TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Søndag, 19. maj, 2024
Ny Assassin's Creed: Origins trailer er ude

Billede: youtube

Fredag, 15. september 2017 - 13:13

  Spil  

Ny Assassin's Creed: Origins trailer er ude


Den næste store titel i Assassin's Creed-serien fra Ubisoft bliver Origins, der udkommer den 27. oktober i år.

Handlingen udspiller sig i Egypten og Rom, og nu er der udsendt en ny trailer for spillet.

Traileren afslører et par ting mere om spillet end det vi så på E3-messen - bl.a. den mystiske orden som kontrollerer faraoh'en.

Se traileren ved at klikke på "læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1329


   
6 af verdens største banker samarbejder om ny kryptovaluta

Billede: José A. Warletta, freeimages.com

Tirsdag, 05. september 2017 - 08:20

  Online  

6 af verdens største banker samarbejder om ny kryptovaluta


6 af verdens største banker arbejder i øjeblikket på højtryk sammen om at skabe en ny kryptovaluta, der benytter transaktioner med blockchain i samme stil som Bitcoin, Ethereum og andre kryptovalutaer.

Det er bankerne Barclays, Credit Suisse, Canadian Imperial Bank of Commerce, HSBC, MUFG og State Street der er gået sammen om projektet "Utility Settlemenet Coin".

Det er schweiziske UBS der har initieret projektet og samarbejdet, og Hyder Jaffrey, chef for strategiske investeringer og fintech innovation i UBS, udtaler til Financial Times:

Vi har været i drøftelser med centralbanker og myndigheder, og det vil vi fortsætte med i løbet af de kommende 12 måneder med det formål at gå live i slutningen af 2018


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1319


   
Ny app kan detektere kræft i bugspytkirtlen

Billede: University of Washington

Tirsdag, 29. august 2017 - 13:53

  Apps  

Ny app kan detektere kræft i bugspytkirtlen


Forskere fra University of Washington har lavet en app ved navn BiliScreen, der ved at se på små farveforandringer i øjet via telefonens kamera, kan detektere kræft i bugspytkirtlen.

Generelt er overlevelsesraten for kræft i bugspytkirtlen meget lav - blot 9% overlever 5 år efter diagnosticering. Dette skyldes i høj grad at denne type kræft diagnosticeres for sent, og kræften er på et stadie hvor den har dannet metastaser når den opdages.

Butspytkirtlen måler 12-15cm og producerer 1,5 L fordøjelsesvæske hver dag. Derudover står den for produktion af insulin.

Når bugspytkirtlen rammes af kræft, øges niveauet af bilirubin, og dette gør øjnene mere gule. Problemet er at når den gullige farver bliver synlige for os mennesker, så er det oftest for sent at udføre kemoterapi og operation.

Der har aldrig eksisteret en screeningtest for bugspytkirtelkræft - det tætteste man kommer på er en blodprøveanalyse, og her har app'en en imponerende 90% præcision i detektering af for højt bilirubin niveau, ift. en blodprøveanalyse, hvis den bruges i kombination med en simpel boks, der eliminerer fejlkilderne fra omkringliggende lys.

Forskernes mål er at gøre app'en mere præcis uden brug af tilbehør.

Se mere i videoen ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2104


   
AOC annoncerer 2 nye gamerskærme med 0,5ms respons

Billede: aoc

Mandag, 28. august 2017 - 08:47

  Hardware  

AOC annoncerer 2 nye gamerskærme med 0,5ms respons


AOC har annonceret 2 nye gamerskærme i deres AGON3-serie: AG273QCX (med FreeSync 2) og AG273QGC (med G-SYNC).

Fælles for begge skærme er at de har 0,5 ms responstid, hvilket svarer til 1/2000 sekund. De er kurvede og på 27", og opløsningen er på 2560x1440 pixels.

AG273QCX er til folk med AMD-grafikkort, idet der understøttes FreeSync 2. Der benyttes et TN (twisted nematic) panel, med udvidet farverum og understøttelse af HDR. Opdateringsfrekvensen er på 144 Hz og prisen bliver € 599 når den udgives i april 2018.

AG273QGC er til folk med NVidia-grafikkort, idet der understøttes G-SYNC. Her får man i stedet et VA (vertical alignment) panel, men der er ingen HDR. Til gengæld er opdateringsfrekvensen øget til 165 Hz, og prisen bliver € 699 når den udgives i maj 2018.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1365


   
Agents of Mayhem er ude nu til PlayStation 4, XBox One og Windows

Billede: youtube

Onsdag, 16. august 2017 - 08:19

  Spil  

Agents of Mayhem er ude nu til PlayStation 4, XBox One og Windows


Hvis du har savnet et godt skydespil i samme tegneserieagtige stil som Overwatch, men som en god single-player campaign, så er der gode nyheder. Agents of Mayhem er netop blevet tilgængeligt til PlayStation 4, XBox One og Windows.

Agents of Mayhem er et open world action-adventure spil, udviklet af Volition og udgivet af Deep Silver.

Det foregår i det samme univers som Saint Rows serien, hvilket er en futuristisk version af Sydkoreas hovedstad Seoul, og spilles som third person shooter.

Se den flotte story trailer ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1407


   
SteelSeries lancerer Apex M570 tastatur

Billede: steelseries

Onsdag, 16. august 2017 - 08:05

  Hardware  

SteelSeries lancerer Apex M570 tastatur


SteelSeries har lanceret Apex M570 tastaturet med undertitlen "The Complete Package".

Der er tale om et tastatur udført med aluminiumramme og QX2 switches, som er deres egne og dermed ikke de mere generiske Cherry switches.

Alle taster er individuelt belyst med RGB LED, der kan programmeres til at vise alarmer - såsom når man modtager en ny e-mail.

Tasterne har 4mm vandring og er ifølge SteelSeries lydløse, og godkendt til 50 millioner indtastninger.

Apex M570 er på markedet allerede nu til $ 140.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1879


   
SteelSeries lancerer 2 nye mus med ægte 1-til-1 tracking

Billede: steel series

Tirsdag, 01. august 2017 - 15:53

  Hardware  

SteelSeries lancerer 2 nye mus med ægte 1-til-1 tracking


SteelSeries har lanceret 2 nye mus til seriøse gamere, idet de er de første med det SteelSeries selv kalder ægte 1-til-1 tracking. Dette er muligt på grund af den nye TrueMove3 sensor, der muliggør at musen matcher præcist med bevægelserne på skærmen, uanset CPI (counts per inch - dvs. antallet af pixels som musen bevæger sig henover en tomme).

Sensoren er tilblevet i samarbejde med PixArt, der er kendt for at stå bag Wii Remote.

De to nye mus hedder hhv. Sensei 310 og Rival 310.

Begge yder 12.000 CPI, 350 IPS og en ny jitter reduction teknologi samt en SROM der reducerer responstiden og øger præcisionen.

De koster hver € 70 pr. stk. og kan købes nu direkte fra SteelSeries websitet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1579


   
bHaptics har lavet et VR-sæt der lader brugeren mærke sværd og kløer

Billede: bhaptics

Mandag, 03. juli 2017 - 08:29

  Hardware  

bHaptics har lavet et VR-sæt der lader brugeren mærke sværd og kløer


Det koreanske firma bHaptics har lavet et sæt ved navn TactSuit, der via haptisk feedback lader brugeren mærke effekten af sværd, kløer og meget mere. Det gøres via en haptisk maske, to haptiske ærmer og en haptisk vest.

Ialt har TactSuit hele 87 feedbackpunkter, hvilket er en del mere end den nærmeste konkurrence tilbyder: Nullspace VR har blot 16 feedbackpunkter. Vesten og ærmerne er trådløse og uden mærkbart latency.

Feedbackpunkterne fungerer hver især med små vibrationsmotorer, med 7 til ansigtet, 20 på fronten af vesten, 20 bagpå vesten og 20 på hvert ærme.

Læs Engadgets brugeroplevelse - der virkeligt giver blod på tanden efter at få et sæt som dette: Klik her.

Desværre ryger TactSuit ikke i handlen på forbrugermarkedet lige nu, idet bHaptics satser på spiludviklere først og fremmest. Ærmerne kan ligeledes kun købes af udviklere - dette under navnet Tactosy BHTTS5401.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1810


   
Farlig fejl i Unix-baserede operativsystemer bringer servere i fare

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 20. juni 2017 - 13:08

  Software  

Farlig fejl i Unix-baserede operativsystemer bringer servere i fare


En vifte af Unix-baserede operativsystemer, inklusive Linux, OpenBSD og FreeBSD indeholder en fejl, der kan give hackere med low-level adgang mulighed for at få root-adgang.

Der anbefales at installere patches hurtigst muligt.

Sårbarheden er af typen Stack Clash, og på webhoteller kan den gøre at en given kunde kan få kontrol over de andre kunders processer der kører på samme server.

Man blev opmærksom på Stack Clash sårbarheder allerede i 2005, og både indenfor Unix og Linux miljøerne er der foretaget præventioner mod stack clashes. Det er dog blevet relativt nemt for hackere at omgå disse præventioner.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1543


   
Avanceret CIA-firmware har inficeret Wi-Fi routere i flere år

Billede: wikileaks

Fredag, 16. juni 2017 - 11:53

  Software   Online  

Avanceret CIA-firmware har inficeret Wi-Fi routere i flere år


Den seneste Vault7-afsløring fra WikiLeaks, afslører at CIA er i stand til at monitorere og manipulere ingående og udgående trafik på routere fra 10 fabrikanter, inklusive Linksys, DLink og Belkin.

Programmet hedder CherryBlossom, og er især effektivt mod D-lnk DIR-130-serie og Linksys WRT300N-serie fordi disse kan inficeres selv hvis der bruges et stærkt admin-kodeord.

En exploit ved navn Tomato kan nemlig hente kodeordene så længe featuren "universal plug and play" er slået til, hvilket den er som standard.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1558


   
Logitech lancerer en musemåtte til trådløs opladning og eliminerer lag på trådløs mus

Billede: youtube

Onsdag, 14. juni 2017 - 11:24

  Hardware  

Logitech lancerer en musemåtte til trådløs opladning og eliminerer lag på trådløs mus


Logitech har lanceret Powerplay, der er en speciel musemåtte til trådløs opladning, samt Lightspeed der reducerer lag for trådløse mus til blot 1 ms.

Powerplay benytter magnetisk resonans til at lade musen, og dette sker uden interferens med det trådløse signal. Teknologien har været under udvikling i 4 år, og er ikke Qi-kompatibel da dette ikke ville kunne dække måttens overflade.

Det betyder at trådløse mus nu kan performe lige så godt som kablede mus, men uden at man skal bøvle med ledningen.

Powerplay er sat til $ 100 og udkommer til august.

Samtidigt har Logitech udgivet 2 nye mus der understøtter både Powerplay og Lightspeed; nemlig G703 Lightspeed til $ 100 samt G903 til $ 150. Forskellen mellem dem er at G703 er mere simpel og letvægts, mens G903 har flere knapper og mekaniske elementer der forbedrer knappernes respons og føles bedre.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2225


   
Ubisoft bekræfter 4 nye AAA-franchisetitler: Assassin's Creed, Far Cry, The Crew og South Park

Billede: ubisoft

Onsdag, 17. maj 2017 - 13:00

  Spil  

Ubisoft bekræfter 4 nye AAA-franchisetitler: Assassin's Creed, Far Cry, The Crew og South Park


Ubisoft har bekræftet udgivelsen af 4 nye spiltitler indenfor de populære AAA-franchises, Assassin's Creed, Far Cry, The Crew og South Park.

Den officielle Far Cry Twitterkonto har pubiceret et foreløbigt Far Cry 5 logo. Der er endnu ingen officielle udmeldelser om hvad spillet vil handle om, men der er rygter om at teamet vil blive det vilde vesten og lancering i løbet af september i år.

Assassin's Creed: Origins vil foregå i oldtidens Egypten. Spillet er blevet udskudt et år fordi Ubisoft ønskede at skabe det største spil i franchisen.

South Park spillet har fået et endeligt navn - nemlig The Fractured But Whole, og der er allerede trailer ude. Spillet skulle være udkommet den 6. december 2016, men blev udskudt i september sidste år, og sidenhen udskudt igen i februar i år. Ubisoft siger at spillet først vil blive udgivet i løbet af 2018.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1334


   
Stofa lancerer ny app til AppleTV til streaming af TV-kanaler

Billede: stofa

Torsdag, 11. maj 2017 - 09:50

  Apps  

Stofa lancerer ny app til AppleTV til streaming af TV-kanaler


Stofa har lanceret en ny app til 4. generation af AppleTV, der muliggør streaming af TV-kanaler. Det kræver blot at man allerede har kabel-TV abonnement hos Stofa.

App'en hedder "Stofa TV" og er gratis, og kræver at man bruger det samme login som til Stofa WebTV.

Det er dermed muligt at tage sit Stofa TV med sig til eks. et sommerhus.

YouSee har sidenhen meldt ud at de også arbejder på en lignende app, som de forventer at udgive senere i år.

Både Canal Digital og Telia TV har tidligere lanceret apps til 4. generations AppleTV.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1826


   
NVidia fremviser $ 149.00 system med Volta GPU

Billede: nvidia

Torsdag, 11. maj 2017 - 08:16

  Hardware  

NVidia fremviser $ 149.00 system med Volta GPU


NVidia har til deres GPU Technology konference, fremvist NVidia Tesla V100 data center GPU - den første processor der benytter 7. generations arkitekturen, bedre kendt som Volta.

Tesla V100 er bygget på en 12nm process og indeholder 5.120 CUDA-kerner, 16 GB HBM2 RAM, opdateret NVLink 2.0 interface og kan yde 15 teraflops.

8 stk. af den nye GPU sidder i DGX-1V supercomputeren, der er kraftfuld nok til at erstatte 400 servere. Med 8 stk. Tesla V100 chips er ydelsen på 960 TFLOPS spredt henover 40.960 CUDA-kerner.

DGX-1V koster $ 149.000, og kan allerede købes nu - og derudover har NVidia lavet en billigere udgave som de kalder "en personlig AI supercomputer" ved navn DGX Station.

DGX Station koster $ 69.000, og her får man et vandkølet kabinet med 4 stk. Tesla V100 GPU'er, hvilket svarer til ca. halvdelen af regnekraften som DGX-1V tilbyder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1562


   
Forskere i Sverige har udviklet et filmkamera der kan fange 5 billioner billeder pr. sekund

Billede: youtube

Mandag, 01. maj 2017 - 07:42

  Fotografering  

Forskere i Sverige har udviklet et filmkamera der kan fange 5 billioner billeder pr. sekund


Et forskerholm fra Sverige ved Lund University har nu udviklet et filmkamera der kan indfange hvad der svarer til svimlende 5 billioner billeder pr. sekund. Det er rekordbrydende og dermed det hurtigste der nogensinde har været muligt.

For at illustrere teknologien har forskerne filmet hvordan lys tilbagelægger en distance der svarer til tykkelsen af et stykke papir. Det tager et picosekund, men på film er processen sløvet ned med en billion gange.

Nuværende highspeedkameraer fanger billede ét ad gangen i sekvens, mens den nye teknologi er baseret på en ny innovativ algoritme der i stedet fanger mange kodede billeder ad gangen i ét billede. Derpå sorteres de og laves til en videosekvens senere.

Forskerne kalder teknologien FRAME: Frequency Recognition Algorithm for Multiple Exposures.

Se en video om kameraet og se det i aktion ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1513


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s