TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Mandag, 6. maj, 2024
9 år gammel fejl i Linux der kan give root-adgang til uvedkommende, er taget i brug

Billede: wikipedia

Mandag, 24. oktober 2016 - 10:20

  Software   Online  

9 år gammel fejl i Linux der kan give root-adgang til uvedkommende, er taget i brug


En 9 år gammel fejl i Linux ved navn CVE-2016-5195 er i øjeblikket taget i brug til en række angreb.

Sårbarheden blev fikset sidste uge, og virker bedst hvis brugeren har fysisk adgang til computeren - alternativt kan man benytte en server/applikation der tillader brugere at uploade filer og afvikle dem - eller via SQL-injects.

Nogle af de tidligst registrerede angreb går tilbage til sidst i juni, men de kan have foregået i længere tid, og problemet er at CVE-2016-5195 foregår via en sektion af Linuxkernellen der forefindes i næsten alle distributioner af Linux.

Via CVE-2016-5195 kan brugere der ikke er "trusted" få root-adgang ved at udnytte den måde Linux-hukommelsen håndterer en dublikeringsteknikken "copy on write".


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2154


   
Oculus Touch udkommer den 6. december og inkluderer et ekstra tracking kamera

Billede: oculus.com

Fredag, 07. oktober 2016 - 10:28

  Hardware  

Oculus Touch udkommer den 6. december og inkluderer et ekstra tracking kamera


Motion tracking controlleren Oculuc Touch der er designet til at køre sammen med Oculus Rift VR-headsettet, udkommer den 6. december til USD 199,-. Prisen herhjemme er endnu ukendt, men i England står den til GBP 199,-.

I pakken finder man 2 stk. controllere (en til hver hånd) samt et tracking kamera.

Hvis man forudbestiller, får man VR Sports Challenge samt The Unspoken med i pakken. Forudbestilling kan foretages fra den 10. oktober direkte fra www.oculus.com.

Der vil desuden blive solgt et bundle bestående af Oculus Rift samt Oculus Touch.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2040


   
Spotify lancerer ny portal dedikeret til musik fra computerspil

Billede: spotify

Tirsdag, 16. august 2016 - 08:23

  Spil   Online  

Spotify lancerer ny portal dedikeret til musik fra computerspil


Spotify har lanceret en ny musikportal der er dedikeret til computerspil.

Projektet samler spilmusik på ét sted, og dækker både originale soundtracks såvel som spillelister der er lavet og opdateret af Spotify ansatte samt medlemmer af tjenesten.

Se mere på spotify-gaming.com.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1854


   
Hackere har stjålet 45 millioner kodeord fra 1100 populære websites og communities

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Fredag, 17. juni 2016 - 10:10

  Online  

Hackere har stjålet 45 millioner kodeord fra 1100 populære websites og communities


Hackere har stjålet loginoplysninger for mere end 45 millioner brugere, på tværs af 1100 populære websites og communities - såsom motorcycle.com, mothering.com og modaco.com.

Den gode nyhed er at de stjålne kodeord er sikret med forskellige krypteringsmetoder - men den dårlige nyhed er at mindre end 10% af domæner bruger krypteringsmetoder der er svære at bryde. Langt størstedelen bruger MD5 med (fikset) salt, hvilket er nemt at bryde for dygtige hackere.

Det anbefales derfor kraftigt at besøge LeakedSource og tjekke om din e-mailadresse er blandt de mange sites der har fået stjålet loginoplysninger:

Klik her for at tjekke om dine profiloplysninger er stjålet.

Hvis du er ramt skal du ændre dit kodeord alle steder hvor dette er brugt.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 6   |   Antal visninger 2312


   
TeamViewer-brugere bliver hacket i øjeblikket - få ændret dit kodeord hurtigst muligt

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 06. juni 2016 - 15:56

  Software   Online  

TeamViewer-brugere bliver hacket i øjeblikket - få ændret dit kodeord hurtigst muligt


TeamViewer er en service, hvormed man kan logge på en computer fra en fjernlokation. Det bruges i vid udstrækning af både amatører og professionelle til bl.a. support.

En række brugere på Reddit og Twitter, har meldt ud af deres kontoer er blevet hacket - og det vides endnu ikke hvordan.

Ifølge TeamViewer skyldes det en række store lækager, hvor over 642 millioner kodeord til profiler på bl.a. LinkedIn, MySpace og andre services er blevet stjålet.

Med TeamViewer er problemet at hackerne kan få direkte adgang til din computer, og stjæle samtlige data der er tilgængelige der.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1792


   
Ny teknologi gør armens hud til en touch kontrol for smartwatch

Billede: youtube

Mandag, 09. maj 2016 - 11:45

  Andet  

Ny teknologi gør armens hud til en touch kontrol for smartwatch


Et forskerhold hos Carnegie Mellon har University har fundet på at bruge armens hud til at kontrollere et smartwatch. Huden fungerer som en touchskærm ved at en ring på fingeren udsender et signal, der opfanges af et armbånd på håndledet.

Afstanden mellem ringen og 4 elektrodepar i armbåndet bruges til at triangulere fingerens position i 2D.

De har kaldt teknologien for SkinTrack, og prototypen fungerer også med kontinuerlig tracking, således at man kan bruge det til at udføre både gestures og taps.

Se en præsentation af SkinTrack ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1958


   
Pirater på 3DM klager over at nye PC-spil er for svære at cracke

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 13. januar 2016 - 13:24

  Spil  

Pirater på 3DM klager over at nye PC-spil er for svære at cracke


Pirater på det kinesiske hackerforum 3DM, klager lige nu over at de seneste PC-spil er for svære at cracke, ifølge Torrent Freak.

Problemet er kopibeskyttelsen Denuvo, der beskytter det underliggende DRM ved at forhindre at der ændres på det.

Både FIFA 16 og Just Cause 3 bruger Denuvo, og ingen af disse spil er endnu blevet cracket, selvom de udkom først i december.

Hackerne fra 3DM brød ellers en tidlig udgave af en Denuvo-låst spiltitel, nemlig Dragon Age: Inquisition. Teknologien ser dog ud til at være forbedret så kraftigt, at den nu er blevet langt sværere at bryde.

Normalt er spiltitler kun få uger om at blive cracket, så spilindustrien følger nøje denne udvikling.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2317


   
Belgisk datatilsyn får Facebook til at følge europæisk datalovgivning

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Tirsdag, 08. december 2015 - 08:16

  Online  

Belgisk datatilsyn får Facebook til at følge europæisk datalovgivning


BPC (det belgiske datatilsyn) forlangte tidligere på året, at Facebooks omfattende tracking af selv besøgende som ikke er brugere, skal ophøre - og truede med dagbøder på over DKK 1,8 millioner.

Det har nu fået Facebook til at meddele at de vil standse dataindsamlingen, men kun for belgiere.

Det betyder at hvis man bor i Belgien, kan man om få dage ikke tilgå Facebooks sider, medmindre man har en Facebookprofil og er logget på.

Den belgiske dom er dog funderet i den europæiske datalovgivning, og hvis andre europæiske landes datamyndigheder tager sagen op, kan det samme meget vel ske i disse lande. Bl.a. Holland og Tyskland har planer om dette.

Facebook agter fortsat at anke dommen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2170


   
Chrome Extensions indsamler dine data uden du ved det

Billede: Google

Torsdag, 26. november 2015 - 09:00

  Software   Online  

Chrome Extensions indsamler dine data uden du ved det


Sikkerhedsfirmaet Detectify har taget et kig på en række Chrome Extensions, og problemet er at Google tillader Extensions at tracke alt hvad brugeren foretager sig - samt tillader at disse Extensions afvikler tilfældig kode.

Selv hvis man browser i anonyme faner (Incognito Mode) indsamles der data fra de Extensions man har installeret.

Det anslås at indehaveren af et givent tracking script tjener USD 0,04 per cookie tracker installeret, per måned.

Derudover kan Extensions automatisk hente og installere opdateringer uden brugerens godkendelse, og i det tilfælde Detectify har kigget på, har disse automatiske opdateringer intet med selve tilføjelsens funktion at gøre. Dermed kan udvikleren omgås de filtre der er sat op på Google Store.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2019


   
Google ignorerer Do Not Track - Google Analytics bruges på 80% af alle websites

Billede: Google

Lørdag, 14. november 2015 - 17:40

  Online  

Google ignorerer Do Not Track - Google Analytics bruges på 80% af alle websites


Det populære analyseværktøj Google Analytics, bruges på 80% af alle websites. Problemet er hvis man bruger Chrome og ikke ønsker at blive sporet af tracking cookies, idet Google ganske enkelt ignorerer "Do Not Track"-indstillingen når det gælder Google Analytics.

Google mener i stedet, at man skal bruge en "opt out"-udvidelse til browseren for at undgå sporingen fra disse tracking cookies.

"Do Not Track" er ikke en del af W3C-standarderne, men står i stedet som "candidate recommendation", hvilket betyder at det i fremtiden kan blive medtaget i standarderne.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1872


   
Disneys prototype på et smartwatch kan identificere og tracke alt hvad du rører

Billede: youtube

Torsdag, 12. november 2015 - 13:12

  Hardware  

Disneys prototype på et smartwatch kan identificere og tracke alt hvad du rører


Disney Research har i samarbejde med Carnegie Mellon University lavet et "proof of concept" på et smartwatch, der bruger elektromagnetiske støjprofiler til at detektere når brugeren rører ved noget. Ideen kalder gruppen for "EM-Sense".

Mange hverdagsobjekter afgiver elektromagnetisk (EM) støj, og når man rører ved dem videreføres disse signaler til kroppen.

Det nye smartwatch kan aflæse disse signaler, og disse skulle være unikke nok til at de kan klassificeres og dermed genkendes.

Teknologien kan laves billigt - og forskergruppen brugte blot USD 10 på hardwaren til projektet, udover det smartwatch de tog udgangspunkt i (hvilket ligner at være et Samsung Galaxy Gear).

Succesraten for genkendelse er oppe på hele 96,1%.

Se en film om konceptet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2804


   
Belgisk domstol beordrer Facebook til at stoppe med at tracke internetbrugere der ikke har en konto hos dem

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Onsdag, 11. november 2015 - 09:59

  Online  

Belgisk domstol beordrer Facebook til at stoppe med at tracke internetbrugere der ikke har en konto hos dem


En belgisk domstol afsagde i går en dom, der gav Facebook 48 timer til at stoppe med tracking af internetbrugere der ikke har en konto på det sociale medie.

Sagen har kørt siden i sommers, hvor det belgiske datatilsyn lagde sag an mod Facebook, i kølvandet på oplysninger om at Facebook installerer cookies hos brugere der ikke har en konto hos dem, hvis de besøger Facebook eller blot et website med et af de udbredte plugins der gør det muligt at "like" og dele indhold på Facebook direkte fra sitet.

Nu har datatilsynet vundet sagen, og Facebook har fået 48 timer til at ændre på tingene. Gør de ikke det, står de til at modtage dagbøder på 1,8 millioner kroner per dag.

Facebook agter dog at appellere dommen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2167


   
Regeringer overbyder firmaers bug bounty-programmer for zero day-sårbarheder

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 04. november 2015 - 15:01

  Software   Online  

Regeringer overbyder firmaers bug bounty-programmer for zero day-sårbarheder


Ifølge rumænske malware-analytiker Bogdan Botezatu, der er ansat hos Bitdefender, kan virksomheder ikke konkurrere med regeringer i jagten på de alvorlige zero day-sårbarheder.

Ifølge Botezatu er regeringer parate til at betale op til en halv million dollars for en kritisk sårbarhed i Microsoft Windows - hvorimod mange bug bounty-programmer blot udbyder op til $ 20.000 dollars.

Årsagen er at de forskellige stater ønsker at bruge denne viden som cybervåben - eksempelvis mod andre stater.

Når regeringer ønsker at erhverve sig disse sårbarheder, foregår det via stråmænd - eller såkaldte sårbarhedsmælgere, som handler med white- og blackhats samt regeringer.

Botezatu nævner eksemplet med den italienske virksomhed Hacking Team som blev hacket, hvor det blev afsløret at de var i kontakt med Rigspolitiet i Danmark.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2037


   
Danske Asetek leverer vandkøling til amerikanske forskningslaboratorier, der monitorerer USAs atomvåben

Billede: asetek

Onsdag, 04. november 2015 - 11:31

  Hardware  

Danske Asetek leverer vandkøling til amerikanske forskningslaboratorier, der monitorerer USAs atomvåben


Det danske firma Asetek skal sammen med amerikanske Penguin Computing, nu levere vandkøling til en række datacentre hos det amerikanske National Nuclear Safety Administration (NNSA), der holder øje med USAs beholdning af atomvåben.

Penguin Computing skal levere udstyr opbygget efter HPC-udgaven af Open Compute-projektet, til datacentrene under NNSA, og Asetek er valgt til at levere deres rack-baserede vandkøling.

Asetek selv udtaler at ordren er den største i selskabets historie, med en værdi på ca. 30 millioner kroner.

Asetek er primært kendt for at levere vandkølingsløsninger til gamer PC'er og arbejdstationer.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2118


   
Forskere bruger computerspil til at teste hvordan kamæleoners syn fungerer

Billede: Ross Dismore, freeimages.com

Onsdag, 28. oktober 2015 - 11:58

  Andet  

Forskere bruger computerspil til at teste hvordan kamæleoners syn fungerer


Som mange ved, kan en kamæleon bevæge sine øjne uafhængigt af hinanden. For at få en forståelse af hvad dette indebærer og hvordan det fungerer, har Israelske forskere brugt computerspil, hvor kamæleonen fik vist flere digitale fluer ad gangen.

Det viste sig at kamæleoner er i stand til at fokusere separat på samme tid, og at de kun fokuserede på ét mål når de var klar til at slå til.

Fundet er ikke kun gavnligt for bedre at forstå kamæleoner på et biologisk plan: Fremtidige robotter kan måske drage nytte af denne forskning, når de skal koordinere billeder fra flere kameraer.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2043


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s