Billede: mit.edu

MIT (Massachusset Institute of Technology) Media Lab arbejder på et nyt studie, som de kalder BioPhone. Ideen er at bruge mobiltelefonens accelerometer og gyroskop til at opfange selv små vibrationer og kropsbevægelser, der kommer fra brugerens hjerteslag, samt åndedrættets hævning og sænkning af brystet.

Til dette formål har de udviklet en Android app, som kan installeres på de fleste Android smartphones.

12 testpersoner blev bedt om at bære sådanne telefoner i deres lommer eller i tasker som de bar i begge arme, og udføre cykeltræning og derefter sidde, stå og ligge ned.

I forhold til FDA-godkendte sensorer, som testpersonerne også bar, varierede BioPhone-målingerne med lige over 1 bpm for hjerteslaget, og 1/4 åndedrag i minuttet.

Deres forsøg viste at desto større distancen mellem telefon og testperson var, desto mindre præcise var målingerne.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1932

Billede: ramzi hashisho, freeimages.com

Forskere fra University of Sao Paolo i Brasilien har skabt en ny algoritme, som angiveligt er oppe på en effektivitet på 95%, når det gælder om at genkende falske negative anmeldelser, beregnet på at skade omdømmet for nye firmaer. Desuden genkendes også falske positive anmeldelser.

Algoritmen hedder ORFEL (Online-Recommendation Fraud ExcLuder), og bruger en vertex-centreret algoritme, der kan individualisere lockstep-spor på en webskala graf, ved brug af parallel processering.

ORFEL er ikke den første algoritme af sin slags, men idet den medtager langt større mængder data end dens forgængere, er den langt mere præcis.

Testene er udført på bl.a. datatests fra Amazon, hvor ORFEL tog hensyn til bl.a. relaterede emner for hvert indlæg, på sociale portaler såsom Facebook og Google+, samt malwareangreb for tyveri af loginoplysninger.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   1925

Billede: techscience.org

Forskere fra Harvard University, MIT og Carnegie Mellon University har i deres rapport "Who Knows About Me? A Survey of Behind the Scenes Personal Data Sharing to Third Parties by Mobile Apps" påvist af mange apps videresender informationer til ofte flere 3. parter.

Mere specifikt er der tale om at der er undersøgt 110 apps - 44 stk. fra Google Play og 44 fra Apple App Store.

I gennemsnit sendte de testede Android-apps følsomme data videre til 3,1 stk. 3. partsdomæner, mens de testede iOS-apps sendte følsomme data videre til 2,6 stk. 3. partsdomæner.

Hele 73% af de testede Android apps delte personlige informationer som mailadresser med 3. parter, mens det på iOS var 16%.

For lokationsdata, inklusive geokoordinater, delte 47% af iOS apps informationerne med 3. parter, mens det hos Android var på 16%.

Se mere i artiklen på techscience.org - klik her.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1958

Billede: youtube

MITs Media Group laboratie har skabt et produkt de kalder LineFORM, som er en slangeagtig robot, der ved at blande fleksibilitet med stivhed, kan være forskellige former.

Media Group tror på at LineFORM åbner op for nye muligheder indenfor display, interaktion og støtte, hvilket vises i videoen der kommer frem hvis du klikker på "Læs mere"-linket nedenfor.

Der er med LineFORM tale om et avanceret "proof of concept", der en dag kan blive til et rigtigt produkt i en eller anden form - eksempelvis sammen med fleksible skærme.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2104

Billede: 123dan321, freeimages.com

Et hold forskere fra Tsinghua University, har fundet en metode til at producere ensartede embryonale stamceller med en 3D-printer.

Disse celler kan stackes ligesom eks. Legoklodser, og kan dermed forme dens strukturelle grundstruktur for fremtidige laboratorieskabte organer.

Teamet håber på at kunne udvikle og udvidde denne produktionsmetode i de kommende år. Først skal de finde ud af hvordan de justerer den fysiske størrelse og form på stamcellerne ved at justere printprocessen, og derefter se på hvordan disse størrelsesændringer påvirker cellens udvikling og differens. Teamet håber på med tiden at kunne printe hele masser af stamceller, der kan vokse til at blive fuldt funktionelle mikroorganer.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1922

Billede: news.wisc.edu/24153

Det er lykkedes et team af forskere på University of Wisconsin-Madison, at lave en fleksibel mikrolinse med 170º FoV (field of vision), svarende til ca. 22mm brændvidde på en 35mm sensor.

Mikrolinsen er modelleret efter insekters multifacetterede øje, og linsen har en størrelse svarende til et nålehoved.

Hvor linser typisk refrakterer lyset for at fokusere det, bruger denne mikrolinse i stedet for diffraktion - et optisk fænomen relateret til blændeåbning. Det giver bl.a. den fordel at FoV (eller brændvidde/zoom som vi normalt vil kalde det), kan ændres dynamisk, ved at udnytte den fleksible struktur.

Hvis det lykkedes forskerne at implementere denne teknologi i mikroskoper til medicinske operationer og sikkerhedskameraer, kan det ændre drastisk på hvad disse er i stand til.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2101

Billede: Google

Doktor Tom Insel har valgt at forlade sin post som topchef for US National Institute of Mental Health, og i stedet arbejde for Google Life Sciences.

Dr. Insel er neurovidenskabsmand og psykolog, samt en førende autoritet indenfor medicin og offentlige retningslinjer for behandling af psykiske lidelser.

Nu skal Dr. Insel under Google Life Sciences, forske i hvordan teknologi kan hjælpe med at diagnosticere og behandle psykiske lidelser.

Dette område forskes der også i af Apple, IBM og Intel. Et nyt studie som IBM har udført på Columbia University har vist at talemønstre kan forudsige psykoser mere præcist end de traditionelle metoder med blodprøver og hjernescanninger. Der er desuden teorier om at psykiske lidelser vil kunne forudses ud fra søgehistorik og endda shoppingtendenser.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2201

Billede: youtube

MIT (Massachusetts Institute of Technology) Computer Science and Artificial Intelligence Lab, er ved at udvikle et produkt som de kalder RF-Capture.

Denne teknologi kan følge en persons hånd mens vedkommende skriver i luften - såvel som skeldne mellem 15 forskellige mennesker gennem en væg, med næsten 90% succesrate.

MIT ser en række sammenhænge teknologien vil kunne bruges i: Eks. Virtual Reality computerspil, hvor man vil kunne interagere med spillet fra forskellige rum, eller udløse bestemte handlinger baseret på hvilken hånd du bevæger. RF-Capture kan også assistere i motion capture til filmproduktion, uden at kræve at skuespillerne udstyres med kropssensorer.

Se en video der demonstrerer teknologien, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1936

Billede: Roman Martinyuk, FreeImages.com

Gert Frølund Pedersen, ekspert i antenner og stråling og professor ved Aalborg Universitet, udtaler at covers mod mobilstråler er en dårlig investering.

Årsagen er at alle mobiltelefoner har variabel sende- og modtagestyrke, som afpasses i forhold til signalstyrken.

Kort fortalt vil et cover der begrænser en mobiltelefons "stråling", også begrænse dens signalstyrke - og mobilen vil modreagere, og det eneste man ender med at få ud af det, er at batteriet drænes hurtigere. Gert Frølund Pedersen udtaler:

Det svarer til, hvis du var på 1. sal, og så gik ned for at ringe fra kælderen. Man kunne lige så godt tage noget sølvpapir og pakke telefonen ind i

Desuden udsender mobiltelefoner ikke stråler, men radiobølger. Mere specifikt er der tale om non-ioniserede radiobølger.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Hekatombe   |   8   |   2482

Billede: IBM

Velkendt problematikker med at øge en computers hastighed, er hhv. køling og strømtilførsel.

I takt med at hver chip pakkes tættere med flere instruktionssæt, kræver de mere strøm og udvikler mere varme. Selvom man kan modarbejde denne effekt ved at lave chippen ved en mere præcis fremstillingsteknologi fordi hvert komponent bliver fysisk mindre, så er vi ved at nå grænsen for hvor småt vi kan gøre det. Der forskes i alternativer - men IBM har også en anden tilgang under udvikling, som første gang blev fremvist for 2 år siden, men som nu eksisterer som en tidlig prototype.

Med en beskrivelse så eksotisk som 5-dimensional elektronisk blod, kræver det lidt forklaring.

Typisk forbinder vi dimensionslag med strengteori, men i dette tilfælde er der tale om almindelig 3-dimensional opbygning via stacking af chips ovenpå hinanden. Dette giver traditionelt set et problem ift. strømtilførsel og køling - og det er netop de to ting som udgør de to sidste dimensioner; strømtilførsel er 4. dimension og køling er 5. dimension.

Ved at bruge elektrokemisk blod, er det lykkedes IBM at levere 10 milliwatt til en chip. I teorien køler blodet også chippen, selvom dette vil være svært at argumentere for effekten af, for så lille en strømtilførsel.

For at tage hånd om kølingsproblemet benytter IBM sig også af deres forskning indenfor vandkøling og mikrovæsker.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2143

Billede: ozgur ari, freeimages.com

Forskere har udviklet en teknik, der strækker nanostørrelse metalkrystaller, for at eliminere defekter. Ved at strække krystallerne nøjsomt og gentagne gang, flyttes rækker at defekter på atomart niveau, indtil de til sidst udstødes helt.

Resultatet er et metal med væsentligt højere brudstyrke og langt mindre fejlrate målt over tid.

Denne teknik er dog kun brugbar for små ting såsom processorer og andre små enheder der typisk er relateret til forbrugerelektronik - for til store formål såsom bygninger og køretøjer, forværrer teknikken metallets brudstyrke.

Se mere i videoen ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2074

Billede: 123dan321, freeimages.com

Der er generelt mangel på organdonorer, og forskning indenfor kunstige organer kører på fuldt blus.

Nu har forskere lavet et kunstigt hjerte ud af en type skum som de kalder "elastomer foam", og det nye er at dette kunstige hjerte kan imitere det menneskelige i hjerte, i både funktion, form og elasticitet.

Nøglen er en speciel nyskabt polymer, som kan bruges til at skabe forskellige former med. Det har porer som kan føre væsker igennem - og dermed også blod.

Der er endnu ikke tale om et færdigt produkt, men dette kan være et vigtigt skridt imod smartere og mere sikre kunstige organer, der kan tilpasses individuelt til patienter.

Se en diskussion af teknologien af Cornellforsker Rob Shepherd, ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1704

Billede: nanowerk.com

Forskere fra Kiel University og Ruhr Universitat Bochum har fundet ud af at bruge ioner til at lagre informationer, og elektroner til at læse data - hvilket kan være et vigtigt skridt i at migrere fra ladningsbaseret lagring til en lagringsmodel baseret på modstand.

Forskerne har formået at reducere lagringsceller helt ned til samme dimensioner som et atom, og udviklet komponenter til lagring, der er baseret på elektrisk modstand. Disse komponenter består af to metalliske elektroder, der er separeret af en såkaldt ion-kondutor. Ved at øge spændingen ændrer modstanden i lagringscellerne sig.

Disse celler vil både blive billige at producere, og vil spare enormt meget plads idet størrelsen er den samme som for et atom.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1964