TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Onsdag, 24. april, 2024
MWC 2016: Nokia planlægger at udgive mobiltelefoner igen - måske allerede i løbet af i år

Billede: Nokia

Fredag, 26. februar 2016 - 08:31

  Mobil & tablet  

MWC 2016: Nokia planlægger at udgive mobiltelefoner igen - måske allerede i løbet af i år


Nokia dominerede mobiltelefonmarkedet frem til iPhone kom på markedet tilbage i 2007. I 2014 solgte Nokia deres mobiltelefonafdelinger til Microsoft, og handlen forhindrede Nokia i at producere mobiltelefoner under Nokia-navnet frem til slutningen af 2015.

Nokia har lavet en 10-års plan der skal bringe dem tilbage på mobiltelefonmarkedet, og deres Ozo VR-kamera der udkom sidste år, er en del af denne plan.

Rajeev Suri, Nokia CEO, udtaler:

There's no rush, there's no timeline. It could happen in 2016, it could happen later.
...
We don't want to just put logos on somebody's devices. It needs to feel like Nokia, what Nokia was known for.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2867


   
MWC 2016: MediaTek lancerer ny SoC-løsning med 8 kerner ved 2,3 GHz og ARM Mali T880 GPU

Billede: mediatek

Tirsdag, 23. februar 2016 - 10:01

  Mobil & tablet  

MWC 2016: MediaTek lancerer ny SoC-løsning med 8 kerner ved 2,3 GHz og ARM Mali T880 GPU


MediaTek har lanceret Helio P20, der afløser Helio P10. Der har været fokus på at effektivisere energiforbruget - men alligevel er der blevet plads til 8 ARM Cortex-A53 kerner der hver kører ved 2,3 GHz, mens grafikken håndteres af en Mali T880 GPU der kører ved 900 MHz.

Derudover er der et LTE kategori 6 modem med 2x20 forbindelse op til 300 Mbps (download) / 50 Mbps (upload), der understøttes Dual-SIM og Dual Standby, og som den første SoC-løsning (System on a Chip) understøttes det strømbesparende LPDDR4X RAM, hvor spændingen går fra 1,1V til blot 0,6V.

Helio P20 giver ialt 25% bedre energieffektivitet ift. Helio P10, og er samtidigt 20% hurtigere i CPU-kraft, og 25% hurtigere på GPU-siden.

MediaTek regner med at begynde levering af Helio P20 til fabrikanter i løbet af 2. halvdel af 2016.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1993


   
Nikon annoncerer ny premiumserie af kompaktkameraer med 1 tomme BSI CMOS sensor

Billede: Nikon

Tirsdag, 23. februar 2016 - 09:04

  Fotografering  

Nikon annoncerer ny premiumserie af kompaktkameraer med 1 tomme BSI CMOS sensor


Premium kompaktkameraer fra flere producenter har i noget tid kørt med 1" sensorer, og dette marked bevæger Nikon sig også ind på nu, med introduktionen af deres nye DL-serie.

DL-serien består indtil videre af 3 kameraer, der alle har en 20,8 MPixels 1" BSI CMOS-sensor - formentligt den samme som findes i Nikon J5 systemkameraet.

Kameraerne har desuden Dual Detect VR, der er et antirystesystem der kombinerer data fra kameraets gyrosensorer med data om sceneriet der tages billed af, for at reducere rystelser.

Derudover kan kameraerne via elektronisk lukker, gå helt ned til 1/16.000s, og Wi-Fi med NFC er også indbygget i kameraerne. Batterilevetiden i CIPA-standardmåling er opgivet til 290 skud per opladning for alle 3 kameraer.

De 3 DL-modeller separerer sig primært på deres objektiver. De udkommer tidligt på sommeren i år.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2217


   
MWC 2016: Sony lancerer nye midrange-smartphones i X og XA-serien samt tilbehør

Billede: Sony

Mandag, 22. februar 2016 - 15:10

  Mobil & tablet  

MWC 2016: Sony lancerer nye midrange-smartphones i X og XA-serien samt tilbehør


Mobile World Congress 2016 er i fuld sving, og Sony har lanceret en ny linje af smartphone i midrange-segmentet - nemlig X-serien.

I starten ser vi således modellerne Xperia X, X Performance og XA, som alle er udført i metal med kurvet glas, og som har nye kameraer der angiveligt skulle fokusere hurtigere og levere en høj billedkvalitet. Den hurtige autofokus leveres af on-sensor fasedetektion, som også kendes fra systemkameraer.

X Performance er topmodellen af de 3, mens XA er den mindste model.

Xperia Ear er Sonys nye headset, som Sony kalder en næstegenerations trådløs høresnegl. Det kan holde strøm en hel dag, og kommunikerer via BlueTooth og NFC. Sammen med den tilkoblede smartphone, kan høresneglen arbejde sammen med stemmegenkendelsen i telefonen.

Se introduktionsvideo af X Performance samt specifikationer og flere links, ved at klikke på "Læs mere"-linket i bunden.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2227


   
MWC 2016: Samsung Galaxy S7 og S7 Edge er annonceret

Billede: Samsung

Mandag, 22. februar 2016 - 08:42

  Mobil & tablet  

MWC 2016: Samsung Galaxy S7 og S7 Edge er annonceret


Den længe ventede duo, Samsung Galaxy S7 og S7 Edge, er annonceret og udkommer hen imod midten af marts måned i år.

En af de store nyheder er kameraets autofokus, der har dual pixels sensor (så vidt vides er dette et Canon patent), til at skabe hurtig fasedetektion (samme type autofokus som professionelle systemkameraer bruger).

En anden stor nyhed er skærmene på de to telefoner, der har et meget tæt dot pitch; dvs. høj PPI.

Dertil er telefonerne IP68-certificeret, hvilket bl.a. indbefatter at de er vandtætte ned til 1,5 meters dybde i 30 minutter.

Opladning foregår også hurtigt med Quick Charge 3.0, der er i stand til at lade 83% på 30 minutter.

Se en first-look video fra The Verge, samt alle specifikationer, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2443


   
ZY Optics lancerer Mitakon Speedmaster 35mm f/0.95 II med forbedret skarphed

Billede: zyoptics

Tirsdag, 16. februar 2016 - 08:11

  Fotografering  

ZY Optics lancerer Mitakon Speedmaster 35mm f/0.95 II med forbedret skarphed


Shenyang Zhongyi Optical & Electronic Company Ltd har introduceret en opdateret version af deres superhurtige 35mm f/0.95 objektiv til APS-C-kameraer, der er væsentligt mindre og lettere end sin forgænger. Dertil kommer en højere skarphed, der ifølge ZY Optics giver 30% bedre opløsning, samtidigt med lavere kromatisk aberration.

Det nye objektiv har et nyt optisk design, med 11 elementer i 8 grupper, og blænderingen er trinløs, hvilket gør at objektivet egner sig godt til videooptagelser.

Objektivet udkommer til Sony E, EOS-M og Fuji X kamera mounts. Det passer desværre ikke til fullframe, men Sony FE-kameraerne (A7-serien) kan bruge APS-C objektiver med ditto lavere opløsning til følge.

Prisen er USD 599,- og objektivet kan bestilles direkte fra Mitakons website: Klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2672


   
Pas på: Manuel datosætning til 1. januar 1970 ødelægger iPhone/iPad/iPod

Billede: Apple

Mandag, 15. februar 2016 - 14:00

  Mobil & tablet  

Pas på: Manuel datosætning til 1. januar 1970 ødelægger iPhone/iPad/iPod


En alvorlig fejl i Apple iOS 8.x og 9.x forårsager at manuel datosætning til 1. januar 1970, vil ødelægge 64-bit enheder af typen iPhone, iPad og iPod.

Hvis det sker, kan enheden ikke startes, idet den fanges i et uendeligt loop under opstart. Ikke engang iTunes fail-safe restore virker.

Der spekuleres i at fejlen forårsages af iOS' måde at lagre datoer på, hvilket betyder at 1. januar 1970 gemmes som 0 eller en værdi mindre end 0, og alle processer der dermed er afhængige af datostemplet, fejler derfor.

Problemet er ikke så meget at folk kommer til at gøre det ved et tilfælde, men mere at hackere vil kunne udnytte det til at bricke samtlige 64-bit Apple enheder, der er koblet op på et givet trådløst netværk, ved at få netværket til at agere som time server så enhederne automatisk opdaterer tiden til 1. januar 1970.

TechStart anbefaler at folk med 64-bit Apple enheder og iOS 8/9 slår automatisk opdatering af tiden fra.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2358


   
Sony lancerer A6300 med nyt hurtigt AF-system og 24 MPixels kobberledet sensor

Billede: Sony

Torsdag, 04. februar 2016 - 08:25

  Fotografering  

Sony lancerer A6300 med nyt hurtigt AF-system og 24 MPixels kobberledet sensor


Afløseren til det populære Sony Alpha A6000 er blevet annonceret: A6300.

Af store nyheder finder vi bl.a. en 24 MPixels CMOS-sensor i APS-C format (28mm), med kobberledere i sin arkitektur, hvilket forbedrer effektiviteten af lysfotonindsamling og samtidigt giver hurtigere udlæsning.

Den hurtigere udlæsning har resulteret i hele 11 fps i burst mode samt 8 fps hvis man ønsker liveview aktiveret under skudsekvensen.

Det nye AF-system indbefatter 425 fasedetektionspunkter fordelt ud over hele billedrammen, hvilket er yderst usædvanligt (normalt ligger AF-punkterne samlet ind mod midten). Der er også kommet et nyt "silent mode" til, til når behovet for at være lydløs melder sig. Ifølge Sony selv, er det nye autofokussystem det hurtigste i verden, og tidlige tests tyder på at denne påstand ikke er helt uden hold i sig.

Film optages i 4K men bruger et 6K-udsnit (svarende til 20 MPixels) af sensoren, for derved at kunne levere 2,4x oversampled 4K-video.

A6300 udgives i marts, og prisen bliver USD 1.000 for kamerahuset alene.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2233


   
Netværksopgradering hos Valve: 100 gigabit skal håndtere op mod 10 millioner samtidige brugere

Billede: valve

Tirsdag, 26. januar 2016 - 14:32

  Spil  

Netværksopgradering hos Valve: 100 gigabit skal håndtere op mod 10 millioner samtidige brugere


Spilfirmaet Valve har opgraderet netværket til 100 gigabit/s, for at kunne følge med en forventet vækst i datatrafik på 75% om året, ifølge Valves globale netværksleverandør, Level 3.

Valves kendte spildistributionsplatform Steam, trækker i sig selv 450-500 petabyte fra Valves datacentre til brugerne hver måned. Det nye netværk skal kunne håndtere de ca. 10 millioner samtidige brugere på Steam.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2210


   
Windows 10 Mobile er ude til Lumia 950 og 950 XL - kommer snart til flere Lumia-modeller

Billede: microsoft

Tirsdag, 26. januar 2016 - 14:03

  Mobil & tablet  

Windows 10 Mobile er ude til Lumia 950 og 950 XL - kommer snart til flere Lumia-modeller


Microsoft Windows 10 Mobile for smartphones er allerede ude til Lumia 950 og 950 XL, og nu udkommer det snart til flere Lumia-modeller.

Migreringen anbefales at ske mens du har backup af vigtige data såsom billeder og videoer. Her anbefales at bruge SD-kort eller Microsofts cloud service, OneDrive.

Allerede nu kan værktøjet Mobile Upgrade Advisor hentes i betastadie, og spekulationer går på at udgivelse vil ske i løbet af februar.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2060


   
AMD afslører 64-bit ARM-baseret Opteron A1100 SoC med integreret dual 10 GbE

Billede: AMD

Torsdag, 21. januar 2016 - 11:48

  Hardware  

AMD afslører 64-bit ARM-baseret Opteron A1100 SoC med integreret dual 10 GbE


Opteron A1100 SoC, der tidligere bar kodenavnet Seattle, er AMDs første 64-bit ARM Cortex-A57-baserede platform.

A1100 består af 8 stk. Cortex-A57 kerner, op til 4 MB level 2 cache, 8 MB level 3 cache og 2 stk. 10 Gb ethernetforbindelser. Der understøttes op til 128 GB RAM og 8 stk. PCI-Express gen. 3 samt hele 14 S-ATA III-porte.

Opteron A1100 vil bestå af 3 produkter: A1170 med 8 kerner og max. CPU-hastighed på 2 GHz, A1150 med 8 kerner og max. 1,7 GHz og A1120 med 4 kerner der kører ved 1,7 GHz og med 2 MB cache.

Strømforbruget er på 32W for A1170 og A1150, mens A1120 kan nøjes med 25W.

Prisen for A1170 vil være omkring USD 150.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2009


   
LastPass er sårbar overfor phishing angreb

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 18. januar 2016 - 13:47

  Software   Online  

LastPass er sårbar overfor phishing angreb


Sikkerhedsforsker Sean Cassidy har udviklet et værktøj, der ved at udføre phishing angreb på password management tjenesten LastPass, kan indsamle hele kodeordssæt fra LastPass API'et.

Værktøjet hedder LostPass, og blev præsenteret af Sean Cassidy til hackerkonferencen Schmoocon.

LastPass har allerede givet et svar på dette, som kan læses her. Af svaret fremgår bl.a. hvordan LastPass sikrer brugerne, og samtidigt skydes noget af skylden over på Google Chrome browseren.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2216


   
CES 2016: Intels næste NUC vil være en mini PC med quadcore i5-processor, Iris Pro grafikkort og Thunderbolt 3

Billede: Intel

Mandag, 18. januar 2016 - 08:23

  Hardware  

CES 2016: Intels næste NUC vil være en mini PC med quadcore i5-processor, Iris Pro grafikkort og Thunderbolt 3


Intels næste NUC (Next Unit of Computing) vil blive baseret på Skylake, og kunne fås i en version med i3-processor og HD 520 grafikkort samt en version med i5-processor og Iris Pro grafikkort. HD 520 får 64 MB eDRAM cache, hvilket skulle forbedre performance en hel del.

Fremfor mini HDMI-porten finder man nu en fuldstørrelse HDMI-port, og derudover er tilføjet 4 stk. USB 3.0 porte samt en mini DisplayPort 1.2. Af øvrige forbindelser kan nævnes gigabit ethernet, IR-receiver og hovedtelefon minijack 3,5mm.

Thunderbolt 3-porten vil kunne bruges til eks. eksternt grafikkort.

Pris og udgivelsesdato er endnu uekdnt, men Intel lover flere detaljer i midten af marts, til GDC i San Francisco.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2048


   
Samsung producerer Qualcomms seneste mobile chipsæt

Billede: Samsung

Torsdag, 14. januar 2016 - 14:25

  Hardware   Mobil & tablet  

Samsung producerer Qualcomms seneste mobile chipsæt


Qualcomm har valgt Samsung til at producere deres seneste Snapdragon 820 chipsæt med samme 14nm FinFET 3D-strukturerede proces, som Samsung selv bruger til deres egne Exynos-processorer.

Denne 2. generations 14nm proces gør processorer 15% hurtigere samtidigt med at strømforbruget reduceres.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1925


   
CES 2016: Kinesisk firma har lavet verdens første passagerdrone

Billede: youtube

Torsdag, 14. januar 2016 - 13:47

  Andet  

CES 2016: Kinesisk firma har lavet verdens første passagerdrone


Det kinesiske firma Ehang, har afsløret en drone til 1 passager. Dronen med passager kan flyve i ca. 20 minutter, og navnet er Ehang 184 Autonomous Aerial Vehicle (AAV).

Ehang 184 AAV har en egenvægt på 200 kg, og en ladning tager mellem 2 og 4 timer.

Både start og landing foregår vertikalt, og alt foregår automatisk.

Dermed er der stort fokus på sikkerheden, og Ehang 184 AAV kan således lande sikkert selv med kun 3 funktionelle propeller ud af de 4 den har.

Firmaet Ehang blev grundlagt i 2014, og har hentet over USD 50 millioner fra investorer.

Senere på året sættes dronen til salg, til priser mellem USD 200.000 - 300.000.

Se Ehangs præsentationsvideo fra CES, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 9   |   Antal visninger 2382


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s