TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 28. marts, 2024
Nu kan du købe HTC Vive i Danmark

Billede: htc

Tirsdag, 28. juni 2016 - 10:38

  Hardware   Spil  

Nu kan du købe HTC Vive i Danmark


Alle Vive-headsets forudbestilt på vive.com er afsendt, og nye ordrer afsendes indenfor 72 timer efter bestilling.

Men endnu mere interessant er det at man fra i går, kunne finde HTC Vive på lager i flere danske butikker - fysiske såvel som online.

Vive kan lige nu opleves hos udvalgte ElGiganten-butikker, Komplett og Webhallen.

Find flere oplysninger om Vive, og find en butik med Vive hvor du kan få den demonstreret eller købe den - klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 1786


   
Malware-inficerede apps i Google Play kan hacke og opnå root-adgang i 90% af alle Android-telefoner

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 28. juni 2016 - 07:59

  Mobil & tablet   Apps  

Malware-inficerede apps i Google Play kan hacke og opnå root-adgang i 90% af alle Android-telefoner


Antivirusfirmaet Trend Micro har for nyligt publiceret en blog post, hvor de beskriver en familie af malware, som er blevet døbt Godless.

Disse malwares kan ramme alle enheder der kører med Android 5.1 eller tidligere, hvilket estimeres til at være 90% af alle Android-enheder.

Apps fra flere forskellige app stores, inklusive Google Play, er inficeret med disse malwares, og er installeret på over 850.000 enheder på verdensplan.

Det er primært brugere i Indien, Indonesien og Thailand der er ramt.

Med root-adgang kan malwaren desuden downloade og installere apps på enheden, uden brugeren ved det - og desuden kan hackerne bag spionere brugerne.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1934


   
Den indiske smartphone Freedom 251 til USD 4,- udkommer den 30. juni

Billede: freedom251.com

Mandag, 27. juni 2016 - 10:20

  Mobil & tablet  

Den indiske smartphone Freedom 251 til USD 4,- udkommer den 30. juni


Den indiske Freedom 251 smartphone fra firmaet Ringing Bells udkommer den 30. juni i 200.000 eksemplarer - til en pris på blot USD 4,-.

Freedom 251 har en 4" 960x540 pixels skærm, 1,3 GHz quadcore processor med 1 GB RAM, 8 GB lagringsplads der kan udviddes, samt et 8 MPixels bagkamera og 3,2 MPixels frontkamera.

Operativsystemet er Android 5,1.

Ringing Bells indrømmer selv at de faktisk taber penge på hver solgte enhed, men håber på at de i fremtiden kan få en profit på volumensalg.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 1752


   
1/3 af Valves medarbejdere arbejder på AR- og VR-projekter

Billede: htc

Torsdag, 23. juni 2016 - 10:27

  Spil   Andet  

1/3 af Valves medarbejdere arbejder på AR- og VR-projekter


Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) er med hastige skridt på frem for alvor. Valve, der i samarbede med HTC står bag VIVE, har dedikeret 1/3 af deres medarbejderstab til udvikling af AR- og VR-projekter.

Valve estimeres til at have 300-350 medarbejdere ialt, hvilket betyder der er over 100 medarbejdere tilknyttet kommende AR- og VR-projekter.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1612


   
Forskere har bygget en processor med 1.000 kerner

Billede: UC Davis

Mandag, 20. juni 2016 - 14:00

  Hardware  

Forskere har bygget en processor med 1.000 kerner


Forskere fra UC Davis har udviklet en processor ved navn KiloCore, som består af 1.000 kerner.

Processoren håndterer 115 milliarder instruktioner pr. sekund og bruger blot 0,7W strøm. Det kan dermed køre på et lille batteri.

Processoren er produceret af IBM med en nu forældet 32nm teknologi - så der er bestemt plads til optimeringer.

De fleste processoropgaver nu om dage, løses bedst af få hurtige kerner, fremfor mange langsomme - men der er undtagelser, såsom kryptering og dekryptering, encoding af video samt beregning af diverse typer data.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1681


   
Kunstig intelligens er blevet næsten lige så god som mennesker til at detektere brystkræft i væv

Billede: 123dan321, freeimages.com

Mandag, 20. juni 2016 - 08:27

  Andet  

Kunstig intelligens er blevet næsten lige så god som mennesker til at detektere brystkræft i væv


Forskere fra Beth Israel Deaconess Medical Center (BIDMC) og Harvard Medical School (HMS) har udviklet og trænet en kunstig intelligens, til at aflæse og fortolke billeder indenfor patologien.

Metoden er baseret på "deep learning", der normalt bruges til at træne en kunstig intelligens i at genkende tale, billeder og objekter.

For nyligt deltog de i den årlige International Symposium of Biomedical Imaging konkurrence, hvor deres AI fik opgaven at kigge efter kræft i billeder af lymfeknuder.

Efter teamet havde trænet deres AI med billeder af kræftceller og normale celler, fik de en præcision på hele 92%.

Menneskers præcision er dog oppe på 96%, så der er et stykke vej endnu - men forskernes kunstige intelligens virker afgjort lovende.

Kombinerer man patologernes analyser med den kunstige intelligens analyser, opnår man en præcision på 99,5%.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1419


   
Softwareindustrien har en påvirkning på over USD 1 billion og 2,5 millioner jobs i USA

Billede: José A. Warletta, freeimages.com

Torsdag, 16. juni 2016 - 10:41

  Andet  

Softwareindustrien har en påvirkning på over USD 1 billion og 2,5 millioner jobs i USA


Ifølge en ny rapport fra BSA The Software Alliance beskæftiger softwareindustrien samlet 2,5 millioner mennesker direkte, og 7,3 millioner yderligere jobs indirekte.

I økonomisk påvirkning snakker vi en størrelsesorden på over USD 1 billion.

Tallene er fra 2014, og viser desuden at Californien er den største stat indenfor dette felt, hvilket måske ikke er overraskende i betragtning af at staten huser firmaer som Google og Apple.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 1691


   
E3: Nintendo udgiver Pokémon Go app samt tilbehør til USD 34,99

Billede: pokemon.com

Torsdag, 16. juni 2016 - 09:22

  Apps   Andet  

E3: Nintendo udgiver Pokémon Go app samt tilbehør til USD 34,99


Nintendo har annonceret udgivelsen af app'en Pokémon Go, så man kan indfange Pokémons i den "virkelige verden" via augmented reality (AR) med sin smartphone.

Et tilbehør ved navn Pokémon Go Plus vil ligeledes blive udgivet, således at man kan spille uden at se på mobiltelefonen - og prisen for dette tilbehør bliver USD 34,99 når det udkommer næste måned.

Pokémon Go Plus virker ved at hvis den blinker blåt, så er der en Pokémon i nærheden af dig. Man kan trykke på knappen på tilbehøret for at forsøge at indfange den - og efterfølgende vil et regnbue lysmønster fortælle dig at forsøget var succesfuldt, eller et rødt blinkende lys at forsøget slog fejl.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2218


   
E3: Ny PlayStation VR Aim Controller lover 1:1 præcision

Billede: Sony

Onsdag, 15. juni 2016 - 07:45

  Spil  

E3: Ny PlayStation VR Aim Controller lover 1:1 præcision


Sony har annonceret en ny PlayStation VR Controller udkommer i forbindelse med spillet Farpoint.

PS VR Aim Controller kan ses som en ny version af det som PlayStation Move og Sharp Shooter gjorde - hvor PS VR Aim Controller lover 1:1 præcision. Det betyder at dit skydevåben vil pege det sted i spillet, som svarer til det sted du peger i virkeligheden.

Derudover annoncerede Sony at PlayStation VR udkommer den 13. oktober i år, til en pris på USD 399,- eller USD 499,- bundlet med kamera og Move controllere.

Se en trailer for spillet Farpoint ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1606


   
Lenovo lancerer modulære smartphones uden minijack stik for hovedtelefoner

Billede: lenovo

Mandag, 13. juni 2016 - 10:55

  Mobil & tablet  

Lenovo lancerer modulære smartphones uden minijack stik for hovedtelefoner


Lenovo har besluttet sig for at lancere deres Android-baserede 2016-topmodeller Moto Z og Moto Z Force, uden en analog audio udgang - hvilket betyder at det klassiske 3,5mm minijack stik ikke kan tilsluttes uden omformer.

En sådan omformer til USB-C medfølger dog i kassen - men selve mobiltelefonerne har ikke stikket direkte indbygget.

Argumentet lader ifølge The Verge til at være at en digital audio udgang giver bedre lydkvalitet - men dette kan betvivles, idet der under alle omstændigheder skal forekomme en digital-analog konvertering, og om denne skal foregå i mobiltelefonen eller i en ekstern enhed, er jo så spørgsmålet.

Fordelen ved at fjerne det i mobiltelefonen er primært at man sparer plads. Ulempen er at det vil være op til 3. parts leverandører at lave en god digital-analog konverteringsenhed, med dertilhørende god forstærker.

Potentielt set kan det blive rigtigt godt - men det var allerede muligt at lave ekstern digital-analog konvertering via USB-tilslutningen.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1671


   
BlueTooth 5 bliver annonceret senere på ugen med 2x hastighed og 4x rækkevidde

Billede: bluetooth.com

Mandag, 13. juni 2016 - 10:15

  Hardware   Mobil & tablet  

BlueTooth 5 bliver annonceret senere på ugen med 2x hastighed og 4x rækkevidde


Næste version af BlueTooth-standarden bliver BlueTooth 5, og BlueTooth SIG (Special Interest Group) direktør Mark Powell, har afsløret lidt om hvad vi kan forvente når BlueTooth 5 officielt lanceres på torsdag den 16/6 i London.

BlueTooth 5 får dobbelt så hurtig overførselshastigheder og fire gange så stor rækkevidde i forhold til sin forgænger, den nuværende BlueTooth 4 protokol.

Derudover vil der understøttes adgangspunkter som kan hjælpe folk med at navigere rundt inde i bygninger.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1864


   
Den første phablet smartphone med Google Tango hedder Lenovo Phab 2 Pro

Billede: youtube

Fredag, 10. juni 2016 - 10:39

  Mobil & tablet  

Den første phablet smartphone med Google Tango hedder Lenovo Phab 2 Pro


Lenovo har annonceret deres nye Phab 2-serie, bestående af 3 modeller: Phab 2, Phab 2 Plus og Phab 2 Pro.

Vi vil her fokusere på Phab 2 Pro, der har en stor 6,4" qHD-skærm, Qualcomm Snapdragon 652 processor med 4 GB RAM, 16 MPixels kamera, fingeraftrykslæser og 4.000 mAh batteri.

Det der virkeligt gør Phab 2 Pro speciel, er dog dens Tango-teknologi, der tilføjer et vidvinkel objektiv og en speciel dybdesensorenhed. Phab 2 Pro kan dermed kortlægge de fysiske omgivelser, tracke objekter og lave diverse effekter på det kameraet ser.

Lenovo har demonstreret teknologien med en vifte af forskellige apps, inklusive spil i VR-stil. Ifølge Lenovo vil der være ca. 25 apps inklusive spil, på den specielle app store for enheden når den lanceres i løbet af sommeren i Nordamerika. De forventer desuden at der vil være 100 apps tilgængelige inden årets udgang.

Phab 2 Pro er dermed den første enhed der hører under Googles Project Tango, og er dermed en stor milepæl indenfor VR i håndholdte enheder.

Se en demonstration fra The Verge ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1830


   
Deus Ex: Mankind Divided får et nyt arcade shooter game mode

Billede: youtube

Torsdag, 09. juni 2016 - 13:38

  Spil  

Deus Ex: Mankind Divided får et nyt arcade shooter game mode


Square Enix' futuristiske Deus Ex: Mankind Divided har fået et nyt arcade shooter game mode, ved navn Breach.

I rollen som hackeren Ripper, hvor du skal stjæle og sælge data mens du infiltrerer usikre servere.

Se den flotte trailer for Breach ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2233


   
Ultratynde linser kan blive del af fremtidens objektiver

Billede: youtube

Mandag, 06. juni 2016 - 15:16

  Fotografering  

Ultratynde linser kan blive del af fremtidens objektiver


En rapport fra Harvard beskriver et gennembrud indenfor optisk forskning, i form af linser der er tyndere end et menneskehår.

Fremfor et kurvet glas (konkav eller konveks), har man et lag af transparent quartz som er tyndere end et hår, og som er belagt med millioner af små søjler bestående af titaniumdioxid.

Disse små tårne er arrangeret i mønstre, således at de kan dele lyset der rammer dem op, og fokusere lyset. Hvert mønster af søjler kan fokusere en forskellig bølgelængde - altså farve.

Der spares en hel del glas og vægt ved denne fremgangsmåde, og visse optiske kvaliteter vil se en kraftig fremgang.

Derudover er de billige at masseproducere.

Se en video der præsenterer dette nye koncept, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2440


   
Ny Android-smartphone er annonceret til en pris på GBP 9.500,-

Billede: sirin labs

Torsdag, 02. juni 2016 - 10:23

  Mobil & tablet  

Ny Android-smartphone er annonceret til en pris på GBP 9.500,-


Sirin Labs har annonceret en ny Android-baseret smartphone ved navn Solarin. 

Prisen er svimlende GBP 9.500,- hvilket i Danmark giver i omegnen af 100.000 kroner.

Til gengæld vil man få sikkerhed på militær niveau, og ifølge Sirin Labs selv, "smartphone-verdenens bud på Rolls Royce". Det store salgspunkt er en skydeknap på bagsiden, der aktiverer et låst og sikkert mode, hvor brugeren kan lave sikre opkald og sende krypterede beskeder. Alle data krypteres med 256-bit AES.

Specifikationerne er 5,5" 1440p skærm, Qualcomm Snapdragon 810 SoC, 24 MPixels kamera, 4.000 mAh batteri, 4 GB RAM og 128 GB indbygget kapacitet.

Dertil kommer fingeraftrykslæser og en vægt på 250 gram.

Android-versionen er den nu udaterede verison 5.1.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1847


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s