TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Mandag, 29. april, 2024
Apple iOS 12 vil fokusere på performance og stabilitet fremfor nye features

Billede: apple

Onsdag, 14. februar 2018 - 13:28

  Mobil & tablet  

Apple iOS 12 vil fokusere på performance og stabilitet fremfor nye features


Der vil dog alligevel være et par nyheder.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2298


   
Malware gemt i CCleaner har givet hackere adgang til brugerdata

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 19. september 2017 - 10:41

  Software   Online  

Malware gemt i CCleaner har givet hackere adgang til brugerdata


Forskere hos Ciscos Talos-division har opdaget en skjult malware indeni det populære CCleaner fra Piriform.

Malwaren gav adgang til andre malwares via en backdoor, hvilket resulterede i at hackere kunne afvikle kode fra en fjernadresse.

Truslen er fundet i CCleaner 5.33 fra 15. august og CCleaner Cloud 1.07 fra 24. august.

Der er sendt informationer om computernavn, IP-adresser, lister af installeret og aktiv software samt netværksadaptere til ukendte hackeres server.

Alle CCleaner-brugere opfordres kraftigt til at opdatere til den seneste version; CCleaner 5.34.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1513


   
EU-landene kan have mistet op til 40 milliarder kroner i skat fra Facebook og Google

Billede: EU

Torsdag, 14. september 2017 - 07:56

  Andet  

EU-landene kan have mistet op til 40 milliarder kroner i skat fra Facebook og Google


En ny rapport udarbejdet af EUs skattereformgruppe, har estimeret EU-landenes tab i skatter fra Facebook og Google, til at ligge i omegnen af 40 milliarder kroner.

Pengene skulle være gået tabt fra 2013-2015 som følge af kreativ bogføring og skattebetalinger.

Fra skatterapporten:

- Digitale, multinationale selskaber minimerer deres skattebetalinger i EU ved at føre al omsætning igennem medlemslande med lave skatteprocenter som Irland og Luxemburg

Af store multinationale selskaber der gør dette, kan bl.a. nævnes Google og Facebook, hvor Google betaler hvad der svarer til 9% af sin omsætning i skat uden for EU, mens det indenfor EU er på 0,82%. For Facebook er tallet udenfor EU på 28-34%, mens det indenfor EU er på blot 0,03 - 0,10%.

Et forslag i skatterapporten er at disse store selskaber beskattes på omsætning fremfor på overskud, og dette skal ske i de lande hvor omsætningen er hentet - fremfor som nu, at de blot betaler skat i de lande hvor de er fysisk til stede.

Forslaget støttes af bl.a. Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1311


   
Google Project Zero finder alvorlig fejl i Windows Defender

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 27. juni 2017 - 15:21

  Software  

Google Project Zero finder alvorlig fejl i Windows Defender


Google Project Zero forskeren Tavis Ormandy har fundet en alvorlig sikkerhedsfejl i Windows Defender.

En bruger med real-time beskyttelse slået til (hvilket er standardopsætning) kan rammes af at besøge et website eller få tilsendt en e-mail med en ondsindet vedhæftning.

Det specielle er at brugeren ikke behøver at åbne vedhæftningen; det er nok at e-mail'en hentes.

Selv hvis man har real-time beskyttelse slået fra, afvikles filen automatisk efter det næste virusscan.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1604


   
YouTube introducerer VR180 videoformatet for at sætte gang i VR

Billede: youtube

Fredag, 23. juni 2017 - 13:19

  Software   Fotografering   Online  

YouTube introducerer VR180 videoformatet for at sætte gang i VR


Google har lavet et nyt format til 180º video der hedder VR180, som gør det nemmere og billigere at producere VR-video.

VR180 dækker ikke 360º men blot 180º, og ideen er at VR180 stadigvæk vil kunne fungere som begrundelse for folk til at købe et VR-headset, mens det samtidigt er nemmere for folk at lave indhold, idet 180º video er væsentligt nemmere at planlægge og konstruere end 360º video.

YouTube arbejder desuden sammen med bl.a. LG, Lenovo og Yi om at lave VR180-kameraer der skal sælges for blot et par hundrede dollars.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1494


   
Sony har lavet et børnevenligt programmeringssæt

Billede: youtube

Tirsdag, 20. juni 2017 - 08:59

  Hardware   Andet  

Sony har lavet et børnevenligt programmeringssæt


Sony har lavet et programmeringssæt der henvender sig til børn, og som finansieres via crowdfundingplatformen Indiegogo. Her søger de $ 100.000, og i skrivende stund er de allerede 14% på vej med en måned tilbage af kampagnen.

Produktet hedder Koov, og det skal konkurrere mode Lego Mindstorm og WeDo.

Koov søger at hjælpe børn med at udfolde sig kreativt samtidigt med at de lærer programmering, videnskab, matematik, samarbejde og kritisk tænkning. Med Koov kan man bl.a. bygge robotter og programmere dem og få dem til at interagere med fysiske ting og digitale systemer.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1656


   
R8 Studios har lanceret Formula Fusion - en spirituel efterfølger til Wipeout

Billede: youtube

Torsdag, 01. juni 2017 - 09:01

  Spil  

R8 Studios har lanceret Formula Fusion - en spirituel efterfølger til Wipeout


Der er ingen efterfølger til Wipeout-serien på vej, men nu har R8 Studios udgivet Formula Fusion, der er en spirituel efterfølger til den kendte spilserie.

Det er endda Wipeout 3 udvikleren Andrew Walker som har ledet projektet, og en del er endvidere leveret af The Designers Republic som stod for grafik og historie for de første Wipeout-spil.

I Formula Fusion er der indtil videre 8 baner og 5 forskellige skrog som man kan udbygge og specialtilpasse. Man kan både spille single player og multiplayer samt online.

Spillet kan downloades til Windows for blot $ 20 via Steam, og der er planlagt gratis add-ons.

Se en trailer for Formula Fusion ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 1934


   
Google Chrome vil automatisk skifte til 64-bit versionen under Windows

Billede: google

Onsdag, 03. maj 2017 - 10:38

  Software   Online  

Google Chrome vil automatisk skifte til 64-bit versionen under Windows


Med Chrome version 58 vil Google nu automatisk skifte brugere over fra 32-bit versionen til 64-bit versionen, såfremt de bruger et 64-bit Windows operativsystem og har mindst 4 GB RAM.

Det er der flere fordele i: RAM management, grafisk performance og sikkerhed - men langt fra alle har kørt 64-bit versionen, til trods for at 32-bit computere har været ude af handlen i mange år nu.

Google Chrome version 58 blev udgivet den 2. maj, og har man endnu ikke fået opdateringen kan man blot klikke på det lille ikon med 3 prikker øverst til højre i browseren, vælge "Hjælp" og derefter "Om Google Chrome", hvorpå opdateringen burde gå i gang automatisk.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1556


   
Zhong Yi Optics udgiver Speedmaster 65mm og 85mm til Fujifilm GFX

Billede: zhong yi optics

Onsdag, 26. april 2017 - 14:14

  Fotografering  

Zhong Yi Optics udgiver Speedmaster 65mm og 85mm til Fujifilm GFX


Kinesiske Zhong Yi Optics har fremvist 2 manuelt fokuserede objektiver til Fujifilms mediumformatkamera GFX 50S.

Det drejer sig om hhv. Speedmaster 65mm f/1.4 og Speedmaster 85mm f/1.2.

Speedmaster 65mm f/1.4 har manuel blændestyring og manuel fokusring. Den bruger 77mm filtre og de 65mm brændvidde svarer i 35mm ækvivalent til 41mm ved blænde f/1.1.

Speedmaster 85mm f/1.2 eksisterer allerede, men er nu også tilgængelig i G-mount. Det indeholder ED (extra-low dispersion), HRI og LD (low dispersion) elementer. Blænden består af 11 blade, og mindste fokusafstand er 1 meter. Der bruges også her 77mm filtre og de 85mm brændvidde svarer i 35mm ækvivalent til 67mm f/0.95.

Begge objektiver bliver tilgængelige senere på året, til en endnu ukendt pris.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1441


   
AMD Ryzen er blevet testet: Vinder på workstation og streaming men taber (endnu) i spil

Billede: AMD

Tirsdag, 07. marts 2017 - 08:22

  Hardware  

AMD Ryzen er blevet testet: Vinder på workstation og streaming men taber (endnu) i spil


De første anmeldelser af den længe ventede AMD Ryzen 7 1800X er begyndt at blive udgivet.

Både Ars Technica og Tom's Hardware har haft AMDs nye processor under luppen, hvor den primært holdes op imod den dyrere Intel i7-6900K (pris ca. 9.000 kroner).

AMD Ryzen 7 1800X koster ca. 5.000 kroner, og har 8 kerner der fungerer som 16 tråde. Clockfrekvensen er 3,6 Ghz (4,0 GHz turbo).

Hos Intel er der i samme prisklasse kun Xeon E5-2620 v4 som 8-kerne alternativ, og denne har en væsentligt lavere clockfrekvens på 2,1 GHz (3 GHz med boost). Skal man matche specifikationerne med Ryzen, havner man derfor oppe i Intel i7-6900K som er væsentligt dyrere end Ryzen.

I applikationer der benytter flere kerner optimalt, vinder Ryzen overbevisende over i7-6900K. Eks. scorer Ryzen 1.638 point i Cinebench R15 hos Ars Technica, hvor i7-6900K scorer 1.548 point.

Video encoding (applikation Handbrake) domineres også af den billigere Ryzen 7, der scorer 133 fps mens i7-6900K scorer 125 fps.

Ligeledes er Ryzen den eneste CPU der ikke tager et markant performance hit med streaming til Twitch i DOTA 2, hvor Ryzen blot falder med 3 fps under streaming.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 1682


   
Russiske hackere der beskyldes for at stå bag hack af USAs præsidentvalg går nu efter macOS

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 21. februar 2017 - 10:21

  Software  

Russiske hackere der beskyldes for at stå bag hack af USAs præsidentvalg går nu efter macOS


Sikkerhedsforskere hos Bitdefender har fundet en variant af den X-Agent malware der blev brugt af APT28-gruppen.

APT28-gruppen går også under andre navne - såsom Fancy Bear og Pawn Storm. De menes at stå bag trojaneren Sofacy der også kaldes X-Agent.

X-Agent-varianterne til Windows, Linux, Android og iOS er blevet fundet, men nu har Bitdefender fundet den første udgave til macOS.

Bitdefender har desværre ikke fået tilgang til den komplette angrebsvektor, så det er endnu usikkert præcist hvordan den virker.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1508


   
Silkeorme der fodres med grafen kan spinde et stærkere net

Billede: youtube

Fredag, 14. oktober 2016 - 07:49

  Andet  

Silkeorme der fodres med grafen kan spinde et stærkere net


Et forskerhold fra Tsinghua University i Beijing, har skabt silke der har 50% højere brudstyrke af normalt, ved blot at fodre silkeormene med blade der blev belagt med en opløsning der indeholdt enten kulstofnanorør (sammenrullet grafen) eller grafen.

Forskerne fandt ud af at den nye silke har 50% højere brudstyrke end normalt og endda kan lede strøm. Derudover har det en mere ordnet krystalstruktur end typisk silke.

Kulstofmaterialerne er ikke synlige når man nærstuderer silken - heller ikke hvis man klipper det over.

Forskerholdet ved endnu ikke hvor stor en andel af kulstofmaterialerne der bliver en del af silken og hvor meget silkeormene omsætter og evt. udleder ad andre veje.

Nogle af planerne for den nye stærkere silke indbefatter biologisk nedbrydelige medicinske implantater samt økovenligt elektronik.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1647


   
Facebook og Unity indgår samarbejde om en spilplatform

Billede: Facebook

Torsdag, 18. august 2016 - 18:13

  Spil  

Facebook og Unity indgår samarbejde om en spilplatform


Facebook annoncerer at de sammen med Unity vil udvikle en spilplatform, new Facebook Gaming Platform, der ligesom Steam vil give mulighed for at finde og afvikle spil på forskellige platforme. Modsat Steam, vil new Facebook Gaming Platform også fungere på iOS og Android, samt andre PC-platforme end Windows. new Facebook Gaming Platform vil ikke være påvirket af Facebook Newsfeed eller andre Facebook features.

Dermed kan spiludviklere få adgang til Facebooks 630 mio. casual spillere samt almindelige spillere på andre platforme som PC. Der vil både være casual spil og "hardcore" spil. 

Før i tiden krævede det mere arbejde at porte et spil fra Unity til Facebook pga. Facebooks SDK. Nu kan spiludviklerne nøjes med at bruge Unitys indbyggede Facebook feature. 


» Læs mere   |   Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1953


   
Alvorlig fejl i 25 Symantec/Norton-produkter rammer millioner af brugere

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Torsdag, 30. juni 2016 - 12:57

  Software  

Alvorlig fejl i 25 Symantec/Norton-produkter rammer millioner af brugere


Der er fundet en alvorlig fejl i en stor del af Symatecs softwareprodukter, der rammer millioner af brugere.

Hvis fejlen udnyttes, kræves der ikke brugerinteraktion for at man bliver ramt, og man kan endda risikere at Windows kernellen kompromitteres.

Det drejer sig om 17 enterprisprodukter og 8 produkter beregnet til forbrugere og små virksomheder, og indbefatter samtlige af deres antivirusprodukter.

Fejlen består i at Symantec bruger et driverfilter til at gennemgå alt input/output i systemet, hvilket gør at det er utraditionelt nemt at udnytte af hackere.

Symatec har allerede lavet en opdatering der fikser problemet, men den skal installeres manuelt og folk med Symantec-produkter anbefales derfor kraftigt at gennemgå deres produkter for opdateringer.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1663


   
Hasseblad afslører X1D: Et spejlløst mediumformatkamera med 51 MPixels Sony-sensor

Billede: hasselblad

Torsdag, 23. juni 2016 - 08:05

  Fotografering  

Hasseblad afslører X1D: Et spejlløst mediumformatkamera med 51 MPixels Sony-sensor


Rygterne har svirret noget tid, og for nyligt slap der også billeder ud. Nu har Hasselblad bekræftet rygterne, idet X1D officielt er annonceret.

X1D er et spejlløst mediumformatkamera - dvs. sensoren er større end det vi normalt ser (normalt ses hhv. 28mm og 35mm sensorer når vi snakker systemkameraer).

Sensoren er produceret af Sony, og er en 51 MPixels CMOS-sensor der yder ISO 100-25600. Video indfanges i 1080p25.

Blitzskoen er Nikon-kompatibel, mens objektivfatningen er helt ny, og går under navnet XCD.

Skærmen er en 3" 920k touchskærm, og den suppleres af en 2,36 MPixels elektronisk søger.

X1D har desuden både WiFi og GPS indbygget, ligesom den understøtter dual SD-kortslot.

Man kan bestemme om man vil skyde i 1:1 eller 4:3 aspekt.

Prisen bliver ca. 60.000 kroner for kamerahuset alene, og et kit der inkluderer et 45mm f/3.5 objektiv vil koste ca. 80.000 kroner. Hasselblad planlægger demonstrationer i løbet af juli i år, og levering til kunder i løbet af august i år.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2216


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s