TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 18. april, 2024
Mozilla har inkorporeret WebAssembly i en Firefox beta: Muliggør avancerede 3D-spil og applikationer i høj kvalitet

Billede: mozilla

Onsdag, 08. marts 2017 - 14:21

  Spil   Online  

Mozilla har inkorporeret WebAssembly i en Firefox beta: Muliggør avancerede 3D-spil og applikationer i høj kvalitet


Mozilla har en ledende rolle i udviklingen af WebAssembly, som også Google og Microsoft støtter op om. Nu er Mozilla så de første til at inkorporere WebAssembly i en browser, og Firefox betaversionen kan allerede hentes nu til både Mac, PC og Linux.

WebAssembly muliggør afvikling af moderne 3D-spil og applikationer i browseren, uden man skal bekymre sig om platform, operativsystem, installation eller trælsomme plugins.

WebAssembly er i sig selv et low-level programmeringssprog, der tillader andre højniveausprog såsom C eller C++ at køre i en browser. WebAssembly apps parses og kompileres før de afvikles i browseren, hvilket er markant anderledes end eks. javascript apps, hvor alt hentes ind i browseren der så finder ud af hvordan det bedst kan køre på det pågældende system.

Udover understøttelse af WebAssembly har den nye Firefox beta også fået forbedringer til Wi-Fi portaldetektionen og bedre advarsler for usikre logins.

Downloadside for Mozilla Firefox beta - klik her.

Se en flot WebAssembly demo ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1663


   
Optane (3D XPoint) udkommer i år med imponerende performance og specifikationer

Billede: youtube

Tirsdag, 14. februar 2017 - 08:05

  Hardware  

Optane (3D XPoint) udkommer i år med imponerende performance og specifikationer


For 2 år siden skrev vi om det fælles Intel og Micron projekt: 3D XPoint. Det har sidenhen ændret navn til Optane, og allerede i år får vi SSD DC P4800X at se.

Der er tale om et 375 GB drev mens udgaver på hhv. 750 GB og 1,5 TB kommer senere.

Fordelen ved denne teknologi er langt højere holdbarhed end de traditionelle NAND-baserede solid state drives, kombineret med højere performance i form af hurtigere skrivetider og hurtigere søgetider.

Søgetiderne er nedbragt til 10 mikrosekunder, hvor mange nuværende SSD topmodeller ligger på omkring 20 mikrosekunder.

Mens en læsehastighed på 2400 MB/s er set før, så er skrivehastigheder på 2000 MB/s tæt på at være det hurtigste SSD'er kan udføre.

Random IOPS for 4K-blokke er ligeledes voldsomt imponerende med 550K/500K tider.

Desuden er MTBF angivet til intet mindre end 1 million timer, så drevet ser ud til at leve op til Intel/Microns påståede 1000x højere holdbarhed (ift. NAND).

Se spec sheet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1768


   
Overwatch tegneserie er gjort utilgængelig i Rusland på grund af homoseksualitet

Billede: Blizzard

Torsdag, 22. december 2016 - 11:34

  Spil   Online   Andet  

Overwatch tegneserie er gjort utilgængelig i Rusland på grund af homoseksualitet


Først: En advarsel. Hvis du ikke har læst den nye internet tegneserie fra Overwatch, og ikke vil have indholdet afsløret, så lad være med at læse videre herfra.

» Læs den nye tegneserie nu - klik her.

Blizzard har siden annonceringen af Overwatch jævnligt udgivet nye online tegneserier.

Nu har Blizzard udgivet en Christmas Special, hvor der afsløres at spillets maskot, Tracer, er homoseksuel.

Hun kysser nemlig med sin partner efter de har udvekslet gaver - og det har fået Rusland til at blokere indholdet for denne tegneserie.

Muligvis er det fordi der er tale om "homoseksuel propaganda" der er målrettet mindreårige.

I stedet for tegneserien ser russerne en stor advarselsboks hvor der står at tegneserien ikke er tilgængelig fordi den bryder russisk lovgivning.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1623


   
Spil Overwatch gratis på PC, PlayStation 4 eller XBox One i en hel weekend

Billede: youtube

Torsdag, 10. november 2016 - 13:44

  Spil  

Spil Overwatch gratis på PC, PlayStation 4 eller XBox One i en hel weekend


Blizzard har besluttet sig for at gøre det gratis at spille det ekstremt populære 3D-shooter Overwatch, fra den 18. november kl. 17 til den 21. november kl. 3:00.

Det gælder for både PC, PlayStation 4 (kræver PlayStation Plus abonnement) og XBox One (kræver XBox Live Gold medlemsskab).

Der er tale om en fuld version - hvor man kan vælge mellem alle helte og maps på tværs af Quick Play, Custom Games og Weekly Brawl.

Derudover får man adgang til Loot Boxes, der bl.a. indeholder skins, grafitti tags, nye stemmer, poses osv.

Såfremt man beslutter sig for at købe spillet, overføres éns stats og items.

Overwatch spilles af ca. 20 millioner verden over.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 4087


   
Adobe MAX event afslører nyt 3D-program på dag 1

Billede: adobe

Torsdag, 03. november 2016 - 13:32

  Software  

Adobe MAX event afslører nyt 3D-program på dag 1


Adobe MAX event'en er skudt i gang, og på dag 1 afslørede de Project Felix, der ved muliggør nemt brug af 3D-ressourcer til brug i 2D-projekter.

Ideen er at man fra eks. Adobe Stock downloader 3D-modeller, og via Felix kan man bl.a. nemt give dem den ønskede overlade og lyssætning. Både teksturer og lyssætninger vil også være at finde på Adobe Stock.

Til rendering bruges intet mindre end VRay, der er kendt indenfor 3D-branchen som en af de bedste render-engines der findes.

Project Felix udkommer som beta senere på året til både MacOS og Windows 10.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1750


   
Microsofts Supercut-event afslører bl.a. ny Surface tablet, Windows 10-nyheder og et nyt VR-headset

Billede: microsoft

Torsdag, 27. oktober 2016 - 12:55

  Hardware   Software  

Microsofts Supercut-event afslører bl.a. ny Surface tablet, Windows 10-nyheder og et nyt VR-headset


Microsofts Supercut-event er afholdt, og i den forbindelse løftede Microsoft sløret for en række kommende interessante ting.

Windows 10: Creators Update

Denne store Windows-opdatering kommer tidligt i 2017, og vil bl.a. byde på et nyt 3D-program ved navn 3D Paint. Derudover vil den have live streaming og custom turneringer for XBox app'en.

 

Windows VR headsets

Udover deres AR-headset HoloLens kommer Microsoft med et VR-headset. Prisen vil blive USD 299,- og platformen vil være den samme som for HoloLens. Der er endnu ingen forlydender om en udgivelsesdato, men store mærker som HP, Dell, ASUS, Lenovo og Acer vil stå for at få det nye Windows VR headset på markedet.

Surface Studio

Det nyeste medlem af Surface-familien har fået navnet Surface Studio, og den er blot 12,5mm i tykkelse. Der er tale om en all-in-1 computer med 28" PixelSense skærm, GeForce 980M og Intel i7-processor. Hukommelsen kan være på op til 32 GB, og lagringskapaciteten op til 2 TB. Den kan forudbestilles allerede nu til en pris på USD 2.999,-.

Surface Dial

Her er tale om en ny input-enhed til Microosfts Surface-produkter. Den lille enhed giver haptisk feedback, og den kan endda sættes på skærmen til kontekstbestemt styring. Surface Dial udkommer i november til USD 99,99 og medfølger gratis med Surface Studio forudbestillinger.

Surface Book i7

Sidste års model er nu opgraderet med en Intel i7-processor og et større batteri, der giver op til 16 timers batterilevetid. Den udkommer i november til en pris på USD 2.399,-.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1862


   
MIT Foundry gør det nemt at 3D-printe med op til 10 forskellige materialer på samme tid

Billede: youtube

Onsdag, 12. oktober 2016 - 08:36

  Hardware   Software  

MIT Foundry gør det nemt at 3D-printe med op til 10 forskellige materialer på samme tid


MIT (Massachusetts Institute of Technology) har tidligere fremvist MultiFab, der kan udføre 3D-print med op til 10 forskellige materialer på samme tid. Problemet med at designe sådanne komplekse objekter, har MITs Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory lavet en løsning på - i form af et program ved navn Foundry.

Foundry kan importere objekter der er designet med traditionelle CAD-programmer såsom SolidWorks og AutoCAD, og give specifikke materialer og egenskaber til dele af objektet.

Således kan komplekse 3D-print der består af flere materialer, tage få minutter at skabe fremfor den traditionelle tidsramme på flere dage, idet hele processen kan udføres i ét hug.

PhD-studerende Kiril Vidim?e, der er hovedforfatter på en ny afhandling om Foundry, udtaler:

It's like Photoshop for 3D materials, allowing you to design objects made of new composite materials that have the optimal mechanical, thermal, and conductive properties that you need for a given task. You are only constrained by your creativity and your ideas on how to combine materials in novel ways.

Se mere om Foundry ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1594


   
Duke Nukem 3D bliver relanceret med nyt indhold

Billede: Gearbox Software

Onsdag, 07. september 2016 - 10:45

  Spil  

Duke Nukem 3D bliver relanceret med nyt indhold


Gearbox Software har annonceret at Duke Nukem 3D vil blive lanceret d. 11. oktober i en 20 års jubilæumsversion med nyt indhold til en pris af $20.

Den nye version vil komme med en ny episode med 8 nye baner, ny musik samt nyoptagede stemmer med masser af 'Dude-talk' og en opdatering af grafikken. Grafikken vil blive renderet med ægte 3D-modeller i stedet for at bruge en pseudo-3D effekt af 2D-objekter for at få en 2.5 effekt. Grafikken er dog et valg, og man kan fortsætte med den originale grafik. 


» Læs mere   |   Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1879


   
Google lancerer Android N Developer Preview 2

Billede: Google

Torsdag, 14. april 2016 - 11:27

  Mobil & tablet  

Google lancerer Android N Developer Preview 2


Næste store version af Android har kodnavnet Android N, og den er netop udkommet i en Developer Preview 2 version.

Der understøttes nu Vulkan 3D API'et, launcher genveje og Emoji Unicode 9.

Den største nyhed er uden tvivl at Vulkan 3D API'et nu understøttes til 3D-rendering. API'et er udviklet i samarbejde med Khronos, og er en efterkommer til OpenGL med mindre overhead. Der er således en række fordele ved Vulkan henover OpenGL - primært at udviklerne får større kontrol over GPU-operationer og bedre understøttelse af flere tråde. Dermed kan udviklerne bedre udnytte den tilgængelige hardware i Androidenhederne.

Android N Developer Preview 2 er tilgængelig nu, og kan installeres enten som OTA (Over-The-Air) eller manuelt fra en computer. Du skal dog have enten en Nexus 5X, Nexus 6, Nexus 6P, Nexus 9, Nexus 9G, Nexus Player eller Pixel C.

Installering direkte fra gyldig Android-enhed: Klik her.
Installation manuelt via computer: Klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2137


   
Ny browser-emulator gør 2D NES spil til 3D NES spil

Billede: youtube

Torsdag, 17. marts 2016 - 08:55

  Software  

Ny browser-emulator gør 2D NES spil til 3D NES spil


Den vietnamesiske udvikler, Tr?n V? Trúc, har udvklet en emulator der analyserer NES ROM'er og på næsten magisk vis forvandler dem til 3D-spil.

Emulatoren er stadigvæk under udvikling, og Tr?n V? Trúc nævner selv at der vil blive udgivet en Windows-version i fremtiden.

Emulatoren kræver blot at man kører med Firefox-browseren - prøv det nu ved at klikke her (kræver Firefox) eller se videoen ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2059


   
MWC 2016: HTC prissætter deres Vive VR til USD 799 - udgivelse vil ske tidligt i april

Billede: HTC

Mandag, 22. februar 2016 - 15:34

  Hardware   Spil   Mobil & tablet  

MWC 2016: HTC prissætter deres Vive VR til USD 799 - udgivelse vil ske tidligt i april


Mange betragter HTC Vive VR som værende den eneste seriøse konkurrent til Oculus Rift, og nu har HTC udgivet en officiel pris på USD 799, hvilket er USD 200 mere end Oculus Rift vil koste.

Direkte omregnet til danske kroner, snakker vi ca. DKK 5370, men typisk får jo lidt højere priser herhjemme, bl.a. pga. vores 25% moms.

HTC har bygget Vive VR i samarbejde med Valve, og udover VR-headset'et får man to trådløse controllere med haptisk feedback (en til hver hånd). Derudover får man også et sæt Lighthouse laserbaserede basestationer til tracking. Oculus Rift vil blive leveret blot med en XBox One controller (og 2 spil), og dedikerede controllere kommer først senere på året til en endnu ukendt pris.

Af smarte features i Vive VR, kan nævnes at der sidder et kamera som lader en se hvad der sker i verden udenfor headset'et. Vive VR kan desuden arbejde sammen med mobiltelefonen, og således lade dig tage opkald via headset'et samt se tekstbeskeder. Dette sker via BlueTooth samt indbygget mikrofon.

Af medfølgende spil kan nævnes Job Simulator: The 2050 Archives samt Contraption.

HTC Anbefaler:

  • Intel Core i5-4590 / AMD FX 8350 eller bedre
  • NVidia GeForce GTX 970 / AMD Radeon R9 290 eller bedre (med mindst 4 GB RAM)
  • Mindst 1 USB 2.0 port
  • Windows 10 SP1 eller nyere

Forudbestillinger starter den 29. februar, og Vive VR vil nå ud til forbrugerne i starten af april.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1916


   
Unreal Engine giver mulighed for at skabe VR-indhold i et VR-miljø

Billede: youtube

Mandag, 08. februar 2016 - 11:14

  Spil  

Unreal Engine giver mulighed for at skabe VR-indhold i et VR-miljø


Epic Games har en opdatering på vej til Unreal Engine, der giver mulighed for at skabe VR-indhold mens man arbejder i et VR-miljø.

Man har hele Unreal-editor'en tilgængelig, og kan arbejde med den i et live workflow der er langt mere intuitivt end hvis man prøver at lave 3D VR-indhold i et 2D-miljø (med skærm, mus og tastatur).

Se et tidligt preview ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1923


   
Google udvikler nyt SDK for 3D-lyd til Cardboard

Billede: wikipedia

Onsdag, 20. januar 2016 - 09:56

  Software   Mobil & tablet  

Google udvikler nyt SDK for 3D-lyd til Cardboard


Google opdaterer deres SDK så udviklere kan integrere 3D-lyd (det lydentusiaster kender som "binaural audio") med Cardboard.

Det nye Cardboard SDK vil bl.a. muliggøre at udviklere kan bestemme hvor langt væk fra hver lyd skal høres, og derudover emulere lydkildens materiale og størrelse.

Alt dette beregnes af CPU'en i den smartphone man bruger med Cardboard.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1919


   
Samsung producerer Qualcomms seneste mobile chipsæt

Billede: Samsung

Torsdag, 14. januar 2016 - 14:25

  Hardware   Mobil & tablet  

Samsung producerer Qualcomms seneste mobile chipsæt


Qualcomm har valgt Samsung til at producere deres seneste Snapdragon 820 chipsæt med samme 14nm FinFET 3D-strukturerede proces, som Samsung selv bruger til deres egne Exynos-processorer.

Denne 2. generations 14nm proces gør processorer 15% hurtigere samtidigt med at strømforbruget reduceres.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1921


   
Pirater på 3DM klager over at nye PC-spil er for svære at cracke

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 13. januar 2016 - 13:24

  Spil  

Pirater på 3DM klager over at nye PC-spil er for svære at cracke


Pirater på det kinesiske hackerforum 3DM, klager lige nu over at de seneste PC-spil er for svære at cracke, ifølge Torrent Freak.

Problemet er kopibeskyttelsen Denuvo, der beskytter det underliggende DRM ved at forhindre at der ændres på det.

Både FIFA 16 og Just Cause 3 bruger Denuvo, og ingen af disse spil er endnu blevet cracket, selvom de udkom først i december.

Hackerne fra 3DM brød ellers en tidlig udgave af en Denuvo-låst spiltitel, nemlig Dragon Age: Inquisition. Teknologien ser dog ud til at være forbedret så kraftigt, at den nu er blevet langt sværere at bryde.

Normalt er spiltitler kun få uger om at blive cracket, så spilindustrien følger nøje denne udvikling.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2301


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s