TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Fredag, 26. april, 2024
Toshiba demonstrerer deres 64-lags BiCS 3D NAND-baserede NVMe SSD

Billede: toshiba

Onsdag, 10. maj 2017 - 08:35

  Hardware  

Toshiba demonstrerer deres 64-lags BiCS 3D NAND-baserede NVMe SSD


I øjeblikket afholdes Dell EMC World konferencen i Las Vegas, og her fremviser Toshiba for første gang deres 64-lags BiCS 3D NAND-baserede NVMe SSD. Der er tale om en prototype i XG-serien med 1 TB kapacitet.

Toshiba planlægger at udskifte alle SSD'er i deres klient-, datacenter- og enterpriseprodukter til BiCS 64-lags 3D NAND, da det er både hurtigere og billigere at producere.

I februar sendte Toshiba samples af deres nye BiCS FLASH enheder til samarbejdspartnere.

Toshiba er det hurtigst voksende indenfor lagringsmedier ifølge IDC.

Når Toshibas 64-lags BiCS 3D enheder rammer markedet senere i år, får de skarp konkurrence af Samsung der også har en 64-lags 3D-teknologi, som de ligeledes planlægger at udgive i løbet af i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1514


   
Qualcomm annoncerer Snapdragon 660 og 630 med hurtigere LTE og bedre batterilevetid til midrange smartphones

Billede: qualcomm

Tirsdag, 09. maj 2017 - 15:41

  Mobil & tablet  

Qualcomm annoncerer Snapdragon 660 og 630 med hurtigere LTE og bedre batterilevetid til midrange smartphones


Qualcomm har annonceret de to mindre søskende til topmodellen Snapdragon 835 - nemlig Snapdragon 660 og 630.

De er beregnet til midrange smartphones, og erstatter Snapdragon 626 og 653.

De nye 630 og 660 modeller har begge fået tilføjet det hurtige Snapdragon X12 LTE modem, der byder på dobbelt så hurtige downloadhastigheder sammenlignet med forgængeren Snapdragon X9.

Derudover har begge chips fået tilføjet Spectra 160 dual-camera ISP, BlueTooth 5 (der har 2x hastighed og 4x rækkevidde sammenlignet med BlueTooth 4.x) og Quick Charge 4, der blev introduceret med Snapdragon 835.

Med Quick Charge 4 kan man opnå 5 timers batterilevetid på 5 minutter opladning.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1531


   
Viltrox lancerer 3 nye adaptere til Sony E-mount og Micro Four Thirds

Billede: viltrox

Tirsdag, 09. maj 2017 - 10:28

  Fotografering  

Viltrox lancerer 3 nye adaptere til Sony E-mount og Micro Four Thirds


Viltrox lancerer 3 nye adaptere til hhv. Sony E-mount og Micro Four Thirds:

  • NF-E1 muliggør brug af Nikon F-mount objektiver på Sony E-mount
  • EF-M1 og EF-M2 muliggør brug af Canon EF og EF-S på micro Four Thirds. For EF-M2 gælder at den er udstyret med 4 linseelementer i 4 grupper, der øger blændeåbningen med 1 stop og reducerer brændvidden til 0,71x.

Alle adapterne kommer med USB-port til firmwareopgradering.

Disse oplysninger stammer fra forhandleren Sharpest Light Limited.

Flere detaljer såsom pris og lanceringsdato vides endnu ikke.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1963


   
Ny smartphone har 10.000 mAh batteri der kan oplades på 3,5 timer

Billede: oukitel

Tirsdag, 09. maj 2017 - 10:09

  Mobil & tablet  

Ny smartphone har 10.000 mAh batteri der kan oplades på 3,5 timer


Kinesiske Oukitel udgiver en ny Android-smartphone i juni i år, med sloganet: "To be the king".

Navnet på den kommende smartphone er K10000 Pro, og den er efterkommer til sidste års K10000. Ligesom sin forgænger har den et batteri på 10.000 mAh, men det nye er at det nu kan oplades på 3,5 timer. Dette muliggøres med en lynlader der leverer 12V ved 2 ampere.

De øvrige speifikationer består af en 5,5" 1080p skærm, MediaTek 8-kerne 1,5 GHz processor, 3 GB RAM, fingeraftrykslæser og 32 GB lagringsplads. Vægten er reduceret ift. forgængeren K10000, og K10000 Pro vejer således 292,5 gram.

Derudover kan den også bruges til at levere strøm til andre enheder, og dermed fungere som power bank. Efter at have leveret en fuld opladning til 3 stk. iPhone 6s enheder er der ifølge Oukitel stadigvæk 10% ladning tilbage.

Der vides endnu ikke hvilken version af Android den vil køre, eller hvad prisen bliver.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1627


   
Screendumps er afsløret for Googles mystiske Fuchsia OS

Billede: google

Tirsdag, 09. maj 2017 - 09:52

  Software   Apps  

Screendumps er afsløret for Googles mystiske Fuchsia OS


I august sidste år, kom det frem at Google er ved at udvikle et nyt open source operativsystem med kodenavnet Fuchsia. Dengang fik man dog kun en kommandoprompt hvis man kompilerede det, men nu er der sluppet screenshots ud af det mystiske operativsystem.

Fuchsia er ikke baseret på Linux modsat Android og Chrome OS, men derimod en Google-udviklet mikro kernel ved navn Magenta.

Det nye brugerinterface hedder Armadillo og er cross-platform; så man kan faktisk afvikle det på Androidenheder også. Der er lagt op til en række nytænkninger, men hvad operativsystemet specifikt skal bruges til (udover det er udviklet til smartphones og tablets) vides endnu ikke.

Hjemmeskærmen består af en stor, vertikalt scrollende liste af kort for "historier" eller en samling af apps og OS-komponenter der arbejder sammen for at færdiggøre en given opgave. Derudover er der et simpelt split-screen interface, og Armadillo kan desuden skaleres op til tablet-størrelse.

Apps til Fuchsia laves via Googles Flutter Kit, der understøtter både Android og iOS apps.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1572


   
Scanbox taber sag til Telenor om udlevering af identiteter

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Mandag, 08. maj 2017 - 13:01

  Online   Andet  

Scanbox taber sag til Telenor om udlevering af identiteter


Den danske filmdistributør Scanbox har lagt sag an mod Telenors norske afdeling, og sagen nåede til den norske højesteret.

Scanbox ønskede at få udleveret identiteten bag IP-adresserne til 8 personer, der angiveligt skulle have haft brudt Scanbox' rettigheder til filmen The Captive, ved at downloade den ulovligt.

Nu har Højesteretten i Norge imidlertid afsagt dom, og fundet at forseelsen var for lille til at Telenor skal opgive kundernes identitet.

Telenors kommunikationsdirektør, Torild Ubibarri, udtaler til vg.no:

Dette er en stor sejr for kundernes personsikkerhed og for os. Telenor sympatiserer selvsagt ikke med ulovlig fildeling, men vi har også et ansvar for at beskytte vores kunder.


Scanbox skal betale sagsomkostningerne på 600.000 norske kroner.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1700


   
Prey reboot er ude nu til PC, XBox One og PlayStation 4

Billede: youtube

Mandag, 08. maj 2017 - 08:59

  Spil  

Prey reboot er ude nu til PC, XBox One og PlayStation 4


Det oprindelige Prey udkom i 2006, og der blev kort tid efter lovet en efterfølger. Denne lod dog vente på sig, idet rettighederne blev ved med at skifte hænder. I 2014 blev efterfølgeren officielt aflyst.

Bethesda opkøbte imidlertid Arkane Studios i 2010, og satte dem på opgaven at lave en reboot af Prey.

Nu er den udkommet - og man kan nyde en moderne og ny udgave af first person shooter spillet på hhv. PC, XBox One og PlayStation 4.

I rollen som den genetisk manipulerede Morgan Yu, vågner man op på en rumstation hvor man skal prøve at overleve en invasion af aliens samt udrydde de fjentlige væsner Typhon.

Se mere om systemkravene og den officielle lanceringstrailer ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1339


   
Windows 10 Redstone 3, Build 16188 er ude nu til Fast Ring brugere

Billede: microsoft

Mandag, 08. maj 2017 - 08:48

  Software  

Windows 10 Redstone 3, Build 16188 er ude nu til Fast Ring brugere


Udviklingen af Window 10 Redstone 3 går hurtigt lige nu. For en uge siden udkom Build 16184 til testere der er med i Fast Ring programmet, og nu er Build 16188 allerede ude.

Selvom versionsnummeret ikke antyder at der er sket alverden, så er der tilføjet en række nye funktioner. Bl.a. er den indbyggede PDF-læser i Edge-browseren blevet opdateret, således at man nu kan tilføje noter og udfyde PDF-formularer.

Derudover er sikkerheden blevet øget med indførelsen af Windows Defender Application Guard, der bl.a. kan køre Edge-browseren i et helt isoleret miljø der beskytter mod malware. Selv hvis malware afvikles i den virtualiserede session, vil det blive slettet i det øjeblik browseren lukkes. Windows Defender Application Guard er kun tilgængelig for Windows 10 Enterprise med Hyper-V understøttelse.

Redstone 3 bliver den næste store Windows-udgivelse efter den nyligt udgivede "Creators Update".


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1520


   
Oculus lukker deres VR-filmstudie

Billede: oculus

Fredag, 05. maj 2017 - 13:51

  Andet  

Oculus lukker deres VR-filmstudie


Oculus Story Studio lukker. Det skriver Jason Rubin, firmaets vicepræsident, på en blog.

Firmaet har kun eksisteret i lidt over et år, men Story Studio har allerede vundet priser for deres kvalitetskortfilm såsom Henry, der vandt en Emmy.

I stedet for at skabe eget indhold vil firmaet fokusere på at hjælpe med at finansiere 3. parts filmprojekter, hvilket vil ske ved uddeling af $ 50 millioner til skabere af VR-indhold der ikke er spil.

Derudover lover Rubin at Oculus fortsat vil lave software og ressourcer, såsom video tutorials, produktions- og distributionstips mv.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1495


   
LGs nye 4K 42,5 tommer skærm kan vise 4 FullHD-kilder samtidigt

Billede: LG

Torsdag, 04. maj 2017 - 11:00

  Hardware  

LGs nye 4K 42,5 tommer skærm kan vise 4 FullHD-kilder samtidigt


LG har introduceret en ny 4K-skærm på hele 42,3" med IPS-panel: LG 43UD79-B.

Skærmen har en opløsning på 3.840 x 2.160 pixels, opdaterer ved 60 Hz og har et statisk kontrastniveau på 1000:1. Lysstyrken er 350 cd/m2 mens responstiden er på 5 ms for grey-to-grey.

Det specielle er at skærmen kan tage hele 4 FullHD-kilder samtidigt - hvilket gøres muligt med 2 stk. HDMI 2.0 porte + 2 stk. HDMI 1.4 porte. Derudover har skærmen 1 stk. DisplayPort 1.2 og en USB Type-C port med DP Alt. Mode.

Skærmen understøtter også PiP (Picture-in-Picture) samt AMD FreeSync.

Skærmen bliver tilgængelig den 19. maj i Japan til 83.000 Yen, og i USA kan den forudbestilles for lige under $ 700.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1792


   
YouTube simplificerer sit design og introducerer nyt Dark Mode

Billede: techstart

Torsdag, 04. maj 2017 - 10:42

  Online  

YouTube simplificerer sit design og introducerer nyt Dark Mode


YouTube har brugt et år på at teste et nyt design, der er renere, mere simpelt og mere læsbart. Det passer også bedre i stil med YouTube app'en til mobile enheder.

Der er derudover et nyt Dark Mode, der gør baggrunden sort og mørkegrå.

Indtil videre er der tale om et preview, og ønsker man at se hvad det drejer sig om, skal man blot besøge YouTube.com/new.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1588


   
Facebook nærmer sig 2 milliarder aktive brugere

Billede: facebook

Torsdag, 04. maj 2017 - 10:00

  Online  

Facebook nærmer sig 2 milliarder aktive brugere


Facebook har indrapporteret deres første kvartalsrapport for 2017, hvoraf det fremgår af det nu har 1,94 milliarder månedlige aktive brugere, hvilket er tæt på 300 millinoer flere ift. samme tid sidste år.

Et gennemsnit på 1,28 milliarder brugere bruger Facebook hver dag.

Facebooks indtægter for kvartalet er $ 8 milliarder, hvilket er en forøgelse på hele 49% ift. samme tid sidste år. Ser man på nettoprofitten ser vi en stigning på over $ 3 milliarder, hvilket svarer til en vækst på hele 76%.

Langt størstedelen af indtægterne ligger på de mobile platforme, der står for 85% af indtægterne.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1569


   
‘URL-hacking‘ er ikke hacking ifølge Straffelovrådet

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Torsdag, 04. maj 2017 - 08:24

  Online  

‘URL-hacking‘ er ikke hacking ifølge Straffelovrådet


Strafferådet konkluderer at man gerne må tilgå offentligt indhold på internettet, også hvis det kræver at man besøger en specifik URL-adresse.

Straffelovrådet har bl.a. til opgave at holde straffeloven opdateret, bl.a. for at holde lovteksterne aktuelle ift. den teknologiske udvikling.

1. maj udgav Straffelovrådet deres seneste udredning, hvor man bl.a. finder regler for hvornår man tiltvinger uberettiget adgang til et datasystem.

Citat fra den nye betænkning:

Efter Straffelovrådets opfattelse gælder det nævnte udgangspunkt også i tilfælde, hvor en person ved direkte indtastning af en url-adresse opnår adgang til dele af enheden, selvom ejeren af oplysningerne på enheden ikke ønsker, at der skal være offentlig adgang hertil.

Den 356 siders lange betænkning skal sendes til høring mandag, hvorpå regeringen vil tage stilling til forslagene.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1615


   
Facebook Messenger Instant Games bliver nu tilgængeligt over hele verden

Billede: facebook

Onsdag, 03. maj 2017 - 12:52

  Spil   Online  

Facebook Messenger Instant Games bliver nu tilgængeligt over hele verden


Vi kender Facebook Messenger som chatklienten til den populære sociale webportal. Men nu bliver "Instant Games" en del af Facebook Messenger.

Facebook introducerede Instant Games i USA i november 2016, og nu er Instant Games blevet tilgængeligt over hele verden.

Instant Games byder på HTML5-baserede cross-platform spil, der kan spilles via webbrowsere, smartphones browsere og via apps.

Alt efter hvor i verden man befinder sig og hvilken enhed man spiller på, er der op til 50 spil tilgængeligt, men nye spil vil komme til på ugentlig basis.

Spillene er gratis at hente og der er p.t. ikke nogen in-app purchases. Instant Games for Messenger bliver en del af iOS og Android i løbet af de næste par uger.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1487


   
Første trailer for Code Vein af Bandai Namco er ude nu

Billede: youtube

Onsdag, 03. maj 2017 - 10:46

  Spil  

Første trailer for Code Vein af Bandai Namco er ude nu


Bandai Namco har udgivet den første trailer til deres kommende RPG-spil, Code Vein.

Traileren fokuserer på det mystiske og fængende Code Vein-univers, og man får et indblik i de våbenbaserede kampe.

Fra 1:05 i videoen ser man et preview af selve gameplay'et der ser ud til at være nogenlunde identisk med Souls-serien.

Dark Vein udkommer i 2018 til diverse konsoller.

Se traileren ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1471


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s