TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Lørdag, 27. april, 2024
Apple gør det muligt at købe én enkelt AirPod til £ 65

Billede: Apple

Mandag, 19. december 2016 - 11:19

  Mobil & tablet  

Apple gør det muligt at købe én enkelt AirPod til £ 65


Apple har på en måde anerkendt at det er nemt at komme til at smide en AirPod væk, idet de nu har gjort det muligt at erhverve sig én enkelt AirPod til £65. Dette skal ses i lyset af at et helt par koster £ 159.

Apple har ellers en smart feature der hjælper til at opdage hvis man taber en AirPod: Hvis en AirPod ryger ud af øret, stopper musikken. Dette har både til formål at gøre opmærksom på at man muligvis har tabt en AirPod, og til at pause musikken hvis du blot vil høre hvad andre siger til dig.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 3051


   
Corsair annoncerer ny SSD-produktlinje: Force Series MP500

Billede: corsair

Onsdag, 14. december 2016 - 10:21

  Hardware  

Corsair annoncerer ny SSD-produktlinje: Force Series MP500


Corsair har annonceret en ny produktlinje for highend SSD'er - nemlig deres Force Series MP500, der tilsluttes via PCIe generation 3 M.2 2280 interface, og som har en Phison PS5007-E7 NVMe controller. Dette gør den op til 5 gange så hurtige som de mere konventionelle SATA 6 Gbps SSD'er.

Corsair selv nævner sekventielle læsehastigheder på 3.000 MB/s og sekventielle skrivehastigheder på op til 2.400 MB/s. Disse tal giver en IOPS på hhv. 250.000 for 4K læsninger og 210.000 for 4K skrivninger. De rivaliserer med andre ord Samsung SSD 960 Pro og 960 EVO.

Den nye SSD-produktfamilie er kompatibel med både Windows, Linux og macOS, og M2-forbindelsen gør dem i stand til at blive installeret i en laptop.

I USA bliver priserne:

120 GB: USD 110
240 GB: USD 170
480 GB: USD 325

Alle SSD'erne kommer med 3 års garanti og kan købes allerede nu.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1750


   
Ny ransomware der giver ofrene mulighed for at redde deres data ved at inficere andre, påstår at være velgørenhed

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 12. december 2016 - 13:28

  Online   Andet  

Ny ransomware der giver ofrene mulighed for at redde deres data ved at inficere andre, påstår at være velgørenhed


En ny ransomware der er døbt "Popcorn Time", er opdaget af MalwareHunter Team. Den låser Windows-computere med en 256-bit AES-kryptering, mod en løsesum på 780 dollar eller 1 bitcoin.

Som noget nyt giver malwaren dog også ofrene mulighed for at få låst deres computer op igen, hvis de spreder malwaren til andre.

Ofret kan vælge at sprede et link til 2 andre, og indbetaler de løsesummen, modtager man angiveligt en dekrypteringsnøgle.

Fra man rammes har man 7 dage til at tage stilling til hvad man vil gøre.

Prøver man at dekryptere med brute force, låser Popcorn Time filerne for bestandigt.

Folkene bag "Popcorn Time" malwaren påstår at de er fra Syrien, og vil bruge pengene de får til bl.a. mad og medicin til dem der har brug for det.

For os på redaktionen gør det ingen forskel, da folkene bag har gjort det umuligt at tjekke gyldigheden af denne påstand: Vi anbefaler kraftigt at man aldrig indbetaler penge via afpresning, da der aldrig er nogen garanti for at man får dekrypteringsnøglen, og desuden kun bidrager til at denne type stunts kan betale sig.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1755


   
NVidia introducerer Lens Matched Shading som vil giver højere ydelse i VR applikationer/spil

Billede: nvidia

Onsdag, 23. november 2016 - 14:52

  Software  

NVidia introducerer Lens Matched Shading som vil giver højere ydelse i VR applikationer/spil


NVidia har annonceret en ny VRWorks feature ved navn Lens Matched Shading. Denne forbedrer og erstatter Multi-Res Shading.

Dette gøres ved at undlade at rendere de pixels i hjørnerne som en bruger af et VR-headset alligevel ikke kan se. Som standard renderes 2,1 MPixels til hvert øje, men det endelige output som brugeren kan se, består af blot 1,1 MPixels per øje.

Med Lens Matched Shading renderes der kun 1,4 MPixels per øje, og det giver en 15% ydelsesforbedring ifølge VR-udvikleren Solfar.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1572


   
ADVARSEL: Ny ransomware spredes via Facebook

Billede: facebook

Tirsdag, 22. november 2016 - 15:41

  Online  

ADVARSEL: Ny ransomware spredes via Facebook


En ny ransomware spredes i øjeblikket via den populære sociale portal Facebook. I værste tilfælde kan den koste brugerne 2500 kroner idet dette er kravet for at få adgang til sine filer igen, efter ransomwaren har krypteret og låst alle filer på ofrets computer.

IT-sikkerhedseksperten Peter Kruse fra CSIS udtaler at der minimum er tale om at 10.000 personer allerede er ramt over de seneste 2 dage.

Man modtager en besked hvor man skal klikke på et link til et billede i SVG-format, og gør man det sendes selvsamme besked videre til ens venner.

Samtidigt åbnes en side i Google Chrome, der tilbyder at installere en udvidelse. Siger man ja, giver man adgang til en cryptolockervirus der krypterer og låser alle brugerfiler på computeren (billeder, regneark, dokumenter, musik osv.).

Vi anbefaler herfra redaktionen at sprede denne advarsel, og ignorere alle tilsendte beskeder af denne type.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2111


   
Næsten 3 millioner Androidmobiler er sårbare overfor nyt hijack via OTA-opdatering

Billede: google

Mandag, 21. november 2016 - 13:14

  Mobil & tablet  

Næsten 3 millioner Androidmobiler er sårbare overfor nyt hijack via OTA-opdatering


Ragentek firmwaren der bruges på en række af især de billigere Android smartphones, er ramt af en sårbarhed der kan give angriberne fuld kontrol over Androidenheden.

Forskere fra BitSight Technologies har opdaget 3 internetdomæner der er hard kodet i firmwaren. 2 af disse domæner var ikke registreret - og BitSight bestemte sig således for at registrere dem for at teste lidt.

BitSight opdagede 2,8 millioner enheder forsøgte at forbinde sig til deres domæner via denne exploit - inklusive enheder fra regeringer, banker og sygehuse.

Fordi Ragentek ikke krypterer kommunikationen der sendes til og fra Androidenhederne muliggøres hermed et MITM (Man-in-the-Middle) angreb.

BigSight har potentielt set reddet de 2,8 millioner fra at blive kompromitteret via de 2 domæner de har købt, men det 3. domæne er imidlertid registreret af andre, så der er fortsat et potentielt sikkerhedsproblem.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1426


   
Oculus udgiver gratis beta af VR-tegneprogrammet Quill den 6. december

Billede: youtube

Mandag, 21. november 2016 - 08:07

  Software  

Oculus udgiver gratis beta af VR-tegneprogrammet Quill den 6. december


Oculus har annonceret at deres VR-tegneprogram Quill, udkommer i en gratis beta den 6. december i år, på deres Oculus Home Store.

Quill kræver dog at man udover Oculus Rift VR-headset har de nye Touch motion controllers, der udkommer samme dag.

Quill blev oprindeligt udviklet for at give Art Director Wesley Allsbrook en måde at tegne Dear Angelica filmen på, der er tegnet direkte i VR. Programmet blev i sin oprindelige form udviklet på blot 48 timer på en hackaton i 2015, og Oculus har sidenhen løbende tilføjet flere features.

Tjek videoen ved at klikke på "Læs mere" for at se mere om Quill.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2003


   
Kinesisk firma har installeret en hemmelig bagdør i 120.000 Android smartphones

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 16. november 2016 - 08:48

  Mobil & tablet  

Kinesisk firma har installeret en hemmelig bagdør i 120.000 Android smartphones


Sikkerhedsfirmaet Kryptowire har opdaget en bagdør i firmwaren på visse billige Android smartphones, inkl. enheder fra BLU Products.

Bagdøren blev først opdaget på en BLU R1 HD, der sendte store mængder brugerdata i JSON-format til en kinesisk server der ejes af en softwareleverandør der laver firmwareopdateringer. Disse data omfattede bl.a. telefonnummer, lokationsdata og indholdet af tekstbeskeder, opkalds log og app brug.

Firmaet, der hedder Shanghai AdUps Technologies, ser ud til at have installeret bagdøren for at spore brugernes færden til reklameformål.

Shanghai AdUps Technologies, der også leverer firmwareopdateringer til bl.a. Huawei og ZTE, har udtalt at overvågningssoftwaren er specialudviklet til det kinesiske marked, og at det er en fejl at den også er kommet på enheder der er solgt via Amazon og Best Buy til bl.a. det amerikanske marked.

BLU har udtalt at 120.000 enheder var påvirket og at fejlen nu er rettet hos dem via en nyligt udsendt patch.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1477


   
Nyt add-on til HTC Vive gør det i stand til fungere trådløst

Billede: htc

Fredag, 11. november 2016 - 08:52

  Hardware  

Nyt add-on til HTC Vive gør det i stand til fungere trådløst


HTC har åbnet forudbestillinger af TPCast Vive, der er et add-on til HTC Vive som gør det populære VR headset i stand til at fungere trådløst.

Prisen er på USD 220,-.

TPCast udviklede deres TPCast Vive under Vive X-programmet, som HTC lancerede for at motivere udviklere til at lave tilbehør til Vive med en samlet satspulje på USD 100 millioner.

I fremtiden vil TPCast Vive kunne fås med et større batteri der holder strøm i længere tid. Det nuværende batteri holder nemlig kun i 1½ time.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1768


   
Spil Overwatch gratis på PC, PlayStation 4 eller XBox One i en hel weekend

Billede: youtube

Torsdag, 10. november 2016 - 13:44

  Spil  

Spil Overwatch gratis på PC, PlayStation 4 eller XBox One i en hel weekend


Blizzard har besluttet sig for at gøre det gratis at spille det ekstremt populære 3D-shooter Overwatch, fra den 18. november kl. 17 til den 21. november kl. 3:00.

Det gælder for både PC, PlayStation 4 (kræver PlayStation Plus abonnement) og XBox One (kræver XBox Live Gold medlemsskab).

Der er tale om en fuld version - hvor man kan vælge mellem alle helte og maps på tværs af Quick Play, Custom Games og Weekly Brawl.

Derudover får man adgang til Loot Boxes, der bl.a. indeholder skins, grafitti tags, nye stemmer, poses osv.

Såfremt man beslutter sig for at købe spillet, overføres éns stats og items.

Overwatch spilles af ca. 20 millioner verden over.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 4097


   
Intel opkøber VR-firmaet Voke for at levere live VR-sportsoplevelser

Billede: vokevr

Mandag, 07. november 2016 - 08:24

  Hardware   Online   Andet  

Intel opkøber VR-firmaet Voke for at levere live VR-sportsoplevelser


Intel vil opkøbe VR-firmaet Voke, der blev grundlagt allerede i 2004. Voke TrueVR bruger et proprietært system bestående af parrede objektiver, der kan indfange video stereoskopisk og levere indholdet direkte til PC'er, tablets, smartphones og VR headsets.

James Carwana, generaldirektør for Intel Sports, udtaler:

Together, we can innovate and scale our new immersive sports business faster to bring fans the most personalized, fully immersive VR experience ever imagined and change the way networks, sports leagues and teams engage with their audiences.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1819


   
Google Daydream View VR ankommer den 10. november til USD 79,-

Billede: youtube

Onsdag, 02. november 2016 - 08:21

  Mobil & tablet  

Google Daydream View VR ankommer den 10. november til USD 79,-


Google har annonceret at Daydream View VR ankommer i butikkerne den 10. november til blot USD 79,-.

Daydream View VR vil kunne købes i USA, Canada, England, Tyskland og Australien.

For at kunne benytte det nye headset kræver det at man har en Daydream-klar smartphone - såsom Googles nye Pixel-smartphones.

Daydream View VR er en mere solidt bygget efterkommet til Google Cardboard, og vejer blot 220g. Man kan desuden vaske den del af headsettet som har kontakt med ansigtet af hygiejnemæssige årsager.

Derudover kommer Daydream View VR med en motion controller der er trådløs og som bl.a. har et trackpad.

Se mere om Daydream View VR i videoen ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1526


   
PlayStation VR virker også med XBox og Wii

Billede: playstation.com

Fredag, 14. oktober 2016 - 11:13

  Hardware   Spil  

PlayStation VR virker også med XBox og Wii


Sony PlayStation VR fungerer med ethvert gyldigt HDMI-input, hvilket betyder at konsoller som XBox 360/XBox One og Wii/WiiU, fungerer sammen med PlayStation VR.

Når et HDMI-signal tilsluttes, går PlayStation VR i "Cinema mode", hvor man ser en stor biografskærm foran sig, som så præsenterer indholdet.

Hverken HTC Vive eller Oculus Rift accepterer standard HDMI-input, og virker dermed ikke med andet end PC.

PlayStation VR giver således en særdeles bærbar mulighed for at man kan nyde sine film og spil på en storskærm.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 11   |   Antal visninger 2359


   
Jade Empire: Special Edition er udkommet til iOS

Billede: youtube

Mandag, 10. oktober 2016 - 12:48

  Spil   Mobil & tablet  

Jade Empire: Special Edition er udkommet til iOS


BioWare's Jade Empire udkom oprindeligt til XBox i 2005, og senere hen til Windows i 2007 som en Special Edition. Denne version udkom senere til både XBox, XBox 360 og Mac OSX.

Nu er spillet udkommet til iOS. Der er tale om en stor installation der kræver 4 GB plads.

Spillet er bygget op af 7 kapitler, og kombinerer RPG med fighting-genren. Kampdelen er i realtid.

Se traileren for spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1537


   
Nu kan du vinde et par af den nye generation Nike Mag

Billede: nike

Mandag, 10. oktober 2016 - 09:06

  Andet  

Nu kan du vinde et par af den nye generation Nike Mag


Den nye generation af Nike Mag, der er inspireret af "Tilbage Til Fremtiden", udloves af Nike i et lotteri, hvor 89 par af de selvsnørende sko kan vindes.

Et lod koster USD 10,- og pengene går til The Michael J. Fox Foundation, hvor man forsker i at finde en kur mod Parkinson.

Denne nye version af de selvsnørende Nike Mag, har det nyudviklede Adaptive Fit system indbygget, som vi senere vil få at se i HyperAdapt 1.0.

3 knapper på indersiden af støvlerne giver mulighed for at tilpasse hvor stramt skoene skal snøres.

Læs mere om de nye Nike Mag og tilmeld dig konkurrencen (starter den 11. oktober) på deres SNKRS-website.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1811


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s