Forside » Hardware Spil Fotografering » MSI annoncerer ny kurvet QD-OLED monitor på 34 tommer |
MSI annoncerer ny kurvet QD-OLED monitor på 34 tommerMSI MEG 342C har 175 Hz opdateringsfrekvens og 3440x1440 pixels opløsning. |
|||||||||||||||||||||||||
MSI har annonceret en ny spændende monitor, der primært henvender sig til gaming segmentet: MEG 342C, der som panel bruger Samsung QD-OLED på 34 tommer. Opdateringsfrekvensen er på hele 175 Hz, mens opløsningen er 3440x1440 pixels (UW-QHD). Skærmen kommer fabrikskalibreret til et deltaE under 2, og dækker 99,3% af DCI-P3, 97,8% af AdobeRGB og 139,1% af sRGB. Dermed kan skærmen også fint bruges af grafikere og fotografer. GtG-responstiden er nede på 0,1 ms, og lysstyrken kan gå op til 1.000 nits. Skærmen har desuden en række smarte funktioner, såsom smartphone app-styring af aktiv støjfjernelse for lyd samt diverse gamingfunktioner. Der er endnu ingen informationer om pris og udgivelsesdato, men Dell Alienware AW3423DW er en direkte konkurrent med sammenlignelige specifikationer, og da den koster $ 1300, må det formodes at MSI MEG 342C kommer til at ligge relativt tæt på denne pris. |
Billede: msi Kategori: Hardware Spil Fotografering Tags: msi meg 342c monitor samsung qd-oled skærm |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2178 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|