Forside » Software Online Andet » Frem og tilbage: Sam Altman tilbage som CEO hos OpenAI |
Frem og tilbage: Sam Altman tilbage som CEO hos OpenAIHovedbestyrelsen er trådt tilbage, og en ny bestyrelse vil blive indsat. |
|||||||||||||||||||||||||
Det startede sent fredag den 17. november: OpenAI annoncerede at de havde fyret Sam Altman som direktør (CEO), med en vag begrundelse: Inkonsistent oprigtig kommunikation, hvilket skabte en del spekulation og frustration hos investorer og følgere. Microsofts CEO Satya Nadella meldt sin utilfredshed ud, idet Microsoft (der er en stor investor i OpenAI) kun fik besked om fyringen få minutter før den blev offentliggjort. Nadella afslørede desuden at han agtede at hyre Sam Altman til at lede en ny AI-division for Microsoft. Weekenden var derefter hektisk for både OpenAIs ledelse, ansatte og investorer - og kulminerede mandag i et åbent brev, hvor næsten alle OpenAIs ansatte meddelte at de ville sige op, og i stedet flytte med over til Microsoft, hvis ledelsen ikke genindsatte Sam Altman som CEO. Sam Altman var om tirsdagen i forhandlinger om at vende tilbage til sin stilling som CEO hos OpenAI, men så sent som tidligere i dag var der tegn på Altman ville tage imod Microsofts ansættelsestilbud. OpenAI hadve i fredags gjort CTO Mira Murati til midlertid CEO, men efter blot et par dage blev hun erstattet af Twitch-medstifteren, Emmett Shear. Shear tog opgaven meget seriøst, og meldte ud at fyringen af Altman var håndteret direkte dårligt. Han truede derefter med at opsige sin nye CEO-stilling, og det har angiveligt rykket noget i bestyrelsens grundlag for forhandlingerne. Forhandlingerne med Altman blev startet på ny, og resultatet er nu officielt annonceret, at Altman vender tilbage som CEO hos OpenAI. Derudover har bestyrelsen trådt tilbage, og en ny bestyrelsen skal dannes. |
Billede: openai Kategori: Software Online Andet Tags: openai sam altman ceo direktør |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 7218 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|