TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 2. maj, 2024
Snapchatopdatering giver mulighed for at ændre baggrund på billeder samt bruge stemmefiltre

Billede: snapchat

Torsdag, 06. juli 2017 - 10:24

  Apps  

Snapchatopdatering giver mulighed for at ændre baggrund på billeder samt bruge stemmefiltre


En ny opdatering til den populære Snapchat app, giver brugerne mulighed for at ændre baggrunden nemt og hurtigt på billeder.

Man tapper blot på sakseikonet og tegner derpå omridset af det som skal bevares som forgrund, og til sidst vælger man mellem en række forskellige baggrunde. Udvalget af baggrunde ændres dagligt.

Derudover er der kommet stemmefiltre som kan bruges udenfor Lenses - dvs. efter man har optaget en video Snap, kan man blot tappe på højttalerikonet og derpå se et udvalg af stemmer - såsom robot, bjørn og jordegern.

Den sidste tilføjelse er muligheden for at vedhæfte websitelinks til sine Snaps. Dette gøres ved hjælp af papirklipsikonet, og modtageren kan så swipe op på snap'en for at vise linket.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 5167


   
PCI Express 5.0 vil understøtte 32 GT/s båndbredde

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Fredag, 09. juni 2017 - 11:36

  Hardware  

PCI Express 5.0 vil understøtte 32 GT/s båndbredde


Der udvikles fortsat på PCI Express, og PCI-SIG konsortiet har nu udgivet specifikation for PCI Express 5.0 (Revision 0.9) såvel som afsløret at PCI Express 5.0 vil understøtte 32 gigatransfers pr. sekund (GT/s).

Til sammenligning kører PCI Express 3.0 med 8 GT/s og den nye PCI Express 4.0 rev. 0.9 kører med 16 GT/s.

PCI-SIG nævner samtidigt at medlemmer kan læse og kommentere på det seneste udkast af PCI Express 4.0 rev. 0.9 frem til 7. august i år.

Den høje bushastighed der kan opnås med PCI Express 5.0 vil henvende sig til tunge databeregninger såsom machine learning, AI, gaming, lagring, visuel beregning og netværk. I skrivende stund er 5.0 i revision 0.3 og forventes komplet i 2019.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1436


   
AMD har officielt lanceret Ryzen-processorerne, der endeligt er et værdigt modsvar til Intel

Billede: wikipedia

Mandag, 27. februar 2017 - 09:03

  Hardware  

AMD har officielt lanceret Ryzen-processorerne, der endeligt er et værdigt modsvar til Intel


AMD har nu officielt lanceret den længe ventede Ryzen-processorfamilie, hvis performance er blevet leaket flere gange op til lanceringen.

AMDs tidligere processorfamilier har leveret relativt skuffende ydelser ift. ærkekonkurrenten Intel når det kommer til desktop processorer, men dette ændrer sig nu med Ryzen, der har forøget IPC (Instructions Per Clock cycle) med hele 52%.

Ryzen 7 bliver den første til at komme i handlen, og har 8 kerner og 16 tråde. Prisen i USA bliver $ 329 for den billigste model, og topmodellen Ryzen 7 1800X har en clock cyklus på 3,6 GHz (4,0 GHz turbo) til en pris på $ 499.

Ryzen 7 1800X's performance er angiveligt at sammenligne med Intel i7-6900K der koster $ 1050 - ifølge AMDs egne benchmarks står de to processorer lige i enkelttrådede applikationer mens Ryzen vinder i multitrådede. Det er yderst imponerende, prisforskellen taget i betragtning.

De nye processorer kan forudbestilles allerede nu, og vil blive leveret den 2. marts.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1473


   
Corsair annoncerer ny SSD-produktlinje: Force Series MP500

Billede: corsair

Onsdag, 14. december 2016 - 10:21

  Hardware  

Corsair annoncerer ny SSD-produktlinje: Force Series MP500


Corsair har annonceret en ny produktlinje for highend SSD'er - nemlig deres Force Series MP500, der tilsluttes via PCIe generation 3 M.2 2280 interface, og som har en Phison PS5007-E7 NVMe controller. Dette gør den op til 5 gange så hurtige som de mere konventionelle SATA 6 Gbps SSD'er.

Corsair selv nævner sekventielle læsehastigheder på 3.000 MB/s og sekventielle skrivehastigheder på op til 2.400 MB/s. Disse tal giver en IOPS på hhv. 250.000 for 4K læsninger og 210.000 for 4K skrivninger. De rivaliserer med andre ord Samsung SSD 960 Pro og 960 EVO.

Den nye SSD-produktfamilie er kompatibel med både Windows, Linux og macOS, og M2-forbindelsen gør dem i stand til at blive installeret i en laptop.

I USA bliver priserne:

120 GB: USD 110
240 GB: USD 170
480 GB: USD 325

Alle SSD'erne kommer med 3 års garanti og kan købes allerede nu.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1751


   
Ny ransomware der giver ofrene mulighed for at redde deres data ved at inficere andre, påstår at være velgørenhed

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 12. december 2016 - 13:28

  Online   Andet  

Ny ransomware der giver ofrene mulighed for at redde deres data ved at inficere andre, påstår at være velgørenhed


En ny ransomware der er døbt "Popcorn Time", er opdaget af MalwareHunter Team. Den låser Windows-computere med en 256-bit AES-kryptering, mod en løsesum på 780 dollar eller 1 bitcoin.

Som noget nyt giver malwaren dog også ofrene mulighed for at få låst deres computer op igen, hvis de spreder malwaren til andre.

Ofret kan vælge at sprede et link til 2 andre, og indbetaler de løsesummen, modtager man angiveligt en dekrypteringsnøgle.

Fra man rammes har man 7 dage til at tage stilling til hvad man vil gøre.

Prøver man at dekryptere med brute force, låser Popcorn Time filerne for bestandigt.

Folkene bag "Popcorn Time" malwaren påstår at de er fra Syrien, og vil bruge pengene de får til bl.a. mad og medicin til dem der har brug for det.

For os på redaktionen gør det ingen forskel, da folkene bag har gjort det umuligt at tjekke gyldigheden af denne påstand: Vi anbefaler kraftigt at man aldrig indbetaler penge via afpresning, da der aldrig er nogen garanti for at man får dekrypteringsnøglen, og desuden kun bidrager til at denne type stunts kan betale sig.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1762


   
Ultimate Marvel vs. Capcom: Infinite er annonceret og udkommer sidst i 2017

Billede: youtube

Mandag, 05. december 2016 - 08:22

  Spil  

Ultimate Marvel vs. Capcom: Infinite er annonceret og udkommer sidst i 2017


Sonys PlayStation Experience bød bl.a. på fremvisning af en trailer for det kommende Ultimate Marvel vs. Capcom: Infinite.

Spillet der kombinerer kendte karakterer fra Capcom og Marvel, er sat til at udkomme sidst i 2017.

I traileren ser man således Riy og Mega Man X kæmpe imod Iron Man og Captain Marvel (Carol Danvers).

Infinite får både en single-player og online multiplayer del, og derudover får vi at se Infinity Stones brugt som elementer der giver spilleren unikke boosts.

Infinite udkommer desuden til XBox One og PC.

Se traileren ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1554


   
Nyt add-on til HTC Vive gør det i stand til fungere trådløst

Billede: htc

Fredag, 11. november 2016 - 08:52

  Hardware  

Nyt add-on til HTC Vive gør det i stand til fungere trådløst


HTC har åbnet forudbestillinger af TPCast Vive, der er et add-on til HTC Vive som gør det populære VR headset i stand til at fungere trådløst.

Prisen er på USD 220,-.

TPCast udviklede deres TPCast Vive under Vive X-programmet, som HTC lancerede for at motivere udviklere til at lave tilbehør til Vive med en samlet satspulje på USD 100 millioner.

I fremtiden vil TPCast Vive kunne fås med et større batteri der holder strøm i længere tid. Det nuværende batteri holder nemlig kun i 1½ time.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1775


   
CompactFlash er ikke dødt - ny standard på vej der muliggør hastigheder op til 8 GB/s

Billede: CFA

Mandag, 17. oktober 2016 - 08:04

  Hardware   Fotografering  

CompactFlash er ikke dødt - ny standard på vej der muliggør hastigheder op til 8 GB/s


CompactFlash Association (CFA) har annonceret at de arbjeder på en serie hukommelseskort, der vil byde på hastigheder op til 8 GB/s.

Navnet vil CFexpress, og planen er at disse kort skal udkomme i forskellige formfaktorer. Målgruppen er professionelle fotografer og videografer, såvel som PC'ere, servere og industrielt brug.

Kortene bruger PCIE generation 3 kommunikationsveje, og hver vej kan levere op til 1 GB/s. Kortene skal understøtte op til 8 veje, og således opnås hastigheder på op til 8 GB/s.

Behovet for til stadighed højere hastigheder, kommer især på baggrund af det stigende 4K-kameraer, hvor slow-motion 4K optagelser ikke p.t. kan lagres hurtigt nok, hvis man skyder i råformat.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1806


   
Facebook vinder sag om privatliv, og kan nu tracke folk i Belgien

Billede: wikipedia

Mandag, 04. juli 2016 - 09:05

  Online  

Facebook vinder sag om privatliv, og kan nu tracke folk i Belgien


Appelretten i Bruxelles har afgjort at den belgiske CPP (Commission for the Protection of Privacy) ikke har juridisk magt over Facebook, hvis europæiske base er i Dublin i Irland.

CPP har ellers søgt om at få Facebook til at stoppe med at tracke brugere der ikke er logget på Facebook, samt folk der slet ikke er medlem af den sociale tjeneste.

Tilbage i november 2015 vandt CPP ellers ved en laverestående domstol, hvor Facebook blev idømt at skulle betale € 250.000 per dag i bøder, hvis de ikke rettede ind.

Den nylige domsafsigelse fra Bruxelles er dog muligvis ikke enden på det hele, idet både Tyskland og Holland også forventes at prøve med lignende retssager.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 1990


   
Resident Evil 5 udkommer til PlayStation 4 og XBox One i denne måned

Billede: capcom

Torsdag, 02. juni 2016 - 08:25

  Spil  

Resident Evil 5 udkommer til PlayStation 4 og XBox One i denne måned


Resident Evil 5 fra Capcom genudgives digitalt som HD remastered version, den 28. juni til PlayStation 4 og XBox One.

Den store nyhed i Resident Evil 5, er multiplayer, i form af lokalt co-op gameplay.

Det bygger på det succesfulde kampsystem fra forgængeren Resident Evil 4.

Den digitale udgivelse der udkommer den 28. juni koster blot USD 20,- og det samme gør den fysiske udgave der dog først udkommer den 12. juli.

Se HD-annonceringstrailer'en for Resident Evil 4, 5 og 6 ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1850


   
HP udvikler ny VR-ready backpack PC til deres Omen-serie

Billede: HP

Onsdag, 01. juni 2016 - 14:59

  Hardware  

HP udvikler ny VR-ready backpack PC til deres Omen-serie


HPs nye Omen-serie af high-end gamer PC'er får snart et nyt medlem, der endnu ikke har fået et officielt navn.

Den nye Omen PC er bærbar og udgør i sig selv en rygsæk, så man kan gå rundt med den.

Specifikationerne er op til Intel Core i7 processor, op til 32 GB RAM og et endnu ukendt grafikkort.

CPU og grafikkort får strømmen separat fra 2 forskellige batterier, der befinder sig i hver sin side af mavebæltet, og disse kan udskiftes uden at man skal lukke systemet ned - hvilket måske også er nødvendigt, med den beskedne batterilevetid på blot 1 time.

Demo enheder vil begynde at blive testet om ca. 1 måned.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1863


   
IBMs phase-change memory (PCM) er hurtigere end flash og mere pålideligt end RAM

Billede: ibm

Mandag, 23. maj 2016 - 15:58

  Hardware  

IBMs phase-change memory (PCM) er hurtigere end flash og mere pålideligt end RAM


IBM har annonceret en ny og mere effektiv måde at bruge phase-change memory (PCM), der kan munde ud i en ny type hukommelse, der er både hurtigere og mere pålidelig.

PCM er en optisk lagringsteknologi, der fungerer ved at manipulere opførslen af chalcogenidt glas - hvilket er samme måde som genskrivbare data gemmes på et blu-ray medie: En elektrisk ladning ændrer PCM-cellerne fra en amorf struktur til en krystalliseret struktur, hvilket betyder at man kan gemme hhv. 0 eller 1 i hvert af stadierne.

Tidligere har begrænsningen på PCM været en begrænset lagringskapacitet og en høj pris, da man normalt kun kan gemme 1 bit per celle.

IBMs forskere har nu opnået at kunne gemme 3 bits per celle, ved at eksperimentere med hvordan krystallerne reagerer overfor høje temperature. Ifølge IBMs Haris Pozidis, betyder dette at PCM prisen bliver langt lavere end DRAM - og tættere på det vi kender fra flash RAM.

 


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 1891


   
Gaming på mobile platforme fortsætter sin vækst, men PC-platformen er stadigvæk størst

Billede: Mario Alberto Magallanes Trejo, FreeImages.com

Onsdag, 03. februar 2016 - 10:14

  Spil  

Gaming på mobile platforme fortsætter sin vækst, men PC-platformen er stadigvæk størst


Den verdensomspændende SuperData markedsanalyse for 2015, der indbefatter mange millioner gamere, udviklere, udgivere og betalingsindløsere, viser at PC som gamingplatform er stærkt undervurderet, da den omsætter for ca. USD 32 milliarder, imod mobile platformes ca. USD 25 milliarder.

PC-platformen har endda i praksis en endnu større føring, idet retail salg ikke er medregnet. Årsagen til dette er at det er en mindre del af PC-salget nu om dage, mens det praktisk talt er ikke eksisterende for mobile platforme.

På top 10 listen til PC, finder vi en række free-to-play titler - bl.a. League of Legends og World of Tanks. Derudover MMO-spil til det asiatiske marked - såsom CrossFire og Dungeon Fighter Online. Det eneste spil på top 10 listen der koster penge før man kan spille det, er faktisk Grand Theft Auto V.

Analytikere peger på at mobil gaming vil nå en markedsandel på hele 40% i 2018.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2082


   
One Education søger støtte på IndieGogo til modulær hybrid laptop for børn

Billede: indiegogo

Torsdag, 26. november 2015 - 11:09

  Hardware  

One Education søger støtte på IndieGogo til modulær hybrid laptop for børn


OLPCs australske partner, One Education, søger nu støtte på IndieGogo for deres Infinity hybrid laptop, som er beregnet til børn.

Infinity er en ekstra holdbar tablet baseret på Android, med udskiftelige moduler til CPU, kamera og batteri mv.

Ideen er at den kan opgraderes løbende. Tablet'en kommer med en 8,9" skærm, 1,4 GHz processor, 1 GB RAM og 8 GB lagerplads som kan udviddes med microSD-kort.

One Education arbejder desuden på moduler der inkluderer hurtigere hardware, Windows 10 understøttelse, bedre kameraer og Gorilla Glass skærm.

Prisen er USD 250 per stk. og ønsker man at købe 10 stk. er prisen USD 2.390,-. One Education forventer at starte med at sende Infinity ud i løbet af september 2016.

Kampagnen har p.t. indsamlet lige under USD 7.500 ud af de USD 50.000 som de søger. Der er 44 dage tilbage af kampagnen.

Se en video med en præsentation af Infinity ved at klikke på "Læs mere"-linket.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2168


   
Uofficiel app til PlayStation 4 muliggør streaming til PC

Billede: youtube

Onsdag, 25. november 2015 - 10:29

  Spil  

Uofficiel app til PlayStation 4 muliggør streaming til PC


En uofficiel app til PlayStation 4 ved navn Remote Play PC, gør præcist det som navnet antyder; den snyder PlayStation 4 til at tro at en given PC er en Remote Play enhed.

Udvikleren, der bruger kodenavnet "Twisted", tager blot USD 10,- for app'en.

Se en video hvor der testes forsinkelse af Remote Play PC, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2076


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s