Forside » Hardware » Apple lancerer M3-processor samt ny MacBook Pro og ny iMac |
Apple lancerer M3-processor samt ny MacBook Pro og ny iMacApples Scary Fast event i forbindelse med Halloween har introduceret 3 udgaver af den nye M3-processor. |
|||||||||||||||||||||||||
M3, M3 Pro og M3 Max er de 3 nye processorer i M3-serien. Det er første gang vi ser 3nm chips i personlige computere - og med denne nye proces har Apple formået at presse langt flere transistorer med lavere varmeudveksling ind i processordesignet. På GPU-siden er der nu hardwareaccellereret raytracing og mesh shading. M3 (base modellen) har en CPU med 8 kerner (4 performance cores + 4 efficiency cores) samt en 10-kerne GPU med op til 24 GB samlet RAM. M3 Pro har en CPU med 12 kerner (6 performance cores + 6 efficiency cores) samt en 18-kerne GPU med op til 36 GB samlet RAM. M3 MAX har en CPU med 16 kerner (8 performance cores + 8 efficiency cores) samt en 40-kerne GPU med op til 128 GB samlet RAM. Ifølge Apple er M3 MAX op til 80% hurtigere end M1 MAX, mens M3 (basisversion) er op til 30% hurtigere end M1 (basisversion). MacBook Pro M3 (2023) Denne nye generation af MacBook Pro kommer i både en 14" og 16" udgave, der starter på hhv. $1600 og $2500 i USA. 13"-versionen er dermed aflivet nu. SDR-indhold kan nu vises med 20% højere lysstyrke; op til 600 nits, og af farvevalg kan man nu få Space Black (eksklusiv for 16" udgaven). Forudbestillinger kan foretages allerede nu, og forsendelse sker den 7. november. iMac M3 (2023) Den nye iMac er igen med 24" skærm, og den mindste version kommer med basisversionen af M3-processoren. Der understøttes Wi-Fi 6E og BlueTooth 5.3, og prisen starter på $1300 i USA. |
Billede: Kategori: Hardware Tags: apple m3 processor m3 pro m3 max macbook pro 16 tommer |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 3625 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|