Min første Windows var en Windows 3.11, der fulgte med DOS 6.22 der var præinstalleret på min første computer: 486 DX2, 50 MHz med 4 MB RAM og 1 MB Cirrus Logic grafikkort og 2x CD-ROM drev. Det var THE SHIT dengang!
Der medfulgte også Microsoft Works - en megaskrabet udgave af Word, men 100 gange bedre end Word Perfect efter min mening.
Jeg fik installeret Turbo Pascal, og lærte grundlæggende programmeringsprincipper (procedural style), herunder assembler (fordi DOS-driveren fra IBM ikke kunne udnytte 1 MB grafikkort, så jeg måtte selv skrive en hvis jeg ville udnytte de 1 MB mit grafikkort havde, i DOS-mode).
Det var dengang man kunne riste hele lortet med et par forkerte allokeringer og parametre... glade tider :) - Jeg kiggede ihvertfald meget, meget grundigt på min kode før jeg kompilerede...
Så skiftede jeg til Windows 95. Det fik en kort levetid - efter jeg fik min næste computer som jeg byggede selv (Pentium 133 MHz med 8 MB RAM) begyndte jeg at køre IBM OS/2 Warp 3, og jeg kom først tilbage på Windows med Windows 98. OS/2 Warp 3 var interessant fordi man kunne overclocke direkte inde i OS'et og fordi det var ægte 32-bit. Windows NT havde jeg ikke adgang til, og Linux var endnu lige lidt for umodent.
Jeg var også på 2000, allerede fra Release Candidate dagene - den spillede rigtigt godt, og står for mig som det største ryk i brugergrænseflade og operativsystem generelt. Det største problem var at man skulle genstarte hele tiden, fordi tilkobling og frakobling af udstyr og installation af alt muligt krævede genstart.
WindowsXP husker jeg som det største problem nogensinde. Gennemhullet som en si, og der kom flere hundrede vira og exploits om måneden til det lort. Først med service pack 2 blev det både stabilt og nogenlunde sikkert, men det er afgjort den Windows version jeg husker som mest problemfyldt ved launch. Jeg blev faktisk aldrig helt glad for den, og jeg er ikke blandt dem der hylder XP for noget som helst. For mig står den fortsat som Microsofts største fejltagelse - inkorporering af Internet Explorer i NT-kernellen.
Windows Vista hadede jeg ikke som andre gjorde; jo den var ressourcekrævende men ikke helt så meget som mange troede. Microsoft ændring af måden at vise ledig RAM på, gjorde at folk ofte blev snydt til at tro den var værre end den var.
Windows 7 fik jeg på udgivelsesdato; den har for mig nok været den bedste Windows-version frem til Windows 10 kom (og jeg er ikke helt sikker på at jeg er så glad for 10 som jeg var for 7 - men med tiden bliver jeg det nok).
8.0 var en katastrofe, og 8.1 var en mild katastrofe. Dem har jeg kun kørt på bærbare computere som kom præinstalleret med dem - min egen desktop-computer bevarede jeg 7 på indtil 10'eren kom.