TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Mandag, 29. april, 2024
Apple lancerer iPhone 7 og 7 Plus: Bedre kamera, vandtæt, ny HOME-knap og ingen 3,5mm minijack

Billede: Apple

Torsdag, 08. september 2016 - 10:01

  Mobil & tablet  

Apple lancerer iPhone 7 og 7 Plus: Bedre kamera, vandtæt, ny HOME-knap og ingen 3,5mm minijack


Apple har i nat lanceret den nye iPhone 7 duo - nemlig iPhone 7 og iPhone 7 Plus.

De mest betydningsfulde nyheder er et forbedret kamera der nu kan skyde i RAW, vandtæt IPX67 certificering, en ny HOME-knap, forbedret batterilevetid samt at 3,5mm minijack porten er fjernet til fordel for stereo højttalere.

De nye EarPods er således til Lightning-porten, og derudover har Apple lanceret nye AirPods der drives af en WI-chip. Disse nye AirPods bruger bevægelsessensorer til at aktivere Siri, så man kan stemmestyre dem.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 9   |   Antal visninger 2376


   
Google dropper Project Ara

Billede: project ara

Lørdag, 03. september 2016 - 16:23

  Mobil & tablet  

Google dropper Project Ara


Google har i længere tid arbejdet med deres modulære telefon, som kunne bygges op af moduler med forskellige funktionalitet. Projektet hed Project Ara.

Projektet har gennemgået mange ændringer siden det blev annonceret i 2013. Dengang lød planen på en lancering i 2015 og hvor alle telefonens moduler kunne udskiftes. Dette blev sidenhen ændret til en lancering i 2017 og at telefonens CPU, GPU, antenne, sensorer, batteri og skærm ville være ikke-udskiftelige elementer i telefonen.

Google sætter Project Ara på standby og vil licensere teknologien bag Project Ara til andre firmaer.


Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1727


   
Den indiske smartphone Freedom 251 til USD 4,- udkommer den 30. juni

Billede: freedom251.com

Mandag, 27. juni 2016 - 10:20

  Mobil & tablet  

Den indiske smartphone Freedom 251 til USD 4,- udkommer den 30. juni


Den indiske Freedom 251 smartphone fra firmaet Ringing Bells udkommer den 30. juni i 200.000 eksemplarer - til en pris på blot USD 4,-.

Freedom 251 har en 4" 960x540 pixels skærm, 1,3 GHz quadcore processor med 1 GB RAM, 8 GB lagringsplads der kan udviddes, samt et 8 MPixels bagkamera og 3,2 MPixels frontkamera.

Operativsystemet er Android 5,1.

Ringing Bells indrømmer selv at de faktisk taber penge på hver solgte enhed, men håber på at de i fremtiden kan få en profit på volumensalg.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 1772


   
Apple er anklaget for at have stjålet kinesisk design: Må ikke længere sælge iPhone 6 og 6 Plus i Beijing

Billede: apple

Fredag, 17. juni 2016 - 07:41

  Mobil & tablet  

Apple er anklaget for at have stjålet kinesisk design: Må ikke længere sælge iPhone 6 og 6 Plus i Beijing


Det kinesiske firma 100C har anklaget Apple for at have kopieret designet til iPhone 6 og 6 Plus fra firmaets 100+ varemærke, som har et patenteret design.

Dette har resulteret i at Beijing Intellectual Property Office har beordret at Apple ikke må sælge deres iPhone 6 og 6 Plus i Beijing, fordi forbrugerne ikke vil være i stand til at spotte de små forskelle mellem Apples design og 100C's design.

Apple og deres distributionspartnere har allerede iværksat en retssag om at få løftet forbudet.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2171


   
WWDC 2016: Apple annoncerer iOS 10

Billede: apple

Tirsdag, 14. juni 2016 - 07:58

  Mobil & tablet   Apps  

WWDC 2016: Apple annoncerer iOS 10


Worldwide Developer Conference 2016 er i fuld gang, og Apple har annonceret iOS 10.

Før iOS 10 blev annonceret, gav Apples Eddy Cue dog en præsentation af en opdatering af Apple tvOS, hvor en ny app til iPhone udkommer og minder meget om det som 4. generations AppleTV-fjernbetjeningen kan udføre. Det er dermed muligt at bruge stemmen til at kontrollere Siri og bevægelser til spil.

Derudover hentes købte apps på tværs af enhederne, der nu inkluderer tvOS, som vi ellers kender det mellem iPhone og iPad.

Apple annoncerede desuden Universal Clipboard, der gør det mulgit at dele bl.a. tekst og links mellem alle iOS- og macOS-enheder.

iOS 10 - den største iOS-udgivelse nogensinde

Apples Craig Federighi kalder iOS 10 for den største iOS-udgivelse nogensinde. Der er 10 store nyheder - vi gennemgår disse samt lidt flere: Klik på "Læs mere"-linket i bunden for at se alle nyhederne i iOS 10.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1898


   
Lenovo lancerer modulære smartphones uden minijack stik for hovedtelefoner

Billede: lenovo

Mandag, 13. juni 2016 - 10:55

  Mobil & tablet  

Lenovo lancerer modulære smartphones uden minijack stik for hovedtelefoner


Lenovo har besluttet sig for at lancere deres Android-baserede 2016-topmodeller Moto Z og Moto Z Force, uden en analog audio udgang - hvilket betyder at det klassiske 3,5mm minijack stik ikke kan tilsluttes uden omformer.

En sådan omformer til USB-C medfølger dog i kassen - men selve mobiltelefonerne har ikke stikket direkte indbygget.

Argumentet lader ifølge The Verge til at være at en digital audio udgang giver bedre lydkvalitet - men dette kan betvivles, idet der under alle omstændigheder skal forekomme en digital-analog konvertering, og om denne skal foregå i mobiltelefonen eller i en ekstern enhed, er jo så spørgsmålet.

Fordelen ved at fjerne det i mobiltelefonen er primært at man sparer plads. Ulempen er at det vil være op til 3. parts leverandører at lave en god digital-analog konverteringsenhed, med dertilhørende god forstærker.

Potentielt set kan det blive rigtigt godt - men det var allerede muligt at lave ekstern digital-analog konvertering via USB-tilslutningen.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1703


   
Den første phablet smartphone med Google Tango hedder Lenovo Phab 2 Pro

Billede: youtube

Fredag, 10. juni 2016 - 10:39

  Mobil & tablet  

Den første phablet smartphone med Google Tango hedder Lenovo Phab 2 Pro


Lenovo har annonceret deres nye Phab 2-serie, bestående af 3 modeller: Phab 2, Phab 2 Plus og Phab 2 Pro.

Vi vil her fokusere på Phab 2 Pro, der har en stor 6,4" qHD-skærm, Qualcomm Snapdragon 652 processor med 4 GB RAM, 16 MPixels kamera, fingeraftrykslæser og 4.000 mAh batteri.

Det der virkeligt gør Phab 2 Pro speciel, er dog dens Tango-teknologi, der tilføjer et vidvinkel objektiv og en speciel dybdesensorenhed. Phab 2 Pro kan dermed kortlægge de fysiske omgivelser, tracke objekter og lave diverse effekter på det kameraet ser.

Lenovo har demonstreret teknologien med en vifte af forskellige apps, inklusive spil i VR-stil. Ifølge Lenovo vil der være ca. 25 apps inklusive spil, på den specielle app store for enheden når den lanceres i løbet af sommeren i Nordamerika. De forventer desuden at der vil være 100 apps tilgængelige inden årets udgang.

Phab 2 Pro er dermed den første enhed der hører under Googles Project Tango, og er dermed en stor milepæl indenfor VR i håndholdte enheder.

Se en demonstration fra The Verge ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1849


   
Computex 2016: Nyt fra ASUS: ZenBook 3, Transformer 3/3 Pro og ZenFone 3

Billede: asus

Mandag, 30. maj 2016 - 13:08

  Hardware   Mobil & tablet  

Computex 2016: Nyt fra ASUS: ZenBook 3, Transformer 3/3 Pro og ZenFone 3


Den store Computex-messe i Taipei er i fuld gang, og her har ASUS lanceret nye generationer af deres ZenBook laptop, Transformer 2-i-1 og 3 nye modeller i deres ZenFone smartphone-linje.

Klik på "Læs mere"-linket nedenfor for at se hvad ASUS har fremvist af nye ting.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2059


   
Intel melder sig ud af smartphone-markedet - indtil videre

Billede: Intel

Onsdag, 04. maj 2016 - 08:08

  Mobil & tablet  

Intel melder sig ud af smartphone-markedet - indtil videre


Intel har de sidste 3 år brugt over USD 7,4 milliarder for at komme ind på smartphonemarkedet, men det har ikke givet særligt store resultater. Nu har Intel så meddelt, at de har skrottet planerne om flere chipsæt fra deres roadmap, inklusive alle de ellers planlagte smartphone processorer.

Intel håber dog på at kunne genopleve drømme om et fodfæste på mobilmarkedet, når 5G kommer om nogle år.

Således droppes de nuværende planer om udvikling af chips, for at bane vej for mere langsigtede planer.

Intel udtaler i en pressemeddelelse:

We are committed to long-term leadership and improved profitability of our mobile business


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1768


   
FBI fortæller til senatorer hvordan de hackede Farooks iPhone

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 11. april 2016 - 15:08

  Mobil & tablet   Andet  

FBI fortæller til senatorer hvordan de hackede Farooks iPhone


National Journal rapporterer, at FBI overfor Senator Diane Feinstin har afsløret hvordan de fik hacket Syed Rizwan Farooks iPhone. Ligeså vil Richard Burr få indsigt i dette.

Både private og firmaer ønsker at FBI skal offentliggøre deres metoder. Der vides p.t. næsten intet om hvordan hacket er udført - om det relaterer sig til iPhone 5c's specifikke hardware eller den iOS-version der var installeret, eller om det kan bruges i et mere bredt omfang.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1928


   
USAs regering har fået hjælp til at bryde Apples kryptering af ukendt 3. part

Billede: Apple

Tirsdag, 29. marts 2016 - 08:58

  Mobil & tablet   Andet  

USAs regering har fået hjælp til at bryde Apples kryptering af ukendt 3. part


Efter terrorangrebet i USA i San Bernardino den 2. december 2015, udført af Syed Rizwan Farook og Tashfeen Malik, har USAs regering forlangt at Apple skulle kompromittere sikkerheden på Syed Rizwan Farooks iPhone 5C, og give regeringen adgang til de data der ligger på den.

Dette har Apple utvetydigt nægtet, og sagen har kørt frem til nu - hvor regeringen har fået hjælp af en ukendt 3. part, til at bryde Apples sikkerhed og tilgå Farooks data. Rapporter peger på at det er det israelske sikkerhedsfirma Cellibrite der har assisteret FBI med dette.

Metoden de har brugt er ukendt - og USAs regering har dømt det brugte exploit som værende klassificeret.

Regeringen har derfor droppet deres krav til Apple om at låse op for dem - men sagen kan blusse op igen hvis regeringen i fremtiden får brug for at låse op for en i-enhed, som de ikke selv kan bryde igennem.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2111


   
Apple annoncerer ny billig iPhone SE med 4

Billede: Apple

Tirsdag, 22. marts 2016 - 08:37

  Mobil & tablet  

Apple annoncerer ny billig iPhone SE med 4" skærm og 12 MPixels kamera


Apple har annonceret den nye iPhone SE, som er en prisbillig iPhone der i udseende minder om iPhone 5/5s. Den er dog kraftigt opgraderet med det nyeste Apple A9 chipsæt med 1,85 GHz Twister processor såvel som PowerVR GT7600 6-kerne grafikprocessor samt det nye 12 MPixels iSight kamera med fasedetektion, som vi også kender fra iPhone 6s/6s Plus.

iPhone SE udkommer med hhv. 16 GB og 64 GB kapacitet samt i 4 farvevarianter: Silver, Gold, Space Gray og Rose Gold. Udgivelsesdatoen er allerede den 31. marts, og prisen vil være den laveste som Apple nogensinde har givet en ny iPhone - vi forventer ca. DKK 3.600,-.

Specifikationer:

  • 4" skærm, 640x1136 pixels
  • Apple A9
  • Dual-core 1,85 GHz Twister
  • PowerVR GT7600 6-kerne grafik
  • 12 MPixels kamera med fasedetektion, 1/3" sensor
  • Video: 2160p@30fps, 1080p@30/60/120fps
  • Vægt: 113g
  • Dimensioner: 123,8 x 58,6 x 7,6 mm
  • Batteri: Li-Pol, 1642 mAh (op til 240 timer standby / 14 timer tale (3G) / 50 timer musikafspilning)

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2037


   
MWC 2016: Nokia planlægger at udgive mobiltelefoner igen - måske allerede i løbet af i år

Billede: Nokia

Fredag, 26. februar 2016 - 08:31

  Mobil & tablet  

MWC 2016: Nokia planlægger at udgive mobiltelefoner igen - måske allerede i løbet af i år


Nokia dominerede mobiltelefonmarkedet frem til iPhone kom på markedet tilbage i 2007. I 2014 solgte Nokia deres mobiltelefonafdelinger til Microsoft, og handlen forhindrede Nokia i at producere mobiltelefoner under Nokia-navnet frem til slutningen af 2015.

Nokia har lavet en 10-års plan der skal bringe dem tilbage på mobiltelefonmarkedet, og deres Ozo VR-kamera der udkom sidste år, er en del af denne plan.

Rajeev Suri, Nokia CEO, udtaler:

There's no rush, there's no timeline. It could happen in 2016, it could happen later.
...
We don't want to just put logos on somebody's devices. It needs to feel like Nokia, what Nokia was known for.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2872


   
Tim Cook udtaler at Apple vil kæmpe mod USAs beslutning om en iPhone-bagdør

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 22. februar 2016 - 10:43

  Mobil & tablet  

Tim Cook udtaler at Apple vil kæmpe mod USAs beslutning om en iPhone-bagdør


Apples CEO, Tim Cook, vil ikke uden kamp lade USAs regering få sin vilje med at få Apple til at oplåse og dekrytere den iPhone, der tilhørte San Bernardino gerningsmanden, Syed Rizwan Farook.

En dommer i Californien har ellers beordret at Apple skal hjælpe FBI med at oplåse og dekrytere den iPhone 5C, som Syed Rizwan Farook besad da han og hans kone skød og dræbte 14 og sårede 22, i december 2015.

Apple har tidligere hjulpet med at tilgå data fra iPhones efter de er blevet præsenteret for en kendelse - men siden iOS 8 har alle data på alle iPhones været fuldt ud krypteret.

Apple har tidligere udtalt at ikke engang de kan tilgå de krypterede data - men nu har dommer Sheri Pym beordret at Apple skal indføre en bagdør.

Hans svar er entydigt og udfordrer lovligheden af dommen:

Specifically, the FBI wants us to make a new version of the iPhone operating system, circumventing several important security features, and install it on an iPhone recovered during the investigation. In the wrong hands, this software — which does not exist today — would have the potential to unlock any iPhone in someone’s physical possession.

The FBI may use different words to describe this tool, but make no mistake: Building a version of iOS that bypasses security in this way would undeniably create a backdoor. And while the government may argue that its use would be limited to this case, there is no way to guarantee such control.

...

We can find no precedent for an American company being forced to expose its customers to a greater risk of attack. We are challenging the FBI’s demands with the deepest respect for American democracy and a love of our country ... While we believe the FBI’s intentions are good, it would be wrong for the government to force us to build a backdoor into our products.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2130


   
MWC 2016: Samsung Galaxy S7 og S7 Edge er annonceret

Billede: Samsung

Mandag, 22. februar 2016 - 08:42

  Mobil & tablet  

MWC 2016: Samsung Galaxy S7 og S7 Edge er annonceret


Den længe ventede duo, Samsung Galaxy S7 og S7 Edge, er annonceret og udkommer hen imod midten af marts måned i år.

En af de store nyheder er kameraets autofokus, der har dual pixels sensor (så vidt vides er dette et Canon patent), til at skabe hurtig fasedetektion (samme type autofokus som professionelle systemkameraer bruger).

En anden stor nyhed er skærmene på de to telefoner, der har et meget tæt dot pitch; dvs. høj PPI.

Dertil er telefonerne IP68-certificeret, hvilket bl.a. indbefatter at de er vandtætte ned til 1,5 meters dybde i 30 minutter.

Opladning foregår også hurtigt med Quick Charge 3.0, der er i stand til at lade 83% på 30 minutter.

Se en first-look video fra The Verge, samt alle specifikationer, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2448


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s