TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 28. marts, 2024
CES 2016: Nye laptops fra HP

Billede: HP

Tirsdag, 05. januar 2016 - 14:01

  Hardware  

CES 2016: Nye laptops fra HP


HP har afsløret en række nye laptops.

HP EliteBook Folio er en 12,5" laptop til business segmentet med aluminium chassis, som kan fås med 4K-opløsning og en næsten kantfri skærm. Det betyder 352 PPI, og dertil er skærmen sat til at kunne gengive 95% af AdobeRGB farvespektret. Tykkelsen er blot 12,4mm og vægten er blot 1 kg. Processoren er en Intel Core M og batteriet kan holde strøm i op til 10 timer.

HP EliteBook 1040 G3 er en 14" laptop, der også har et aluminium chassis og dertil kraftigere processor og generelt bedre performance end Folio. Derudover EliteBook 800-serien annonceret, som hører til midrange segmentet.

HP Spectre x360 er en high-end laptop, der vil kunne fås med 4K-skærm og OLED-skærm. Det er første gang vi ser OLED brugt i en laptop af denne kaliber. OLED-skærmen giver et 103% farve gamut og vægten nedsættes med 50 gram.

Sidst har vi en ny og større version af HP Pavilion x2, der er en tablethybrid med 12,1" skærm. Tastaturet på denne nye model, der er 2" større end sin forgænger, tilkobles magnetisk.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2036


   
NVidia udgiver ny driver med GameWorks VR 1.1

Billede: NVidia

Tirsdag, 22. december 2015 - 10:53

  Spil  

NVidia udgiver ny driver med GameWorks VR 1.1


NVidia har udgivet deres seneste driver, 361.43 WHQL, der har support for GameWorks VR 1.1.

Den store nyhed i GameWorks VR 1.1 er understøttelse for SLI i OpenGL-applikationer der kører med Oculus eller Vive headset. VR-applikationer kan som bekendt være ekstremt krævende, og det er essentielt at der understøttes flere GPU'er.

Med GameWorks VR 1.1-understøttelsen for VR SLI i OpenGL, kan man ifølge NVidia forvente en forbedring på 1,7 gange.

VR SLI fungerer både for GeForce og Quadro grafikkort.

Derudover understøtter GameWorks VR også det nyeste Oculus SDK, og selve 361.43-driveren retter en mindre fejl der opstod med høje opdateringsfrekvenser, hvor grafikkort kørte en for høj clockfrekvens hvis opdateringsfrekvensen var sat til 144 Hz eller højere.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1881


   
Bethesda sagsøges af mand for hans afhængighed af Fallout 4

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Tirsdag, 22. december 2015 - 08:35

  Spil  

Bethesda sagsøges af mand for hans afhængighed af Fallout 4


En russisk mand sagsøger nu Bethesda for RUB 500.000 (DKK 48.150), fordi han mener de ikke i tilstrækkeligt omfang har advaret om hvor afhængighedsskabende Fallout 4 er.

Den russiske mand kørte en 3-ugers gaming maraton, der kostede ham både hans helbred, job og kone.

Der er tilfælde hvor folk med succes har fået medhold i sådanne retssager - eks. har en amerikaner fået kompensation fra NCSoft efter han blev afhængig af Lineage II.

Den russiske mand skal dog bevise overfor retten at han reelt set blev afhængig, og ikke blot manglede selvdisciplin.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2193


   
The Banner Saga kommer til PlayStation 4 og XBox One i januar 2016

Billede: stoic

Torsdag, 17. december 2015 - 15:44

  Spil  

The Banner Saga kommer til PlayStation 4 og XBox One i januar 2016


The Banner Saga udkommer til PlayStation 4 og XBox One den 12. januar 2016.

Årsagen til at de ikke kunne nå en 2015-lancering, er at teamet fra Versus Evil har fokuseret på at lave porteringen ordenligt, fremfor en "quick 'n dirty" konsol portering.

The Banner Saga udkom oprindeligt den 14. januar 2014, og eksisterer nu til både Android, iOS, PlayStation Vita, Microsoft Windows, Linux og MacOS.

Derudover eksisterer der en free-to-play onlineversion, nemlig The Banner Saga: Factions.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1979


   
LG annoncerer nye skærme og laptops

Billede: LG

Onsdag, 16. december 2015 - 13:40

  Hardware  

LG annoncerer nye skærme og laptops


Koreanske LG har annonceret nye produkter, som vil blive fremvist til CES (Consumer Electronics Show) i Las Vegas.

  • 3 nye 21:9 widescreen modeller der alle har 3440x1440 pixels opløsning og Thunderbolt 2 stik. 2 af disse skærme er kurvede, mens den tredje er flad. Panelerne er alle LGs egne IPS.
  • Nye medlemmer til UD88- og UD68-serierne med USB-C stik og 4K-opløsning.
  • Ny 15.6" laptop, ved navn Gram. Den vejer ca. 1 kg, kører med 6. generation Intelchipsæt og kommer med Windows 10.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2063


   
Firefox er kommet i 64-bit til Windows

Billede: Mozilla

Onsdag, 16. december 2015 - 08:21

  Software  

Firefox er kommet i 64-bit til Windows


Firefox har indtil nu været den eneste af de store browsere til Windows, om kun har eksisteret i en 32-bit version. Både Google og Microsoft har haft 64-bit-versioner af deres browsere i noget tid, og nu har Mozilla endeligt også udgivet en 64-bit-version af deres Firefox-browser.

Det giver ikke nødvendigvis øget hastighed, men man vil få forbedret sikkerhed, bedre app kompatibilitet og derudover andre fordele der kommer med den øgede båndbredde.

Se og hent den nye 64-bit-version på Firefox' downloadside - klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2189


   
NASA og Sony samarbejder om at bruge PlayStation VR til at styre robotter i rummet

Billede: NASA

Tirsdag, 15. december 2015 - 08:41

  Andet  

NASA og Sony samarbejder om at bruge PlayStation VR til at styre robotter i rummet


Selvom fremskridt indenfor robotudvikling har gjort brug af robotter mere attraktivt til brug i rummet, er der fortsat en udfordring med styringen af disse.

NASA og Sony er gået i samarbejde om at udforske hvordan VR-teknologier kan bruges til at træne operatører til at kontrollere robotter i rummet.

Fordelen ved at bruge robotter fremfor prober og droner, er at robotter der mimikerer mennesker i form og bevægelighed, er mere fleksible.

NASA har bygget Robonaut 2, der er en menneskelignende robot, designet med arme, hænder og fingre. Styringen har vist sig at være nemmere med brug af virtual reality (VR) teknologier, og til det formål har Sony lavet en VR tech demo ved navn Mighty Morphenaut.

Demoen kører på en PlayStation 4, og genskaber de udfordringer der kan opstå for robotterne i rummet; inklusive tidsforskydning.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2046


   
Red har lanceret 5K-kameraet Scarlet-W til USD 9.950,-

Billede: red.com

Mandag, 14. december 2015 - 09:47

  Fotografering  

Red har lanceret 5K-kameraet Scarlet-W til USD 9.950,-


Red har lanceret hvad der for dem er et kamera i den billigere ende, til 5K RAW optagelser og 2K ProRes.

5K kan skydes i 60 fps, mens 4K kan optages i 150 fps. Kan man nøjes med 2K kan man optage i hele 300 fps.

Det nye Scarlet-W ligger prismæssigt set mellem 6k Epic til USD 29.000 og Raven til USD 5.950.

Tidligere Scarlet-modeller kan desværre ikke opgraderes til Scarlet-W, som firmaet ellers er kendt for at give mulighed for, men i stedet kan ejere af Scarlet Dragon få en prisreduktion på hele USD 2.500 for det nye Scarlet-W i startpakke-konfigurationen, således at de kan få startpakken med Canon- eller Nikon-mount til USD 12.000 fremfor standardprisen på USD 14.500.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1830


   
Gratis WordPress app til desktop samt WordPress version  4.4 er ude nu

Billede: wordpress

Fredag, 11. december 2015 - 12:10

  Software   Online  

Gratis WordPress app til desktop samt WordPress version 4.4 er ude nu


Den 24. november frigav Automaticc deres WordPress desktop app til OS X, og nu er Windowsversionen kommet. Linuxversionen mangler dog stadigvæk.

Features i desktop app'en inkluderer:

  • My Sites dashboard til kontrol over flere WordPress-websites
  • Ny WordPress.com Editor med in-app preview og kladde auto-gem
  • The Reader, som lader brugeren følge og læse favoritsider
  • Discover, der anbefaler indhold fra alle WordPress-sider
  • Insights og Stats, der viser hvordan et website og specifikke blog posts performer
  • In-app notifikationer hvor man kan se kommentarer, likes og nye følgere på ét samlet sted

Download desktopprogrammet her.


Derudover er den nye 4.4 "Clifford" version ude nu, og den største nyhed er det nye standardtema, Twenty Sixteen, som er Mobile First. Derudover kan man dele posts på andre sites, billeder skaleres automatisk til skærmens opløsning og der er tilføjet REST API for udviklere.

"Clifford"-tilnavnet stammer fra jazztrompetisten Clifford Brown.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2031


   
PINE A64 er en high performance konkurrent til Raspberry Pi til blot USD 15,-

Billede: pine64.com

Onsdag, 09. december 2015 - 15:11

  Hardware  

PINE A64 er en high performance konkurrent til Raspberry Pi til blot USD 15,-


PINE64 Inc. har introduceret PINE A64, som til USD 15,- byder på en ARMv8 Cortex-A53 1,2 GHz processor, som kører ægte 64-bit.

Dertil kommer et Mali 400 MP2 grafikkort, understøttelse for op til 2 GB DDR3 SDRAM og et microSD kortslot (der understøtter kortstørrelser op til 256 GB), op til 2 gigabit ethernet porte, 2 USB 2.0 porte og 1 HDMI 1.4 med 4K output.

Af øvrige ting kan nævnes minijack stik og indbygget 3,7V li-ion batterilader.

Der tilbydes også ekstra moduler - nemlig en port for et 5 MPixels kamera og BlueTooth 4.0.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 10   |   Antal visninger 2956


   
Uncharted 4 beta kommer før tid - i Europa

Billede: youtube

Torsdag, 03. december 2015 - 12:41

  Spil  

Uncharted 4 beta kommer før tid - i Europa


Her i Europa får vi fornøjelsen af at få lov til at prøve beta'en til Uncharted 4: A Thief's End, før tid.

Det sker her i aften klokken 18, og adgang til beta'en er tilgængelig for alle der ejer Uncharted: The Nathan Drake Collection.

Der er endnu ingen forlydender om hvornår demoen bliver tilgængelig i USA.

Se pressekonferencedemoen fra E3-messen tidligere i år, ved at klikke på "Læs mere"-linket i bunden.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1935


   
Amplitude udkommer til PlayStation 4 til januar

Billede: youtube

Torsdag, 03. december 2015 - 10:35

  Spil  

Amplitude udkommer til PlayStation 4 til januar


Amplitude er en blanding af rytme-spil og sci-fi rumskibs shooter, og det udkommer den 5. januar til PlayStation 4, til USD 20,- via PSN.

Amplitude er en reboot af et 2002-spil, og startede som et Kickstarter-projekt, hvor det hentede USD 844.127 i støtte i 2014.

Spillet inkluderer en single-player kampagne samt både kompetitive og co-op loaklt multiplayer. Soundtrack'et har mere end 30 sange.

Alle dem der støttede projektet med mere end USD 40,- får adgang til spillet 2 uger før - nemlig den 23. december. Der er endnu ingen forlydender om en PlayStation 3-lancering.

Se trailer for Amplitude ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1906


   
AMD udgiver FirePro W4300 grafikkort til workstations

Billede: AMD

Onsdag, 02. december 2015 - 10:37

  Hardware  

AMD udgiver FirePro W4300 grafikkort til workstations


AMD har løftet sløret for deres nye FirePro grafikkort til workstations - nemlig W4300, der erstatter sidste års W5100. Det bliver desuden introduceret til en markant lavere pris: USD 379,- imod førhen USD 549 for forgængeren.

W4300 er baseret på AMDs Bonaire GPU, og har hele 768 kerner der kører 930 MHz. Ydelsen er angivet til 1,4 TFLOPS og kortet har 4 GB GDDR5 RAM, der yder 6 gigabit/sekund.

Desuden understøttes FreeSync, som eliminerer screen "tearing" i 3D-applikationer.

W4300 er et lavprofil-kort, der vil passer ind i de fleste kabinetter, og kræver blot 50 W. Fokusgruppen for W4300 er folk der arbejder med CAD/CAM.

Kortet vil snart blive tilgængeligt i handlen, selvom AMD endnu ikke har meldt en specifik dato.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2082


   
Stort GTA V mod tilføjer 4K-teksturer, øget realisme og meget mere

Billede: thepinnacleofv

Tirsdag, 01. december 2015 - 09:35

  Spil  

Stort GTA V mod tilføjer 4K-teksturer, øget realisme og meget mere


Da Grand Theft Auto V udkom til PC, var der en stor visuel forskel ned til konsollerne, og nu øges afstanden endnu mere med et nyt mod, der forbedrer alle visuelle aspekter såvel som en række physics og andet.

Befolkningstætheden er øget og afpasset ift. områder, tid og ugedag, alle våben er kraftigt modificeret for mere realistisk opførsel såsom bedre rekyl, og selv lyden har fået en stor opgradering.

Realismen er generelt øget betragteligt, og det kan klart anbefales at man ser den flotte showcase video, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

Hvis du har GTA V bør der ikke være nogen tvivl - hop over på The Pinnacle of V og læs mere samt hent mod'et.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2284


   
Dead or Alive Xtreme 3 frigives ikke udenfor Japan på grund af sexisme

Billede: youtube

Fredag, 27. november 2015 - 11:34

  Spil  

Dead or Alive Xtreme 3 frigives ikke udenfor Japan på grund af sexisme


Dead or Alive Xtreme Beach Volleyball udkom oprindeligt i 2003, og i 2006 kom efterfølgeren Dead or Alive Xtreme 2.

Snart udkommer nyeste skud på stammen - nemlig Dead or Alive Xtreme 3 - men spillet udkommer kun i Japan.

ESRB (Entertainment Software Rating Board) har nemlig valgt at rate spiltitlen "kun for voksne".

Spillet kan dog importeres og spilles uden problemer på PlayStation 4, på grund af det regionfrie design - men om download indhold (DLC) er tilgængeligt i Europa er derimod tvivlsomt.

En trailer for spillet hvor en af pigerne er ved at tabe sin BH, kan ses ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder - og vi må hellere betegne videoen som NSFW (not safe for work) for en sikkerheds skyld.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2311


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s