TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Mandag, 29. april, 2024
Analyse: Apple Mac er ikke længere en sikker platform - næsten 1000 nye malwares i 2015

Billede: Apple

Onsdag, 28. oktober 2015 - 08:36

  Software  

Analyse: Apple Mac er ikke længere en sikker platform - næsten 1000 nye malwares i 2015


Nye tal viser at der allerede nu i 2015, foreløbigt er dukket 5 gange så meget malware op til Apple OS X, som i de foregående 5 år tilsammen.

Rapporten er fra sikkerhedsfirmaet Bit9 + Carbon Black, og viser at der fra 2010-2014 ialt var 180 forskellige typer malware til OS X, mens der i 2015 er sket en eksplosion til hele 948 malwares.

Sikkerhedsfirmaet forventer at antallet vil vokse yderligere de kommende måneder.

Derudover kan dette medføre en stigning af Unix/Linux malware, idet OS X er baseret på Unix FreeBSD.

På TechStart anbefaler vi naturligvis at man sikrer sig med et antivirusprogram, uanset hvilken platform man er på.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1923


   
European Union's Court anerkender Bitcoin som gyldig valuta

Billede: EU

Tirsdag, 27. oktober 2015 - 08:19

  Online  

European Union's Court anerkender Bitcoin som gyldig valuta


ECJ (European Union's Court) anerkendte i torsdags Bitcoin som en gyldig valuta.

Det giver Bitcoin et væsentligt boost, idet der nu ikke længere pålægges speciel moms (VAT, value added taxes) på overførsler.

Tidligere har Bitcoin nemlig været anset som et produkt, hvorfor VAT kunne forløbe sig til eks. 23% som i Polen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1970


   
DR Kontant sammenligner mobiltelefoners netdækning på 2G-net

Billede: dr

Mandag, 26. oktober 2015 - 09:26

  Mobil & tablet  

DR Kontant sammenligner mobiltelefoners netdækning på 2G-net


DRs forbrugerprogram Kontant har gennemgået en test med 37 mobiltelefoner, udført af professor Gert Frølund fra Aalborg Universitet.

Testen er udført på GSM900-båndet som er en 2G-teknologi, fordi det ifølge Erhvervsstyrelsens mobilkortlægning giver den bedste dækning i Danmark til mobiltale. Langt de fleste samtaler foregår dog via LTE og 3G, hvor 2G kun bruges som et fallback hvis der hverken forefindes LTE- eller 3G-dækning.

Grafen kan ses på kilden fra dr.dk, og problemet er ifølge Gert Frølund, at de nye telefoners antenner ikke fylder særligt meget.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Froggaard   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2120


   
Windows Phone - Apps forsvinder stadig Er Windows 10 Mobile redningen?

Billede: Microsoft

Lørdag, 24. oktober 2015 - 22:20

  Mobil & tablet   Apps  

Windows Phone - Apps forsvinder stadig Er Windows 10 Mobile redningen?


I et smartphonemarked, hvor iOS og Android er dominerende, prøver Microsoft til stadighed at skubbe på med Windows Phone (WP). Men det kan være svært når applikationerne forsvinder én efter én, sidst 'Mint', der trak stikket i den forgangne uge.

I løbet af det sidste års tid er 'store' apps fra American Airlines, Chase Bank, Bank of America, NBC, Pinterest og Kabam stoppet med enten opdateringer eller er blevet fjernet helt. Instagram på WP lider også, da der stadig ikke er video-mulighed tilstede. Og Twitter-appen opdateres stadig ikke med alle de nyeste funktioner.

Der findes ganske vist 3.-parts alternativer i visse tilfælde, men det burde f.eks. ikke tage Facebook 2 år, at Instagram får video-understøttelse på WP. Men kan man udelukkende klandre Facebook for det?


» Læs mere   |   Redaktør: Claus_C   |   Indsendt af: Hubert   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2586


   
Ubisoft Club er ude nu - belønner gamere jo længere tid de spiller

Billede: youtube

Onsdag, 21. oktober 2015 - 12:04

  Spil  

Ubisoft Club er ude nu - belønner gamere jo længere tid de spiller


Ubisoft har lanceret deres Ubisoft Club, der giver belønningspoints i form a Units (Ubisofts virtuelle valuta), når man spiller. Med nok units kan man låse op for download indhold, beta tests og andre ting.

Se videoen for Ubisoft Club ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2192


   
Intel Curie chip er ude nu - med Genuino 101 kortet

Billede: intel

Mandag, 19. oktober 2015 - 07:56

  Hardware  

Intel Curie chip er ude nu - med Genuino 101 kortet


Curie-modulet i knapstørrelse blev annonceret til CES i januar i år, og nu er der endeligt et produkt ude, som benytter det. Det er Intel Genuino 101.

Curie er bygget på en 32-bit Quark SoC (system on a chip), og er designet til at forvandle nærmest alle produkter til et smart device man kan have på sig. Det kommer med 384 kB flashhukommelse, 80 kB SRAM og 6-axis combo sensor med accellerometer og gyroskop. Derudover er der BlueTooth LE.

Udenfor USA vil den blive kendt som Genuino 101, men i USA vil den hedde Arduino 101.

Udgivelsen er sat til 1. kvartal i 2016, og prisen vil blive $ 30 US dollars.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Claus_C   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2412


   
Softwareopdateringen med autopilot på motorvejen til Tesla Model S er ude nu

Billede: Tesla Motors

Fredag, 16. oktober 2015 - 11:03

  Andet  

Softwareopdateringen med autopilot på motorvejen til Tesla Model S er ude nu


Tesla annoncerede sidst i juli en softwareopdatering til Model S, der muliggjorde automatisk motorvejskørsel og parallelparkering. Denne opdatering er nu udkommet, og softwareopdateringen med autopilot koster $ 2500 dollars.

Den danske regering har imidlertid besluttet sig at sætte afgifter på alle elbiler fra januar 2016, hvilket vil ramme især Tesla hårdt.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 7   |   Antal visninger 2278


   
Microsoft bestemmer hvornår Windows 10 Mobile enheder kan opdateres

Billede: Microsoft

Torsdag, 15. oktober 2015 - 10:15

  Mobil & tablet  

Microsoft bestemmer hvornår Windows 10 Mobile enheder kan opdateres


Microsoft har besluttet sig for at tage styring, når det gælder opdatering af enheder der kører med Windows 10 Mobile. Ved at kontrollere opdateringerne selv, søger Microsoft at undgå de sikkerheds- og opdateringsproblemer, som har ramt Android økosystemet, samt at give forbrugerne endnu en grund til at vælge Microsoft Windows platformen henover Android og iOS.

Dette gøres i samarbejde med mobilnetudbyderne, men ultimativt er det Microsofts beslutning, hvornår en ny opdatering bliver tilgængelig.

De første Windows 10 Mobile enheder (Lumia 950 og 950XL) kommer til november, mens opdateringen til Windows 10 Mobile kommer i løbet af december.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Reinfeldt   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1693


   
Ubisoft undskylder ved at give pengene tilbage samt gratis spil for marketingsfejl

Billede: youtube

Onsdag, 14. oktober 2015 - 08:25

  Spil  

Ubisoft undskylder ved at give pengene tilbage samt gratis spil for marketingsfejl


Folk der havde forudbestilt Heroes of Might & Magic VII Collector's Edition, opdagede for nyligt at deres bestilling ikke indeholdt DVD'er som lovet i Ubisofts reklamer, men blot en downloadkode. Heller ikke det lovede CD soundtrack'et og de digitale bonuskort var at finde heller.

Efter i starten at have modsat sig tilbagebetalinger, har Ubisoft nu ændret taktik - og folk der har købt Heroes VII Collector's Edition, tilbydes nu et mix af tilbagebetaling og gratis spil. Derudover har Ubisoft ændret deres marketingsmaterialer så de nu korrekt angiver, hvad man får når man køber denne version af spillet.

Se Ubisofts oprindelige annonceringstrailer, ved at trykke på "Læs mere"-linket.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2262


   
Open Bionics laver proteser til børn og unge, med Iron Man, Star Wars og Frozen temaer

Billede: Open Bionics

Tirsdag, 13. oktober 2015 - 14:28

  Andet  

Open Bionics laver proteser til børn og unge, med Iron Man, Star Wars og Frozen temaer


Open Bionics, som er en del af 2015 Disney Accelerator programmet, har offentliggjort 3 nye proteser for børn, der er tematiseret i hhv. Iron Man, Elsa fra Frozen samt Star Wars.

Der er tale om 3D-printede bioniske hænder til børn der har brug for proteser, og de vil koste ca. $ 500 dollars stykket, hvilket er langt under hvad proteser normalt koster. De vil udkomme i løbet af næste år.

En model uden Disney-tema som man til gengæld kan få custom-designet, vil komme til en pris på ca. $ 3071 dollars, hvilket dog stadigvæk er markant under hvad mange eksisterende proteser koster.

Alle 3 tematiserede versioner er udstyret med LED-lys, og Iron Man modellen har ydermere end vibrationsmotor til når brugeren vil affyre en "raket".

Det er ikke den første gang superhelte er brugt som tema til børns proteser - tilbage i marts i år, gik en nu berømt video viralt rundt, hvor Robert Downey Jr. leverede en Iron Man-tematiseret protese fra Limbitless Solutions, til en lille dreng.

Se en artikel (på engelsk) om denne protese samt videoen, på engadget.com ved at klikke her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Chewy   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2439


   
Ny feature fra Adobe kan fjerne uønskede personer fra dine billeder

Billede: youtube

Mandag, 12. oktober 2015 - 15:54

  Software   Fotografering  

Ny feature fra Adobe kan fjerne uønskede personer fra dine billeder


Adobe præsenterede på Max Konferencen en algoritme, der er i stand til at fjerne bevægelige såvel som stationære objekter fra billeder - helt automatisk.

Funktionen ser ud til at fungere i realtime, og kan dermed bruges i eks. en kamera app.

Se algoritmen demonstreret i videoen, ved at klikke på "Læs mere"-linket.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 3053


   
Google indfører sit eget HTML for at gøre mobil surfing hurtigere

Billede: Google

Fredag, 09. oktober 2015 - 13:24

  Software   Online  

Google indfører sit eget HTML for at gøre mobil surfing hurtigere


Google er klar med planer til et nyt initiativ der skal gøre nettet hurtigere på mobilen. Initiativet kalder de Accelerated Mobile Pages (AMP), hvilket er et open-source projekt som begrænser visse elementer af HTML, CSS og JavaScript for at skabe en mere strømlinet oplevelse på nettet med øjeblikkelig hentning af sider på mobile platforme. Ved tidlige test har Google observeret en forbedring mellem 15 og 85 procent på en simuleret 3G forbindelse.

Bag ideen ligger en minimering af HTTP kald, hentning af billeder når de skal vises. Både JavaScript og CSS vil blive begrænset, f.eks. vil elementer som animationer blive fjernet og stylesheets må ikke overskride 50.000 bytes.

Et tidligt udkast til AMP specifikationerne kan findes på GitHub og Google har større sider som Buzzfeed og The Huffington Post bag sig, samt CMS platformen WordPress. 


Redaktør: stig.voss   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2260


   
2-qubit logic gate til kvantecomputere er udført i silicium.

Billede: Svilen Milev, freeimages.com

Torsdag, 08. oktober 2015 - 14:53

  Hardware  

2-qubit logic gate til kvantecomputere er udført i silicium.


Forskere på University of New South Wales (UNSW) i Sydney, Australien, har i offentliggjort et gennembrud indenfor kvantecomputere.

Det er lykkedes dem at skabe en 2-qubit logisk gate (som er grundpillen i kvantecomputere) i silicium, fremfor at bruge et dyrt og eksotisk materiale.

Det vil dermed være muligt at skabe en superkraftfuld siliciumbaseret kvantecomputer, der ved at udnytte subatomiske partiklers opførsel, kan løse komplicerede beregningsopgaver langt hurtigere end selv computere.

Traditionelle computere behandler alle data binært som bits, der som bekendt enten kan være 0 eller 1. En quantum bit (qubit) kan dog eksistere i begge stadier samtidigt - og dette kaldes "superposition". Det bliver dermed muligt at beregne flere muligheder simultant - således at et 2-qubit system kan beregne 4 værdier samtidigt, mens et 3-qubit system kan beregne 8 samtidigt osv.

1-qubit i silicium blev offentliggjort tilbage i 2012, og nu er vi nået til 2-qubit. Den store udfordring har været at få de to qubits til at kommunikere med hinanden således at man kan skabe en logisk gate (med silicium) - en opgave der nu er løst.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1934


   
Far Cry Primal foregår i stenalderen - trailer er ude

Billede: youtube

Onsdag, 07. oktober 2015 - 11:36

  Spil  

Far Cry Primal foregår i stenalderen - trailer er ude


Far Cry, der bl.a. er kendt for sin flotte grafik og open world scenerier, kommer i en ny udgave - nemlig Far Cry Primal, hvor man i rollen som jægeren Takkar, skal overleve i det vilde land Oros.

Her skal man kæmpe mod kæmpeulve, sabeltigre, mammutter og fjendtlige mennesker og stammefolk.

Far Cry Primal er bygget på Dunia Engine 2, der er en kraftigt modificeret udgave af Cry Engine.

Spillet foregår 10.000 år før vores tidsregning, og udgivelsen er sat til 23. februar 2016 for PlayStation 4 og XBox One, og marts 2016 for PC.

Se den flotte trailer som Ubisoft har udgivet, ved at klikke på "Læs mere"-linket.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 8   |   Antal visninger 3106


   
Flere tusinde billeder fra NASAs Apollomissioner kan nu findes på Flickr

Billede: Flickr

Tirsdag, 06. oktober 2015 - 08:51

  Andet  

Flere tusinde billeder fra NASAs Apollomissioner kan nu findes på Flickr


I fredags (vi beklager den forsinkede nyhed) lagde NASA over 8.400 højopløsningsbilleder online på den kendte billeddelingstjeneste Flickr, fra deres månemissioner. De strækker sig fra Apollo 11 til den sidste månemission, Apollo 17.

Billederne er genscannet ud fra de originale Hasselblad filmruller, og efter processering er de nu lagt online.

Se de mange flotte billeder - klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1977


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s