TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 25. april, 2024
Ny ransomware der ligner WannaCry har lukket computere ned over hele verden

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 28. juni 2017 - 11:35

  Online  

Ny ransomware der ligner WannaCry har lukket computere ned over hele verden


Et nyt alvorligt cryptolocker-udbrud spredes i øjeblikket rundt omkring på internettet. Den nye ransomware-orm ligner WannaCry, og peger på exploits stjålet fra NSA.

Den nye ransomware hedder PetyaWrap og har allerede ramt mindst 80 store firmaer på verdensplan, herunder danske Maersk samt Merck, DLA Piper, WPP og Mondelez International. PetyaWrap har ialt angrebet mindst 12.000 computere.

PetyaWrap benytter en modificeret udgave af NSA's EternalBlue exploit. Derudover bruges et NSA exploit ved navn EternalRomance.

Microsoft patchede begge sårbarheder i marts, men der er stadigvæk mange der ikke har fået indført disse opdateringer.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1854


   
Microsoft udgiver nyt tastatur med fingeraftrykslæser og valgfri trådløs forbindelse

Billede: youtube

Mandag, 19. juni 2017 - 14:11

  Hardware  

Microsoft udgiver nyt tastatur med fingeraftrykslæser og valgfri trådløs forbindelse


Microsoft har udgivet et nyt tastatur ved navn Modern Keyboard. Her finder man en dedikeret knap som er udstyret med det Microsoft selv kalder en skjult fingeraftrykslæser (så skjult som en dedikeret knap med et ikon af et fingeraftryk nu kan være).

Tastaturet er desuden udstyret med et aftageligt USB-kabel, således at tastaturet kan fungere både som kablet og som trådløst. Den trådløse forbindelse håndteres gennem BlueTooth og brug af 2 inkluderede AAA-batterier. Batterierne holder ifølge Microsoft til 2 måneder mellem hver ladning.

Se en videointroduktion ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2471


   
Computex 2017: WD og SanDisk lancerer ny 3D NAND SSD-serie på op til 2 TB

Billede: Western Digital

Onsdag, 31. maj 2017 - 11:08

  Hardware  

Computex 2017: WD og SanDisk lancerer ny 3D NAND SSD-serie på op til 2 TB


Western Digital har annonceret at de nu udgiver deres første 3D NAND SSD'er til consumer markedet. Dette sker under WD Blue 3D og SanDisk Ultra 3D mærkerne. De to serier vil være identiske udover klistermærket på forsiden.

SSD'erne vil fås i kapaciteterne 250 GB, 500 GB, 1 TB og 2 TB. Alle modeller benytter S-ATA 6 Gb/s, hvilket betyder at vi ikke vil få at se de ekstremt høje læse- og skrivehastigheder som vi typisk ser med NVMe PCIe SSD'er.

Vi snakker i stedet her om 560 MB/s for sekventielle læsehastigheder og 530 MB/s for sekventielle skrivehastigheder.

Random read IOPS er opgivet til 95K mens random write IOPS er sat til 81 K for 250 GB modellerne mens vi er oppe på 84 K for drev med højere kapacitet.

MTBF er sat til 1,75 millioner timer, og holdbarheden for 250 GB-modellerne er 100 TB skrevet mens den for 2 TB-modellerne er 500 terabytes skrevet.

WD Blue 3D vil desuden kunne fås i en M.2 2880 formfaktor.

Der er ikke specifikke priser ude endnu, men Western Digital har indikeret at priserne vil starte på $99,99 for 250 GB og udgivelse vil finde sted i 3. kvartal i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1461


   
Computex 2017: ASUS udgiver ny AC2600 dual-band WiFi-router

Billede: asus

Mandag, 29. maj 2017 - 09:48

  Hardware  

Computex 2017: ASUS udgiver ny AC2600 dual-band WiFi-router


ASUS har udgivet en ny WiFi-router med et noget utraditionelt design, ved navn Blue Cave. Den er en AC2600 router og understøtter dermed 1733 MBit/s via 5 GHz 802.11ac og ASUS lover at den understøtter flere forbindelsesenheder samt at den leverer tilstrækkelig performance til 4K-streaming, fildeling og gaming.

Routeren kan opsættes via en app som man kender det fra Apple og Google WiFi - derudover kan administratorer vise netværksforbrug, sætte tidsbegrænsninger og kontrollere hvilke apps der kan tilgå internettet. App'en afgiver desuden en notifikation når en ny enhed tilføjes netværket, samt hvis AiProtection detekterer et potentielt hack.

Blue Cave vil koste $ 180. Udgivelsesdatoen er endnu ukendt.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1444


   
WannaCrys fætter Adylkuzz bruger din computer til at mine BitCoins

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Torsdag, 18. maj 2017 - 14:56

  Online  

WannaCrys fætter Adylkuzz bruger din computer til at mine BitCoins


For nyligt er WannaCry blevet kendt for sine globale angreb - men sikkerhedsfirmaet Proofpoint har nu opdaget at den har en fætter ved navn Adylkuzz, der meget vel kan være langt mere effektiv til at skaffe dens skabere penge.

Adylkuzz benytter samme sikkerhedshuller og værktøjerne EternalBlue og DoublePulsar fra NSA-leak'et som WannaCry.

Men i stedet for at låse din computer og forlange en løsesum (og ikke mindst forlange at brugeren ved hvad BitCoin er og kan bruge det), så kræver Adylkuzz ikke noget af brugeren - men bruger blot computerens regnekraft til at mine BitCoins i stedet.

Proofpoint har fundet beviser for at Adylkuzz har været i brug siden den 2. maj i år, men kan have været aktiv fra 24. april i år.

Ifølge Ryan Kalember, chef hos Proofpoint, kan Adylkuzz allerede have tjent over en million dollars hjem til sine skabere. Til sammenligning har de 3 BitCoin wallets som WannaCry forbinder sig til, kun hjemtjent $81.000 til sine skabere.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1562


   
Qualcomm annoncerer Snapdragon 660 og 630 med hurtigere LTE og bedre batterilevetid til midrange smartphones

Billede: qualcomm

Tirsdag, 09. maj 2017 - 15:41

  Mobil & tablet  

Qualcomm annoncerer Snapdragon 660 og 630 med hurtigere LTE og bedre batterilevetid til midrange smartphones


Qualcomm har annonceret de to mindre søskende til topmodellen Snapdragon 835 - nemlig Snapdragon 660 og 630.

De er beregnet til midrange smartphones, og erstatter Snapdragon 626 og 653.

De nye 630 og 660 modeller har begge fået tilføjet det hurtige Snapdragon X12 LTE modem, der byder på dobbelt så hurtige downloadhastigheder sammenlignet med forgængeren Snapdragon X9.

Derudover har begge chips fået tilføjet Spectra 160 dual-camera ISP, BlueTooth 5 (der har 2x hastighed og 4x rækkevidde sammenlignet med BlueTooth 4.x) og Quick Charge 4, der blev introduceret med Snapdragon 835.

Med Quick Charge 4 kan man opnå 5 timers batterilevetid på 5 minutter opladning.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1530


   
Sony hjalp Google med at forbedre lydkvaliteten for trådløse enheder i Android O

Billede: sony

Torsdag, 23. marts 2017 - 08:56

  Hardware   Andet  

Sony hjalp Google med at forbedre lydkvaliteten for trådløse enheder i Android O


Google har annonceret Android O (Oreo?) og en foreløbig liste med nye funktioner og ændringer, som brugerne får adgang til i løbet af efteråret i år.

Ifølge en Google talsmand har Sony indtil videre budt ind med 30 funktionsforbedringer og 250 fejlrettelser.

En af de store forbedringer er indførslen af LDAC wireless audio coding, der byder på langt højere kvalitet lyd end BlueTooth er i stand til i øjeblikket. LDAC kan nemlig overføre større mængder data via BlueTooth-protokollen - op til en 990 kbps bitrate. Til sammenligning opererer den aktuelle SBC med blot 328 kbps.

LDAC kan desuden skaleres til at arbejde ved enten 330 kbps, 660 kbps eller 990 kbps.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1627


   
Sonys UltraHD Blu-Ray afspiller kommer til marts

Billede: sony

Fredag, 10. februar 2017 - 13:53

  Andet  

Sonys UltraHD Blu-Ray afspiller kommer til marts


Sony har nu annonceret at deres UltraHD Blu-Ray afspiller, UBP-X800, udkommer i løbet af marts - til en pris på $ 300. Herhjemme snakker vi derfor nok i omegnen af DKK 2.300,-.

Udbuddet af UltraHD Blu-Ray afspillere er fortsat meget snævert, og det er svært at finde film der udnytter formatet.

Der er i dag mange fjernsyn der kan udnytte UltraHD, men kun meget få steder man kan få lov at fodre sit fjernsyn med et sådan signal. Antallet af fjernsyn med UltraHD-specifikation er steget voldsomt de seneste år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1542


   
Blue Lion er nu i betatest

Billede: Arca Noae

Onsdag, 08. februar 2017 - 07:56

  Software  

Blue Lion er nu i betatest


Efter lang tids arbejde, er ArcaOS "Blue Lion" gået i betatestfasen. Blue Lion er en videreudvikling af Ecomstation der i sig selv er en videreudvikling af IBM OS/2. Målet med Blue Lion er kort sagt at udvikle en udgave af OS/2, som kan fungere på moderne hardware. 

Betatesten er ikke offentlig, men udviklerne forventer at ArcaOS kommer ud af betateststadiet allerede i slutningen af marts, hvor planen er at operativsystemet bliver offentligt tilgængeligt. 

Der er endnu ingen specifikke priser ude, men prisstrukturen skulle komme snart og vil formentligt blive opdelt i Personal og Commercial.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1677


   
Google Chrome 56 er ude nu: 28% hurtigere sidegenindlæsninger og advarsler for webshops der ikke kører krypteret

Billede: google

Fredag, 27. januar 2017 - 12:45

  Software  

Google Chrome 56 er ude nu: 28% hurtigere sidegenindlæsninger og advarsler for webshops der ikke kører krypteret


 

Den populære browser Google Chrome er nu ude i version 56, hvor de store nyheder er 28% hurtigere sidegenindlæsninger og en advarsel til brugeren hvis man er på et website der bruger kodeord og kreditkortinformationer uden at bruge HTTPS/SSL.

Derudover er der rettet 51 fejl og strømforbruget samt dataforbruget for browseren er blevet lavere takket være den nye simplificerede sidegenindlæsning.

Der er også blevet tilføjet Web BlueTooth API understøttelse til både Android, Chrome OS og macOS, hvilket betyder at websites nu kan interagere med BlueTooth Low Energy (BLE) enheder via Web BlueTooth API'et.

På desktopplatformene er WebGL 2.0 API'et slået til som standard, og WebVR API'et er tilgængeligt på Android som en prøve.

Næste iteration, Google Chrome version 57, er sat til at udkomme i løbet af marts.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1686


   
Konklusion efter iFixIt-teardown af Apple AirPods og deres ladeetui: Kan ikke repareres uden at ødelægge eksteriøret

Billede: apple

Onsdag, 21. december 2016 - 11:00

  Hardware   Mobil & tablet  

Konklusion efter iFixIt-teardown af Apple AirPods og deres ladeetui: Kan ikke repareres uden at ødelægge eksteriøret


iFixIt har udført et grundigt og ret omstændigt teardown af Apples nye AirPods og deres dertilhørende ladeetui.

Konklusionen er at hverken AirPods eller ladeetuiet kan repareres uden at ødelægge deres eksteriør, bl.a. fordi så meget af det er holdt sammen af store mængder lim.

De afslører dog også nogle interessante specifikationer - bl.a. batteriernes kapacitet og de SoC-løsninger der er at finde.

Den ekstremt svære tilgang til indmaden og dermed umuligheden i at reparere delene (eks. batteriskifte, portskifte osv.) gør at de nye AirPods får en "Repairability Score" på 0%.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1817


   
Apple gør det muligt at købe én enkelt AirPod til £ 65

Billede: Apple

Mandag, 19. december 2016 - 11:19

  Mobil & tablet  

Apple gør det muligt at købe én enkelt AirPod til £ 65


Apple har på en måde anerkendt at det er nemt at komme til at smide en AirPod væk, idet de nu har gjort det muligt at erhverve sig én enkelt AirPod til £65. Dette skal ses i lyset af at et helt par koster £ 159.

Apple har ellers en smart feature der hjælper til at opdage hvis man taber en AirPod: Hvis en AirPod ryger ud af øret, stopper musikken. Dette har både til formål at gøre opmærksom på at man muligvis har tabt en AirPod, og til at pause musikken hvis du blot vil høre hvad andre siger til dig.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 3049


   
Apple Airpods er kommet i handlen nu - 2 måneder forsinket

Billede: apple

Fredag, 16. december 2016 - 12:45

  Mobil & tablet  

Apple Airpods er kommet i handlen nu - 2 måneder forsinket


De længe ventede trådløse BlueTooth høretelefoner, Apple Airpods, kan endeligt købes efter at have været forsinket i 2 måneder. Der er ingen annoncering ude i forhold til hvorfor de først kommer nu.

Køber man dem gennem Apples netbutik, afsendes de først den 22. december.

Apples andre trådløse høretelefoner, BeatsX, forventes først at udkomme til februar 2017.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1589


   
BlueTooth 5-standarden er færdiggjort og enheder udkommer i 2017

Billede: bluetooth.com

Torsdag, 08. december 2016 - 08:11

  Hardware   Mobil & tablet  

BlueTooth 5-standarden er færdiggjort og enheder udkommer i 2017


BlueTooth 5-standarden har fået grønt lys af Special Interest Group (SIG), og er nu klar til at blive implementeret i nye enheder såsom mobiltelefoner, smartwatches, trådløse højttalere osv.

BlueTooth 5 giver bedre rækkevidde (4x højere, max 100 meter), højere overførselshastigheder (2x hastighed), lavere latency og lavere strømforbrug, i forhold til det nuværende BlueTooth 4.2. Derudover er broadcasting-kapaciteten øget med 8x, så større mængder data kan sendes og modtages simultant.

BlueTooth 5-produkter forventes at ramme butikkerne i løbet af 2-6 måneder, men forbedringer af audiokompression, latency og strømforbrug vil vi formentligt først få at se i løbet af 2018.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1449


   
Kinesisk firma har installeret en hemmelig bagdør i 120.000 Android smartphones

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 16. november 2016 - 08:48

  Mobil & tablet  

Kinesisk firma har installeret en hemmelig bagdør i 120.000 Android smartphones


Sikkerhedsfirmaet Kryptowire har opdaget en bagdør i firmwaren på visse billige Android smartphones, inkl. enheder fra BLU Products.

Bagdøren blev først opdaget på en BLU R1 HD, der sendte store mængder brugerdata i JSON-format til en kinesisk server der ejes af en softwareleverandør der laver firmwareopdateringer. Disse data omfattede bl.a. telefonnummer, lokationsdata og indholdet af tekstbeskeder, opkalds log og app brug.

Firmaet, der hedder Shanghai AdUps Technologies, ser ud til at have installeret bagdøren for at spore brugernes færden til reklameformål.

Shanghai AdUps Technologies, der også leverer firmwareopdateringer til bl.a. Huawei og ZTE, har udtalt at overvågningssoftwaren er specialudviklet til det kinesiske marked, og at det er en fejl at den også er kommet på enheder der er solgt via Amazon og Best Buy til bl.a. det amerikanske marked.

BLU har udtalt at 120.000 enheder var påvirket og at fejlen nu er rettet hos dem via en nyligt udsendt patch.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1475


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s