Billede: journals.plos.org

Et forskerhold på University of California har oplært duer til at genkende kræft fra røntgenbilleder. Det er gjort ved at vise duerne et mikroskopisk billede af brystvæv, når belønne dem når de korrekt trykkede på en farvet knap der svarede enten til rask eller kræftramt væv.

Efter 15 daglige sessioner á 1 time hver, fik duerne en 85% succesrate.

Sammenlagde man resultaterne mellem 4 duer resulterede i 99% succesrate.

Duerne var lige så gode til at spotte små kalkdepoter associeret med kræft, som på mammogrammer optræder som hvide prikker.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   0   |   2460

Billede:

Mange digitalkameraer kan lagre de rå billeddata (RAW) som et selvstændigt filformat, således at man kan fremkalde billedet senere hen på sin computer. Denne proces udføres automatisk af kameraet hvis man skyder i JPG, men vælger man selv at styre den såkaldte demosaicing, følger der en lang række fordele med, primært relateret til kvalitet når kontrastkurver og farver bearbejdes.

Nyhedsbureauet Reuters har for freelancere nu valgt at forbyde billeder der er skudt i RAW-formatet, fremfor billeder der automatisk er processeret til JPG i kameraet.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   4   |   2094

Billede: Microsoft

Microsoft Windows 10 udkom i sommers, og er det seneste skud på stammen i Windows-familien.

Den 20. november 1985 så den første version af Windows dagens lys, hvor den blev solgt til USD 99. Det er 30 år siden i dag.

Det var bygget på DOS, der blev introduceret i 1981, og som Microsoft købte af programmøren Tim Paterson.

Versionen hed Windows 1.01, og var Microsofts første tillægsprodukt beregnet til installation oven på MS DOS, for dermed at give en grafisk brugerflade.

Derfra skulle der gå 10 år før Windows blev markedsført som et selvstændigt styresystem.

Den kernel vi kender i dag, bygger dog videre på NT-kernellen (New Technology). Windows NT navnet blev sløjfet i 1998, og 2 år senere kom Windows 2000, som var den første ægte 32-bit Windows til masserne.

ComputerWorld har taget et detaljeret kig på årene der gik - klik her for deres gennemgang af Microsoft Windows' historie.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Froggaard   |   7   |   2221

Billede: Ford

Andre bilmærker har allerede lavet app-forbundne biler, og mest kendt er nok Tesla, der var blandt de allerførste - og nu er det blevet Fords tur.

Deres nye Sync Connect app giver mulighed for at parre smartphone og bil, og den første bil der får muligheden er Ford Escape i 2017-modellen, som er en SUV-crossover. Her vil det blive muligt at kontrollere centrallåssystemet samt at starte motoren. Derudover kan man se status på bilens brændstofniveau, olieniveau og batteriladning, og via GPS'en tracke bilens lokation.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2122

Billede: ASUS

Google og ASUS annoncerede Chromebit tidligere på året, og nu er den så udkommet.

Det specielle er, at der er tale om en lille enhed i samme størrelse som en lidt stor USB-stick, der kan sættes til enhver skærm med en HDMI-port.

Den har 16 GB lagringsplads og 2 GB RAM, og kører med præinstalleret Chrome OS.

Man kan tilslutte mus og tastatur med både BlueTooth og via USB-porten i Chromebit.

Den er tilgængelig, eller bliver det i snart, i en række lande, herunder Danmark.

Prisen herhjemme er endnu ukendt, men i USA er prisen USD 85,-.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   7   |   2118

Billede: mit.edu

MIT (Massachusset Institute of Technology) Media Lab arbejder på et nyt studie, som de kalder BioPhone. Ideen er at bruge mobiltelefonens accelerometer og gyroskop til at opfange selv små vibrationer og kropsbevægelser, der kommer fra brugerens hjerteslag, samt åndedrættets hævning og sænkning af brystet.

Til dette formål har de udviklet en Android app, som kan installeres på de fleste Android smartphones.

12 testpersoner blev bedt om at bære sådanne telefoner i deres lommer eller i tasker som de bar i begge arme, og udføre cykeltræning og derefter sidde, stå og ligge ned.

I forhold til FDA-godkendte sensorer, som testpersonerne også bar, varierede BioPhone-målingerne med lige over 1 bpm for hjerteslaget, og 1/4 åndedrag i minuttet.

Deres forsøg viste at desto større distancen mellem telefon og testperson var, desto mindre præcise var målingerne.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1939

Billede: Google

Siden Googles biler kom på gaden tidligere i år, har de tilsammen kørt mere end 1,9 millioner kilometer - uden at have fået en eneste bøde.

Bilerne er af sikkerhedsmæssige årsager, sat til max at kunne køre lige over 40 km/t, så der er nok heller ikke mange steder de reelt set vil kunne få en bøde for at køre for hurtigt.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   6   |   1993

Billede: http://news.vanderbilt.edu/

Kvanteprikker, dvs. nanokrystaller der er 10.000 gange mindre end bredden på et menneskehår, kan bruges til at muliggøre opladning af batterier på blot 30 sekunder - men problemet er at effekten kun virker på få genladninger.

Nu har forskere hos Vanderbilt University fundet en måde at komme rundt om dette problem på, ved at bruge svovlkis.

Svovlkis, eller pyrit som mineralet hedder, er et biprodukt når man producerer kul, og derfor er det et billigt materiale. Det er en sammensætning af jern og svovl, og kaldes kemisk korrekt jerndisulfid.

Teamet på Vanderbilt University har prøvet at tilføje kvanteprikker af svovlkis til standard lithiumbatterier, såsom de knapcellebatterier vi kender fra quartzure og bilnøgler med fjerncentrallås, og den mest optimale størrelse de fandt frem til var 4,5 nanometer.

Teamet observerede at disse nanopartikler har en størrelse, der tillader jern at bevæge sig på overfladen, mens lithium'et reagerer med svovlforbindelserne i svovlkiset.

Der kunne dermed opnås hurtigere ladetider og batteriets generelle genladningsevner.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   2   |   2037

Billede: Microsoft

Bankerne rundt omkring i verden udviser stigende interesse for valutaer i stil med Bitcoin, og Microsoft mener at Bitcoin-applikationer kun er toppen af isbjerget af de muligheder man får, når man blander kryptografisk sikkerhed med blockchain pålideligheden.

Microsoft er gået sammen med ConsenSys om at skabe en platform ved navn Ethereum, for at hjælpe industrien med at lege med de blockchain-teknologier der bruges i kryptografiske valutaer.

Teknologien kan bruges til at sikre og verificere udveksling af data, hvilket gør det brugbart på tværs af en række forskellige industrier.

Med Etherium kan man skabe sin egen valuta, der vil være langt mere sikker end Bitcoin, på blot 20 minutter - og opdatere dens værdi hvert 15. sekund, hvilket er 40 gange hurtigere end Bitcoin.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1928

Billede: arm.com

ARM har annonceret deres nye Cortex-A35 processor, der er deres mest energieffektive 64-bit chip nogensinde, med et 32% mindre strømforbrug end deres midrange A53-processor og samtidigt 6-40% hurtigere end sin forgænger A7.

Den er desuden skalérbar, således at man kan få den i en 4-kerne version for entry level smartphones, eller man kan bruge den som 1-kerne i smartwatches eller andre små gadgets.

De første A35-baserede enheder vil dog først udkomme sent i 2016.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1888

Billede: bitcoin.org

Professor Bhagwan Chowdhry er udvalgt af Nobelkomitéen til at nominere kandidater til den prestigefyldte Nobelpris i økonomi.

Han har valgt at udpege Satoshi Nakamoto, der har opfundet Bitcoin samt udgivet et 9 siders white paper, som blev udgivet på nettet i 2009.

Et problem kan opstå hvis Satoshi Nakamoto rent faktisk vinder prisen - idet ingen kender hverken hans telefonnummer eller adresse. Den eneste kommunikation man kender ham for, er foregået online.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2164

Billede: wyrls, freeimages.com

Telia, Stofa, Telenor, Kviknet.dk, Boxer TV A/S, Hiper, Dansk Net A/S og Gigabit ApS er alle gået sammen i et fælles brev til Erhvervsstyrelsen, hvor man anklager TDC for at have fejlinformeret Erhvervsstyrelsen, idet TDC har oplyst styrelsen om at de alternative internetudbydere, så positivt på den kommende prissætning på wholesale af internet over TDCs fjernsynskabler.

Det ser ud til at Erhvervsstyrelsen har haft taget TDCs udsagn for gode varer, uden at lave krydstjek - og har ukritisk sendt oplysningerne videre op i systemet til Erhvervsministeriet.

Det betyder at ministeriet betragter teleområdet som under kontrol, og der er derfor ikke udsigter til reguleringer på området de næste 3 år.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1911

Billede: NASA

Den 2. november 2000 indviede astronaut Bill Shepherd og cosmonauterne Yuri Gidzenko og Sergei Krikalev den internationale rumstation ISS, og blev dens første indflyttere.

Ialt har der været 220 mennesker fra 17 forskellige lande ombord på ISS, og rumstationen er gået 87.600 gange rundt om Jorden.

Dengang bestod ISS ikke af meget mere end 3 trykregulerede moduler, nogle forsyninger samt et par solcellevinger for energi. I dag er rumstationen på størrelse med en fodboldbane, og består af 15 trykregulerede moduler. Vægten er oppe på 454.000 kg, og 3,3 millioner linjer software kode kører det hele. For at opnå alt dette, har det krævet 115 opsendelser.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2640

Billede: Roman Martinyuk, FreeImages.com

Gert Frølund Pedersen, ekspert i antenner og stråling og professor ved Aalborg Universitet, udtaler at covers mod mobilstråler er en dårlig investering.

Årsagen er at alle mobiltelefoner har variabel sende- og modtagestyrke, som afpasses i forhold til signalstyrken.

Kort fortalt vil et cover der begrænser en mobiltelefons "stråling", også begrænse dens signalstyrke - og mobilen vil modreagere, og det eneste man ender med at få ud af det, er at batteriet drænes hurtigere. Gert Frølund Pedersen udtaler:

Det svarer til, hvis du var på 1. sal, og så gik ned for at ringe fra kælderen. Man kunne lige så godt tage noget sølvpapir og pakke telefonen ind i

Desuden udsender mobiltelefoner ikke stråler, men radiobølger. Mere specifikt er der tale om non-ioniserede radiobølger.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Hekatombe   |   8   |   2488

Billede: EU

Europaparlamentet har godkendt en lov, der vil gøre op med dyre roamingpriser indenfor EU, ved sommeren år 2017.

Dette er gjort som en del af en større pakke, der søger at styrke netneutraliteten og beskyttelse heraf, indenfor EU.

Under denne lov vil det nu blive ulovligt for teleselskaber at tage ekstra roamingpriser for opkald, tekstbeskeder og data, per 15. juni 2017. Forbrugere betaler i stedet maksimalt € 0,05 euro per minut for udgående opkald, € 0,02 euro per SMS/tekstbesked og € 0,05 euro per megabyte data. Et loft for priser på indkommende opkald vil blive fastsat på et senere tidspunkt.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Chewy   |   5   |   1945