TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Lørdag, 1. april, 2023
John Romero og Adrian Carmack arbejder på nyt FPS-spil ved navn Blackroom

Billede: youtube

Onsdag, 27. april 2016 - 13:29

  Spil  

John Romero og Adrian Carmack arbejder på nyt FPS-spil ved navn Blackroom


John Romero (kendt for at være en nøgleperson bag Doom og Quake) og Adrian Carmack (en af de 4 stiftere bag ID Software) er i gang med at udvikle et nyt FPS-spil ved navn Blackroom.

Blackroom udspiller sig i et scenarie hvor holografiske simulationer er gået amok, og studiet beskrivet selv spillet som hurtigt og voldeligt.

Spillet vil indeholde en single-player campaign samt en række forskellige multiplayer modes.

Soundtracket leveres af metalguitaristen George Lynch.

Blackroom forventes først at blive lanceret sent i 2018, og indtil videre samles der penge ind via Kickstarter. Her er målet sat til USD 700.000, og i skrivende stund er der indsamlet over USD 115.000 med 30 dage tilbage af kampagnen.

Klik her for link til Kickstarter kampagnen.

Se videopræsentationen ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 1883


   
Hasselblad annoncerer H6D-100c og H6D-50c

Billede: Hasselblad

Fredag, 08. april 2016 - 10:31

  Fotografering  

Hasselblad annoncerer H6D-100c og H6D-50c


Hasselblad har annonceret to nye mediumformatkameraer i deres premium lineup - nemlig H6D-100c og H6D-50c.

H6D-100c har en 100 MPixels CMOS sensor fra Sony, der kan skyde video i 4K-opløsning, i et proprietært Hasselblad raw-format, såvel som lavere opløsninger samt i H.264-formatet. Burst mode går op til 1,5 fps og ISO kan gå op til 12800. Dynamikken er opgivet til hele 15 EV steps.

H6D-50C har en 100 MPixels CMOS sensor, og kan skyde video i op til 1080p (FullHD) ved 30fps i H.264 formatet.

Priserne er opgivet til henholdsvis EUR 22.900 for Hasselblad H6D-50c og EUR 28.900 for Hasselblad H6D-100c.

Se Hasselblads præsentationsvideo af de nye H6D-kameraer ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1654


   
DARPA vil løse problemet med overfyldte frekvensbånd med AI-baserede radioer

Billede: wikipedia

Tirsdag, 05. april 2016 - 10:49

  Andet  

DARPA vil løse problemet med overfyldte frekvensbånd med AI-baserede radioer


Når vi snakker trådløs kommunikation, er der et generelt problem med at båndene efterhånden er overfyldte. DARPA vil løse problemstillingen med AI-baserede radioer, og har i den forbindelse annonceret en konkurrence, hvor forskellige teams skal konkurrere mod hinanden. Målet er at udvikle en AI-baseret teknologi, der løser problemet med overbelastning af frekvenserne.

DARPA ønsker at se en måde hvorpå enhederne kan "forhandle" med hinanden, i de tilfælde hvor de deler frekvenser, for at give hinanden plads når behovet opstår.

Konkurrencen starter først i 2017, og en vinder vil blive fundet tidligt i 2020. Vinderne kan løbe af staben med hele USD 2 millioner.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1559


   
Danske Bacha er blevet verdensmester i fodboldspillet FIFA

Billede: fifa

Onsdag, 23. marts 2016 - 10:03

  Spil  

Danske Bacha er blevet verdensmester i fodboldspillet FIFA


Den 17-årige dansker, Mohamad Al-Bacha fra Kokkedal, blev i nat verdensmester i fodboldspillet FIFA.

Mere end 2,3 millioner FIFA-spillere prøvede at kvalificere sig til turneringen der blev afholdt i New York for 12. gang, men kun 32 af dem kom til stævnet.

Bacha besejrede svenske Ivan Lapanje i semifinalen og englænderen Sean Allen i finalen, og vandt således USD 20.000,- som blev overrakt af den spanske fodboldstjerne David Villa.

Det er ikke første gang Danmark har en verdensmester i FIFA - i 2014 tog danske August Rosenmeier nemlig titlen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1660


   
Apple introducerer ny 9,7

Billede: Apple

Tirsdag, 22. marts 2016 - 08:24

  Mobil & tablet  

Apple introducerer ny 9,7" iPad Pro


Apple har annonceret en mindre version af deres iPad Pro. Hvor modellen fra sidste år er 12,9", så er den nye blot 9,7" mens opløsningen er på 2048x1536 pixels.

Vægten er 444g for LTE-versionen, og kameraet har en 12 MPixels sensor på 1/3".

Den nye iPad Pro 9,7" model udkommer allerede den 31. marts. Den danske pris er endnu ukendt.

Specifikationer:

  • 9,7" skærm, 1536x2048 pixels
  • Apple A9X
  • Dual-core 2,26 GHz (Twister)
  • PowerVR Series 7 (12-kerne grafik)
  • 12 MPixels kamera (1/3" sensor)
  • Video: 2160p@30fps, 1080p@30fps/120fps
  • Vægt: 437g (WiFi) / 444g (LTE)
  • 240 x 169,5 x 6,1mm
  • Batteri: Li-ion (27,5 Wh) - op til 10 timers brug

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1786


   
Nike HyperAdapt 1.0 er de første selvsnørrende sko som vi alle kan købe

Billede: Nike

Fredag, 18. marts 2016 - 08:05

  Andet  

Nike HyperAdapt 1.0 er de første selvsnørrende sko som vi alle kan købe


Nike kommer endeligt med selvsnørrende sko som ikke kun produceres i et begrænset parti, som det var tilfældet med Nike Mag.

Nike HyperAdapt 1.0 har desuden justérbar formtilpasning ved hjælp af to knapper.

Skodesigneren Tinker Hatfield ser desuden frem til versioner der kan justere formen under brug, for at akkomodere atleter når de har brug for strammere og løsere form.

Nike HyperAdapt 1.0 udkommer til jul i år i 3 farver. Man skal dog være Nike+ medlem (hvilket er gratis at blive) for at kunne købe skoene. Prisen er endnu ukendt.

Se en video der giver lidt mere indblik i HyperAdapt 1.0 ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2217


   
Strategisk kortspil til VR: Mød Dragon Front til Oculus Rift

Billede: youtube

Onsdag, 02. marts 2016 - 11:17

  Spil  

Strategisk kortspil til VR: Mød Dragon Front til Oculus Rift


High Voltage har annonceret Dragon Front, der er lavet til Oculus Rift. Spillet er et strategisk kortspil a'la Magic: The Gathering. I Dragon Front har man et deck på 30 kort, og man vinder når man har udryddet fjendens tropper og fået fjendens liv på 0 eller under.

De nye muligheder der er opstået med VR, giver dog spillet en helt anden ånd, og spillet vil føles væsentligt anderledes at spille end de traditionelle kortspil i samme genre.

Som spiller kan du vælge mellem 4 forskellige fraktioner, der hver har deres styrker og svagheder. Til start findes der 250 forskellige kort at bygge sit deck fra, og der arbejdes på 3 ekstra add-on pakker.

Se en trailer for spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1748


   
Dommer i Washington bekræfter: FBI hyrede Carnegie Mellon University til at bryde Tors sikkerhed

Billede: wikimedia

Mandag, 29. februar 2016 - 13:14

  Online  

Dommer i Washington bekræfter: FBI hyrede Carnegie Mellon University til at bryde Tors sikkerhed


En dommer i Washington har nu bekræftet at FBI hyrede forskere fra Software Engineering Institute hos Carnegie Mellon University (CMU), til at bryde Tors sikkerhed i 2014.

Dette er kommet frem som del af en kørende sag mod Brian Farrell, som mistænkes for at være en af Silk Road 2.0s topadministratorer. Det var CMUs forskning der gjorde FBI i stand til at finde ham. Han blev arresteret for over et år siden, og hans sag skal for retten i Seattle den 25. april i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1600


   
MWC 2016: HTC prissætter deres Vive VR til USD 799 - udgivelse vil ske tidligt i april

Billede: HTC

Mandag, 22. februar 2016 - 15:34

  Hardware   Spil   Mobil & tablet  

MWC 2016: HTC prissætter deres Vive VR til USD 799 - udgivelse vil ske tidligt i april


Mange betragter HTC Vive VR som værende den eneste seriøse konkurrent til Oculus Rift, og nu har HTC udgivet en officiel pris på USD 799, hvilket er USD 200 mere end Oculus Rift vil koste.

Direkte omregnet til danske kroner, snakker vi ca. DKK 5370, men typisk får jo lidt højere priser herhjemme, bl.a. pga. vores 25% moms.

HTC har bygget Vive VR i samarbejde med Valve, og udover VR-headset'et får man to trådløse controllere med haptisk feedback (en til hver hånd). Derudover får man også et sæt Lighthouse laserbaserede basestationer til tracking. Oculus Rift vil blive leveret blot med en XBox One controller (og 2 spil), og dedikerede controllere kommer først senere på året til en endnu ukendt pris.

Af smarte features i Vive VR, kan nævnes at der sidder et kamera som lader en se hvad der sker i verden udenfor headset'et. Vive VR kan desuden arbejde sammen med mobiltelefonen, og således lade dig tage opkald via headset'et samt se tekstbeskeder. Dette sker via BlueTooth samt indbygget mikrofon.

Af medfølgende spil kan nævnes Job Simulator: The 2050 Archives samt Contraption.

HTC Anbefaler:

  • Intel Core i5-4590 / AMD FX 8350 eller bedre
  • NVidia GeForce GTX 970 / AMD Radeon R9 290 eller bedre (med mindst 4 GB RAM)
  • Mindst 1 USB 2.0 port
  • Windows 10 SP1 eller nyere

Forudbestillinger starter den 29. februar, og Vive VR vil nå ud til forbrugerne i starten af april.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1708


   
Apple giver efter: Undskylder og opdaterer iOS til at genskabe mobiltelefoner som har været ødelagt af Error 53

Billede: Apple

Fredag, 19. februar 2016 - 13:33

  Mobil & tablet  

Apple giver efter: Undskylder og opdaterer iOS til at genskabe mobiltelefoner som har været ødelagt af Error 53


Vi har tidligere skrevet om Error 53, som har ødelagt en række mobiltelefoner fordi de har haft en uoriginal fingeraftrykslæser i sig - eller bare et løst kabel ned til den originale fingeraftrykslæser.

Apple har nu formelt givet en undskyldning, og samtidigt en metode til at overkomme Error 53. Denne metode er postet på deres website.

Brugere der kæmper med Error 53, kan allerede i dag sætte mobiltelefonen til computeren, og via iTunes få den til at virke igen.

Se hvordan - klik her (engelsk side).


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2030


   
DARPA efterlyser hjælp til at observere individuelle lysfotoner

Billede: wikipedia

Mandag, 25. januar 2016 - 11:21

  Andet  

DARPA efterlyser hjælp til at observere individuelle lysfotoner


Som mange ved, kan lysfotoner betragtes både som partikler og som en bølge, idet de eksisterer i et kvantestadie.

Det alene kan meget vel gøre det umuligt at observere en enkelt lysfoton - men det er ikke desto mindre DARPAs mål. Til det formål efterlyser de nu hjælp fra de forskellige videnskabelige kredse. Projektet kaldes Fundamental Limits of Photon Detection Program, og det skal bringe teoretiske fysikere sammen med ingeniører, for på den måde at forsøge at lave en præcis fotondetektor.

Denne teknologi vil gavne en række nuværende teknologier, såfremt den kan udføres. Den enhed der eventuelt måtte komme ud af samarbejdet, vil blive bedømt ud fra båndbredde, effektivitet, opløsning og matrixstørrelse.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1904


   
Zerodium vil betale USD 100.000 i dusør for zero-day exploits i Flash

Billede: adobe

Mandag, 11. januar 2016 - 15:56

  Software  

Zerodium vil betale USD 100.000 i dusør for zero-day exploits i Flash


Adobe har siden starten af december givet Flash en ny sikkerhedsforanstaltning - nemlig isolated heap protection, der beskytter dataprocesserne i RAM.

Firmaet Zerodium er nu blevet desperate efter at bryde denne sikkerhed, og de tilbyder nu op til USD 100.000 i dusør for zero-day exploits i Flash.

Adobe har siden juni 2015 gjort meget ud af at lappe sikkerhedshullerne i det udskældte Flash plugin.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1775


   
Razer lancerer ultrabook til gamere der understøtter eksternt grafikkort

Billede: razer

Onsdag, 06. januar 2016 - 15:14

  Hardware   Spil  

Razer lancerer ultrabook til gamere der understøtter eksternt grafikkort


Razer har lanceret deres bud på, hvordan man både får den lille og lette formfaktor fra ultrabooks, samt den høje ydelse fra gamercomputere.

Blade Stealth er en 12,5" bærbar, hvortil man kan tilkøbe en Thunderbolt 3 docking station, ved navn Core.

Core kan udstyres med de fleste moderne grafikkort til desktop computere - og har derudover 4 stk. USB 3.0 porte samt ethernet.

Basismodellen til USD 999,- kommer med en dualcore 2,5 GHz Core i7, 8 GB RAM og 128 GB SSD samt qHD (2550x1440) skærm - og vejer blot 1,25 kg.

Den største model koster USD 1.599,- og giver bl.a. 4K-skærm samt 512 GB SSD.

Alle modeller har Razer Chroma Lighting på tastaturet.

Blade Stealth udkommer allerede i denne måned, mens Core docking stationen udkommer senere - hvornår og til hvilken pris, vides dog ikke endnu.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1879


   
Lenovo annoncerer ny gaming laptop med one-touch overclocking

Billede: lenovo

Tirsdag, 05. januar 2016 - 10:53

  Hardware  

Lenovo annoncerer ny gaming laptop med one-touch overclocking


Lenovo har annonceret en ny 17" laptop for gamere i IdeaPad Y-serien, med 6. generations Intel Core i7, NVidia GTX 980M og mekanisk tastatur.

En ny tilføjelse er One Touch Turbo knappen, der aktiverer overclocking.

Den nye laptop vil få en MSRP på USD 2.000 når den lanceres her til juni i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1878


   
Hasselblad sænker prisen på H5D-50c med 40% i juleferien

Billede: Hasselblad

Tirsdag, 22. december 2015 - 08:47

  Fotografering  

Hasselblad sænker prisen på H5D-50c med 40% i juleferien


Hasselblad har lavet et specialtilbud på deres flagskib, H5D-50c og H5D-50c Wi-Fi, der reducerer prisen med over 40%.

Det betyder at prisn nu er blot EUR 12.500 for standardmodellen og EUR 12.900 for Wi-Fi-modellen.

Hasselblads kameraer er mediumformatkameraer, hvilket giver dem en væsentligt større sensor end selv kameraer med fullframe (35mm) sensor. De mest populære systemkameraer er kameraer med (på grund af prisen) er APS-C (28mm) sensorer.

Den fysisk større sensor indfanger flere lysfotoner, og giver en markant højere billedkvalitet - og mulighed for højere opløsning. Kameraerne der her er på tilbud, skyder i 50 MPixels. Disse kameraer er primært lavet til studiebrug.

Den svenske producent har de seneste år lavet lignende tilbud - både ved juletid i 2014 og maj 2012.

For mere information, se Hasselblads website her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2843


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2023   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s