TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 25. april, 2024
Reddit-brugere er ved at få Popcorn Time op at køre igen

Billede: popcorntime.io

Fredag, 20. november 2015 - 12:56

  Online  

Reddit-brugere er ved at få Popcorn Time op at køre igen


Efter det populære Popcorn Time lukkede ned i oktober, har der været stille omkring hvad der fremover skulle ske med domænet.

Reddit kan man nu finde et fix der virker fuldt ud. Det bruger nye API'er, så film og TV-shows vises igen. I stedet for at bruge YTS til at levere film, bruges TorrentsAPI, og TV-show feed'et er blevet erstattet med et skræddersyet API.

Det ser ud til at dette kun er starten, og der vil komme flere forbedringer i den kommende tid.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1986


   
LG fjerner trækker Watch Urbane 2 fra butikkerne på grund af fejl

Billede: youtube

Fredag, 20. november 2015 - 11:07

  Andet  

LG fjerner trækker Watch Urbane 2 fra butikkerne på grund af fejl


Hvis du havde planer om at købe et LG Watch Urbane 2, så læs med her. LG har besluttet sig for at fjerne Watch Urbane 2 fra alle butikker, og har standset lanceringen hos Verizon som ellers var planlagt i dag.

Årsagen er en hardwarefejl der påvirker hverdagsbrug af det kendte smartwatch. Watch Urbane 2 var det første Androidbaserede smartwatch med egen mobilnet forbindelse.

Der er endnu ingen forlydender om hvornår uret vil vende tilbage på hylderne.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1989


   
Nyt cyberpunk noir spil, Read Only Memories, er på vej til PlayStation 4 og Vita

Billede: youtube

Fredag, 20. november 2015 - 10:51

  Spil  

Nyt cyberpunk noir spil, Read Only Memories, er på vej til PlayStation 4 og Vita


Read Only Memories er et nyt cyberpunk noir spil, hvor alt grafikken er i pixel art stilen. Det er skabt af Midboss, og foregår i en fremtidsby ved navn Neo-San Fransisco.

Midboss kørte en Kickstarter-kampagne for spillet i december 2013, og fik indtjent USD 64.000 - og nu er spillet endeligt på vej.

Spillet er tilgængelig på Steam allerede nu til både PC og Mac, og udkommer snart til både PlayStation 4 og Vita.

Se en trailer for spillet, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1954


   
Android Xposed samt modulet GravityBox er ude nu til Android i nye versioner

Billede: Google

Torsdag, 19. november 2015 - 09:37

  Mobil & tablet  

Android Xposed samt modulet GravityBox er ude nu til Android i nye versioner


XDA Developers community'et er kendt for at gå ekstremt i dybden med smartphones.

Både frameworket Xposed og modulet GravityBox har længe været de mest kendte værktøjer til modifikationer som man ikke ellers ville kunne udføre.

Xposed giver adgang til at man kan lave sin egen custom ROM med de features man ønsker uden at man skal udføre ROM flashing.

GravityBox er en "startpakke" til Xposed frameworket - i stedet for at installere hver feature en efter en, så installerer GravityBox en lang række af de mest populære Android tweaks, som man så kan slå til og fra alt efter ens behov.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: OstepopS   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1771


   
Kickstarterprojektet Figment VR er et iPhone-etui der kan fungere som VR-headset

Billede: Kickstarter

Torsdag, 19. november 2015 - 07:59

  Mobil & tablet   Apps  

Kickstarterprojektet Figment VR er et iPhone-etui der kan fungere som VR-headset


Et nyt kickstarterprojekt er et iPhone-etui, der forvandles til et VR-headset for iPhone. Når det er klappet sammen passer telefon og etui i lommen.

Det åbne design lukker ikke fuldstændigt af for omverdenen som vi ellers kender fra andre VR-headsets, men det har ifølge udvikleren Zi Wang den fordel at det reducerer bevægelsessyge.

Zi Wang arbejder derudover på en app der integrerer augmented reality (AR) software med Figment VR.

Prisen i retail bliver USD 79,- men hvis man er hurtig kan man nå at snuppe en til USD 49,- på Kickstarter - klik her.

Se en video for Figment VR ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1973


   
Stort nyt redesign af Google+ fokuserer på communities

Billede: Google

Onsdag, 18. november 2015 - 13:59

  Online  

Stort nyt redesign af Google+ fokuserer på communities


Google+ er i dag blevet komplet redesignet, og efter feedback fra brugere har Google besluttet at fokusere på communities og collections i det nye layout.

Til de der ikke kender collections, så er det en feature der blev lanceret tidligere på året. Den lader brugere samles om at skabe indhold sammen, ud fra en enkelt idé, og dele det med andre brugere.

Google+ startede som bekendt oprindeligt ud som en direkte konkurrent til Facebook, men har ikke haft den succes Google havde håbet på. Ved at steamline Google+ til mere specifikke formål, håber Google at skabe fornyet interesse om Google+ og få brugeraktiviteten og -antallet op.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1852


   
MIT har bygget en chip af grafen til infrarøde optagelser

Billede: mit

Onsdag, 18. november 2015 - 13:30

  Andet  

MIT har bygget en chip af grafen til infrarøde optagelser


Forskere hos Massachusetts Institute of Technology (MIT) har lavet en chip af grafen, hvis egenskab til at optage infrarød er gjort ekstremt sensitiv. Grafen er i forvejen et af de bedste materialer til at opfange infrarøde bølgelængder og materialet er desuden 100 gange stærkere end stål.

Problemet med nuværende løsninger er at de er store, da de kræver kryogenkøling. Derudover er de både dyre og langsomme.

Den nye chip fra MIT er så lille at den kan integreres i enhver mobiltelefon og laptop, ifølge studiets medforfatter, Tomas Palacios.

Målet fremadrettet er at øge opløsningen, således at teknologien kan bruges i apparater vi kender fra hverdagen. Et eksempel er at teknologien kan indbygges i biler, således at man kan få real-time night-vision når man kører.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2029


   
Google og ASUS lancerer Chromebit: Computer med Chrome OS på en HDMI-stick til USD 85,-

Billede: ASUS

Onsdag, 18. november 2015 - 10:01

  Hardware   Software  

Google og ASUS lancerer Chromebit: Computer med Chrome OS på en HDMI-stick til USD 85,-


Google og ASUS annoncerede Chromebit tidligere på året, og nu er den så udkommet.

Det specielle er, at der er tale om en lille enhed i samme størrelse som en lidt stor USB-stick, der kan sættes til enhver skærm med en HDMI-port.

Den har 16 GB lagringsplads og 2 GB RAM, og kører med præinstalleret Chrome OS.

Man kan tilslutte mus og tastatur med både BlueTooth og via USB-porten i Chromebit.

Den er tilgængelig, eller bliver det i snart, i en række lande, herunder Danmark.

Prisen herhjemme er endnu ukendt, men i USA er prisen USD 85,-.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 7   |   Antal visninger 2115


   
De små danske IT-virksomheder har vind i sejlene - indtjening er øget 45% siden 2011

Billede: Hans van der Boom, freeimages.com

Onsdag, 18. november 2015 - 07:59

  Andet  

De små danske IT-virksomheder har vind i sejlene - indtjening er øget 45% siden 2011


De små virksomheder i den danske IT-branche har set en vækst i indtjeningen på 45% henover 4 år, hvilket også betyder flere ansatte.

Efter finanskrisen indtrådte, måtte både små og mellemstore virksomheder kæmpe ekstra hårdt for at overleve - og 2011 så en gennemsnitlig indtjening på 1,2 millioner kroner for de små IT-virksomheder. Den er nu steget til 1,7 millioner kroner.

Desuden er indtjeningen per ansat i små IT-virksomheder steget med 8% fra 2011 til 2014, mens den i samme periode er faldet 2% per medarbejder i de store IT-virksomheder.

Undersøgelsen og tallene er baseret på data fra 792 IT-virksomheder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1773


   
TechStart - 4 måneder gammel

Billede: TechStart

Tirsdag, 17. november 2015 - 08:35

  Online  

TechStart - 4 måneder gammel


TechStart er i dag 4 måneder gammel, og vi tager et kort kig på hvordan udviklingen 4. måned har været:

  • 20867 besøg (stigning på 731 besøg fra 20136 i måned 3)
  • 63643 sidevisninger (stigning på 8761 visninger fra 54882 i måned 3)
  • 21 nye medlemmer (stigning til 305 medlemmer fra 284 medlemmer)
  • 216 nyheder er tilføjet denne måned (632 nyheder ialt)
  • Google har indekseret 2247 sider

Fremgangen er bestemt mærkbar - og bemærk iøvrigt det ekstremt høje antal nyheder for denne måned! Brugeren Thimon står for at have indsendt langt de fleste. Det tager til gengæld en del tid for mig at skrive alle disse nyheder, og derfor er der ikke blevet udviklet så meget.

Der er kommet mærkbart mere aktivitet i forum og under nyheder, og selvom stigningen i antal nye registrerede medlemmer ikke er høj, så er stigningen i både besøg og især antal sidevisninger rigtigt stor.

Som altid vil jeg opfordre jer til at dele kendskaben til TechStart rundt omkring - så vi kan få flere folk herind.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2293


   
MIT arbejder på et projekt kaldet BioPhone, der vil forvandle mobiltelefonen til en helbredsmonitor

Billede: mit.edu

Mandag, 16. november 2015 - 15:16

  Mobil & tablet   Apps  

MIT arbejder på et projekt kaldet BioPhone, der vil forvandle mobiltelefonen til en helbredsmonitor


MIT (Massachusset Institute of Technology) Media Lab arbejder på et nyt studie, som de kalder BioPhone. Ideen er at bruge mobiltelefonens accelerometer og gyroskop til at opfange selv små vibrationer og kropsbevægelser, der kommer fra brugerens hjerteslag, samt åndedrættets hævning og sænkning af brystet.

Til dette formål har de udviklet en Android app, som kan installeres på de fleste Android smartphones.

12 testpersoner blev bedt om at bære sådanne telefoner i deres lommer eller i tasker som de bar i begge arme, og udføre cykeltræning og derefter sidde, stå og ligge ned.

I forhold til FDA-godkendte sensorer, som testpersonerne også bar, varierede BioPhone-målingerne med lige over 1 bpm for hjerteslaget, og 1/4 åndedrag i minuttet.

Deres forsøg viste at desto større distancen mellem telefon og testperson var, desto mindre præcise var målingerne.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1937


   
Kvanteprikker lavet af svovlkis kan gøre batterier i stand til at lade hurtigere

Billede: http://news.vanderbilt.edu/

Mandag, 16. november 2015 - 08:59

  Andet  

Kvanteprikker lavet af svovlkis kan gøre batterier i stand til at lade hurtigere


Kvanteprikker, dvs. nanokrystaller der er 10.000 gange mindre end bredden på et menneskehår, kan bruges til at muliggøre opladning af batterier på blot 30 sekunder - men problemet er at effekten kun virker på få genladninger.

Nu har forskere hos Vanderbilt University fundet en måde at komme rundt om dette problem på, ved at bruge svovlkis.

Svovlkis, eller pyrit som mineralet hedder, er et biprodukt når man producerer kul, og derfor er det et billigt materiale. Det er en sammensætning af jern og svovl, og kaldes kemisk korrekt jerndisulfid.

Teamet på Vanderbilt University har prøvet at tilføje kvanteprikker af svovlkis til standard lithiumbatterier, såsom de knapcellebatterier vi kender fra quartzure og bilnøgler med fjerncentrallås, og den mest optimale størrelse de fandt frem til var 4,5 nanometer.

Teamet observerede at disse nanopartikler har en størrelse, der tillader jern at bevæge sig på overfladen, mens lithium'et reagerer med svovlforbindelserne i svovlkiset.

Der kunne dermed opnås hurtigere ladetider og batteriets generelle genladningsevner.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2035


   
Et nyt Chrome exploit kan kompromittere alle Android enheder

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Fredag, 13. november 2015 - 11:55

  Mobil & tablet   Apps  

Et nyt Chrome exploit kan kompromittere alle Android enheder


 

I anledning af MobilePwn2Own har Quihoo 360 forsker Guang Gong, fremvist et exploit i Chrome der kan kompromittere selv de nyeste og mest opdaterede Androidenheder (i.e. Nexusenhederne), ved at brugeren blot besøger et inficeret website.

Det der er specielt her, er at der er tale om et enkelt exploit der muliggør dette, fremfor en række forskellige, der tilsammen medfører resultatet.

Det er en sårbarhed i JavaScript v8 der udnyttes, og PacSec vil nu belønne Guang Gong til CanSecWest sikkerhedskonferencen og en skitur i marts 2016. Derudover vil Google formentligt også udbetale en belønning til Guang Gong.

Sårbarheden tog forskeren 3 måneder at opdage og få helt på plads, og ved fremvisningen gik alt skræmmende glat og nemt. Her besøgte en Nexus enhed en given webadresse, og efterfølgende kunne Guang Gong kontrollere alt på enheden.

Eftersom sårbarheden ligger i JavaScript v8, kan den ramme alle Androidenheder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2002


   
ASUS laver augmented reality headset i stil med Microsoft Hololens

Billede: ASUS

Fredag, 13. november 2015 - 10:32

  Hardware  

ASUS laver augmented reality headset i stil med Microsoft Hololens


ASUS har nu bekræftet at de er ved at lave et augmented reality (AR) headset, i stil med Microsoft Hololens - og det udkommer i løbet af 2016.

ASUS' bud vil formentligt blive billigere end Microsoft Hololens.

Indtil videre foreligger der hverken specifikationer eller billeder af ASUS' AR-headset.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1865


   
Forskere fra Brasilien har lavet en algoritme der identificerer falske anmeldelser

Billede: ramzi hashisho, freeimages.com

Fredag, 13. november 2015 - 10:03

  Online  

Forskere fra Brasilien har lavet en algoritme der identificerer falske anmeldelser


Forskere fra University of Sao Paolo i Brasilien har skabt en ny algoritme, som angiveligt er oppe på en effektivitet på 95%, når det gælder om at genkende falske negative anmeldelser, beregnet på at skade omdømmet for nye firmaer. Desuden genkendes også falske positive anmeldelser.

Algoritmen hedder ORFEL (Online-Recommendation Fraud ExcLuder), og bruger en vertex-centreret algoritme, der kan individualisere lockstep-spor på en webskala graf, ved brug af parallel processering.

ORFEL er ikke den første algoritme af sin slags, men idet den medtager langt større mængder data end dens forgængere, er den langt mere præcis.

Testene er udført på bl.a. datatests fra Amazon, hvor ORFEL tog hensyn til bl.a. relaterede emner for hvert indlæg, på sociale portaler såsom Facebook og Google+, samt malwareangreb for tyveri af loginoplysninger.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1932


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s