![]()
Billede: nokia |
Tirsdag, 23. maj 2017 - 12:56 AndetApple og Nokia har indgået forlig om patentbrudEfter Nokia lagde sag an mod Apple i både Tyskland og USA, for patentbrud i forbindelse med Apples helbredsprodukter Withings, trak Apple produkterne tilbage i december sidste år. Men nu har de to firmaer nået til enighed: Nokia vil levere netværksinfrastruktur til Apple, og Apple vil igen fortsætte med at sælge Withings-produkterne. Derudover vil Nokia modtage en kontant betaling på et ukendt beløb fra Apple, såvel som fremtidige gebyrer. Derudover vil de to firmaer i samarbejde søge at udvikle nye digitale helbredsprodukter.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: stofa |
Torsdag, 11. maj 2017 - 09:50 AppsStofa lancerer ny app til AppleTV til streaming af TV-kanalerStofa har lanceret en ny app til 4. generation af AppleTV, der muliggør streaming af TV-kanaler. Det kræver blot at man allerede har kabel-TV abonnement hos Stofa. App'en hedder "Stofa TV" og er gratis, og kræver at man bruger det samme login som til Stofa WebTV. Det er dermed muligt at tage sit Stofa TV med sig til eks. et sommerhus. YouSee har sidenhen meldt ud at de også arbejder på en lignende app, som de forventer at udgive senere i år. Både Canal Digital og Telia TV har tidligere lanceret apps til 4. generations AppleTV.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Tirsdag, 02. maj 2017 - 13:20 Software Online AndetNy macOS malware kan undvige Gatekeeper og hijacke Apple-computereEn ny malware ved navn OSX/Dok angriber macOS, og kan undvige macOS Gatekeeper sikkerhed. Dok er endda signeret med et Apple udviklercertifikat, og rammes man kan man blive ramt af man-in-the-middle angreb, hvor malwaren kan aflytte og ændre på internettrafikken, selv HTTPS-forbindelser. Dermed er man fuldt kompromitteret hvis man rammes. Dok spredes via phishing-angreb, og kræver at brugeren aktivt åbner en zip-fil. Efter installation kopierer den sig selv og kører en række shell-kommandoer, samtidigt med at den sikrer sig at den afvikles ved hver opstart. Apple har dog allerede været ude og trække udviklercertifikatet tilbage, og Gatekeeper kan dermed fange Dok nu. Derudover har Apple opdateret XProtect. Der er ingen forlydender om hvor mange brugere der nåede at blive ramt.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: apple |
Mandag, 01. maj 2017 - 10:21 AndetApple udvidder garantien på 1. generation AppleWatch til 3 årEfter rapporter om at batterier i 1. generation af AppleWatch (series 1) kan svulme op, øger Apple nu garantien for disse til 3 år fremfor de normale 2 år. Problemet med et opsvulmet batteri er at skærmen bliver skubbet op. Derudover er der også et spørgsmål om sikkerhed. Det betyder at hvis du ejer et AppleWatch fra 1. generation og opdager at batteriet er begyndt at hæve op, så kan du få det repareret og batteriet erstattet.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: apple |
Søndag, 30. april 2017 - 11:45 AppsApple øger priserne på App Store for bl.a. DanmarkApple øger priserne på App Store for både apps og in-app køb (på nær abonnementsordninger) i løbet af de kommende dage. Dette sker for Danmark, Mexico og lande der bruger Euro. For europriserne gælder at apps der før kostede 0,99 Euro nu vil koste 1,09 Euro. Derudover bliver affiliate kommissionsraterne for henvisninger til apps reduceret fra 7% til 2,5%, hvilket vil ramme de websites der har indtægter baseret på app-henvisninger.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: apple |
Onsdag, 19. april 2017 - 10:28 AndetApple har fået tilladelse til at testkøre selvkørende bilerCalifornia Department of Motor Vehicles har givet Apple tilladelse til at teste 3 selvkørende biler: Lexus RX 450h hybrud SUV'er fra 2015, samt 6 individuelle førere. De 6 førere er fordi Californisk lovgivning kræver at en person er tilstede i en selvkørende bil i tilfælde af at noget går galt. Apple har bekræftet deres ankomst til det selvkørende bilmarked, men nægter at udtale sig yderligere ift. deres intentioner.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: apple |
Onsdag, 19. april 2017 - 07:51 Software AppsApple iWork, GarageBand og iMovie er blevet gratisApples kreative software, GarageBand og iMovie samt iWork har altid været gratis i forbindelse med køb af en ny Apple computer. Ændringen betyder at folk med ældre Apple hardware nu kan få nyeste versioner af hhv. Keynote, Numbers, Pages, iMovie og Garageband.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: apple |
Tirsdag, 28. marts 2017 - 10:55 Mobil & tabletiOS 10.3 er ude nu med nyt filsystem, nye features og fejlrettelseriOS 10.3 er udkommet, og den store bagvedliggende nyhed er det nye filsystem: APFS (Apple File System). APFS erstatter det over 30 år gamle HFS/HFS+, og APFS er bl.a. specifikt designet til at drage fordel af SSD og understøtter fuld diskkryptering. Derudover understøtter APFS read-only Snapshots for mere effektiv backup, copy-on-write, space sharing og fast directory resizing. APFS er nu ude til iPhone og iPad, men vil også komme til watchOS, tvOS og macOS. Udover APFS er der nye features såsom "Find My AirPods", en ny podcast widget, adgang til Apple ID i Indstillinger-menuen og meget mere. Der er en række opdateringer til både Siri, Safari og HomeKit.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: apple |
Fredag, 24. marts 2017 - 11:02 Mobil & tablet OnlineADVARSEL: Hackere afpresser Apple - vil udføre fjernsletning af alle data på flere hundrede millioner af iPhones og iPadsEn gruppe hackere der kalder sig selv "Turkish Crime Family" er i øjeblikket ved at afpresse Apple. Gruppen påstår at have logininformationer fra flere hundrede millioner Apple konti, og truer med at slette alle data på de Hackergruppen kræver $ 75.000 i Bitcoin eller $ 100.000 i iTunes gavekort. ZDNet har været i stand til at verificere at 54 af de konti som hackerne har afsløret, er ægte. Det er fortsat usikkert hvordan hackerne har fået fat i informationerne, men ifølge Apple er deres sikkerhed ikke blevet kompromitteret og det formodes at det er igennem en tredjepart hacket er sket.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: apple |
Tirsdag, 21. marts 2017 - 15:14 Mobil & tabletApple lancerer Rød iPhone 7Apple har lanceret en iPhone 7 og 7 Plus i rødt aluminium. Udover farveændringen er der intet nyt ved enheden. De røde iPhone 7-enheder vil kunne fås fra på fredag, både online og i butikker. Derudover har Apple fordoblet kapaciteten på de eksisterende iPhone SE-modeller, uden at ændre prisen - således at 32 GB-modellen har samme pris som den 16 GB-model den erstatter.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: apple |
Tirsdag, 21. marts 2017 - 14:52 Mobil & tabletNy Apple iPad med 9,7 tommer skærm er den billigste iPad nogensindeApple har annonceret en ny iPad med 9,7" skærm, og det er den billigste iPad nogensinde. Den har ikke Air-navnet, den hedder blot iPad. Indeni finder man Apple A9 processoren og skærmen er lysere end hos Air 2 mens opløsningen er uændret (2048 x 1536 pixels). Også kameraerne er uændrede: 8 MPixels bagkamera og 1,2 MPixels frontkamera. Man kan vælge mellem en iPad med 32 GB kapacitet eller en udgave med 128 GB kapacitet. Priserne er de laveste introduktionspriser for en ny midsize iPad: $ 329 for 32 GB versionen og $ 459 for 128 GB modellen. Derudover kan den fås i farvevarianterne Silver, Gold og Space Gray.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Tirsdag, 21. februar 2017 - 10:21 SoftwareRussiske hackere der beskyldes for at stå bag hack af USAs præsidentvalg går nu efter macOSSikkerhedsforskere hos Bitdefender har fundet en variant af den X-Agent malware der blev brugt af APT28-gruppen. APT28-gruppen går også under andre navne - såsom Fancy Bear og Pawn Storm. De menes at stå bag trojaneren Sofacy der også kaldes X-Agent. X-Agent-varianterne til Windows, Linux, Android og iOS er blevet fundet, men nu har Bitdefender fundet den første udgave til macOS. Bitdefender har desværre ikke fået tilgang til den komplette angrebsvektor, så det er endnu usikkert præcist hvordan den virker.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: José A. Warletta, freeimages.com |
Torsdag, 16. februar 2017 - 08:20 Mobil & tabletApple fører salget af smartphones for 4. kvartal 2016 mens Android er den suverænt mest populære platformNye tal fra Gartner viser at 4. kvartal 2016 så Apple som den smartphone producent der solgte flest enheder - nemlig over 77 millioner enheder, svarende til en markedsandel på 17,9%. Dette er en fremgang på 0,2% fra 4. kvartal 2015. Lige i hælene ligger Samsung med et enhedssalg på 76,78 millioner enheder, svarende til en markedsandel på 17,8%. Der er et stykke ned til Huawei på 3. pladsen, der har solgt 40,8 millioner enheder og som har en markedsandel på 9,5% - men der er tale om en solid fremgang for Huawei fra året før, og det samme gælder Oppo der også er hastigt på vej frem. Det mest populære operativsystem for smartphones er ubetinget Android - der med over 352 millioner solgte enheder i 4. kvartal 2016 har en markedsandel på 81,7%. iOS kommer ind som nummer 2, med lige over 77 millioner solgte enheder (naturligvis præcist det samme tal producenttallet idet det jo kun er Apple der producerer iOS-enheder) og en markedsandel på 17,9%. Herfra er der meget langt ned til nummer 3 - nemlig Windows, der med næsten 1,1 millioner solgte enheder blot har en markedsandel på 0,3%. Det er en fæl tilbagegang fra året før, hvor de solgt næsten 4,4 millioner enheder og havde en markedsandel på 1,1%. BlackBerry er på vej helt ud - med blot 0,2 millioner solgte enheder og en markedsandel der dermed afrundes til 0%.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Jason Morrison, FreeImages.com |
Onsdag, 11. januar 2017 - 10:10 Mobil & tabletApple overgiver sig og vil nu følge dansk købelovI december 2016 tabte Apple en retsag i byretten, hvor de havde lagt sag an mod David Lysgaard. David Lysgaard havde i 2012 oplevet at få en ombytningstelefon (iPhone 4) med brugte dele. Han fik dengang medhold af Forbrugerklagenævnet der mente han skulle have 4.399 kroner plus renter tilbage - men Apple nægtede at efterleve afgørelsen og stævnede i stedet for David for at tvinge ham til at opgive kravet. I oktober 2016 kom sagen for retten, hvor Apple prøvede at forsvare deres brug af "remanufactured" eller "refurbished" enheder, men den 9. december tabte Apple retsagen i byretten. Den 20. december meddelte Apple til Davids advokat, at de ikke agtede at anke sagen til byretten, og i stedet vil efterleve dansk købelov. Apple er i skrivende stund i gang med at ændre deres interne procedurer, således at ombytningsenheder bliver fabriksnye fremfor renoverede. Har man fået en ombytningstelefon fra Apple, bør man undersøge om den indeholder brugte dele, idet man dermed formentligt kan forlange den ombyttet til en fabriksny telefon.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: apple |
Onsdag, 21. december 2016 - 11:00 Hardware Mobil & tabletKonklusion efter iFixIt-teardown af Apple AirPods og deres ladeetui: Kan ikke repareres uden at ødelægge eksteriøretiFixIt har udført et grundigt og ret omstændigt teardown af Apples nye AirPods og deres dertilhørende ladeetui. Konklusionen er at hverken AirPods eller ladeetuiet kan repareres uden at ødelægge deres eksteriør, bl.a. fordi så meget af det er holdt sammen af store mængder lim. De afslører dog også nogle interessante specifikationer - bl.a. batteriernes kapacitet og de SoC-løsninger der er at finde. Den ekstremt svære tilgang til indmaden og dermed umuligheden i at reparere delene (eks. batteriskifte, portskifte osv.) gør at de nye AirPods får en "Repairability Score" på 0%.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2022 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam