TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 2. maj, 2024
Kodak annoncerer Ektra - en smartphone inspireret af et filmkamera fra 1941

Billede: kodak

Torsdag, 20. oktober 2016 - 13:29

  Mobil & tablet   Fotografering  

Kodak annoncerer Ektra - en smartphone inspireret af et filmkamera fra 1941


Kodak, der ellers har været mest kendt indenfor fotoverdenen, har annonceret deres seneste smartphone: Ektra. Den deler navn og til en vis grad også design, med målsøgerkameraet af samme navn fra 1941.

Den nye Kodak smartphone kører på Android 6.0 Marshmallow, og har et kamera med en Sony-sensor (IMX 230) der er på 21 MPixels. Sensoren er parret med et 26,5mm f/2.0 objektiv, og kameraet har desuden fasedetektion autofokus og 6-axis optisk stabilisering.

Det er firmaet Bullit der står for produktionen af den nye Ektra, der desuden er udstyret med 5" FullHD IPS-skærm, 10-kerne MediaTek Helio X20 processor, 3 GB RAM, 32 GB intern lagringsplads (der kan udviddes via SD-kortet) og 3.000 mAh batteri med understøttelse af quick charge.

Ektra lanceres i Europa i løbet af december i år, til en pris på ca. DKK 4.000,- (eller EUR 499,-).


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2151


   
Qualcomm annoncerer udgivelse af 5G-enheder i første halvdel af 2018

Billede: qualcomm

Tirsdag, 18. oktober 2016 - 09:55

  Hardware   Mobil & tablet  

Qualcomm annoncerer udgivelse af 5G-enheder i første halvdel af 2018


5G er i testfase rundt omkring i verden, og teleselskabet Verizon vil implementere 5G allerede i løbet af 2017.

Nu har Qualcomm annonceret deres første 5G-modem, Snapdragon X50, der vil understøtte downloadhastigheder på op til 5 Gbps.

Qualcomm udtaler desuden at enheder med X50-modem'et vil blive tilgængelige i første halvdel af 2018, hvilket er samme år som man forventer 5G-standarden færdigspecificeret.

Den høje 5 Gbps downloadhastighed opnås ved at bruge 800 MHz båndbredden i milimeter bølgespektret. Der bruges desuden MIMO-antenneteknologi (multiple input multiple output) der benytter intelligent beamforming og beam tracking for at få signalet til at gå rundt om forhindringer.

Hvis X50 parres med X16 kan det desuden fungere som gigabit LTE modem.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1802


   
PBS udgiver Playtime Pad: En tablet for børn

Billede: pbskids.org

Tirsdag, 18. oktober 2016 - 07:58

  Mobil & tablet  

PBS udgiver Playtime Pad: En tablet for børn


TV-selskabet PBS har i afsløret en ny tablet ved navn Playtime Pad, der er lavet specielt til børn. Den kommer med 25 spil og apps præinstalleret samt 120 videoklip, sange og musikvideoer.

Selve enheden har 7" skærm, for- og bagkamera, 16 GB flash hukommelse, 16 GB RAM, 1,3 GHz quadcore processor, microSD kortslot og kører på Android 6.0 (Marshmallow).

Forældre kan tilgå Google Play Store og installere flere emner derfra.

Prisen er USD 79,99, hvilket gør den USD 20,- billigere end konkurrenten fra Amazon (Fire Kids Edition).

PBS KIDS Playtime Pad udkommer den 6. november i de amerikanske Best Buy butikker samt online på shop.pbskids.org.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1473


   
Western Digital udgiver langt om længe SSD-produkter

Billede: western digital

Onsdag, 12. oktober 2016 - 13:07

  Hardware  

Western Digital udgiver langt om længe SSD-produkter


Harddiskgiganten Western Digital har nu lanceret 2 nye SSD-linjer - nemlig WD Blue og WD Green.

De købte SanDisk tilbage i maj til USD 19 milliarder, men de nye SSD'er udkommer under Western Digitals eget mærke.

WD Blue er den hurtigste af de to nye linjer, og kommer i 250 GB, 500 GB og 1 TB kapacitet.

WD Green kommer i 120 GB og 240 GB kapacitet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1898


   
MIT Foundry gør det nemt at 3D-printe med op til 10 forskellige materialer på samme tid

Billede: youtube

Onsdag, 12. oktober 2016 - 08:36

  Hardware   Software  

MIT Foundry gør det nemt at 3D-printe med op til 10 forskellige materialer på samme tid


MIT (Massachusetts Institute of Technology) har tidligere fremvist MultiFab, der kan udføre 3D-print med op til 10 forskellige materialer på samme tid. Problemet med at designe sådanne komplekse objekter, har MITs Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory lavet en løsning på - i form af et program ved navn Foundry.

Foundry kan importere objekter der er designet med traditionelle CAD-programmer såsom SolidWorks og AutoCAD, og give specifikke materialer og egenskaber til dele af objektet.

Således kan komplekse 3D-print der består af flere materialer, tage få minutter at skabe fremfor den traditionelle tidsramme på flere dage, idet hele processen kan udføres i ét hug.

PhD-studerende Kiril Vidim?e, der er hovedforfatter på en ny afhandling om Foundry, udtaler:

It's like Photoshop for 3D materials, allowing you to design objects made of new composite materials that have the optimal mechanical, thermal, and conductive properties that you need for a given task. You are only constrained by your creativity and your ideas on how to combine materials in novel ways.

Se mere om Foundry ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1614


   
De 5 største nyheder fra Googles Pixel event

Billede: google

Onsdag, 05. oktober 2016 - 13:31

  Hardware   Mobil & tablet  

De 5 største nyheder fra Googles Pixel event


Google har afholdt deres store Pixel event, og vi tager et hurtigt kig på de 5 største nyheder.

Mere præcist drejer det sig om de nye smartphones Pixel og Pixel XL, VR-headsettet DayDream View VR, Chromecast Ultra, Google Wifi og Google Home.

Klik på "Læs mere"-linket nedenfor for at se en kort gennemgang af de 5 nyheder.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1825


   
Philips lancerer 4K 65

Billede: philips

Tirsdag, 27. september 2016 - 10:11

  Hardware  

Philips lancerer 4K 65" TV med HDR og zonestyret LED


Philips har lanceret et nyt 65" TV med zonestyret LED-bagbelysning (local dimming). Dette gør TV'et i stand til at levere HDR (High Dynamic Range), og samtidigt er opløsningen på 4K (UHD).

Af øvrige features kan nævne Android TV og Ambilight. Lysstyrken er på op til 700 nits.

Navnet på modellen er 7601, og produktnavnet er 65PUS7601. Priserne ligger på omkring 20.000 kroner herhjemme.

Derudover har Philips annonceret at de vil udgive fjernsyn med OLED-paneler (produceret af LG.Display) - bl.a. er et 65" OLED TV på vej.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2014


   
Svensk firma laver drone, der både kan flyve, sejle, kravle og køre

Billede: youtube

Mandag, 19. september 2016 - 15:07

  Hardware   Andet  

Svensk firma laver drone, der både kan flyve, sejle, kravle og køre


Det svenske firma Inkonova har lavet en drone der både kan flyve, sejle, kravle og køre. Et af formålene er bl.a. at udforske minegange, der kan være farlige for mennesker.

Den nye droneserie hedder "Tilt", og udover den har Inkonova bygget en drone der kan flyve igennem flammer, og som er testet op til 800 ºC.

Se Inkonova Tilt Ranger race mod en Lamborghini ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thomaxz   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2730


   
Google dropper Project Ara

Billede: project ara

Lørdag, 03. september 2016 - 16:23

  Mobil & tablet  

Google dropper Project Ara


Google har i længere tid arbejdet med deres modulære telefon, som kunne bygges op af moduler med forskellige funktionalitet. Projektet hed Project Ara.

Projektet har gennemgået mange ændringer siden det blev annonceret i 2013. Dengang lød planen på en lancering i 2015 og hvor alle telefonens moduler kunne udskiftes. Dette blev sidenhen ændret til en lancering i 2017 og at telefonens CPU, GPU, antenne, sensorer, batteri og skærm ville være ikke-udskiftelige elementer i telefonen.

Google sætter Project Ara på standby og vil licensere teknologien bag Project Ara til andre firmaer.


Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1728


   
Google fremlægger planer om at opdatere Android oftere

Billede: google

Onsdag, 31. august 2016 - 08:09

  Mobil & tablet  

Google fremlægger planer om at opdatere Android oftere


Google har fremlagt deres nye planer om at opdatere Android oftere, men det er stadigvæk op til mobilproducenterne at få opdateringerne ud til forbrugerne.

Dette sker i kølvandet på lanceringen af den seneste Android version, Nougat.

We’re moving Nougat into a new regular maintenance schedule over the coming quarters. In fact, we’ve already started work on the first Nougat maintenance release that will bring continued refinements and polish, and we’re planning to bring that to you this fall as a developer preview. Stay tuned!

Der ser dermed ud til at blive tale om en kvartalsvis opdateringsrytme, i stil med det Apple og Microsoft gør.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1804


   
iOS-enheder fejler oftere end Androidenheder

Billede: Apple Android

Tirsdag, 30. august 2016 - 00:33

  Mobil & tablet   Apps  

iOS-enheder fejler oftere end Androidenheder


Et studie fra Blanco Technology Group har undersøgt hvilke enhder der er mest fejlfrie. Studiet har kigget på 2. kvartal af 2016, og har kigget på parameterne operativsystem, producent, model og region.

Studiet viser at iOS-enheder har en fejlrate på 58% sammenlignet med Androidenhedernes fejlrate på 35%. For iOS-enhederne var det især iPhone 6, der havde den højeste fejlrate på 29% efterfulgt af iPhone 6s og iPhone 6S Plus. For Androidenhederne var det især Samsung som skilte sig ud som den værste producent med en fejlrate på 26%, mens Motorola kunne nøjes med 11%.

Det fremgår også af studiet at 50% af apps på iOS crasher sammenligt med 23% af apps på Android. Det var især Snapchat, Instagram og Facebook på iOS. For Android var det Google Play Services, Google Contact Sync og Address Book, som oftest crashede. 

 


» Læs mere   |   Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2496


   
NVidia fremviser Parker SoC med 256 kerner og 1,5 teraflops ydelse for selvkørende biler

Billede: NVidia

Tirsdag, 23. august 2016 - 13:10

  Hardware  

NVidia fremviser Parker SoC med 256 kerner og 1,5 teraflops ydelse for selvkørende biler


NVidia afslørede deres Pascal-baserede Drive PX2 supercomputer til CES i januar tidligere på året - og nu har de fremvist den Parker System-On-a-Chip (SoC) der driver den.

Parker kan ifølge NVidia både decode og encode 4K-video ved 60fps - et resultat af de 256 kerner processoren består af, og som yder 1,5 teraflops.

Selvom disse tal er imponerende, så er Parker stadigvæk markant svagere end DGX-1 som yder 170 teraflops. DGX-1 er lavet til Elon Musks OpenAI.

Bl.a. den nyannoncerede Volve CX90 bruger Drive PX2, og derudover er der 80 bilfabrikanter, tier 1 leverandører og universitetsforskningscentre der bruger Drive PX2 i øjeblikket.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2202


   
Android 7.0 Nougat er udkommet til Nexus-enheder

Billede: google

Tirsdag, 23. august 2016 - 08:13

  Mobil & tablet  

Android 7.0 Nougat er udkommet til Nexus-enheder


Den nye version af Android, version 7.0 Nougat, er begyndt at rulle ud til de kompatible Nexus-enheder.

Der er mange nyheder - bl.a. nyt multitasking split screen, mulighed for at ændre UI-størrelsen, redesignet notifikationspanel og meget mere.

Den foregående version, Marshmallow, er kun at finde på 15,2% af alle Android-enheder.

Læs Ars Technicas dybdegående gennemgang og anmeldelse af Android 7.0 Nougat.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2154


   
Copperhead OS vil prøve løse Androids sikkerhedsproblemer

Billede: copperhead

Torsdag, 11. august 2016 - 14:59

  Software   Mobil & tablet  

Copperhead OS vil prøve løse Androids sikkerhedsproblemer


Et nyt startup-projekt ved navn Copperhead OS søger at løse sikkerhedsproblemerne på Android-platformen.

Copperhead OS udvikles af blot 2 udviklere, der befinder sig i Toronto. Copperhead OS er en ekstra sikret version af Android, hvor Grsecurity og PaX er integreret i distributionen. Derudover inkluderer operativsystemet mange forskellige udvidelser af sikkerheden, inklusive en udgave af OpenBSDs malloc-implementation, en mere sikker compiler, udvidede SELinux policies samt en function pointer beskyttelse i libc.

Copperhead OS understøtter kun Nexus-enhederne.

Chris Soghoian, teknolog hos "Speech, Privacy and Technology Project" hos American Civil Liberties Union, udtaler:

"Copperhead is probably the most exciting thing happening in the world of Android security today"


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1826


   
Linux Kernel 4.8 Release Candidate er ude og understøtter NVidia Pascal, Raspberry Pi 3 og GPU overclocking

Billede: wikipedia

Tirsdag, 09. august 2016 - 08:38

  Software  

Linux Kernel 4.8 Release Candidate er ude og understøtter NVidia Pascal, Raspberry Pi 3 og GPU overclocking


Den første Release Candidate af Linux Kernel version 4.8 er ude nu, hvilket betyder at en stable release er ved at være tæt på.

Der understøttes nu grafikkort baseret på NVidias Pascal-arkitektur i form af open-source Nouveau driveren. NVidia har desuden haft drivere til hvert Pascal-baseret grafikkort da disse blev lanceret.

Nouveau understøtter nu også AMD GPU overclocking - hvilket i første omgang kræver at man gør dette via terminalen, da der endnu ikke er lavet et grafisk interface til det.

En ny gruppe af SoC-løsninger understøttes også - heriblandt Broadcom BMC2837 SoC som findes i Raspberry Pi 3.

Der er derudover tilføjet Intel Virtual Button driver til bærbare baseret på Skylake-arkitekturen, KVM-opdateringer, en ny genstartsdriver til ARM-hardware og understøttelse af touchscreen på Microsoft Surface 3.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1758


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s