TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 25. april, 2024
Computex 2017: WD og SanDisk lancerer ny 3D NAND SSD-serie på op til 2 TB

Billede: Western Digital

Onsdag, 31. maj 2017 - 11:08

  Hardware  

Computex 2017: WD og SanDisk lancerer ny 3D NAND SSD-serie på op til 2 TB


Western Digital har annonceret at de nu udgiver deres første 3D NAND SSD'er til consumer markedet. Dette sker under WD Blue 3D og SanDisk Ultra 3D mærkerne. De to serier vil være identiske udover klistermærket på forsiden.

SSD'erne vil fås i kapaciteterne 250 GB, 500 GB, 1 TB og 2 TB. Alle modeller benytter S-ATA 6 Gb/s, hvilket betyder at vi ikke vil få at se de ekstremt høje læse- og skrivehastigheder som vi typisk ser med NVMe PCIe SSD'er.

Vi snakker i stedet her om 560 MB/s for sekventielle læsehastigheder og 530 MB/s for sekventielle skrivehastigheder.

Random read IOPS er opgivet til 95K mens random write IOPS er sat til 81 K for 250 GB modellerne mens vi er oppe på 84 K for drev med højere kapacitet.

MTBF er sat til 1,75 millioner timer, og holdbarheden for 250 GB-modellerne er 100 TB skrevet mens den for 2 TB-modellerne er 500 terabytes skrevet.

WD Blue 3D vil desuden kunne fås i en M.2 2880 formfaktor.

Der er ikke specifikke priser ude endnu, men Western Digital har indikeret at priserne vil starte på $99,99 for 250 GB og udgivelse vil finde sted i 3. kvartal i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1461


   
Nikon lancerer 3 nye objektiver: 8-15mm f/3.5-4.5, 10-20mm f/4.5-5.6 og 28mm f/1.4

Billede: nikon

Onsdag, 31. maj 2017 - 10:37

  Fotografering  

Nikon lancerer 3 nye objektiver: 8-15mm f/3.5-4.5, 10-20mm f/4.5-5.6 og 28mm f/1.4


Nikon har lanceret 3 nye objektiver.

Nikon AF-P 10-20mm f/4.5-5.6G VR er designet til APS-C kameraer, hvilket gør at brændvidden opfører sig som 15-30mm i 35mm ækvivalent. Vibration Reduction (VR) giver 3,5 stop i stabilitet, og objektivet er udstyret med en Pulse Motor så den kan fokusere hurtigt og lydløst, hvilket især er ønskeligt under videooptagelser.

Nikon AF-S 8-15mm f/3.5-4.5E ED er et fiskeøjeobjektiv, der ved 8mm giver 180º AoV (Angle of View).

Nikon AF-S 28mm f/1.4 er et lysstærkt vidvinkelobjektiv, der falder ind i Nikons serie af lysstærke f/1.4 prime objektiver. Serien består således nu af 24mm, 28mm, 35mm, 58mm, 85mm og 105mm.

Læs mere om alle 3 objektiver og se billeder ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1798


   
Teleselskaberne tager kampen op mod persondataudlevering efter kæmpe stigning i antal sager

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Tirsdag, 30. maj 2017 - 16:01

  Online  

Teleselskaberne tager kampen op mod persondataudlevering efter kæmpe stigning i antal sager


Siden sidste år er antallet af antipirat-advokaters krav til udlevering af persondata mere end fordoblet. Eks. Telenor havde i 2015 6.187 krav til udlevering af detaljer om IP-adresser fra advokatfirmaer der repræsenterede potentielt ophavsretskrænkede, og det tal steg til 21.163 i 2016.

Telebranchens organisation, Teleindustrien i Danmark, giver fuld opbakning til Telenor til at tage kampen op mod disse advokatfirmaer, der typisk følger op på sagerne ved at sende trusselsbreve ud til kunderne.

Ved byretten i Frederiksberg tabte Telenor tidligt på året en sag om fildeling, men efter de ankede dommen til landsretten trak advokatfirmaet sagen tilbage. Endnu en sag er undervejs, og Telenor agter også her at anke dommen hvis de taber.

Telia agter ligeledes at køre sagerne i fremtiden, da de er nervøse for at det er en uheldig glidebane.

Mette Eistrøm Krüger, juridisk direktør i Telenor, udtaler:

Vi er forpligtet til at oplyse navn og adresse, hvis en domstol afsiger en kendelse, men ­anmodningerne fra advokatfirmaerne er taget til i omfang. I en enkelt anmodning kan ligge tusindvis af IP-adresser i et Excel-ark. Der ligger tilsyneladende en rigtig god forretningsmodel bag. Vi synes ikke, at der ved domstolene sker en realitetsafvejning, og det er betænkeligt og bekymrende for ­beskyttelsen af vores kunders personsikkerhed. Den pris, som sættes på brevene til vores kunder, er heller ikke blevet prøvet. Enten betaler folk, fordi de bliver forskrækket, eller også frafalder advokatfirmaet


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1605


   
Essential afslører firmaets første smartphone fra Androidskaberen Andy Rubin

Billede: essential

Tirsdag, 30. maj 2017 - 15:50

  Mobil & tablet  

Essential afslører firmaets første smartphone fra Androidskaberen Andy Rubin


Andy Rubins nye firma, Essential, har afsløret deres første smartphone ved navn Essential PH-1.

Den lanceres kun i USA til at starte med, men den er interessant fordi den tilbyder en række features der normalt hører til de dyreste flagskibsenheder, til en markant lavere pris.

Prisen er $ 699,- og skærmen udnytter det samlede areal mere end andre enheder - idet den faktisk går op over kameraet.

Indeni finder man en Qualcomm 835 processor, 4 GB RAM og 128 GB lagringsplads. Selve enheden er udført i en kombination af titanium og keramik, hvilket gør den ekstra resistent overfor både ridser og splintring.

Med i prisen får man desuden et 360º kamera som kan sættes på toppen af telefonen. Ligesom eks. den seneste Apple iPhone, er der ingen 3,5mm minijack - i stedet skal bruges USB-C porten og BlueTooth.

Se flere specifikationer og billeder ved at klikke på "læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1558


   
Computex 2017: ASUS udgiver ny AC2600 dual-band WiFi-router

Billede: asus

Mandag, 29. maj 2017 - 09:48

  Hardware  

Computex 2017: ASUS udgiver ny AC2600 dual-band WiFi-router


ASUS har udgivet en ny WiFi-router med et noget utraditionelt design, ved navn Blue Cave. Den er en AC2600 router og understøtter dermed 1733 MBit/s via 5 GHz 802.11ac og ASUS lover at den understøtter flere forbindelsesenheder samt at den leverer tilstrækkelig performance til 4K-streaming, fildeling og gaming.

Routeren kan opsættes via en app som man kender det fra Apple og Google WiFi - derudover kan administratorer vise netværksforbrug, sætte tidsbegrænsninger og kontrollere hvilke apps der kan tilgå internettet. App'en afgiver desuden en notifikation når en ny enhed tilføjes netværket, samt hvis AiProtection detekterer et potentielt hack.

Blue Cave vil koste $ 180. Udgivelsesdatoen er endnu ukendt.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1445


   
Apple og Nokia har indgået forlig om patentbrud

Billede: nokia

Tirsdag, 23. maj 2017 - 12:56

  Andet  

Apple og Nokia har indgået forlig om patentbrud


Efter Nokia lagde sag an mod Apple i både Tyskland og USA, for patentbrud i forbindelse med Apples helbredsprodukter Withings, trak Apple produkterne tilbage i december sidste år.

Men nu har de to firmaer nået til enighed: Nokia vil levere netværksinfrastruktur til Apple, og Apple vil igen fortsætte med at sælge Withings-produkterne.

Derudover vil Nokia modtage en kontant betaling på et ukendt beløb fra Apple, såvel som fremtidige gebyrer.

Derudover vil de to firmaer i samarbejde søge at udvikle nye digitale helbredsprodukter.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1548


   
Dubai planlægger politistation uden menneskelige medarbejdere inden 2030

Billede: youtube

Tirsdag, 23. maj 2017 - 12:51

  Andet  

Dubai planlægger politistation uden menneskelige medarbejdere inden 2030


Dubai introducerer denne uge deres første politirobotofficer. Den specialiserede REEM-robot står 1,68m høj og er designet af det spanske firma PAL Robotics.

Dubais plan er at 25% af deres politiforce skal bestå af robotter inden 2030, og samtidigt skal de have den første smarte politistation helt uden menneskelige medarbejdere.

Prototypen på politiofficeren der blev fremvist sidste år til GITEX (et årligt elektronik show i Dubai) var grundlæggende set en glorificeret kiosk med touch screen interface. Ved at bruge den integrerede tablet på robottens midtersektion, kan man rapportere kriminalitet, indlevere papirer og betale bøder.

Der vides endnu ikke om robotten er opgraderet sidenhen, men Dubais politi har arbejdet sammen med IBMs AI-system Watson for stemmegenkendelse.

Dubais mål er at bruge robotter som fuldt ud gyldige politiofficerer. Se en video af prototyperobotten i virke ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1642


   
Nyt fra WikiLeaks Vault 7: CIA-værktøjet Athena angriber alle Windows-computere

Billede: wikileaks

Mandag, 22. maj 2017 - 11:28

  Software   Online   Andet  

Nyt fra WikiLeaks Vault 7: CIA-værktøjet Athena angriber alle Windows-computere


WikiLeaks har offentliggjort det seneste fra deres Vault 7 læk. Her afsløres det at CIA har lavet et værktøj ved navn Athena, der agerer fyrtårn for alle kompromitterede Windows-computere og endda også giver remote loader muligheder for CIA.

Athena og dens omkringliggende værktøjer fungerer på alle Windowsversioner fra XP frem til og med 10. Den underliggende version der fungerer fra Windows 8 til 10 hedder Hera.

Athena/Hera tillader CIA at konfiguere og håndtere opgaver på ofrenes computere, og derudover kan værktøjerne give memory loading/unloading af NOD Persistence Specification DLL-filer på ofrenes computere. CIA kan med disse værktøjer konfigurere indstillinger i runtime på de kompromitterede systemer og forblive udetekteret.

Athena/Hera er udviklet af CIA i samarbejde med et firma ved navn Siege Technologies.

I WikiLeaks' Athena/Hera-afsløringer kan man bl.a. finde en brugermanual fra 2015 samt et teknologisk overblik inklusive design og demo dokumenter. Se mere her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1669


   
Gendan dine WannaCry-krypterede data med dette nye værktøj

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 22. maj 2017 - 11:08

  Software   Online   Andet  

Gendan dine WannaCry-krypterede data med dette nye værktøj


Vi skrev tidligere om WannaCry-angrebet, der har inficeret flere hundredetusinde computere på verdensplan. Der er tale om en ransomware der krypterer dine data og forlange en betaling i BitCoin for at låse dem op.

Men nu er der godt nyt til de ramte: På GitHub kom der for nyligt et værktøj ved navn WannaKey, men det dette værktøj krævede for det første at man kørte WindowsXP og for det andet måtte PC'en ikke genstartes efter inficering.

Nu er der så et nyt værktøj ude - nemlig WanaKiwi, der bygger på WannaKeys egenskaber - og den virker på alle Windowsversioner mellem XP og 7 (inklusive Vista og servervarianterne). Desværre må PC'en fortsat ikke genstartes efter inficering.

Værktøjerne virker fordi WannaCry efterlader rester i systemets RAM efter endt mission - og værktøjerne kan genskabe de primtal der er brugt i RSA-nøglen for at dekryptere offerets data.

Både Windows 8 og 10 renser automatisk hukommelsen for disse data, hvorfor værktøjet ikke virker til disse versioner. Ligeledes er dette årsagen til at man ikke må genstarte sin computer efter inficering - da RAM'en renses ud ved genstart.

Download WanaKiwi: Klik her.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1502


   
Bitcoin slår ny rekord med $ 2000 værdi for 1 bitcoin på trods af faldende markedsandel

Billede: wikipedia

Mandag, 22. maj 2017 - 08:11

  Software   Online  

Bitcoin slår ny rekord med $ 2000 værdi for 1 bitcoin på trods af faldende markedsandel


Kryptovalutaen Bitcoin har slået ny rekord, og 1 Bitcoin er nu over $ 2000 værd. I skrivende stund er den faktisk oppe på $ 2196.

Men samtidigt er Bitcoins markedsandel for kryptovalutaer faldet drastisk de seneste måneder - fra ca. 80% markedsandel helt ned til 47%. Til gengæld kryptovalutaerne Ethereum, Ripple og Litecoin steget i markedsandel.

Generelt er stigende værdi en tendens på kryptovalutamarkedet.

Se de nuværende kurser i US dollar på coinmarketcap her samt i realtime på cryptocompare her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2135


   
Facebook vil streame Counter-Strike eSport events live

Billede: facebook

Fredag, 19. maj 2017 - 08:14

  Spil   Online  

Facebook vil streame Counter-Strike eSport events live


ESL, en førende tjeneste indenfor eSport, har annonceret at de har slået sig sammen med Facebook for streaming af eksklusive events i 6 forskellige sprog. Kampene vil centrere sig omkring den elitære Rank S indenfor Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO).

ESL vil bidrage med 5.500 timers eSport indhold til Facebook, hvor de 1.500 timer vil være eksklusive udelukkende for Facebook. Dette inkluderer Rank S matches for CS:GO såvel som ESL One og Intel Extreme Masters events - der alle skal streames på engelsk, fransk, spansk, portugisisk, polsk og tysk.

Facebook og ESLs eSport streaming starter i juni i år. Læs mere om det hele og se status på ESEAs Facebookside.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1530


   
Western Digital annoncerer 10 TB Helium WD Red og Red Pro harddiske der er optimeret til NAS

Billede: Western Digital

Torsdag, 18. maj 2017 - 15:31

  Hardware  

Western Digital annoncerer 10 TB Helium WD Red og Red Pro harddiske der er optimeret til NAS


Western Digital har annonceret nye 10 TB diske i deres to populære serier Red og Red Pro.

De nye 10 TB-diske er fyldt med helium for at reducere pladernes modstand og dermed forbedre performance.

Diskene er begge optimeret til brug i NAS-systemer og har dermed 3D Active Balance Plus teknologi der forbedrer performance og stabilitet, og er udstyret med 128 MB cache og benytter SATA 6 GB/s interface. Desuden understøtter de NASware 3.0 for at lette integreringen med Western Digitals egne MyCloud Pro-serier samt MyCloud Expert-serier.

WD Red roterer ved 5400 RPM og har 3 års garanti mens Red PRO roterer ved 7200 RPM og har 5 års garanti.

Red 10 TB vil sælges til $ 494 mens Red Pro 10 TB vil sælges til $ 533.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1437


   
WannaCrys fætter Adylkuzz bruger din computer til at mine BitCoins

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Torsdag, 18. maj 2017 - 14:56

  Online  

WannaCrys fætter Adylkuzz bruger din computer til at mine BitCoins


For nyligt er WannaCry blevet kendt for sine globale angreb - men sikkerhedsfirmaet Proofpoint har nu opdaget at den har en fætter ved navn Adylkuzz, der meget vel kan være langt mere effektiv til at skaffe dens skabere penge.

Adylkuzz benytter samme sikkerhedshuller og værktøjerne EternalBlue og DoublePulsar fra NSA-leak'et som WannaCry.

Men i stedet for at låse din computer og forlange en løsesum (og ikke mindst forlange at brugeren ved hvad BitCoin er og kan bruge det), så kræver Adylkuzz ikke noget af brugeren - men bruger blot computerens regnekraft til at mine BitCoins i stedet.

Proofpoint har fundet beviser for at Adylkuzz har været i brug siden den 2. maj i år, men kan have været aktiv fra 24. april i år.

Ifølge Ryan Kalember, chef hos Proofpoint, kan Adylkuzz allerede have tjent over en million dollars hjem til sine skabere. Til sammenligning har de 3 BitCoin wallets som WannaCry forbinder sig til, kun hjemtjent $81.000 til sine skabere.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1563


   
EU-kommissioen tildeler Facebook bøde på 825 millioner kroner

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Torsdag, 18. maj 2017 - 10:37

  Online   Andet  

EU-kommissioen tildeler Facebook bøde på 825 millioner kroner


Facebook har fået en bøde på 825 millioner i forbindelse med overtagelsen af WhatsApp, hvor de har givet EU-kommissionen forkerte eller vildledende oplysninger.

Magrethe Vestager, EUs konkurrencekommissær, kalder bøden "passende og afskrækkende". Hun udtaler desuden:

Dagens beslutning sender et klart signal til virksomheder om, at de må overholde alle aspekter af EU's fusionsregler. Herunder pligten til at give rigtige oplysninger

Omdrejningspunktet for sagen var muligheden for at sammenflette Facebooks brugerprofiler med WhatsApp-profilerne. Dette kunne ifølge Facebook ikke lade sig gøre, idet man ikke kunne foretage en pålidelig automatiseret sammenkædning af disse. Det var i 2014 - men i august 2016 annoncerede WhatsApp at mobilnumre nu ville blive matchet sammen med Facebooks brugerprofiler.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1395


   
I/O: Google annoncerer nyt preview af Android O samt Android Go

Billede: google

Torsdag, 18. maj 2017 - 08:39

  Mobil & tablet  

I/O: Google annoncerer nyt preview af Android O samt Android Go


Tilbage i marts udkom første preview af Google Android O, og nu er 2. preview her, som samtidigt er den første betaversion. Android O er den næste store Androidversion, som bl.a. byder på billed-i-billed, snooze-notifikationer og bedre batterilevetid.

Den bedre batterilevetid sker ved at Google nu vil gøre ligesom Apple gør med iOS: Android O vil begrænse og styre hvad apps kan gøre i baggrunden. Eksempelvis hvis man har åbnet Instagram og kører med Maps i baggrunden, vil Android O sørge for at Maps opdaterer din lokation mindre ofte, for at spare batteri.

Android O får udgivelse i løbet af 3. kvartal i år.

Det nye Google Android Go er en light-version af Android O, beregnet til enheder med mindre end 1 GB RAM. Android Go er en fortsættelse af den version Google allerede begyndte med fra Android 4.4, hvor initiativet bar navnet Project Svelte.

I Google Store vil man også kunne se hvilke apps der er optimeret til Android Go.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1329


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s