TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 2. maj, 2024
Det nye actionkamera Arc har avanceret indbygget stabilisering

Billede: youtube

Torsdag, 14. april 2016 - 11:42

  Fotografering  

Det nye actionkamera Arc har avanceret indbygget stabilisering


Revl har lanceret actionkameraet Arc på IndieGogo. Arc er et 4K-actionkamera, der er i stand til at indfange billeder i 12 MPixels. Endvidere er det vandtæt til 3 meters dybde og har indbygget Wi-Fi, stereomikrofoner - og naturligvis det store salgsargument: Stabilisering.

Stabiliseringen er en hybridstabilisering, der både afhjælper rystelser fysisk/mekanisk og elektronisk.

Prisen er USD 399,- for en fuld Revl Arc pakke, bestående af kamera, 5 hætter i forskellige farver, 1/4" stativ mount, GoPro adaptor mouint, 2 sticky mounts og 1 batteri samt oplader.

Dette er det første actionkamera vi har set med stabilisering oppe i den liga; normalt er dette et ekstra tilbehør, som gør actionkameraerne væsentligt større fysisk.

Arc forventes at påbegynde produktion i juli i år, og supporterne vil modtage deres Arc i løbet af december.

Se IndieGogo-kampagnen her.

Se en præsentationsvideo af Arc ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor. 


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2027


   
Google lancerer Android N Developer Preview 2

Billede: Google

Torsdag, 14. april 2016 - 11:27

  Mobil & tablet  

Google lancerer Android N Developer Preview 2


Næste store version af Android har kodnavnet Android N, og den er netop udkommet i en Developer Preview 2 version.

Der understøttes nu Vulkan 3D API'et, launcher genveje og Emoji Unicode 9.

Den største nyhed er uden tvivl at Vulkan 3D API'et nu understøttes til 3D-rendering. API'et er udviklet i samarbejde med Khronos, og er en efterkommer til OpenGL med mindre overhead. Der er således en række fordele ved Vulkan henover OpenGL - primært at udviklerne får større kontrol over GPU-operationer og bedre understøttelse af flere tråde. Dermed kan udviklerne bedre udnytte den tilgængelige hardware i Androidenhederne.

Android N Developer Preview 2 er tilgængelig nu, og kan installeres enten som OTA (Over-The-Air) eller manuelt fra en computer. Du skal dog have enten en Nexus 5X, Nexus 6, Nexus 6P, Nexus 9, Nexus 9G, Nexus Player eller Pixel C.

Installering direkte fra gyldig Android-enhed: Klik her.
Installation manuelt via computer: Klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2151


   
Oracle vil have USD 9,3 milliarder for Googles brug af Java i Android

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Fredag, 01. april 2016 - 08:16

  Mobil & tablet   Andet  

Oracle vil have USD 9,3 milliarder for Googles brug af Java i Android


Oracles skadeekspert har udarbejdet en rapport, hvori man kan læse at Oracle bør modtage USD 9,3 milliarder fra Google, for deres brug af Java i Android.

Søgsmålet er 6 år gammelt, og går på at Oracle mener at Google bør have en licens til at bruge dele af Java i Android operativsystemet.

I 2012 gik sagen i retten, men juryen var splittet ift. om Googles brug af Java var beskyttet af "fair use" (der tillader kopiering under specielle omstændigheder) eller ej.

Den 9. maj skal de igen i retten.

Google har hyret deres egen skadeekspert, men beløbet denne er kommet frem til er endnu ikke offentliggjort.

Oracles høje beløb er en sammenregning hvor Oracles skader er sat til USD 475 millioner dollars, mens hele USD 8,829 milliarder er pga. brud på Java copyright.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1894


   
Microsoft, Google, Yahoo m.fl. går sammen om et forslag til en ny e-mailstandard

Billede: Artur Bednarski, freeimages.com

Onsdag, 23. marts 2016 - 08:08

  Online  

Microsoft, Google, Yahoo m.fl. går sammen om et forslag til en ny e-mailstandard


Ingeniører fra hhv. Microsoft, Google, Yahoo, Comcast, LinkedIn og 1&1 Mail & Media Development & Technology, har sammen lavet et fælles forslag til en ny e-mailstandard der skal afløse SMTP (Simple Mail Transfer Protocol).

I standarden, som de kalder SMTP STS (Strict Transport Security), indgår kryptering som håndteres af domænet der afsender e-mail'en. Hvis dette domæne understøtter SMTP STS, undersøger det om modtagerdomænet også gør og om certifikatet er gyldigt, og hvis det er tilfældet afsendes e-mail'en krypteret.

Hvis det til gengæld ikke er gyldigt eller ikke forefindes, får modtageren i stedet en besked om hvorfor e-mail'en ikke kunne leveres.

Hele forslaget kan læses her.

Tiltaget med SMTP STS er et forsøg på at gøre det som SMTP STARTTLS burde have gjort for flere år siden, men på grund af for mange fejl og manglende opbakning vandt det aldrig frem.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2066


   
Forskere har udviklet ny algoritme der forudsiger hvem der vinder en DOTA 2 kamp

Billede: valve

Mandag, 14. marts 2016 - 09:36

  Spil  

Forskere har udviklet ny algoritme der forudsiger hvem der vinder en DOTA 2 kamp


En ny algoritme der er udviklet af et internationalt hold af forskere, heriblandt den danske lektor ved Aalborg Universitet Anders Drachen. Algoritmen er i stand til med 80% sandsynlighed at forudsige vinderen i en DOTA 2 kamp, allerede 9 minutter inde i spillet - på trods af at en kamp i gennemsnit tager omkring 40 minutter.

Den nye model er baseret på machine learning, der løbende foretager analyser på udfaldet af kampene. Analyserne bygger på clusteranalyser fra 412 stk. DOTA 2 kampe, og de store datasæt har gjort det muligt at identificere forskellige typer af "encounters" (når spillerne mødes i kamp).

Under en kamp analyseres der på forskellige parametre - hvor de to mest afgørende variabler er mængden af guld samt hvor meget XP en spiller indtjener. Disse parametre har nemlig en dominoeffekt, der spiller en afgørende rolle senere hen i spillet.

Anders Drachen udtaler:

Vi går ind internt i en kamp og får omsat hyperkomplekse interaktioner mellem spillerne til en model, som identificerer de vigtigste punkter under kampen

Forskerholdet arbejder på at få investeringer til at lave en online webudgave af værktøjet, som både spillere, kommentatorer og analytikere kan tilgå og bruge.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2260


   
Google tager delvist ansvar for sammenstød mellem en bus og en af deres selvkørende biler

Billede: google

Fredag, 11. marts 2016 - 13:11

  Andet  

Google tager delvist ansvar for sammenstød mellem en bus og en af deres selvkørende biler


For første gang nogensinde er en af Googles selfkørende biler involveret i et biluheld, hvor deres bil ikke kun er i offerrollen.

Der er tale om et sammenstød der skete i Mountain View testbyen, mellem en selvkørende SUV og en bus, hvor både SUV'ens selvkørende del og testkøreren, formodede at bussen ville holde tilbage - hvilket så ikke var tilfældet. Resultatet blev et mildt sammenstød, hvor Lexus SUV'en ramte bussens side med lav hastighed, og dermed fik en beskadiget frontkofanger, hjul og sensor. Der er tale et mindre sammenstød hvor der ikke var nogen tilskadekomne.

Google udtaler:

On February 14, our vehicle was driving autonomously and had pulled toward the right-hand curb to prepare for a right turn. It then detected sandbags near a storm drain blocking its path, so it needed to come to a stop. After waiting for some other vehicles to pass, our vehicle, still in autonomous mode, began angling back toward the center of the lane at around 2 mph -- and made contact with the side of a passing bus traveling at 15 mph. Our car had detected the approaching bus, but predicted that it would yield to us because we were ahead of it.

Our test driver, who had been watching the bus in the mirror, also expected the bus to slow or stop. And we can imagine the bus driver assumed we were going to stay put. Unfortunately, all these assumptions led us to the same spot in the lane at the same time. This type of misunderstanding happens between human drivers on the road every day.

Se mere af Googles udtalelse hos Engadget.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2074


   
Strategisk kortspil til VR: Mød Dragon Front til Oculus Rift

Billede: youtube

Onsdag, 02. marts 2016 - 11:17

  Spil  

Strategisk kortspil til VR: Mød Dragon Front til Oculus Rift


High Voltage har annonceret Dragon Front, der er lavet til Oculus Rift. Spillet er et strategisk kortspil a'la Magic: The Gathering. I Dragon Front har man et deck på 30 kort, og man vinder når man har udryddet fjendens tropper og fået fjendens liv på 0 eller under.

De nye muligheder der er opstået med VR, giver dog spillet en helt anden ånd, og spillet vil føles væsentligt anderledes at spille end de traditionelle kortspil i samme genre.

Som spiller kan du vælge mellem 4 forskellige fraktioner, der hver har deres styrker og svagheder. Til start findes der 250 forskellige kort at bygge sit deck fra, og der arbejdes på 3 ekstra add-on pakker.

Se en trailer for spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1980


   
Google foreslår at udarbejde et nyt harddisk design beregnet til datacentre

Billede: Pawel Kryj, freeimages.com

Tirsdag, 01. marts 2016 - 15:13

  Hardware  

Google foreslår at udarbejde et nyt harddisk design beregnet til datacentre


Google har foreslået at man udarbejder et nyt design for harddiske, der afviger fra det traditionelle 3,5" format da det er højere. Eric Brewer, professor hos UC Berkeley og Vicepræsident for infrastrukturdelen hos Google, udtaler:

The current 3.5” HDD geometry was adopted for historic reasons – its size inherited from the PC floppy disk. An alternative form factor should yield a better TCO overall.

Brewer foreslår at øge højden for standard harddiske, som i dag er ca. 25mm for 3,5" og 15mm for 2,5" harddiske, for således at kunne have flere skiver per disk. Det vil give økonomisk mening i form af mindre emballage, optimalt brug af printkort og ikke mindst drevenes motorer og omkringliggende mekaniske dele.

Ved også at reducere bredden af skiverne øges IOPS via reducerede søgetider, dog på bekostning af kapacitet - så den nye standard skal kombinere højere stabling samt et nyt, mindre format med forbedrede ssøgetider og hurtigere buffer mellem netværk og lagring der tilgås mindre ofte.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2220


   
Google AMP standarden er ude og medtages nu i søgeresultaterne

Billede: Google

Mandag, 29. februar 2016 - 13:22

  Online  

Google AMP standarden er ude og medtages nu i søgeresultaterne


Vi har tidligere skrevet om Google AMP her og her. Google AMP er kort fortalt et open source projekt, der begrænser visse elementer af HTML, CSS og JavaScript for at gøre mobil browsing væsentligt hurtigere. Google har tidligere observeret forbedringer mellem 15 og 85 procent på en simuleret 3G-forbindelse.

Der er allerede nu bred støtte til AMP, og Top Stories viser nu AMP-sider i søgeresultaterne.

AMP-specifikationerne kan findes her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2231


   
Google hjælper nyhedssider med at bekæmpe DDOS-angreb med Project Shield

Billede: google

Fredag, 26. februar 2016 - 08:49

  Online  

Google hjælper nyhedssider med at bekæmpe DDOS-angreb med Project Shield


Google lancerede for et par år siden Project Shield - et værktøj der lader små websider route deres trafik gennem Google, for at afhjælpe DDoS-angreb (Distributed Denial of Service). Nu kan ethvert uafhængigt nyhedswebsite tilmelde sig Project Shield, og nyde godt af beskyttelsen.

Med "uafhængigt" forstås et website der ikke sponsoreres af regeringen eller et politisk parti.

Store nyhedsmedier er også velkomne, men Google fokuserer på at henvende sig til små nyhedsmedier, der ikke har den nødvendige infrastruktur til at bekæmpe DDoS-angreb.

Project Shield lader dets medlemmer bruge Googles DNS, og efter det er sat op, vil alt trafik blive omdirigeret så det kommer igennem Googles egen reverse proxy server, der kan filtrere ondsindet trafik. Måden denne filtrering virker på, har Google ikke offentliggjort så meget om - idet Google ikke vil hjælpe hackere med at få ideer til at omgå deres systemer.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1847


   
Facebook udregner hvor mange led du er fra alle med Flajolet-Martin-algoritmen

Billede: facebook

Mandag, 08. februar 2016 - 12:58

  Online  

Facebook udregner hvor mange led du er fra alle med Flajolet-Martin-algoritmen


Der har i lang tid hersket en teori om at alle er forbundet med alle, med højst 6 led; dvs. alle kan forbindes med alle gennem 6 personer.

Det har hidtil været vanskeligt at efterprøve - men nu har Facebook brugt Flajolet-Martin-algoritmen, og skabt en måde at beregne et såkaldt "seperationsindeks" på.

Dette indeks beskriver hvor langt væk man i gennemsnit er fra alle andre.

Det interessante er at ingen er ude i 5 led eller højere; alle har et indeks på under 5 led, og langt størstedelen befinder sig mellem 2,9 og 4,2 led. Gennemsnittet for Facebookbrugere er 3,57.

Ønsker du at kende dit seperationsindeks, skal du blot besøge siden her, mens du er logget på Facebook: Klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2216


   
Sony lancerer 3 nye professionelle G Master objektiver til FE-mount

Billede: Sony

Torsdag, 04. februar 2016 - 09:05

  Fotografering  

Sony lancerer 3 nye professionelle G Master objektiver til FE-mount


Sony har lanceret de første objektiver i den nye G Master serie for professionelle, som ligger over den i forvejen professionelle G-serie (Gold).

Sony FE 24-70mm f/2.8 G Master
- Hurtig AF med direct drive SSM (Super Sonic Motor)
- 9 afrundede blændeblade
- Støv- og fugtforseglet
- AF/MF-switch, focus hold, zoom lock og knap for frigørelse af modlysblænde
- Udgivelse: Marts 2016
- PRIS: USD 2200,-

Sony FE 85mm f/1.4 G Master
- Hurtig AF med ring drive SSM
- 11 afrundede blændeblade
- Støv- og fugtforseglet
- AF/MF-switch og focus hold
- Udgivelse: Marts 2016
- PRIS: USD 1.800,-

Sony FE 70-200 f/2.8 G Master OSS
- Hurtig AF med SSM samt dual linear motorer
- OSS (Optical SteadyShot) stabilisering
- Tripod mount (stativkrave)
- AF/MF switch, focus hold, focal range limiter, OSS switch, OSS mode
- Udgivelse: Maj 2016
- Pris endnu ikke annonceret

Derudover udgiver Sony hhv. en 1,4x tele converter samt 2,0x tele converter til FE-mount i maj, i forbindelse med udgivelsen 70-200 objektivet. Prisen for disse convertere kendes ikke endnu.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2602


   
Alphabet overhaler Apple som verdens mest værdifulde selskab

Billede: Google

Onsdag, 03. februar 2016 - 13:28

  Andet  

Alphabet overhaler Apple som verdens mest værdifulde selskab


Efter kursen på Alphabet-aktien i nat gik 9% op, til en samlet markedsværdi på USD 568 milliarder, er Alphabet nu mere værd på aktiemarkedet end Apple.

Alphabet, der er paraplyselskab for bl.a. Google, har på det halve år det har eksisteret fordoblet sin værdi, til trods for at produktporteføljet i store store træk er uændret.

Det er Google brandet, der også indbefatter bl.a. YouTube, Maps og Android, der står for hovedparten af selskabets profit ifølge The Guardian.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2031


   
Googles hemmelige Android-overskud er afsløret i retssag: USD 22 milliarder

Billede: Google

Mandag, 01. februar 2016 - 10:17

  Andet  

Googles hemmelige Android-overskud er afsløret i retssag: USD 22 milliarder


Som del af retssagen mellem Google og Oracle, er Oracle af retten blevet pålagt at offentliggøre informationer om Googles indtjening for Android.

Tallene viser at omsætningen har været har været USD 31 milliarder, med et overskud på USD 22 milliarder.

Indtægterne er kommet via reklamer samt Googles del af Google Play omsætningen.

Retssagen mellem Google og Oracle omhandler Googles brug af Oracles Java-software under udviklingen af Android, uden at have betalt vederlag til Oracle. I den forbindelse kræver Oracle USD 1 milliard i erstatning.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2072


   
Carl Zeiss laver smartbriller der ligner almindelige briller

Billede: Carl Zeiss

Torsdag, 21. januar 2016 - 07:58

  Hardware  

Carl Zeiss laver smartbriller der ligner almindelige briller


Sidste år fremviste Zeiss en konceptuel prototype på smartbriller, der lignede ganske almindelige briller. Nu her et år senere har de et færdigt produkt klar - og de er så langt at de nu er på udkig efter en partner, der kan hjælpe dem helt i mål.

Brillerne ligner ikke et visir, men synes og (angiveligt) føles som almindelige briller.

Zeiss har opnået dette ved at inkorporere en Fresnelstruktur i en standardlinse, og derefter bygge en meget lille skærm ind i kanten af linsen. Lyset fra skærmen reflekteres ind i linsen, og rammer Fresnelstrukturen, der reflekterer lyset ind i øjet på bæreren. En smartphone fungerer som datakilde.

Linserne er blot 5 gram tungere end standard, hvilket skulle aflive smerteproblemerne i næsebenet hos de der har oplevet det med eks. Google Glass, der er langt tungere (og langt mindre diskrete).

Indtil Zeiss finder en visionær partner der kan hjælpe dem ud over kanten med deres nye smartbriller, ved vi ikke noget om pris, endsige hvornår produktet bliver kommercielt tilgængeligt.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2501


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s