Forside » Apps » Undersøgelse viser at apps udgør en sikkerhedstrussel på både iOS og Android |
Undersøgelse viser at apps udgør en sikkerhedstrussel på både iOS og AndroidCheckmarx og AppSec Labs har lavet en ny undersøgelse ved navn "The State of Mobile Application Security 2014-2015", der tager et kig på sikkerheden i applikationerne på hhv. iOS og Android. Det er en almen opfattelse at iOS skulle være mere sikker, fordi iOS kører en strammere restriktion overfor udviklere - både i form af deres sandbox og fordi Apple gennemgår alle apps før de rammer App Store. Men når det kommer til sårbarheder betyder dette ikke noget - idet dårlig håndtering af eks. kodeord der i visse tilfælde sendes som klartekst fremfor krypteret, kan få lov til at finde sted. Selv i tilfælde hvor apps er kodet grundigt og kompetent, er der en risiko for at data der deles med udvikleren, opbevares ukorrekt eller måske endda videresendes til partnere, der igen kan udgøre en øget risiko for forringet sikkerhed. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ifølge undersøgelsen indeholder hele 40% af de testede iOS-apps sårbarheder, der enten rangeres som kritiske eller meget alvorlige. Android klarer sig en smule bedre, da der for dens vedkommende er tale om 36% med de samme problemer. Dog nævnes der også i rapporten at der til Android findes en vifte af malwares, som slet ikke opleves på Apples iOS-platform. Dette skyldes at Apple verificerer apps før de lægges på App Store - og samtidigt at iPhone-brugere er bedre til at hente nyeste versioner af styresystemet end Android-brugerne, der iøvrigt ofte må leve uden opdateringer fra producenterne. Se den fulde undersøgelse for flere detaljer - klik her. |
Billede: TechStart Kategori: Apps Tags: sikkerhed apps android ios apple google |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 6 Visninger: 2883 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|