TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 28. marts, 2024
Microsoft aflyser ubegrænset plads på OneDrive for Office 365-brugere

Billede: Microsoft

Onsdag, 04. november 2015 - 14:12

  Software   Online  

Microsoft aflyser ubegrænset plads på OneDrive for Office 365-brugere


Tidligere på året lovede Microsoft, at private Office 365-kunder ville få ubegrænset lagerplads i deres Microsoft OneDrive-tjeneste.

Det tilbud er nu annulleret på grund af at enkelte brugere forbrugte op til 75 TB, da de lagde hele videoer op i skyen. Dette svarer til 14.000 gange hvad den gennemsnitlige OneDrive-bruger uploader.

Den nyindførte begrænsning er nu på 1 TB for alle Office 365-brugere.

Også OneDrive-kvoterne er blevet berørt af ændringen, og den gratis OneDrive er nu på 5 GB fremfor 15 GB. Prisen for det der tidligere gav adgang til 100 GB, giver nu kun adgang til 50 GB.

De ekstra 15 GB plads som Microsoft har haft givet til brugere af Windows Phone der synkroniserede deres telefoners kamerarulle med OneDrive, udgår også.

Ændringerne gælder både for nye og eksisterende kunder - og Microsoft giver folk 1 år til at finde en løsning på hvordan de evt. vil få nedbragt deres forbrug til de nye kvoter.

OneDrive-ændringerne gennemføres tidligt i 2016.

Se Microsofts blogindlæg om alle ændringerne - klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Froggaard   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2425


   
Novenas open source projekt har problemer med lukket grafikprocessor

Billede: crowdsupply/novena

Onsdag, 04. november 2015 - 13:11

  Hardware  

Novenas open source projekt har problemer med lukket grafikprocessor


Det crowd-fundede Novena-projekt søger at bygge en hel bærbar computer med komponenter, der alle er helt åbne - inklusive firmwares.

Hertil fravalgte man Intel x86-processorerne, fordi de indeholder firmware som projektet ikke kan kontrollere. I stedet valgte man en ARM-baseret løsning, der dog har en udfordring med grafikprocessoren der ikke har et åbent design. Dertil er koden som er tilgængelig til at skrive en driver til processoren, kun kompatibel med ældre udgaver af Linux-kernen end den version Novena-projektet vil bruge.

Den foreløbige løsning er helt at undlade at bruge grafikprocessoren, og udføre alt grafisk rendering i software - men på sigt vil man reverse engineer grafikprocessoren, og lave en opdateret open source-driver.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2158


   
Warner Bros. tilbyder igen refundering for Batman: Arkham Knight

Billede: warner bros.

Onsdag, 04. november 2015 - 11:40

  Spil  

Warner Bros. tilbyder igen refundering for Batman: Arkham Knight


PC-versionen af Batman: Arkham Knight har været hårdt ramt af fejl. Det resulterede i at Warner Bros. tog spillet af Steam for 4 måneder siden - og for en uge siden genudgav de så spillet. I forgårs blev det så taget af igen, og Warner Bros. tilbyder nu en fuld refundering af købsprisen, uanset hvor meget af spillet man har nået at gennemføre.

Warner Bros. har dog ikke givet helt op endnu, da de lover at prøve at fikse de fejl som endnu er i Batman: Arkham Knight, for dem der har tålmodigheden.

De største fejl lige nu, består i et swap problem der opstår med visse GPU'er på Windows 7, mens Windows 10 brugere skal have 12 GB RAM for at spillet ikke hakker.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1956


   
Google forsker i at monitorere dit mentale helbred

Billede: Google

Onsdag, 04. november 2015 - 11:21

  Software   Andet  

Google forsker i at monitorere dit mentale helbred


Doktor Tom Insel har valgt at forlade sin post som topchef for US National Institute of Mental Health, og i stedet arbejde for Google Life Sciences.

Dr. Insel er neurovidenskabsmand og psykolog, samt en førende autoritet indenfor medicin og offentlige retningslinjer for behandling af psykiske lidelser.

Nu skal Dr. Insel under Google Life Sciences, forske i hvordan teknologi kan hjælpe med at diagnosticere og behandle psykiske lidelser.

Dette område forskes der også i af Apple, IBM og Intel. Et nyt studie som IBM har udført på Columbia University har vist at talemønstre kan forudsige psykoser mere præcist end de traditionelle metoder med blodprøver og hjernescanninger. Der er desuden teorier om at psykiske lidelser vil kunne forudses ud fra søgehistorik og endda shoppingtendenser.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2181


   
IBM OS/2 vender tilbage efter 20 års fravær: OS/2 Blue Lion udkommer i 2016

Billede: wikipedia

Onsdag, 04. november 2015 - 08:43

  Software  

IBM OS/2 vender tilbage efter 20 års fravær: OS/2 Blue Lion udkommer i 2016


Hvis alt går efter planen, kan OS/2 få sin næste version, Blue Lion, i løbet af 2016. Det er organisationen Arca Noae, et hold af OS/2 veteraner, der står bag, og de har fået licens af IBM til at sælge og distribuere en ny version af OS/2.

Af nye features fokuseres der primært på at få moderniseret drivere og software til at understøtte ny og tidssvarende hardware, såsom USB 1.1/2.0, AHCI for sATA mv.

Hele installationsprocessen er dog også blevet lavet om, og det vil bl.a. blive muligt at installere fra USB-drev.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 3200


   
Analyse: Sony PlayStation 4 øger sin førerposition over XBox One

Billede: TechStart

Tirsdag, 03. november 2015 - 15:31

  Spil  

Analyse: Sony PlayStation 4 øger sin førerposition over XBox One


Ars Technicas seneste analyse over det globale konsolmarked viser at Sony PlayStation 4 har øget føringen over XBox One, på trods af at XBox salg er forbedret.

Det drejer sig om 3. kvartal i 2015, hvor Sony PlayStation 4 har solgt 4 millioner enheder, mens Microsoft XBox One har solgt op til 1,97 millioner enheder. Nintendo Wii U har i samme periode solgt blot 0,72 millioner enheder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 10   |   Antal visninger 2094


   
Doom er genkodet i programmeringssproget Rust

Billede: id software

Tirsdag, 03. november 2015 - 15:21

  Spil  

Doom er genkodet i programmeringssproget Rust


Rust blev oprindeligt udviklet af Mozilla, og har i modsætning til sprogene C og C++ garbage collection, hvilket hjælper en hel del til at undgå hukommelsesfejl og pointerproblemer. Det er et ægte systemsprog, hvilket betyder man kan skrive eks. drivere, hvilket ikke er muligt i bl.a. Java. I benchmarkopgaver ser Rust desuden også ud til at vinde over GCC (GNU Compiler Collection).

Programmøren Cristi Cobzarenco har nu genkodet det kendte Doom fra 1993 i Rust, som en øvelse til at lære programmeringssproget at kende.

Der er ikke tale om en oversættelse af den originale C-kode til Doom, men Cobzarenco har derimod skrevet en helt ny motor, som så genbruger grafik og baner fra det originale spil.

Det betyder at man for at spille Rust-udgaven, skal have fat i de originale ressourcer.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2125


   
Activision Blizzard har købt Candy Crush udvikleren King Digital Entertainment for $ 5,9 milliarder dollars

Billede: Activision

Tirsdag, 03. november 2015 - 12:52

  Spil  

Activision Blizzard har købt Candy Crush udvikleren King Digital Entertainment for $ 5,9 milliarder dollars


Firmaet bag den ekstremt populære Candy Crush franchise, King Digital Entertainment, er blevet opkøbt af Activision for $ 5,9 milliarder dollars.

Til sammenligning gav Microsoft $ 2,5 milliarder dollars for Minecraft.

Derudover har Activision Blizzard annonceret et 3. kvartal for 2015, der var over forventning - med 38% økonomisk vækst.

Se Activision Blizzards annoncering her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1980


   
Apple iOS 9.1 er blevet hacket - $ 1 million dollars er udbetalt som dusør

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 03. november 2015 - 12:01

  Software  

Apple iOS 9.1 er blevet hacket - $ 1 million dollars er udbetalt som dusør


Zerodium startede konkurrencen "The Million Dollar iOS 9 Bug Bounty" sidst i september, og har nu bekræftet at de har fundet en vinder.

Konkurrencen gik ud på at hacke iOS 9, uden brug af brugerinitierede metoder såsom jailbreak. Kravet var en browser- eller SMS-baseret måde at lave et hack, der ville resultere i fjernstyret, priviligeret og vedvarende installation af en given app.

Zerodium vil nu sælge hacket til interesserede kunder - Apple får ikke at vide hvordan hacket er udført.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2478


   
Yamaha MotoBot skal hjælpe Yamaha med at teste sikkerhed og supportsystemer for motorcykler

Billede: youtube

Tirsdag, 03. november 2015 - 10:47

  Andet  

Yamaha MotoBot skal hjælpe Yamaha med at teste sikkerhed og supportsystemer for motorcykler


Yamaha har løftet sløret for deres MotoBot - en robot, designet til at køre motorcykler i topklassen. Det specielle er at den er designet til at køre motorcyklen som et menneske ville gøre det - inklusive at dreje håndleddet for at give gas.

I dens nuværende tidlige version, kører Motobot langsomt og har brug for støttehjul til at klare sving uden at falde.

Yamaha håber dog på at få robotten op at kunne klare at styre en motorcykel ved 193 km/t (120 mph) på en racerbane.

Se videoen med MotoBot ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2168


   
EU-parlamentet opfordrer til beskyttelse af Edward Snowden

Billede: EU

Tirsdag, 03. november 2015 - 09:46

  Andet  

EU-parlamentet opfordrer til beskyttelse af Edward Snowden


EU-parlamentet vedtog et ikke bindende men stadigvæk vigtigt forslag den 29. oktober - for blot 5 dage siden. Forslaget opfordrer alle 28 EU-lande til at give Edward J. Snowden status som "whistle-blower og international menneskerettighedsforkæmper", og beskytte ham mod retsforfølgning.

Om forslaget får direkte betydning for Edward Snowden, er dog fortsat usikkert, idet ingen af unionslandene endnu har tilbudt ham ophold - og forslaget tvinger dem ikke til at gøre det, men lader det i stedet være op til det enkelte EU-land at beslutte.

Snowden befinder sig i øjeblikket i Rusland, hvor han har fået en 3-årig opholdstilladelse. 4 latinamerikanske lande har tilbudt ham permanent asyl, men Snowden frygter at han ikke kan komme dertil, uden arrestering og forflyttelse til USA.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 6   |   Antal visninger 1859


   
Koordineret politiaktion i 5 EU-lande i jagt på malware-kunder

Billede: clyde steven, freeimages.com

Tirsdag, 03. november 2015 - 08:57

  Online  

Koordineret politiaktion i 5 EU-lande i jagt på malware-kunder


DroidJack er en malware af typen rat (remote access trojan), som kan købes online for ca. 1400 kroner. Hvis den installeres på en Android enhed, kan malwaren bruges til at lytte med på samtaler og få fuld adgang til telefonens datatrafik og kamera.

Symantecs sikkerhedsekspert Peter Coogan udtaler:

Den kan tracke alt, hvad brugeren foretager sig, uden de ved det

Politiet i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Belgien har nu ransaget en række ejendomme, der er knyttet til personer mistænkt for at have brugt DroidJack malwaren - 13 af disse ejendomme var i Tyskland.

De mistænkte er mellem 19 og 51 år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1914


   
Tor Messenger cross-platform chat programmet er udkommet i beta

Billede: Tor

Tirsdag, 03. november 2015 - 08:08

  Online  

Tor Messenger cross-platform chat programmet er udkommet i beta


De fleste har hørt om Tor browseren, som er bygget til at beskytte brugerens anonymitet.

Nu er Tor Messenger udkommet i en betaversion - og den virker med en lang række chat services og protokoller, såsom Jabber, IRC, Google Talk, Facebook Chat, Twitter og Yahoo. For at beskytte brugerens anonymitet bruges OTR-protokollen (Off-the-Record), der krypterer alle beskeder.

Som standard er Tor Messenger sat op til ikke at videresende beskeder, hvis brugeren i den anden ende ikke bruger Tor Messenger.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1837


   
Facebook opdaterer deres håndtering af navne

Billede: Facebook

Mandag, 02. november 2015 - 11:15

  Online  

Facebook opdaterer deres håndtering af navne


Facebooks kontroversielle "authentic name" eller "real name" politik, blev udfordret i Tyskland tilbage i juli, hvor der bl.a. blev bestemt af borgerne skal kunne benytte pseudonymer og at Facebooks valideringsformular betragtes som ulovlig.

Nu har Facebook meldt ud, at de er i gang med at revidere netop deres navnepolitik - og der er tale om 2 primære ændringer:

  • Facebook vil nu tillade brugere at give ekstra oplysninger og forklaring for deres navn, når de bekræfter deres konto. Dette er for at Facebooks valideringsteam får en bedre mulighed for at bestemme om der er tale om et reelt navn, eller eks. en joke - noget som USAs indianere har haft problemer med.
  • Facebook vil nu kræve at brugere der anmelder profiler for falske navne, skal give ekstra detaljer og informationer for deres klage. Facebook håber at dette vil afskrække folk fra at anmelde profilnavne som del af chikane.

Selve navnepolitikken forbliver dog urørt, og vil fungere videre i dens nuværende form.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Chewy   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1975


   
Danske professorer kalder covers mod mobilstråling for dårlig investering

Billede: Roman Martinyuk, FreeImages.com

Mandag, 02. november 2015 - 09:02

  Mobil & tablet  

Danske professorer kalder covers mod mobilstråling for dårlig investering


Gert Frølund Pedersen, ekspert i antenner og stråling og professor ved Aalborg Universitet, udtaler at covers mod mobilstråler er en dårlig investering.

Årsagen er at alle mobiltelefoner har variabel sende- og modtagestyrke, som afpasses i forhold til signalstyrken.

Kort fortalt vil et cover der begrænser en mobiltelefons "stråling", også begrænse dens signalstyrke - og mobilen vil modreagere, og det eneste man ender med at få ud af det, er at batteriet drænes hurtigere. Gert Frølund Pedersen udtaler:

Det svarer til, hvis du var på 1. sal, og så gik ned for at ringe fra kælderen. Man kunne lige så godt tage noget sølvpapir og pakke telefonen ind i

Desuden udsender mobiltelefoner ikke stråler, men radiobølger. Mere specifikt er der tale om non-ioniserede radiobølger.

 


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Hekatombe   |   Antal kommentarer 8   |   Antal visninger 2467


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s