TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Lørdag, 20. april, 2024
B&O præsenterer ny Cool Modern Collection: 11 messingtonede produkter

Billede: youtube

Torsdag, 17. november 2016 - 13:08

  Andet  

B&O præsenterer ny Cool Modern Collection: 11 messingtonede produkter


Bang & Olufsen har i forbindelse med deres 91 års jubilæum, lanceret en ny produktlinje, der går under navnet "Cool Modern Collection". Denne kollektion består af 11 messingtonede produkter:

  • BeoVision 14
  • BeoVision Avant
  • BeoRemote One Bluetooth
  • BeoSound 1 og 2
  • BeoSound 35
  • BeoLab 5, 17, 18, 19 og 90

Designsproget henter inspiration fra 1920'ernes Art Deco stil, og søger at skabe en skandinavisk fortolkning af varme og stil.

Alle produkter med undtagelse af BeoSound 2, er i handlen nu, og kan købes i B&O-butikkerne fra i dag.

Se B&Os præsentationsvideo af den nye kollektion ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1729


   
Kinesisk firma har installeret en hemmelig bagdør i 120.000 Android smartphones

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 16. november 2016 - 08:48

  Mobil & tablet  

Kinesisk firma har installeret en hemmelig bagdør i 120.000 Android smartphones


Sikkerhedsfirmaet Kryptowire har opdaget en bagdør i firmwaren på visse billige Android smartphones, inkl. enheder fra BLU Products.

Bagdøren blev først opdaget på en BLU R1 HD, der sendte store mængder brugerdata i JSON-format til en kinesisk server der ejes af en softwareleverandør der laver firmwareopdateringer. Disse data omfattede bl.a. telefonnummer, lokationsdata og indholdet af tekstbeskeder, opkalds log og app brug.

Firmaet, der hedder Shanghai AdUps Technologies, ser ud til at have installeret bagdøren for at spore brugernes færden til reklameformål.

Shanghai AdUps Technologies, der også leverer firmwareopdateringer til bl.a. Huawei og ZTE, har udtalt at overvågningssoftwaren er specialudviklet til det kinesiske marked, og at det er en fejl at den også er kommet på enheder der er solgt via Amazon og Best Buy til bl.a. det amerikanske marked.

BLU har udtalt at 120.000 enheder var påvirket og at fejlen nu er rettet hos dem via en nyligt udsendt patch.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1469


   
Korg udgiver ny synthesizer hardware og ARP Odyssey Synth software til iOS

Billede: korg

Tirsdag, 01. november 2016 - 10:11

  Hardware   Apps   Andet  

Korg udgiver ny synthesizer hardware og ARP Odyssey Synth software til iOS


Til januar næste år udgiver Korg en ny synthesizer ved navn Monologue, til en pris på USD 300,-. Her er tale om et fysisk instrument som man kan tilkoble eks. mobile enheder - og som kan drives af 6 stk. AA-batterier.

Klaviaturet har 25 taster, 16-step sequencer, OLED oscillator, 80 indbyggede presets og 20 brugerdefinerede pladser.

Derudover har Monologue både audio input/output, MIDI in/out og USB-port. Der understøttes også Sync og Monologue vil kunne fås i 5 forskellige farver.


Korg Arp ODYSSEi

Korg har lanceret en ny software synth på Apple AppStore, der er baseret på det legendariske ARP Odyssey. App'en hedder ARP ODYSSEi og vil som introduktionstilbud koste USD 20,- i en begrænset periode.

ODYSSEi kan fungere som stand-alone eller som del af Korgs egen DAW software samt GarageBand.

Se og hør ODYSSEi i videoen ved at klikke på "Læs mere"-knappen nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2014


   
Tesla annoncerer plan for solcelle tage og 2. generations batterisystem til privatbrug

Billede: tesla

Mandag, 31. oktober 2016 - 13:15

  Andet  

Tesla annoncerer plan for solcelle tage og 2. generations batterisystem til privatbrug


Elon Musk afslørede for nyligt en ny produktlinje af teksturerede glastegl med indbyggede solceller, beregnet til at erstatte de traditionelle tegl der udgør et tag.

Man vil kunne vælge mellem forskellige typer tegl med forskelligt udseende - og solcellerne er dermed skjulte nedenunder den teksturerede glasdel. Derudover er disse nye tegl mere holdbare end de traditionelle tegl der bruges nu om dage.

De nye tegl er beregnet til at virke sammen med Teslas nye batteri til private hjem - Powerwall 2. Denne 2. generation af Teslas hjemmebatterier kan lagre 14 kWh og vil koste USD 5.500,-. Kapaciteten skulle ifølge Elon Musk, være nok til at levere strøm til et typisk 4-værelses hjem i en hel dag.

Der er endnu ikke priser ude på de nye solcelle glastegl.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1949


   
De største nyheder fra Apples keynote event

Billede: Apple

Fredag, 28. oktober 2016 - 13:51

  Hardware   Software  

De største nyheder fra Apples keynote event


Apples seneste keynote event bød bl.a. på en ny MacBook Pro og en ny Unified TV app til AppleTV.

Den største nyhed var ubetinget MacBook Pro, der byder på en række innovationer.

En af disse Macbook Pro er endda tyndere end MacBook Air, og alle de nye MacBook-modeller har fået den nye Touch Bar, der er en interaktiv erstatning for de ellers så velkendte function-taster (Fn).

Touch Bar er en OLED-strip der viser ikoner baseret på kontekst/software. Den bruges ved hjælp af touch og gestures.

Selve skærmen på MacBook Pro kan nu vise det store DCI-P3 farverum, der oprindeligt er udviklet til Hollywood. Ift. tidligere MacBook Pro-versioner er den nye skærm også 67% mere lysstærk og viser et 67% højere kontrastforhold.

MacBook Pro fås desuden også i 13" nu, og force touch samt Touch ID er også kommet til. MagSafe-ladestikket er blevet aflivet - fordi man nu kan oplade MacBook Pro gennem Thunderbolt-portene.

Derudover fremviste Apple en ny skærm fra LG, der er en 5K-skærm bygget specifikt til Apple Macbook Pro-modellerne. Samtidigt med at den fungerer som docking station for MacBook Pro kan den også oplade den tilkoblede laptop.

Priserne for de nye MacBook Pro modeller, der består af valget mellem 13" og 15", starter på 15.499 kroner.


Den nye Unified TV app til AppleTV kan vise en samlet oversigt over indhold fra de tjenester man abonnerer på. Derudover bruger den én samlet sign-on metode. Denne app kommer i en opdatering senere på året.

Se The Verge's optagelser af event'en ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2244


   
Nintendo lancerer ny alt-i-en konsol: Switch

Billede: nintendo

Fredag, 21. oktober 2016 - 08:59

  Spil   Mobil & tablet  

Nintendo lancerer ny alt-i-en konsol: Switch


For 1½ år siden annoncerede Nintendo NX, og nu er kodenavnet endeligt droppet og vi har fået en reel annoncering af konsollen, der nu hedder Switch.

Switch er en hybrid mellem en mobil/håndholdt konsol og en stationær spillekonsol - bestående af en tablet og en controller der kan afmonteres samt en docking station.

Tablet'en ser ud til at have en 7" skærm - opløsningen kendes ikke endnu. Når man er hjemme sætter man den i docking station'en "Switch Dock", der er tilsluttet fjernsynet.

Se trailer'en og læs mere Switch, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 13   |   Antal visninger 2177


   
Ny EU-dom fastslår at dynamiske IP-adresser hører under beskyttede personlige data

Billede: wikipedia

Torsdag, 20. oktober 2016 - 11:10

  Online  

Ny EU-dom fastslår at dynamiske IP-adresser hører under beskyttede personlige data


EUs domstol har erklæret at dynamiske IP-adresser kan gå under definitionen "personlige data", på linje med statiske IP-adresser, hvilket medtager dem EU-loven der beskytter dem mod at blive indsamlet og gemt af websites.

Samtidigt udtaler EU-domstolen dog at en legitim årsag til at et website kan gemme de dynamiske IP-adresser, er at beskytte sig selv mod cyberangreb.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1769


   
Forskere har opdaget metode til at placere usynlige bagdøre i kryptografiske nøgler

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 17. oktober 2016 - 07:52

  Online  

Forskere har opdaget metode til at placere usynlige bagdøre i kryptografiske nøgler


Forskere har opdaget en metode til at placere usynlige bagdøre, eller "trapdoors" om man vil, i de 1024-bit kryptografiske nøgler der bl.a. bruges til at beskytte websites, VPN'er og servere.

Således vil man passivt kunne dekryptere flere hundrede millioner krypterede kommunikationer og bryde igennem krypteringen til diverse formål.

Normalt beskytter Diffie-Hellman protokollen krypteringen, idet den jævnligt udskifter krypteringsnøglerne der beskytter en given kommunikation. Den nye hackermetode tillader dog at dekryptere Diffie-Hellman-beskyttede systemer over en given tidsperiode - og endda forfalske krypteringssignaturer.

Tricket for at gøre disse ting, består dog i at få accepteret et kompromitteret primtal, ud af dem der jævnligt sættes i drift. Hvis et primtal der er kompromitteret med denne trapdoor adopteres i mainstream specifikationer, kan hackere således dekryptere op til flere milliarder krypterede kommunikationer.

Diffie-Hellman protokollen er baseret på talteoretiske beregninger der indbefatter primtal der er så store, at kompleksiteten bliver meget svær for at hackere at bryde igennem. Man kan gemme hemmelige data i beregningernes resultater, men med et specielt primtal der er fundet af forskerne, kan man også gemme visse andre skjulte egenskaber - hvor disse gør de ellers hemmelige data nemmere at opdage.

En nøgle med et trapdoor-kompromitteret primtal ligner enhver anden 1024-bit nøgle, men for hackerne gør kompromitteringen sikkerheden 10.000 gange nemmere at løse.

Indtil videre har forskerne ikke fundet nogen beviser for at trapdoor-kompromitterede primtal er ude.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 1549


   
Western Digital udgiver langt om længe SSD-produkter

Billede: western digital

Onsdag, 12. oktober 2016 - 13:07

  Hardware  

Western Digital udgiver langt om længe SSD-produkter


Harddiskgiganten Western Digital har nu lanceret 2 nye SSD-linjer - nemlig WD Blue og WD Green.

De købte SanDisk tilbage i maj til USD 19 milliarder, men de nye SSD'er udkommer under Western Digitals eget mærke.

WD Blue er den hurtigste af de to nye linjer, og kommer i 250 GB, 500 GB og 1 TB kapacitet.

WD Green kommer i 120 GB og 240 GB kapacitet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1889


   
MIT Foundry gør det nemt at 3D-printe med op til 10 forskellige materialer på samme tid

Billede: youtube

Onsdag, 12. oktober 2016 - 08:36

  Hardware   Software  

MIT Foundry gør det nemt at 3D-printe med op til 10 forskellige materialer på samme tid


MIT (Massachusetts Institute of Technology) har tidligere fremvist MultiFab, der kan udføre 3D-print med op til 10 forskellige materialer på samme tid. Problemet med at designe sådanne komplekse objekter, har MITs Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory lavet en løsning på - i form af et program ved navn Foundry.

Foundry kan importere objekter der er designet med traditionelle CAD-programmer såsom SolidWorks og AutoCAD, og give specifikke materialer og egenskaber til dele af objektet.

Således kan komplekse 3D-print der består af flere materialer, tage få minutter at skabe fremfor den traditionelle tidsramme på flere dage, idet hele processen kan udføres i ét hug.

PhD-studerende Kiril Vidim?e, der er hovedforfatter på en ny afhandling om Foundry, udtaler:

It's like Photoshop for 3D materials, allowing you to design objects made of new composite materials that have the optimal mechanical, thermal, and conductive properties that you need for a given task. You are only constrained by your creativity and your ideas on how to combine materials in novel ways.

Se mere om Foundry ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1596


   
Nets indgår partnerskab der muliggør betaling med Apple Pay og Samsung Pay i nordiske banker

Billede: nets

Mandag, 10. oktober 2016 - 13:19

  Online  

Nets indgår partnerskab der muliggør betaling med Apple Pay og Samsung Pay i nordiske banker


Nets har indgået et partnerskab med Oberthur Technologies, og således vil nordiske banker understøtte udenlandske betalingsløsninger - bl.a. Apple Pay og Samsung Pay.

Det betyder at danske forbrugere i fremtiden vil kunne Apple Pay og Samsung Pay når de shopper.

Direktør med ansvar for mobile tjenester hos Nets, Hans Henrik Hoffmeyer, udtaler:

- Nets ønsker at være på forkant med udviklingen på det internationale betalingsmarked og sikre, at vores bankkunder kan understøtte nye betalingsmuligheder som f.eks. Samsung Pay. For det ønsker bankerne at kunne gøre

Bankerne skal dog individuelt indgå kommercielle aftaler med selskaberne - eks. Apple og Samsung, hvis de ønsker at integrere løsningerne i deres Wallet apps.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 4472


   
Oculus Touch udkommer den 6. december og inkluderer et ekstra tracking kamera

Billede: oculus.com

Fredag, 07. oktober 2016 - 10:28

  Hardware  

Oculus Touch udkommer den 6. december og inkluderer et ekstra tracking kamera


Motion tracking controlleren Oculuc Touch der er designet til at køre sammen med Oculus Rift VR-headsettet, udkommer den 6. december til USD 199,-. Prisen herhjemme er endnu ukendt, men i England står den til GBP 199,-.

I pakken finder man 2 stk. controllere (en til hver hånd) samt et tracking kamera.

Hvis man forudbestiller, får man VR Sports Challenge samt The Unspoken med i pakken. Forudbestilling kan foretages fra den 10. oktober direkte fra www.oculus.com.

Der vil desuden blive solgt et bundle bestående af Oculus Rift samt Oculus Touch.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2026


   
30 Solar Roadways paneler er blevet installeret i Idaho og genererer strøm til fontæne og toiletter

Billede: youtube

Mandag, 03. oktober 2016 - 09:09

  Online   Andet  

30 Solar Roadways paneler er blevet installeret i Idaho og genererer strøm til fontæne og toiletter


Solar Roadways har installeret 30 paneler i Sandpoint i Idaho, der i sig selv producerer et lysshow men samtidigt også giver strøm til en fontæne samt omkringliggende toiletter.

Overfladen er stærk nok til at bære fodgængere og cyklister, og overfladen på panelerne kan varmes op så sne ikke bliver liggende.

Der er tale om SR3-paneler, der er 3. generation af Solar Roadways panelerne. De indeholder 336 LED'er der kan lyse i 16 millioner farver. Derudover indeholder de hver 4 varmeelementer, og genererer 44 Watt DC som konverteres til AC.

Sandpoint har desuden opstillet et webcam, så man kan følge med live: Klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1651


   
469 gamere spillede FoldIt - og fandt et nyt protein der kan hjælpe med at bekæmpe Alzheimer

Billede: Scott Horowitz, FoldIt

Mandag, 19. september 2016 - 14:30

  Spil   Online  

469 gamere spillede FoldIt - og fandt et nyt protein der kan hjælpe med at bekæmpe Alzheimer


Spillere af et online puzzle spil ved navn FoldIt, har i en konkurrence imod forskere og computeralgoritmer, opdaget formen på et nyt protein der kan hjælpe med at bekæmpe Alzheimer.

Grupperne der konkurrerede mod hinanden om at fortolke de biokemiske data og opdage proteinets struktur, var hhv. 469 FoldIt-spillere, 2 trænede krystallografer, 61 U-M studerende der brugte et modelleringsprogram på computer - samt 2 separate computeralgoritmer.

Proteinet kan forhindre kalkdannelser, og dermed potentielt set hjælpe med at bekæmpe Alzherimer.

Medforfatter af spillet, Scott Horowitz, planlægger nu at inkorporere FoldIt i sin undervisning.

Læringen om proteiner og det konceptuelle omkring foldningen, er gået langt hurtigere for FoldIt-spillerne end for studerende der lærer om de samme koncepter på den traditionelle facon.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1724


   
Sony tillader ikke Bethesda at supportere mods på PS4

Billede: Bethesda

Onsdag, 14. september 2016 - 12:37

  Spil  

Sony tillader ikke Bethesda at supportere mods på PS4


Efter at Sony har informeret Bethesda om at Sony ikke vil godkende brugermods, hvor brugerne frit kan bestemme, hvad de vil lave i Fallout 4 og Skyrim Special Edition, har Bethesda annonceret at de ikke længere supporterer mods på PS4.

Bethesda ser det stadig som en vigtig del af deres Playstation 4-titler, men at de ikke kan gøre mere, før Sony tillader Bethesda at supportere mods.

Det kommer som en overraskelse, eftersom der tidligere kun har været annonceret filstørrelsebegrænsninger og forsinkede opdateringer.

Sony har ingen kommentarer i forbindelse med sagen.


Redaktør: Hykalos   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2091


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s