#2-4
Problemet med det nuværende afgiftssystem er at det skal være provenu neutralt. Det vil sige at regeringen skal stadig have lige så mange indtægter fra afgifter som en eventuel omlægning.
Det er samme problematik, der er omkring grundskylden og ejendomsskatten, hvor politikerne har været modvillige til at lægge skatten på ejendom om, selvom det samfundsøkonomisk nok ville være en god ide. Med en stigende skat på ejendomme ville man sandsynligvis kunne bremse prisstigninger på lejligheder og huse, som vil gøre boliger mere tilgængelige for lavtlønnede i storbyerne og ikke kun for rige eller heldige personer. Dog vil en omlægning af skatten på ejendeom med stor sikkerhed medføre vindere og tabere, der igen udmønter sig i tabet af vælgere, der igen betyder at de partier som står bag en omlægning af aftalen vil miste mandater og dermed indflydelse.
På samme måde er problematikken omkring afgifterne på køretøjer også et problem, da politikerne gerne vil have en provenuneutral omlægning. Det vil sige at ejere af køretøjer set fra politikerne stadig skal betale det samme i afgifter. Her kunne man eks. lægge større afgifter på fossile brændstoffer som benzin og diesel, indføre roadpricing eller noget helt andet. Som med skat på boliger vil dette også medføre vindere og tabere, hvor taberne vil være dem som kører meget, pendler meget på arbejde. Det er eksempelvis dem på landet, hvor det offentlig transport ikke dækker godt nok, og hvor man derfor bruger bilen mere. Vindere er dem som ikke bruger bilen så meget. Her antages det at bilens pris bliver billigere grundet lavere registeringsafgifter.
Samme problematik finder man også omkring topskatten/bundskatten. Her vil politikerne også gerne have en provenuneutral omlægning. Her argumenteres der ofte for at en skattelettelse vil tjene sig hjem igen via dynamiske effekter grundet mere udført beskattet arbejde.
Hvorfor vil politikerne gerne have en provenuneutral omlægning. Med besparelser på velfærdområdet, er der ikke mange politikere fra rød eller blå som er villige til at spare på velfærden for at give afgiftlettelser. Med velfærd menes der skoler, uddannelser, ældrepleje og sundhed.
Indsend nyhed » 