Forside » Software Online Andet » Dansk IT-iværksætter vil gøre prissammenligning mulig for fiskeindustrien |
Dansk IT-iværksætter vil gøre prissammenligning mulig for fiskeindustrienRasmus Christensen, 26 år og søn af en fisker, er i gang med at lave et IT-værktøj, der potentielt set kan hjælpe fiskerne med at få flere penge for deres fisk. Værktøjet henter selv priserne på de 7 forskellige auktionshuse for fiskehandel, og fiskerne kan dermed vælge det sted hvor de får mest for deres fisk. Auktionshusenes andel ligger typisk på 10-18% af prisen - og forskellen på at vælge det auktionshus med de bedste priser på en given dag, kan give en fortjeneste på over 50% mere end hos det auktionshus hvor priserne er lavest. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Datagrundlaget eksisterer i forvejen, idet alle fiskepriserne fra auktionshusene, i forvejen er offentligt tilgængelige på husenes hjemmesider. Derudover udnyttes EU-reglen, der kræver at fiskerne registrerer fangsten i en log. Når de to tal sammenholdes, kan systemet regne ud hvor meget den enkelte fisker kan tjene på at sælge sine fisk hos de forskellige auktionshuse. Der udregnes også hvor meget brændstof der kræves for at sejle til andre havne, og dette medregnes automatisk i omkostningerne. Værktøjet hedder Macellum, og går i beta i august, med henblik på lancering til oktober. |
Billede: Gerla Brakkee, FreeImages.com Kategori: Software Online Andet Tags: fisk fiskeindustri macellum rasmus christensen fiskehandel |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 4 Visninger: 2503 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|