TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Tirsdag, 23. april, 2024
Sony arbejder på et opdateret PlayStation VR-headset

Billede: playstation.com

Mandag, 02. oktober 2017 - 13:00

  Hardware   Spil  

Sony arbejder på et opdateret PlayStation VR-headset


Sony PlayStation VR har været ude i et år nu, og har nydt stor succes idet det er en af de billigste måder at opleve VR på.

Nu har Sony meldt ud at de arbejder på en opdateret version af PlayStation VR headsettet. Denne kommer med integrerede hovedtelefoner og HDR passthrough, hvilket i praksis betyder et kabel mindre at bekymre sig om.

For at kunne lave HDR passthrough er Sonys nye headset udstyret med en opdateret PSVR-processor, der muliggør visning af HDR-kompatibelt indhold på fjernsynet uden at skulle tage headsettet fra først.

Der er endnu ingen forlydender om hvornår det opdaterede headset kommer i handlen, men Sony har meddelt at prisen vil være uændret ift. den nuværende version.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1429


   
Zeiss muliggør at brug af SteamVR med mobiltelefonen som headset

Billede: Carl Zeiss AG

Onsdag, 30. august 2017 - 08:30

  Hardware   Mobil & tablet  

Zeiss muliggør at brug af SteamVR med mobiltelefonen som headset


Både HTC Vive, SteamVR og PlayStationVR er blevet billigere henover de seneste par måneder, men på trods af det er der stadigvæk tale om relativt dyre indkøb.

Det har i nogle år været muligt at bruge sin mobiltelefon som et billigt VR-headset, men mobiltelefonernes begrænsede regnekraft har gjort at det kun er en forsmag på hvad en PlayStation eller PC kan levere med et ægte VR-headset.

Nu giver Zeiss muligheden for at krydse de to verdener, ved hjælp af Zeiss VR One Connect, der kører på PC'en og sender et prærenderet signal til mobiltelefonen.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1377


   
Dell er på vej med et VR headset til $ 360

Billede: dell

Mandag, 28. august 2017 - 15:27

  Hardware  

Dell er på vej med et VR headset til $ 360


Dell er på vej med VR headset i form af Dell Visor. Der er endnu ikke ret mange detaljer ude om produktet, men man ved at det vil indeholde 1440x1440 pixels LCD-paneler.

Derudover vil det kunne vippes op, så brugerne kan se den virkelige verden uden at skulle fjerne hele headsettet, og man kan også have briller på indenunder.

Dell Visor udgives i oktober i år, og forsalget begynder i september. Prisen bliver blot $ 360 for VR headsettet og yderligere $ 100 for de kompatible controllers.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1357


   
Virtual reality - nu med hjernestyring

Billede: neurable

Tirsdag, 08. august 2017 - 10:08

  Hardware  

Virtual reality - nu med hjernestyring


Firmaet Neurable har lavet en prototype på et tilbehør til HTC Vive. Neurables prototype erstatter den almindelige strop på HTC Vive, og bruger hjernesignaler til at udløse styringsmekanismer.

I et showcase spil ved navn Awakening, bruger spilleren tankens kraft til at undslippe et laboratorium, ved hjælp af telekinesiske kræfter som man bruger til at bekæmpe robotter med.

Neurable håber på at kunne levere controlleren til VR arcadehaller i 2018, og den vil formentligt blive fysisk mindre.

Neurable anser hjernestyring som det næste store skridt indenfor VR. Når det udføres godt, eliminerer det den stejle indlæringskurve og tillader desuden input der er svært eller umuligt at udføre når man ikke kan se sin egen krop - såsom hurtig tekstindtastning.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1692


   
bHaptics har lavet et VR-sæt der lader brugeren mærke sværd og kløer

Billede: bhaptics

Mandag, 03. juli 2017 - 08:29

  Hardware  

bHaptics har lavet et VR-sæt der lader brugeren mærke sværd og kløer


Det koreanske firma bHaptics har lavet et sæt ved navn TactSuit, der via haptisk feedback lader brugeren mærke effekten af sværd, kløer og meget mere. Det gøres via en haptisk maske, to haptiske ærmer og en haptisk vest.

Ialt har TactSuit hele 87 feedbackpunkter, hvilket er en del mere end den nærmeste konkurrence tilbyder: Nullspace VR har blot 16 feedbackpunkter. Vesten og ærmerne er trådløse og uden mærkbart latency.

Feedbackpunkterne fungerer hver især med små vibrationsmotorer, med 7 til ansigtet, 20 på fronten af vesten, 20 bagpå vesten og 20 på hvert ærme.

Læs Engadgets brugeroplevelse - der virkeligt giver blod på tanden efter at få et sæt som dette: Klik her.

Desværre ryger TactSuit ikke i handlen på forbrugermarkedet lige nu, idet bHaptics satser på spiludviklere først og fremmest. Ærmerne kan ligeledes kun købes af udviklere - dette under navnet Tactosy BHTTS5401.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1798


   
Arizona Sunshine er udkommet til PlayStation VR

Billede: youtube

Tirsdag, 27. juni 2017 - 11:21

  Spil  

Arizona Sunshine er udkommet til PlayStation VR


Sidste år udkom Arizona Sunshine til SteamVR og Oculus Rift, og det solgte for hele $ 1,4 millioner dollars i løbet af den første måned.

I dag er Arizona Sunshine udkommet til Sony PlayStation VR.

Her kan man udforske et post-apokalyptisk Arizona, og søge efter spor efter andre overlevende mens man slås med zombier undervejs.

Det er også muligt at spille sammen med en ven via co-op multiplayer.

Indtil den 4. juli kan spillet fås med 10% rabat. Spillet udnytter desuden PS 4 Pro'erens ekstra regnekraft og kan bruge Sonys Aim Controller.

Se PlayStation 4 launch trailer ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1760


   
YouTube introducerer VR180 videoformatet for at sætte gang i VR

Billede: youtube

Fredag, 23. juni 2017 - 13:19

  Software   Fotografering   Online  

YouTube introducerer VR180 videoformatet for at sætte gang i VR


Google har lavet et nyt format til 180º video der hedder VR180, som gør det nemmere og billigere at producere VR-video.

VR180 dækker ikke 360º men blot 180º, og ideen er at VR180 stadigvæk vil kunne fungere som begrundelse for folk til at købe et VR-headset, mens det samtidigt er nemmere for folk at lave indhold, idet 180º video er væsentligt nemmere at planlægge og konstruere end 360º video.

YouTube arbejder desuden sammen med bl.a. LG, Lenovo og Yi om at lave VR180-kameraer der skal sælges for blot et par hundrede dollars.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1490


   
E3 2017: Bethesda fremviser nyt fra Wolfenstein og Fallout 4 VR

Billede: youtube

Tirsdag, 13. juni 2017 - 10:25

  Spil  

E3 2017: Bethesda fremviser nyt fra Wolfenstein og Fallout 4 VR


Bethesda har til dette års E3-messe fremvist nyt fra spillene Wolfenstein II: The New Colossus og Fallout VR.

Fallout 4 VR beskrives som et "full-length open-world game with near limitless content playable entirely in VR". Som noget nyt har Bethesda annonceret Creation Club, der er et mere integreret in-game modding system. De nye mods der kan fås via systemet kan betales med credits.

Wolfenstein II: The New Colossus har B. J. Blazkowicz i hovedrollen, der i et dystopisk USA der er besat af tyskerne, skal forsøge at lede et oprør.

Det nye Wolfenstein-spil udkommer den 27. oktober.

Se trailer for Fallout 4 VR samt "full reveal" trailer'en til Wolfenstein II: The New Colossus, ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1670


   
I/O: Google annoncerer trådløse standalone VR-headsets med tracking

Billede: htc

Torsdag, 18. maj 2017 - 08:17

  Hardware   Mobil & tablet   Andet  

I/O: Google annoncerer trådløse standalone VR-headsets med tracking


Google har til deres Google I/O annonceret at deres Daydream VR program nu udviddes til at omfatte standalone VR headsets med positionstracking. Disse headsets kræver ikke at man bruger sin mobiltelefon som skærm, som det er tilfældet med nuværende version af Daydream VR.

Den nye tracking feature hedder Worldsense, hvor systemet kan navigere rundt ved hjælp af indbyggede sensorer fremfor eksterne kameraer.

HTC annoncerede også deres version af den nye Daydream platform: Vive Standalone.

Se Googles introduktion af WorldSense og den nye Daydream-platform ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1631


   
Zenimax lægger sag an mod Samsung for Copyright-brud efter delvis sejr mod Oculus VR

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Tirsdag, 16. maj 2017 - 15:14

  Andet  

Zenimax lægger sag an mod Samsung for Copyright-brud efter delvis sejr mod Oculus VR


Zenimax lagde oprindeligt sag an mod Oculus VR for bl.a. at stjæle branchehemmeligheder da de hyrede John Carmack. De anklagede samtidigt Carmack for at tage teknologien han var ved at udvikle med sig til Oculus.

Retten bestemte at Oculus skulle betale Zenimax $ 500 millioner for brud på Copyright, og fordi medstifteren Palmer Luckey brød en NDA. Dog blev Oculus ikke fundet skyldige i at stjæle branchehemmeligheder, så Zenimax fik altså ikke de $ 4 milliarder de oprindeligt havde ønsket.

Nu har Zenimax lagt sag an mod Samsung - idet de mener at Samsung har brugt deres Copyright bevidst, da Carmack skulle have fået ideen til mobilt VR da han stadigvæk var hos iD Software (der er en gren af Zenimax).

Således søger Zenimax med deres sagsanlæg mod Samsung, at få kompensation for brud på Copyright, skader samt profit fra copyrightbrudte produkter.

Sagen mod Oculus er dog endnu ikke afsluttet, og Carmack har også en åben sag hvor han sagsøger Zenimax for ikke at have udbetalt ham hele $ 22,5 millioner som de angiveligt skylder ham.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1512


   
Oculus lukker deres VR-filmstudie

Billede: oculus

Fredag, 05. maj 2017 - 13:51

  Andet  

Oculus lukker deres VR-filmstudie


Oculus Story Studio lukker. Det skriver Jason Rubin, firmaets vicepræsident, på en blog.

Firmaet har kun eksisteret i lidt over et år, men Story Studio har allerede vundet priser for deres kvalitetskortfilm såsom Henry, der vandt en Emmy.

I stedet for at skabe eget indhold vil firmaet fokusere på at hjælpe med at finansiere 3. parts filmprojekter, hvilket vil ske ved uddeling af $ 50 millioner til skabere af VR-indhold der ikke er spil.

Derudover lover Rubin at Oculus fortsat vil lave software og ressourcer, såsom video tutorials, produktions- og distributionstips mv.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1494


   
Nyt VR-horrorspil er på vej, som lader dine venner overraske dig

Billede: youtube

Mandag, 13. marts 2017 - 15:51

  Spil  

Nyt VR-horrorspil er på vej, som lader dine venner overraske dig


Firesprite som står bag VR-horrorspillet "The Persistence" lover noget nyt som vi aldrig har set før: Mens man spiller kan ens venner overraske se spillets kort og enten gøre livet nemmere eller betydeligt sværere for den der spiller, via en app til deres smartphones.

Dette kan løse en del af dilemmaet i social VR-gaming, hvor kun én kan spille ad gangen mens de andre venter på deres tur.

I "The Persistence" befinder man sig på et rumskib - og rumskib genereres på ny for hvert nyt spil man starter, så man kan ikke memorere banen.

Spillet er et first-person horror game, og bliver udgivet til maj i år til PlayStation VR.

Se den flotte reveal-trailer ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1536


   
MWC 2017: Samsung har opdateret Gear VR med en ny håndholdt controller

Billede: samsung

Onsdag, 01. marts 2017 - 11:23

  Hardware   Mobil & tablet  

MWC 2017: Samsung har opdateret Gear VR med en ny håndholdt controller


Samsung har med hjælp fra Oculus skabt en ny håndholdt controller til deres Gear VR headset.

Denne nye controller har accelerometer, gyro samt magnetiske sensorer, og er tilblevet i samarbejde med Oculus.

Derudover har controlleren et touchpad der også kan klikkes på, samt knapper til hjem, tilbage, volume og en trigger. Håndledsrem medfølger også.

Controlleren bruger AAA-batterier, og ifølge en rapport fra Engadget er der mindst 70 nye spiltitler på vej, som kan udnytte denne controller.

Samsung har endnu ikke annonceret hvad prisen bliver samt hvornår den kommer i handlen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1491


   
Google Chrome 56 er ude nu: 28% hurtigere sidegenindlæsninger og advarsler for webshops der ikke kører krypteret

Billede: google

Fredag, 27. januar 2017 - 12:45

  Software  

Google Chrome 56 er ude nu: 28% hurtigere sidegenindlæsninger og advarsler for webshops der ikke kører krypteret


 

Den populære browser Google Chrome er nu ude i version 56, hvor de store nyheder er 28% hurtigere sidegenindlæsninger og en advarsel til brugeren hvis man er på et website der bruger kodeord og kreditkortinformationer uden at bruge HTTPS/SSL.

Derudover er der rettet 51 fejl og strømforbruget samt dataforbruget for browseren er blevet lavere takket være den nye simplificerede sidegenindlæsning.

Der er også blevet tilføjet Web BlueTooth API understøttelse til både Android, Chrome OS og macOS, hvilket betyder at websites nu kan interagere med BlueTooth Low Energy (BLE) enheder via Web BlueTooth API'et.

På desktopplatformene er WebGL 2.0 API'et slået til som standard, og WebVR API'et er tilgængeligt på Android som en prøve.

Næste iteration, Google Chrome version 57, er sat til at udkomme i løbet af marts.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1686


   
NVidia introducerer Lens Matched Shading som vil giver højere ydelse i VR applikationer/spil

Billede: nvidia

Onsdag, 23. november 2016 - 14:52

  Software  

NVidia introducerer Lens Matched Shading som vil giver højere ydelse i VR applikationer/spil


NVidia har annonceret en ny VRWorks feature ved navn Lens Matched Shading. Denne forbedrer og erstatter Multi-Res Shading.

Dette gøres ved at undlade at rendere de pixels i hjørnerne som en bruger af et VR-headset alligevel ikke kan se. Som standard renderes 2,1 MPixels til hvert øje, men det endelige output som brugeren kan se, består af blot 1,1 MPixels per øje.

Med Lens Matched Shading renderes der kun 1,4 MPixels per øje, og det giver en 15% ydelsesforbedring ifølge VR-udvikleren Solfar.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1569


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s