Forside » Hardware » Advarsel: ASUS tilbagekalder ROG Maximus Z690 Hero bundkort pga. brandfare |
Advarsel: ASUS tilbagekalder ROG Maximus Z690 Hero bundkort pga. brandfareBundkortet kan risikere at kortslutte med nedsmeltning og åben ild til følge. |
|||||||||||||||||||||||||
ASUS tilbagekalder omkring 10.000 bundkort af typen ROG Maximus Z690 Hero med part nummer 90MB18E0-MVAAY0, hvor serienummeret begynder med MA, MB eller MC. Brugere kan verificere part nummeret trykt tæt ved 24-pin strømtilslutningen på bagsiden af bundkortet, såvel som på bundkortets emballage. Fejlen består i en polariseret kapacitator der er installeret omvendt. Denne fejl kan resultere i at systemet ikke kan udføre POST, og viser en fejlkode 53 - eller simpelthen gør skade på diverse komponenter, hvor der kan opstå overophedning, nedsmeltning og brand. Alle bundkort erstattes omkostningsfrit, inklusive fragt. Indtil videre har ASUS modtaget 10 rapporter om bundkortet der er overophedet og nedsmeltet. ASUS ROG Maximus Z690 Hero udkom i november 2021 sammen med Intels 12. generation Alder Lake processorer. Har man sådan et bundkort, skal man indsende det til ASUS - hvilket kan ske via denne formular. |
![]()
Billede: asus Kategori: Hardware Tags: asus rog bundkort motherboard mainboard tilbagekald brandfare |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1353 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|