TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Lørdag, 20. april, 2024
Over 87% af alle Androidenheder er usikre ifølge ny undersøgelse fra University of Cambridge

Billede: Google

Torsdag, 15. oktober 2015 - 10:23

  Mobil & tablet  

Over 87% af alle Androidenheder er usikre ifølge ny undersøgelse fra University of Cambridge


Der har i løbet af året været en del kritiske sikkerhedsbrud på Androidplatformen, og hvor alle Nexusenhederne har modtaget patches der lapper hullerne, så halter OEM-producenterne som bekendt gevaldigt efter.

Ifølge et nyt studie fra University of Cambridge, snakker vi mere præcist om et estimat på 87,7% af alle Androidenheder, som fortsat er usikre.

Undersøgelsen indbefatter informationer fra over 20400 enheder, og der er testet for 13 kritiske sårbarheder.

Opdatering - 15/10 kl. 13:30:

Cambridge-forskerne har lavet en liste med de producenter, der er bedst og dårligst til at opdatere Android. På en skala fra 0 til 10 hvor 10 er bedst, er de respektive scorer fordelt således:

  • 5,2 - NEXUS-enheder
  • 4,0 - LG
  • 3,1 - Motorola
  • 2,7 - Samsung
  • 2,5 - Sony
  • 2,5 - HTC
  • 2,4 - ASUS
  • 0,7 - Alps
  • 0,3 - Symphony
  • 0,3 - Walton

Se opsummeringen af rapporten - klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1950


   
Microsoft bestemmer hvornår Windows 10 Mobile enheder kan opdateres

Billede: Microsoft

Torsdag, 15. oktober 2015 - 10:15

  Mobil & tablet  

Microsoft bestemmer hvornår Windows 10 Mobile enheder kan opdateres


Microsoft har besluttet sig for at tage styring, når det gælder opdatering af enheder der kører med Windows 10 Mobile. Ved at kontrollere opdateringerne selv, søger Microsoft at undgå de sikkerheds- og opdateringsproblemer, som har ramt Android økosystemet, samt at give forbrugerne endnu en grund til at vælge Microsoft Windows platformen henover Android og iOS.

Dette gøres i samarbejde med mobilnetudbyderne, men ultimativt er det Microsofts beslutning, hvornår en ny opdatering bliver tilgængelig.

De første Windows 10 Mobile enheder (Lumia 950 og 950XL) kommer til november, mens opdateringen til Windows 10 Mobile kommer i løbet af december.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Reinfeldt   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1686


   
Gigant-fusion mellem Dell og EMC på vej

Billede: Dell

Torsdag, 15. oktober 2015 - 09:42

  Andet  

Gigant-fusion mellem Dell og EMC på vej


Det største opkøb i IT-branchen nogensinde er klar til at blive en realitet, nemlig Dells opkøb af EMC for $67 mia. (kr. 437 mia.). EMCs aktionærer modtager $33,13 pr. aktie, heraf de 24,05 kontant. Resten afregnes af værdien i VMWare, som EMC er hovedaktionær i. VMWare vil forblive børsnoteret, mens Dell/EMC vil være privatejet.

"Vores nye selskab vil blive exceptionelt godt positioneret til vækst indenfor de mest strategiske områder af næste generations IT", siger Dells stifter Michael Dell.

"De bølger af forandring vi nu ser i vores branche er uden fortilfælde, og for at kunne klare os, skal vi skabe et nyt selskab til en ny æra", siger Joe Tucci bestyrelsesformand og direktør i EMC.

Fusionen mangler endnu godkendelse fra aktionærer og myndigheder, men handlen ventes at lande mellem maj og oktober 2016.


Redaktør: Claus_C   |   Indsendt af: Claus_C   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1904


   
Sony lancerer RX1R II med 42,4 MPixels fullframe sensor, elektronisk søger og variabelt low-pass filter

Billede: Sony Images Press

Onsdag, 14. oktober 2015 - 18:12

  Fotografering  

Sony lancerer RX1R II med 42,4 MPixels fullframe sensor, elektronisk søger og variabelt low-pass filter


Sony har lanceret RX1R II, som er efterkommer til 2013-modellen RX1 og RX1R.

Det nye RX1R II har fået en 42,4 MPixels BSI-CMOS sensor (back-side illuminated CMOS) - den samme som der bruges i topmodellen Alpha 7R II. Billedfilerne kan gemmes i 14-bit RAW.

Som noget helt nyt kan low-pass filterets virkning varieres, alt efter behov. Tidligere har fotografer måtte vælge; eks. mellem Alpha 7R som er uden low-pass filter, eller de øvrige modeller som er med low-pass filter. Low-pass filteret fjerner den moiréeffekt der kan opstå i scener, hvor detaljegraden er ekstraordinært høj. Der understøttes low-pass filter bracketing, så man nemt kan sammenligne effekten af de forskellige filterindstillinger.

Objektivet er et 35mm f/2 Zeiss Sonnar T*. Tilligemed kommer kameraet med en elektronisk OLED-søger (EVF = electronic viewfinder).

Autofokussystemet virker også identisk med Alpha 7R II'erens - nemlig hybrid autofokus, der både benyter fasedetektion og kontrastdetektering. Der er således hele 399 autofokuspunkter med 45% dækning, sammen med 25 kontrastdetektionspunkter yderligere.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1935


   
Apple er fundet skyldige i patentbrud - erstatning kan løbe op i $ 862 millioner dollars

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Onsdag, 14. oktober 2015 - 15:48

  Andet  

Apple er fundet skyldige i patentbrud - erstatning kan løbe op i $ 862 millioner dollars


University of Wisconsin har et patent som omhandler en teknologi, der forbedrer chipeffektiviteten, og som de tidligere har sagsøgt Intel for at have brudt, hvor sagen blev afsluttet udenfor rettens døre.

Apple har dog også brugt denne teknologi - i både deres iPhones og iPads - og i januar sidste år blev de sagsøgt af universitet. De er nu blevet fundet skyldige, og en separat retssag skal afgøre hvor meget Apple skal betale for dette patentbrud. Beløbet kan blive op til $ 862 millioner dollars.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1979


   
Laser-shaveren Skarp blev smidt ud af Kickstarter - og startede op på Indiegogo

Billede: youtube

Onsdag, 14. oktober 2015 - 15:04

  Andet  

Laser-shaveren Skarp blev smidt ud af Kickstarter - og startede op på Indiegogo


Efter firmaet Skarp Technologies havde indsamlet mere end $ 4 millioner dollars, lukkede Kickstarter kampagnen og meddelte de over 20.000 backers, at ingen penge ville blive trukket fra deres konti.

Få timer senere oprettede Skarp Technologies deres Skarp Razor produkt på Indiegogo - hvor de i skrivende stund allerede har indsamlet over $ 220.000 dollars, med 12 dage tilbage. Det er et stykke over målet, som denne gang er på $ 160.000 dollars.

På bl.a. den store portal Reddit er der dog sået tvivl om et sådan produkt overhovedet kan lade sig gøre at lave, hvilket synes bekræftet af at Kickstarter udbad yderligere dokumentation fra Skarp for en fungerende prototype af laser-shaveren, hvilket de ikke kunne fremskaffe.

Kickstarter udtaler selv, at de kun suspenderer projekter når de finder bevis for, at deres regler ikke overholdes.

Se Indiegogosiden for Skarp Laser Razor ved at klikke her.

Se kampagnefilmen for laser-shaveren ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 10   |   Antal visninger 1850


   
Anticyberangrebløsninger føres an af japanske firmaer

Billede: ntt.com

Onsdag, 14. oktober 2015 - 14:50

  Online  

Anticyberangrebløsninger føres an af japanske firmaer


De japanske firmaer NTT Communications og SoftBank, arbejder på at udvikle en AI-platform, der skal tilbyde services indenfor cyberangrebbeskyttelse.

Firmaerne hightlighter Big Data og analyser som fremtidige værktøjer til at detektere malwares og forhindre distribution af disse.

Resultatet af deres samarbejde, NTT Com Security, lanceres foråret 2016, og vil kunne detektere virusmønstre automatisk samt metoder der er brugt i tidligere ondsindede kampagner.

NTT Com Security påstår at deres løsning vil kunne detektere 99% af al uautoriseret adgang, og servicen vil koste 100.00 yen (ca. 5.500 kroner) per måned.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1864


   
Kickstarterkampagnen for Blocks vil skabe et modulært smartwatch

Billede: youtube

Onsdag, 14. oktober 2015 - 12:36

  Andet  

Kickstarterkampagnen for Blocks vil skabe et modulært smartwatch


De første nyheder om det modulære smartwatch Blocks, kom frem i 2014. Nu er udviklingsprocessen færdig, Blocks er klart til at blive finansieret via det populære Kickstarter.

For $ 195 dollars får man basismodellen med rund urskive og grundlæggende ting som tracking, telefonalarm og stemmekontrol. Giver man $ 250 dollars eller mere, får man mindst 4 moduler der kan gøre forskellige ting - såsom avanceret fitness tracking, GPS og mobilbetaling.

Målet for levering er sat til maj 2016, og udviklerne har flere moduler på vej, såsom mobilnetadgang og fingeraftrykslæser.

Se Kickstarterkampagnen - klik her.

Se kampagnevideoen for Blocks, ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2068


   
League of Legends verdensmesterskabsfinale vises live af BBC

Billede: lolesports.com

Onsdag, 14. oktober 2015 - 11:01

  Spil  

League of Legends verdensmesterskabsfinale vises live af BBC


Finalen i verdensmesterskabet for det ekstremt populære League of Legends, vil blive vist som live stream, af den store britiske ungdomskanal BBC Three.

Vinderholdet vil få en præmie på intet mindre end 6,6 millioner kroner, hvilket kan betyde 1,32 millioner til hver person på holdet, idet der er 5 personer på et hold.

Europa har to hold repræsenteret i kvartfinalerne.

I Danmark har TV2 Zulu siden starten af september vist eSport.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 1855


   
Ion-baseret data muliggør lagringsceller i atomstørrelse, der simulerer hjernens strukturer

Billede: nanowerk.com

Onsdag, 14. oktober 2015 - 09:07

  Hardware   Andet  

Ion-baseret data muliggør lagringsceller i atomstørrelse, der simulerer hjernens strukturer


Forskere fra Kiel University og Ruhr Universitat Bochum har fundet ud af at bruge ioner til at lagre informationer, og elektroner til at læse data - hvilket kan være et vigtigt skridt i at migrere fra ladningsbaseret lagring til en lagringsmodel baseret på modstand.

Forskerne har formået at reducere lagringsceller helt ned til samme dimensioner som et atom, og udviklet komponenter til lagring, der er baseret på elektrisk modstand. Disse komponenter består af to metalliske elektroder, der er separeret af en såkaldt ion-kondutor. Ved at øge spændingen ændrer modstanden i lagringscellerne sig.

Disse celler vil både blive billige at producere, og vil spare enormt meget plads idet størrelsen er den samme som for et atom.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1964


   
Google har udgivet et nyt Cardboard SDK, og har bl.a. tilføjet Street View

Billede: wikipedia

Onsdag, 14. oktober 2015 - 08:37

  Software   Mobil & tablet   Apps  

Google har udgivet et nyt Cardboard SDK, og har bl.a. tilføjet Street View


Googles Cardboard VR app er nu tilgængelig i 100 lande til både iOS og Android. Software Developer Kit'et (SDK'et) er nu forbedret med flere relevante ting - bl.a. er kontrollen med gyrosensorer omskrevet og kraftigt forbedret, så følelsen af søsyge man kan få, er formindsket væsentligt.

SDK'et er også blevet kompatibelt med Unitys programmeringssprog, hvilket gør at app'en kan spille sammen med Metal på iOS og det multi-trådede renderingssystem på Android.

Sidst men ikke mindst, er Street View blevet implementeret, og brugere kan nu udforske verden på en ny måde via Street View og et Cardboard-kompatibelt headset.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2021


   
Ubisoft undskylder ved at give pengene tilbage samt gratis spil for marketingsfejl

Billede: youtube

Onsdag, 14. oktober 2015 - 08:25

  Spil  

Ubisoft undskylder ved at give pengene tilbage samt gratis spil for marketingsfejl


Folk der havde forudbestilt Heroes of Might & Magic VII Collector's Edition, opdagede for nyligt at deres bestilling ikke indeholdt DVD'er som lovet i Ubisofts reklamer, men blot en downloadkode. Heller ikke det lovede CD soundtrack'et og de digitale bonuskort var at finde heller.

Efter i starten at have modsat sig tilbagebetalinger, har Ubisoft nu ændret taktik - og folk der har købt Heroes VII Collector's Edition, tilbydes nu et mix af tilbagebetaling og gratis spil. Derudover har Ubisoft ændret deres marketingsmaterialer så de nu korrekt angiver, hvad man får når man køber denne version af spillet.

Se Ubisofts oprindelige annonceringstrailer, ved at trykke på "Læs mere"-linket.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2255


   
Englands politi dropper vagterne udenfor Ecuadors ambassade, hvor Julian Assange opholder sig

Billede: oli mohd, freeimages.com

Tirsdag, 13. oktober 2015 - 15:27

  Andet  

Englands politi dropper vagterne udenfor Ecuadors ambassade, hvor Julian Assange opholder sig


London's Metropolitan Police Service (MPS) har i 3 år holdt vagt døgnet rundt, udenfor Ecuadors ambassade, i håb om at arrestere Wikileaksmedstifteren, Julian Assange.

Det har været en kostbar affære - over med £ 10.500 pund om dagen, er det blevet til mere end £ 9 millioner pund, der dybest set er brugt i håbet om at Assange ville opgive og lade sig anholde.

MPS afholdt i går en pressekonference, hvori de berettede at "det ikke længere er proportionelt at udstationere officerer performanent" udenfor ambassaden.

I stedet for denne åbenlyst synlige tilgang, vil man iværksætte et antal taktikker for mere skjulte operationer.

Assange har befundet sig på Ecuadors ambassade siden maj 2012, hvor det dengang tog ambassaden 3 måneder at skaffe ham asyl.

Sidste sommer udtalte Julian Assange, at han snart ville forlade ambassaden, efter rapporter om at han havde problemet med helbredet.

MPS fastholder at de fortsat vil gøre deres bedste indsats for at anholde Assange.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 1903


   
Open Bionics laver proteser til børn og unge, med Iron Man, Star Wars og Frozen temaer

Billede: Open Bionics

Tirsdag, 13. oktober 2015 - 14:28

  Andet  

Open Bionics laver proteser til børn og unge, med Iron Man, Star Wars og Frozen temaer


Open Bionics, som er en del af 2015 Disney Accelerator programmet, har offentliggjort 3 nye proteser for børn, der er tematiseret i hhv. Iron Man, Elsa fra Frozen samt Star Wars.

Der er tale om 3D-printede bioniske hænder til børn der har brug for proteser, og de vil koste ca. $ 500 dollars stykket, hvilket er langt under hvad proteser normalt koster. De vil udkomme i løbet af næste år.

En model uden Disney-tema som man til gengæld kan få custom-designet, vil komme til en pris på ca. $ 3071 dollars, hvilket dog stadigvæk er markant under hvad mange eksisterende proteser koster.

Alle 3 tematiserede versioner er udstyret med LED-lys, og Iron Man modellen har ydermere end vibrationsmotor til når brugeren vil affyre en "raket".

Det er ikke den første gang superhelte er brugt som tema til børns proteser - tilbage i marts i år, gik en nu berømt video viralt rundt, hvor Robert Downey Jr. leverede en Iron Man-tematiseret protese fra Limbitless Solutions, til en lille dreng.

Se en artikel (på engelsk) om denne protese samt videoen, på engadget.com ved at klikke her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Chewy   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2430


   
Telebranchen er imod et nyt lovforslag, der giver Center for Cybersikkerhed flere uklare beføjelser

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Tirsdag, 13. oktober 2015 - 12:50

  Online  

Telebranchen er imod et nyt lovforslag, der giver Center for Cybersikkerhed flere uklare beføjelser


Et nyt lovforslag fra forsvarsminister Peter Christensen (V), skal give øgede beføjelser til Center for Cybersikkerhed (CFCS). Lovforslaget er fremsat på baggrund af bekymringer over stats- og industrispionage, og går på at teleudbyderne kan påtvinges at etablere "konkrete foranstaltninger" for at "sikre informationssikkerheden".

Teleindustrien er dog ikke glade for dette lovforslag, da der ikke er klarhed om hvor grænserne og beføjelserne går rent juridisk, hvis dette lovforslag skulle blive indført.

I forhold til tidligere udkast af lovforslaget, er der dog ikke længere problemer med potentielle privatlivskrænkelser, men direktør for teleindustrien, Jakob Willer, udtaler blandt andet:

Det er en blankocheck i forhold til, hvad de kan stille krav om. Det er det, vi frygter: Hvad kan de stille krav om? Og hvad kan vi vurdere har samfundsmæssig betydning? Det er jo elastik i metermål, der ligger i den formulering.
...
Det er dybt problematisk for selskaber, der skal agere på et kommercielt marked.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2053


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s