TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 25. april, 2024
Softwaren Toonz der er brugt til kendte Studio Ghibli film, bliver open source

Billede: Studio Ghibli

Mandag, 21. marts 2016 - 14:15

  Software  

Softwaren Toonz der er brugt til kendte Studio Ghibli film, bliver open source


Animations softwarepakken Toonz, der i særdeleshed er kendt for at være blevet brugt af Studio Ghibli til bl.a. Spirited Away (Chihiro og Heksene) samt af Fox i TV-serien Futurama, bliver open source.

Der vil dog fortsat eksistere en kommerciel premium version, der dog vil blive solgt til en særdeles kompetitiv pris (der dog ikke kendes endnu).

Valget med at gøre Toonz til open source, sker i kølvandet på at japanske Dwango har opkøbt den italienske udvikler Digital Video.

Studio Ghiblis imaging director Atushi Okui udtaler:

we are happy to hear that this open-source version contains the Ghibli Edition. We hope that many people inside and outside of the animation industry will utilize this software for their work.

Med Ghibli Edition menes der en række features som Studio Ghibli har stået for.

Toonz har eksisteret siden 1993, og bruges ofte til at konvertere håndtegninger og raster grafik til vektorgrafik. Derfra kan man animere i 2D ved at lave "skeletter" (Bones og IK solvers) til karaktererne eller objekterne, således at arbejdsprocessen minder om den der kendes fra 3D-verdenen.

Suiten der tidligere har kostere flere tusinde dollars, bliver præsenteret som open source til Anime Japan i Tokyo, der løber af staben den 26. marts - altså om blot 5 dage.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2224


   
Western Digital lancerer 314 GB harddisk til Raspberry Pi til ca. 220 kroner

Billede: Western Digital

Tirsdag, 15. marts 2016 - 10:45

  Hardware  

Western Digital lancerer 314 GB harddisk til Raspberry Pi til ca. 220 kroner


Western Digital har lavet en harddisk med 314 GB kapacitet ved navn PiDrive, der er optimeret til brug med Raspberry Pi.

Eben Upton, CEO for Raspberry Pi Foundation, udtaler:

WD PiDrive 314GB gives our members a low-cost, purpose built hard drive solution that helps them develop even more innovative and unique ways to use Raspberry Pi.

PiDrive 314 GB sælges typisk for GBP 32,- men kan i et begrænset tidsrum fås til en reduceret pris - nemlig GBP 21.95.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1977


   
Forskere har udviklet ny algoritme der forudsiger hvem der vinder en DOTA 2 kamp

Billede: valve

Mandag, 14. marts 2016 - 09:36

  Spil  

Forskere har udviklet ny algoritme der forudsiger hvem der vinder en DOTA 2 kamp


En ny algoritme der er udviklet af et internationalt hold af forskere, heriblandt den danske lektor ved Aalborg Universitet Anders Drachen. Algoritmen er i stand til med 80% sandsynlighed at forudsige vinderen i en DOTA 2 kamp, allerede 9 minutter inde i spillet - på trods af at en kamp i gennemsnit tager omkring 40 minutter.

Den nye model er baseret på machine learning, der løbende foretager analyser på udfaldet af kampene. Analyserne bygger på clusteranalyser fra 412 stk. DOTA 2 kampe, og de store datasæt har gjort det muligt at identificere forskellige typer af "encounters" (når spillerne mødes i kamp).

Under en kamp analyseres der på forskellige parametre - hvor de to mest afgørende variabler er mængden af guld samt hvor meget XP en spiller indtjener. Disse parametre har nemlig en dominoeffekt, der spiller en afgørende rolle senere hen i spillet.

Anders Drachen udtaler:

Vi går ind internt i en kamp og får omsat hyperkomplekse interaktioner mellem spillerne til en model, som identificerer de vigtigste punkter under kampen

Forskerholdet arbejder på at få investeringer til at lave en online webudgave af værktøjet, som både spillere, kommentatorer og analytikere kan tilgå og bruge.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2255


   
Japans regeringsparti har taget de første skridt mod at gøre bitcoin til en gyldig valuta

Billede: bitcoin.org

Onsdag, 02. marts 2016 - 13:21

  Andet  

Japans regeringsparti har taget de første skridt mod at gøre bitcoin til en gyldig valuta


Japans liberaldemokratiske regeringsparti er gået i gang med forarbejdet til at gøre bitcoin til en gyldig valuta, på lige fod med den nationale Yen.

Det vil betyde at bitcoin vil blive beskattet og strammere reguleretformentligt også medføre merinvesteringer i udviklingen af infrastrukturen for kryptovaluta i Japan, ifølge The Guardian.

Embedsmand for finansielle anliggender Tomonori Kanda, udtaler:

Der er en lang vej endnu, men vi har diskuteret en reform og mener, det er den rigtige vej at gå


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 6   |   Antal visninger 2221


   
Strategisk kortspil til VR: Mød Dragon Front til Oculus Rift

Billede: youtube

Onsdag, 02. marts 2016 - 11:17

  Spil  

Strategisk kortspil til VR: Mød Dragon Front til Oculus Rift


High Voltage har annonceret Dragon Front, der er lavet til Oculus Rift. Spillet er et strategisk kortspil a'la Magic: The Gathering. I Dragon Front har man et deck på 30 kort, og man vinder når man har udryddet fjendens tropper og fået fjendens liv på 0 eller under.

De nye muligheder der er opstået med VR, giver dog spillet en helt anden ånd, og spillet vil føles væsentligt anderledes at spille end de traditionelle kortspil i samme genre.

Som spiller kan du vælge mellem 4 forskellige fraktioner, der hver har deres styrker og svagheder. Til start findes der 250 forskellige kort at bygge sit deck fra, og der arbejdes på 3 ekstra add-on pakker.

Se en trailer for spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1973


   
Dommer i Washington bekræfter: FBI hyrede Carnegie Mellon University til at bryde Tors sikkerhed

Billede: wikimedia

Mandag, 29. februar 2016 - 13:14

  Online  

Dommer i Washington bekræfter: FBI hyrede Carnegie Mellon University til at bryde Tors sikkerhed


En dommer i Washington har nu bekræftet at FBI hyrede forskere fra Software Engineering Institute hos Carnegie Mellon University (CMU), til at bryde Tors sikkerhed i 2014.

Dette er kommet frem som del af en kørende sag mod Brian Farrell, som mistænkes for at være en af Silk Road 2.0s topadministratorer. Det var CMUs forskning der gjorde FBI i stand til at finde ham. Han blev arresteret for over et år siden, og hans sag skal for retten i Seattle den 25. april i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1811


   
IBM planlægger at lancere Sword Art Online som VR-spil

Billede: youtube

Fredag, 26. februar 2016 - 13:45

  Spil   Online  

IBM planlægger at lancere Sword Art Online som VR-spil


Spillet Sword Art Online: The Beginning er et VRMMORPG baseret på en populær animeserie af samme navn, og IBM vil bruge deres Watson Cognitive Computing og SoftLayer cloud computing, til at køre spillet. Siliconera rapporterer at en event i Tokyo vil bruge en 3D-scanner for at scanne folk ind i spillet til brug som avatar.

Slashgear skriver at spillet vil understøtte både HTC Vive og Oculus Rift, og næste måneds alpha testfase starter med blot 208 testprersoner - alle baseret i Tokyo metroområdet.

Spillet foregår i 2022, hvor spillet Sword Art Online udgives som et VRMMORPH. Ved hjælp af NerveGear, som er en hjelm der stimulerer alle brugerens 5 sanser, kan spillerne bruge deres in-game karakterer ved hjælp af tankekontrol. Men den 6. november 2022 konstaterer 10.000 spillere, at de længere kan logge ud. Fjerner spillerne NerveGear eller dør de i spillet, dør de også i virkeligheden.

Spillets tema er således perfekt til VR - selvom NerveGear ikke ligefrem ligger tæt ude i fremtiden.

Se en video teaser på japansk ved at klikke på "Læs mere"-linket.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2135


   
Bagmandspolitiet har beslaglagt over 400 hjemmesider der mistænkes for svindel

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Onsdag, 24. februar 2016 - 08:48

  Online  

Bagmandspolitiet har beslaglagt over 400 hjemmesider der mistænkes for svindel


423 internetbutikker der mistænkes for svindel i forbindelse med salg af kopivarer, er blevet beslaglagt af Bagmandspolitiet.

Dette er sket efter mistanke om at over 500 .dk-domæner er falske internetbutikker, med discountpriser på mærkevarer fra eks. Nike, Ray-Ban, Canada Goose m.fl.

Hele 73 af disse domæner har samme bagmand.

Bagmandspolitiet skriver i en pressemeddelelse:

Forbrugerne får enten tvivlsomme og ulovlige kopivarer ud af deres handel, eller de bliver franarret deres penge via såkaldt phishing. Hjemmesiderne er registreret til udenlandske personer – over halvdelen i Kina – og SØIK har konstateret, at bare en enkelt person står som registrant af 73 af de beslaglagte domæner

Senioranklager Dorte Frandsen skriver desuden:

Vi har en mistanke om, at gerningsmændenes via robotter løbende skanner nettet og køber domænenavne umiddelbart efter, at registreringen er udløbet. Det kan være hjemmesider, der har haft mange besøgende, som bagmændene herefter bruger til at udbyde kopivarerne. I nogle tilfælde er det helt oplagt, at der er foregået noget ulovligt. Eksempelvis er der en hjemmeside, der oprindeligt tilhørte et gospelkor i en landsby, der nu sælger sko af mærket Supra


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2059


   
MWC 2016: HTC prissætter deres Vive VR til USD 799 - udgivelse vil ske tidligt i april

Billede: HTC

Mandag, 22. februar 2016 - 15:34

  Hardware   Spil   Mobil & tablet  

MWC 2016: HTC prissætter deres Vive VR til USD 799 - udgivelse vil ske tidligt i april


Mange betragter HTC Vive VR som værende den eneste seriøse konkurrent til Oculus Rift, og nu har HTC udgivet en officiel pris på USD 799, hvilket er USD 200 mere end Oculus Rift vil koste.

Direkte omregnet til danske kroner, snakker vi ca. DKK 5370, men typisk får jo lidt højere priser herhjemme, bl.a. pga. vores 25% moms.

HTC har bygget Vive VR i samarbejde med Valve, og udover VR-headset'et får man to trådløse controllere med haptisk feedback (en til hver hånd). Derudover får man også et sæt Lighthouse laserbaserede basestationer til tracking. Oculus Rift vil blive leveret blot med en XBox One controller (og 2 spil), og dedikerede controllere kommer først senere på året til en endnu ukendt pris.

Af smarte features i Vive VR, kan nævnes at der sidder et kamera som lader en se hvad der sker i verden udenfor headset'et. Vive VR kan desuden arbejde sammen med mobiltelefonen, og således lade dig tage opkald via headset'et samt se tekstbeskeder. Dette sker via BlueTooth samt indbygget mikrofon.

Af medfølgende spil kan nævnes Job Simulator: The 2050 Archives samt Contraption.

HTC Anbefaler:

  • Intel Core i5-4590 / AMD FX 8350 eller bedre
  • NVidia GeForce GTX 970 / AMD Radeon R9 290 eller bedre (med mindst 4 GB RAM)
  • Mindst 1 USB 2.0 port
  • Windows 10 SP1 eller nyere

Forudbestillinger starter den 29. februar, og Vive VR vil nå ud til forbrugerne i starten af april.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1922


   
Ny lagringsteknologi bevarer data i flere milliarder år med 5D diske

Billede: University of South Hampton

Onsdag, 17. februar 2016 - 13:29

  Hardware  

Ny lagringsteknologi bevarer data i flere milliarder år med 5D diske


Forskere ved University of Southampton's Optical Research Center, har annonceret at de har færdiggjort arbejdet på en teknik, der kan lagre data i 5 dimensioner.

Diskene kan indeholde op til 360 TB data per disk og modstå temperaturer op til 1.000 ºC. Levetiden er estimeret til 13,8 milliarder år ved stuetemperatur, uden degradering.

5D-teknologien består af 3 lag af nanoprikker. Disse prikkers kan vende i forskellige retninger med forskellig side, og desuden være placeret indenfor 3 dimensioners rum - hvilket ialt giver 5 dimensioner.

Teknologien blev første gang fremvist i 2013, og dengang kunne man kun klemme 300 kB på en disk.

Professor Peter Kazansky udtaler:

It is thrilling to think that we have created the technology to preserve documents and information and store it in space for future generations...

... This technology can secure the last evidence of our civilisation: all we've learnt will not be forgotten.

Der søges nu efter samarbejdspartnere til at hjælpe med at kommercialisere produktet.

Se en film om hvordan diskene skabes, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2589


   
Tails 2.0.1 er udgivet og er blevet integreret i Debian Linux-distributionen

Billede: debian.org

Tirsdag, 16. februar 2016 - 08:20

  Software  

Tails 2.0.1 er udgivet og er blevet integreret i Debian Linux-distributionen


Tails er et komplet operativsystem, der fokuserer på sikring af privatlivet. Man kan bruge internettet anonymt og omgå censurering uanset hvor man er, især i kraft af at operativsystemet kan afvikles og bruges direkte fra en DVD, USB-stick eller et SD-kort, uagtet det operativsystem computeren normalt kører med.

Tails er baseret på Debian Linux-distributionen, og kommer med en række applikationer der er prækonfigureret med henblik på sikkerhed og privatliv: Web browser, IM klient, e-mail klient, kontorsuite, billed- og lydredigeringsprogrammer mv.

Den nye 2.0.1 retter en række fejl og opgraderer desuden Tor browseren til verison 5.5.2.

Debian har desuden fået Tails installer tilføjet, så man med standard Debiandistributionen nu kan installere Tails på et diskmedie, USB-stick eller SD-kort, eller opgradere en eksisterende Tails på et af disse medier.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2128


   
ZY Optics lancerer Mitakon Speedmaster 35mm f/0.95 II med forbedret skarphed

Billede: zyoptics

Tirsdag, 16. februar 2016 - 08:11

  Fotografering  

ZY Optics lancerer Mitakon Speedmaster 35mm f/0.95 II med forbedret skarphed


Shenyang Zhongyi Optical & Electronic Company Ltd har introduceret en opdateret version af deres superhurtige 35mm f/0.95 objektiv til APS-C-kameraer, der er væsentligt mindre og lettere end sin forgænger. Dertil kommer en højere skarphed, der ifølge ZY Optics giver 30% bedre opløsning, samtidigt med lavere kromatisk aberration.

Det nye objektiv har et nyt optisk design, med 11 elementer i 8 grupper, og blænderingen er trinløs, hvilket gør at objektivet egner sig godt til videooptagelser.

Objektivet udkommer til Sony E, EOS-M og Fuji X kamera mounts. Det passer desværre ikke til fullframe, men Sony FE-kameraerne (A7-serien) kan bruge APS-C objektiver med ditto lavere opløsning til følge.

Prisen er USD 599,- og objektivet kan bestilles direkte fra Mitakons website: Klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2672


   
Videnskabeligt gennembrud: Gravitationsbølger er for første gang detekteret

Billede: youtube

Fredag, 12. februar 2016 - 11:50

  Andet  

Videnskabeligt gennembrud: Gravitationsbølger er for første gang detekteret


Fysikere har for første gang detekteret og observeret gravitationsbølger, der er bølger i tid og rum, som første gang blev teoretiseret af Albert Einstein for godt og vel et århundrede siden.

Det har taget 50 års forsøg og 25 år at perfektionere instrumenterne og øge sensitiviteten på dem, således at forvrængninger i tid og rum kunne identificeres i en størrelsesorden på 1/1000-del af diameteren på et proton (1/100.000.000 del af diameteren på et atom), på tværs af en 4km bane af laserstråle og spejl.

Teorien består i at hvis 2 objekter med næsten ekstremt høj masse kolliderer (som i 2 sorte huller), så vil det give en bølgeeffekt gennem tid og rum - dvs. udviddelse og sammentrækning.

Dette fænoment er nu direkte registreret, og samtidigt er det første gang at man har observeret et binært sort hul.

Hændelsen man observerede var sammenstødet mellem to sorte huller med hver en diameter på 150 km og en masse der var 30 gange så stor som Solen. Sammenstødet foregik med en hastighed der var halvdelen af lysets hastighed.

Opdagelsen er på linje med observationen af Higgs Boson partiklen i 2012, og vil give et bedre perspektiv og forståelse af universets udvikling efter Big Bang.

Se en video om fænomenet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2108


   
Facebook udregner hvor mange led du er fra alle med Flajolet-Martin-algoritmen

Billede: facebook

Mandag, 08. februar 2016 - 12:58

  Online  

Facebook udregner hvor mange led du er fra alle med Flajolet-Martin-algoritmen


Der har i lang tid hersket en teori om at alle er forbundet med alle, med højst 6 led; dvs. alle kan forbindes med alle gennem 6 personer.

Det har hidtil været vanskeligt at efterprøve - men nu har Facebook brugt Flajolet-Martin-algoritmen, og skabt en måde at beregne et såkaldt "seperationsindeks" på.

Dette indeks beskriver hvor langt væk man i gennemsnit er fra alle andre.

Det interessante er at ingen er ude i 5 led eller højere; alle har et indeks på under 5 led, og langt størstedelen befinder sig mellem 2,9 og 4,2 led. Gennemsnittet for Facebookbrugere er 3,57.

Ønsker du at kende dit seperationsindeks, skal du blot besøge siden her, mens du er logget på Facebook: Klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2211


   
Unreal Engine giver mulighed for at skabe VR-indhold i et VR-miljø

Billede: youtube

Mandag, 08. februar 2016 - 11:14

  Spil  

Unreal Engine giver mulighed for at skabe VR-indhold i et VR-miljø


Epic Games har en opdatering på vej til Unreal Engine, der giver mulighed for at skabe VR-indhold mens man arbejder i et VR-miljø.

Man har hele Unreal-editor'en tilgængelig, og kan arbejde med den i et live workflow der er langt mere intuitivt end hvis man prøver at lave 3D VR-indhold i et 2D-miljø (med skærm, mus og tastatur).

Se et tidligt preview ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1930


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s