Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

US-EU Data Shield aftalen er blevet bragt i fare, efter Præsident Donald Trump har underskrevet en ny lov potentielt set kan fratage alle ikke-amerikanske statsbordere deres online digitale privatlivsrettigheder.

Det er sket i form a "Section 14" der lyder som følger:

Privacy Act. Agencies shall, to the extent consistent with applicable law, ensure that their privacy policies exclude persons who are not United States citizens or lawful permanent residents from the protections of the Privacy Act regarding personally identifiable information.

Amerikanske firmaer tvinges altså til at opretholde privatlivsrettigheder for amerikanske statsborgere, men andre er eksplicit ekskluderet fra dette.

Det eliminerer med andre ord USAs rolle i US-EU Data Shield aftalen.

Det åbner samtidigt op for at EU-kommissionen kan suspendere Data Shield aftalen og lave sanktioner mod USA for at bryde aftalen.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   1787

Billede: google

Google har udgivet to kæmpe databaser med samlet 17 millioner billeder og YouTube videoer, der hver er både linket og tagget. Disse tags blev først autogenereret af en computer, og derefter verificeret af mennesker.

Databaserne har fået navnene Open Images og YouTube8-M, og ifølge Google Research er disse billeder og videoer nok til at træne et neuralt netværk fra bunden.

På GitHub-siden for Open Images nævnes der desuden at de vil forbedre kvaliteten af billedbeskrivelserne i de kommende måneder.

Link til YouTube8-M: Klik her

Link til Open Images: Klik her

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1593

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Advokatfirmaet Opus Law har sendt en række breve ud til danskere, hvor de beder om et forlig på DKK 2.200,- for at undgå sagsanlæg, i forbindelse med ulovlig download og deling af film.

Dette er blevet meldt til Datatilsynet, der nu undersøger om Opus Law har brudt persondataloven i forbindelse med behandlingen af brugernes oplysninger.

Nærmere betegnet drejer det sig om behandlingen af IP-adresser på de danskerne der er mistænkt for at have downloadet og/eller distribueret film ulovligt.

Der kræves nemlig at hver af Opus Laws klienter skulle have haft rettet henvendelse til Datatilsynet omkring behandlingen af følsomme personoplysninger - men det er ikke sket.

Advokat Niels Dahl-Nielsen fra Opus Law afviser imidlertid at de skulle have haft brudt loven, og at de er dækket ind under at en række behandlinger er fritaget fra anmeldelse.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2697

Billede: wikipedia

Efter 4 års bearbejdelse er Europa-Parlamentet nu færdige med at give de forældede dataregler en tiltrængt overhaling. Den oprindelige databeskyttelsesforordning stammer tilbage fra 1995 - hvilket i høj grad er fra før internetrevolutionen.

Det drejer sig om 28 forskellige regelsæt, der nu er gjort til en sammenhængende lov om persondatabeskyttelse.

Det betyder bl.a. at europæere nu får ret til at blive glemt og ret til at overføre deres data til en anden udbyder. Forbrugere får desuden ret til at vide om deres data er blevet hacket.

For større virksomheder og offentlige institutioner gælder at disse skal hyre en Data Protection Officer - eller på dansk, Databeskyttelsesrådgiver.

Virksomheders brud på de nye regler kan udløse bøder, i størrelsesordener på op til 4% af virksomhedens årlige omsætning.

I reformen er også nye standarder for hvordan politimyndigheder i Europa kan udveksle data og samtidigt overholde privacy-reglementet.

Den nye lov træder i kraft 20 dage efter at den er indskrevet officielt i EU-lovsystemet. Enkelte lande vil få op til 2 år til at indføre direktivet i deres nationale love. For Danmark er dette valgfrit pga. de eksisterende forbehold.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1579

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Den omdiskuterede Safe Harbour aftale mellem EU og USA, har indtil 1. januar i år, tilladt at europæiske persondata blev overført til USA - og EU og USA er nu i forhandlinger om en ny ordning.

Det er foreløbigt ikke blevet til noget konkret - men EUs retskommissær har for nyligt afsløret et bud på en afløser.

Stemningen i EU-Parlmentets borgerrettighedsudvalg var dog skeptisk, og oplægget blev af flere politikere kaldt for vagt.

Den forelåede aftale lyder kort fortalt på, at USA skal være mere gennemsigtige med, hvordan de overvåger europæiske persondata der overføres til USA.

I sjældne tilfælde vil også gives mulighed for masseovervågning, der ikke er målrettet enkelte personer.

Kravet fra EU om at den nye Safe Harbour aftale skulle give europæere mulighed for at få en sag prøvet for en amerikansk domstol i tilfælde af mistanke om at de amerikanske myndigheder skulle have fået adgang til deres persondata, er dog ikke længere på tale. Dette punkt er erstattet af kravet om at USA skal indsætte en ombudsmand der skal tage sig af klager fra europæiske borgere.

Der er desuden tvivl, om USA vil stå ved det der nu måtte blive aftalt, efter det kommende præsidentvalg hvor Obama afstår som Præsident.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2027

Billede: postgresql.org

Den kendte open source database, PostgreSQL, er nu ude i en ny version 9.5, der byder på nyheder som UPSERT, Row Level Security og Big Data.

UPSERT er en ny kommando, der står for "INSERT, ON CONFLICT UPDATE". UPSERT behandler nye og opdaterede rækker ens, således at visse typer konflikthåndtering nu sker i databasen.

Row Level Security (RLS) implementerer per-række og per-kolonne adgangskontrol. Databaseadministratorer kan således bestemme sikkerhedspolitikker der filtrer hvilke rækker bestemte brugere kan vise og/eller opdatere.

Big Data muliggør håndtering af og integrering med Big Data systemer. En række nye kommandoer bruges til disse formål.

Den nye PostgreSQL 9.5 kan hentes her.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2059

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

En af de mest kendte danskere indenfor datalogien, Peter Naur, er død i en alder af 87 år.

Peter Naur er den eneste dansker der har modtaget Turingprisen, og var desuden en af hovedforfatterne på Algol 60.

Peter Naur var Danmarks første professor i datalogi, og var med til at stifte DIKU ved København Universitet, hvor han også fandt på ordet "datalogi".

Hans arbejde indenfor beskrivelse af programmeringssprog, omfatter hvad der i dag kendes som Backus-Naur form, som er en syntax der benytter metasymbolerne <>:;= og | til at beskrive programmeringssprog.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1940

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Sikkerhedsforsker Brian Wallace fulgte et spor efter hackere der havde stjålet filer fra California University, men opdagede et sandt mareridt: Hackerne havde skaffet sig adgang til netværket der kørte USAs el-net.

Sporene peger på at det er iranske hackere der står bag, og Wallace fandt ud af at der var stjålet kodeord såvel som arkitekttegninger af mange elkraftværker. Disse tegninger var så præcise at ondsindede folk ville kunne bruge disse, sammen med andre værktøjer og onsindet kode, til at fjerne strømmen fra millioner af husstande.

Det er dog ifølge The Associated Press ikke første gang noget lignende er sket.

Ifølge anonyme topeksperter er der omkring 20 gange tidligere sket tilfælde, hvor hackerne har stjålet data og skaffet sig adgang til styringen af el-nettet. Disse angreb er potentielt set farlige, og offentliggøres oftest ikke - indimellem heller ikke til regeringen.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   0   |   1875

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

BPC (det belgiske datatilsyn) forlangte tidligere på året, at Facebooks omfattende tracking af selv besøgende som ikke er brugere, skal ophøre - og truede med dagbøder på over DKK 1,8 millioner.

Det har nu fået Facebook til at meddele at de vil standse dataindsamlingen, men kun for belgiere.

Det betyder at hvis man bor i Belgien, kan man om få dage ikke tilgå Facebooks sider, medmindre man har en Facebookprofil og er logget på.

Den belgiske dom er dog funderet i den europæiske datalovgivning, og hvis andre europæiske landes datamyndigheder tager sagen op, kan det samme meget vel ske i disse lande. Bl.a. Holland og Tyskland har planer om dette.

Facebook agter fortsat at anke dommen.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2168

Billede: Google

En ny feature i Chrome for Android sørger for kun at hente tekst, hvis en given hjemmeside ses mens man er på et langsomt netværk.

De forskellige billeder kan efterfølgende hentes ved at man klikker på dem. Dette bruger ifølge Google 70% mindre data.

Den nye Data Saver feature vil først være tilgængelig for Indien og Indonesien, hvor andre lande vil få den senere. Når man har fået opdateringen skal man slå Data Saver til, før det virker.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1747

Billede: Tamlyn Rhodes, FreeImages.com

Elfirmaet Rosenergoatom er ved at bygge Ruslands største datacenter, og det vil komme til at ligge sammen med Kalinin kraftværket, der ligger ca. 193km nordvest for Moskva.

Kraftværket vil yde de 80 MW som er det estimerede strømforbrug for datacenterets 10.000 server racks.

Konstruktionen er budgetteret til USD 975 millioner, hvilket ikke inkluderer IT-udbygningen.

10% af de mange server racks reserveres for Rosenergoatom, og resten vil blive gjort tilgængelig til leje til kommercielt brug.

Firmaet har allerede henvendt sig til både Facebook og Google for at tilbyde plads i deres nye datacenter.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2062

Billede: Microsoft

En stor del af europæernes mistillid til amerikanske cloud services, skyldes afsløringerne fra Edward Snowden i 2013.

Microsoft planlægger derfor at løse dette problem, ved at opsætte servere i Tyskland som kan afvikle deres cloud services - herunder Office 365, Azure og Dynamics CRM Online.

Microsoft har udtalt at deres "tyske cloud" vil blive lanceret i anden halvdel af 2016, og operere under tysk lovgivning af T-Systems, som er en underafdeling af Deutsche Telekom.

Der vil blive tale om 2 datacentre - et i Magdeburg og et i Frankfurt Am Main.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   3   |   2067

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

En privat forsker ved navn Tim Libert fra University of Pennsylvania, har udgivet sin forskning der søger at gøre op med hvor mange privatlivskompromitterende mekanismer der er på de 1 million mest populære website i verden.

Det høje tal skyldes primært at der tælles trackere med - hvilket inkluderer det populære Google Analytics.

Websites kommunikerer i gennemsnit med 9 eksterne domæner, mens 6 ud af 10 websites genererer 3. parts cookies - og mere end 8 ud af 10 websites loader ekstern javascript kode.

Sidstnævnte kan dog eks. også være ekstern load af javascript libraries såsom jquery samt "cookie consent" kode der netop gør opmærksom på at man som bruger af websitet godkender brugen af cookies.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1943

Billede: EU

Det har hidtil været stort set gratis for virksomheder og organisationer at komme til at lække persondata. Det vil EU have ændret på, og de den nye persondatafordning forventes at blive vedtaget 1. januar 2016, og indført 2 år senere.

Den vil erstatte den danske persondatalov, og medføre markant højere bøder for virksomheder og organisationer, der lækker persondata, og der lægges op til at organisationer skal have tilknyttet en DPO (Data Protection Officer) - på dansk, en databeskyttelsesansvarlig.

Der forhandles lige nu om bødegrænserne, som forventes at være på mellem 2-5% af virksomhedens globale omsætning. Det er en markant stigning fra de sager der i Danmark danner præcedens - eks. er den største bøde der er udstedt for overtrædelse af persondataloven, på blot 25.000 kroner.

Der arbejdes udover den procentbaserede bødestruktur, på en anden struktur med bødeloft på enten 1 millioner Euro eller 100 millioner Euro.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   2   |   1987

Billede: mit.edu

En ny MIT-undersøgelse viser, at en algoritme kan forudsige et menneskes opførsel mere præcist og hurtigere, end et andet menneske kan.

Max Kanter, en kandidatstuderende fra MIT, har i samarbejde med sin vejleder Kalyan Veeramachaneni som er videnskabsforsker i MITs computervidenskabs- og AI-laboratorie, skabt en algoritme ved navn Data Science Machine. Den er skabt til at søge efter mønstre, og automatisk udvælge hvilke variabler der er de mest relevante.

I 3 konkurrencer imod menneskelige modstandere, kunne algoritmen lave mere præcise forudsigelser end 615 ud af 906 teams der bestod af mennesker. Og hvor mennesker skulle arbejde på deres algoritmer for forudsigelser i flere måneder, tog det kun mellem 2 og 12 timer for algoritmen at producere hver af dens konkurrenceforslag.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2025