TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Søndag, 19. maj, 2024
Danger Zone er annonceret: Hvor meget skade kan du gøre med en bil?

Billede: Three Fields Entertainment

Torsdag, 27. april 2017 - 08:20

  Spil  

Danger Zone er annonceret: Hvor meget skade kan du gøre med en bil?


Spilfirmaet Three Fields Entertainment har annonceret spillet Danger Zone.

I spillet styrer man biler rundt på en testfacilitet, tankstation eller køkken, og man får points ift. hvor meget skade man kan gøre.

Når spillet udkommer om en måned kommer det med 20 forskellige scenarier som man kan smadre.

Danger Zone udkommer i løbet af maj på Steam og PlayStation 4 til en pris på $ 12,99.

Se flere billeder fra spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1430


   
Google hjælper Androidbrugere med at finde et nyt homescreen

Billede: google

Mandag, 13. marts 2017 - 11:58

  Mobil & tablet   Apps  

Google hjælper Androidbrugere med at finde et nyt homescreen


Google har på deres officielle Android website, lanceret Taste Test, der hjælper Androidbrugere med at få inspiration til hvordan deres homescreen skal se ud.

Man besvarer blot en (lang) række spørgsmål om smag for farver, former, opstilling/layout mv. og så får man et tilpasset bud på et homescreen der matcher éns svar.

Spørgsmålene kan virke lidt spøjse - navnligt det sidste om man ser hotdogs eller ben.

Efter man har besvaret spørgsmålene får man desuden en liste over de apps man bør downloade for at få netop det homescreen man ser dem foreslå - såsom Delta Icon Pack, Peek Launcher, Gboard mv.

Prøv det selv - klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1692


   
Skandale med tilknytning til Samsung afsætter den sydkoreanske præsident

Billede: wikipedia

Fredag, 10. marts 2017 - 13:29

  Andet  

Skandale med tilknytning til Samsung afsætter den sydkoreanske præsident


Den sydkoreanske præsident, Park Geun-Hye, er efter den samme skandaleanklage som har fået arresteret medlemmer af Samsungs ledelse, blevet afsat.

Park Geun-Hye var Sydkoreas første kvindelige præsident, og det er første gang i Sydkoreas historie at en folkevalgt præsident er blevet afsat.

Det er Sydkoreas forfatningsdomstol der i dag har truffet afgørelsen, og samtidigt er præsidentens immunitet ophævet således at hun nu kan retsforfølges.

Lee Jung-Mi, formand for forfatningsdomstolen, udtaler til Reuters:

Vi fjerner Park Geun-hye fra embedet. Hendes handlinger har forrådt folket

Park Geun-Hye blev folkevalgt med et historisk flertal i 2012, på trods af at hendes far var diktator i landet fra 1961-1979.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1649


   
Databaselæk hos spam-udsender afslører over 1,37 milliarder e-mailadresser

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 07. marts 2017 - 14:34

  Online  

Databaselæk hos spam-udsender afslører over 1,37 milliarder e-mailadresser


En fejlagtig backup har uvildigt afsløret indholdet af en hel database brugt af spam-udsender firmaet River City Media (RCM).

Databasen indeholder over 1,37 milliarder e-mailadresser, og for nogle er der sammenkædet flere detaljer såsom navn, fysisk adresse og IP-adresser.

Chris Vickery fra firmaet MacKeeper har sammen med et team af hjælpere undersøgt dette siden januar, hvor River City Medias database blev tilgængelig online takket være en ukorrekt konfigureret Rsync backup.

Denne database er grundlag for udsendelsen af over 1 milliard spammails hver dag.

Vickery har nu kontaktet de firmaer som er påvirket af lækket såsom Microsoft og Yahoo, og idet han kontaktede dem og myndighederne gik spamserverne offline.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1597


   
Ny kamerasensor fra Sony til kompaktkameraer og smartphones kan skyde 1080p ved 1000 fps

Billede: sony

Onsdag, 08. februar 2017 - 11:28

  Mobil & tablet   Fotografering  

Ny kamerasensor fra Sony til kompaktkameraer og smartphones kan skyde 1080p ved 1000 fps


Sony har skabt verdens første 3-lags stacked CMOS sensor med DRAM. Sensoren kan yde 21,2 MPixels for stillbilleder og måler 1/2,3".

Det interessante er dog dens ekstremt hurtige ydelse, der gør den i stand til at fange 1080p video ved 1.000 fps.

Sensoren kan udlæse alle data fra en frame på 19,3 MPixel på 1/120 sekund, hvilket gør den hele 4 gange hurtigere end nuværende sensorer. Dette muliggør de højere framerates for video - men samtidigt afliver det også rolling shutter effekten som vi ser stort set alle digitale videokameraer døjer med i større eller mindre grad.

Burst mode i fuld 19,3 MPixels opløsning kan dermed ske med op til 30 fps og 4K video kan fanges ved 60 fps.

Der er endnu ikke nogen forlydender om hvornår vi får sensoren at se i en smartphone eller et kompaktkamera.

Se en video skudt med den nye sensor ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 1905


   
Biomedicinsk firma har udviklet genetisk modificere cyborg-guldsmede

Billede: draper.com

Mandag, 30. januar 2017 - 09:47

  Andet  

Biomedicinsk firma har udviklet genetisk modificere cyborg-guldsmede


Det biomedicinske firma Draper er i øjeblikket ved at udvikle videre på en teknologi, der forvandler en guldsmed til en levende drone. Projektet hedder DragonflEye, og kan bruges til både bestøvning og overvågning.

Den teknologiske del består i en lille anordning der sættes på guldsmeden. På anordningen sidder solpaneler der indsamler energi til at drive det integrerede navigationssystem, der består af optogenetiske værktøjer som Draper har udviklet i samarbejde med Howard Hughes Medical Institute.

Ideen er at bruge disse værktøjer til at sende kommandoer fra rygsækken til de neuroner der styrer et insekts flyvning - direkte i guldsmedens nervebaner. Denne fremgang adskiller sig markant fra at hijacke et insekts muskler.

For at styre disse neuroner, har forskerne fundet en måde at gøre dem sensitive overfor lys, ved at tilføje gener der normalt findes i øjne. De kan således styre insektet med pulserende lys.

Projektets chefforsker, Jesse J. Wheeler, udtaler at første generation af systemet allerede eksisterer, men at de ikke har haft mulighed for at teste det endnu:

... we are preparing to equip dragonflies with our first-generation backpacks in a motion capture room that can monitor their precise flight movements as data is captured from navigation system. This will allow us to develop precise onboard tracking algorithms for autonomous navigation


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1719


   
Cookielovgivningen forventes ændret i 2018: Ikke flere cookie-beskeder om samtykke på websites

Billede: EU

Fredag, 13. januar 2017 - 13:31

  Online  

Cookielovgivningen forventes ændret i 2018: Ikke flere cookie-beskeder om samtykke på websites


Da EU-Kommissionen indførte cookielovgivningen i 2009, blev dette mødt med stor utilfredshed indenfor webbrancherne. Planen var at gøre brugerne opmærksomme på de cookies som et givent website bruger, og til hvilke formål disse bruges.

Problemet har imidlertid været at de mange advarsler/informationer om brug af cookies, har gjort surfing mere besværligt - da man skal klikke OK til disse informationer, og langt de fleste får alligevel ikke læst betingelserne.

EU-Kommissionen søger derfor nu at forsimple cookielovgivningen.

Brugere skal når de nye regler indføres, ikke længere give samtykke til cookies der kun indsamler upersonlige datasæt.

EU udtaler om de kommende ændringer:

Cookie-bestemmelsen, som har resulteret i en overbelastning af samtykke-anmodninger for internetbrugerne, vil blive mere strømlinet. Den nye regel bliver mere brugervenlig, da browserindstillingerne vil sørge for en nem vej til at acceptere eller afvise sporingscookies

Der planlægges desuden en opstramning af spamreglerne, hvor personen bag opkaldet skal vise sit nummer eller have et særligt kendetegn, der gør modtageren i stand til at identificere at der er tale om en marketingperson.

De nye regler forventes at træde i kræft i løbet af maj 2018.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1678


   
Googles DeepMind AI skal spille StarCraft II

Billede: Blizzard

Mandag, 07. november 2016 - 08:36

  Spil   Andet  

Googles DeepMind AI skal spille StarCraft II


BlizzConn 2016 i Anaheim, Californien, bød bl.a. på at Google og Blizzard annoncerede et samarbejde, hvor de vil træne Googles DeepMind AI til at spille StarCraft II.

StarCraft II adskiller sig fra andre spil som vi tidligere har set kunstige intelligenser brilliere i, såsom Skak og Go, idet StarCraft II ikke tillader spilleren at vide alt. Man skal selv sende prober/spejdere ud for at opklare de dele af kortet man ikke kan se - og det giver nye udfordringer for DeepMind AI.

Google og Blizzard har i samarbejde udviklet et specielt API der tillader AI'en at kontrollere enheder og tilgå spillet direkte. Derudoverh ar de udviklet et nyt billedbaseret interface der leverer lavopløste billeddata for både kortet og minikortet.

Det hele er stadigvæk på et tidligt stadie - men tjek videoen hvor det hele forklares, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 6   |   Antal visninger 2224


   
Pokémon GO Halloween-event øgede spillets omsætning med 133%

Billede: niantic

Onsdag, 02. november 2016 - 13:15

  Spil   Apps  

Pokémon GO Halloween-event øgede spillets omsætning med 133%


Niantics beslutning om at gøre Halloween til en event i det populære Pokémon GO, var økonomisk set en stor succes - med 133% forøgelse af spillets omsætning set henover de første 5 dage af event'en, sammenlignet med den tidligere periode, for både AppStore og Google Play på verdensplan.

Således steg omsætningen fra USD 10 millioner den 18. - 22. oktober til USD 23 millioner den 25. - 29. oktober.

I løbet af event'en steg chancerne for at møde udvalgte Pokémon, heriblandt Pokémon af typen "Ghost" og spillerne fik dobbelt op på "candy" og skulle samtidigt gå væsentligt mindre for at få "candy" fra sin buddy Pokémon.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1929


   
Ny iOS 10.1 opdatering giver Portrait Mode til iPhone 7 Plus og retter kritisk sikkerhedsfejl

Billede: apple

Onsdag, 26. oktober 2016 - 07:50

  Mobil & tablet  

Ny iOS 10.1 opdatering giver Portrait Mode til iPhone 7 Plus og retter kritisk sikkerhedsfejl


Apple har udgivet iOS 10.1, der bl.a. giver iPhone 7 Plus det nye Portrait Mode, hvor man kan skabe en meget lav dybdeskarphed i stil med systemkameraer med store sensorer.

Derudover er der en række nyheder og fejlrettelser til Photos, iCloud backup og iMessage.

Den mest kritiske sikkerhedsfejl er dog uden tvivl denne:

CoreGraphics
Impact: Viewing a maliciously crafted JPEG file may lead to arbitrary code execution

Det betyder i realiteten at det er nok at vise et JPEG-billede, som man i praksis ikke kan surfe internettet uden at støde på. Det er sikkerhedsforskeren Marco Grassi fra GreenLab der har fundet sikkerhedshullet, men der er ingen forlydender om hvilke iOS-versioner der er omfattet af sårbarheden eller hvordan den i praksis virker.

Sårbarheden er dog blevet tilføjet Common Vulnerabilities and Exposures databasen, så disse informationer skulle snart blive tilgængelige.

Udover iOS 10.1 er også watchOS 3.1 og macOS 10.12.1 ude nu.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1594


   
Western Digital udgiver langt om længe SSD-produkter

Billede: western digital

Onsdag, 12. oktober 2016 - 13:07

  Hardware  

Western Digital udgiver langt om længe SSD-produkter


Harddiskgiganten Western Digital har nu lanceret 2 nye SSD-linjer - nemlig WD Blue og WD Green.

De købte SanDisk tilbage i maj til USD 19 milliarder, men de nye SSD'er udkommer under Western Digitals eget mærke.

WD Blue er den hurtigste af de to nye linjer, og kommer i 250 GB, 500 GB og 1 TB kapacitet.

WD Green kommer i 120 GB og 240 GB kapacitet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1907


   
Nye EU-regler lover 100 Mbps bredbånd og gratis Wi-Fi til alle

Billede: Computer Cable Store

Tirsdag, 20. september 2016 - 14:56

  Online  

Nye EU-regler lover 100 Mbps bredbånd og gratis Wi-Fi til alle


En ny bevilling på €120 millioner til indkøb af bl.a. lokale Wi-Fi-punkter. Hvis det bliver godkendt af parlamentet og nationernes ministre, kan pengene være til rådigved i slutningen af 2017.

Kommisionen har et mål om at alle husstande har downloadhastigheder på minimum 100 Mbps i 2025 samt at 5G er tilgængelig over hele unionen.


» Læs mere   |   Redaktør: Hykalos   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2182


   
Facebook gør deres software til objektgenkendelse til open source

Billede: Facebook

Tirsdag, 30. august 2016 - 15:00

  Software  

Facebook gør deres software til objektgenkendelse til open source


Facebook har valgt at gøre 3 værktøjer til open source. Det er disse værktøjer som de selv har udviklet til at genkende objekter i billeder - nærmere betegnet drejer det sig om DeepMask, SharpMask og MultiPathNet, der tilsammen kan analysere indholdet i et billede og sætte de relevante data i kontekst.

Simpelt fortalt står DeepMask for at genkende objekter via segmentering, hvor programmet besvarer en række ja/nej-spørgsmål om et givent billede, for at klassificere billedets indhold.

SharpMask står så for at forfine processen for udvælgelse af objekter, og øge præcisionen.

Udvælgelsen som DeepMask og SharpMask foretager, er en grovsortering - hvor de eks. kan udpege både en hund og et får som særskilte elementer i et billede, men de kan ikke kende forskel på disse to dyr.

MultiPathNet tager resultatet og udfører en objektgenkendelse - og kan dermed fortælle om der er tale om en hund eller et får, jvf. ovenstående eksempel.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1977


   
Nikon lancerer D3400 med høj batterilevetid og SnapBridge

Billede: nikon

Torsdag, 18. august 2016 - 07:42

  Fotografering  

Nikon lancerer D3400 med høj batterilevetid og SnapBridge


Nikon har lanceret et nyt digitalt spejlreflekskamera i entry level segmentet: D3400. Det kommer med en 24 MPixels APS-C sensor uden low-pass filter, og en af de store nyheder er batterilevetiden, der på CIPA-måling rækker til hele 1200 skud per opladning.

SnapBridge er også en stor nyhed: Denne teknologi gør det muligt at forbinde smartphones og tablets via BlueTooth Low Energy (BLE).

2 ting er dog fjernet ift. forgængeren D3300: Der er ikke længere ultrasonisk sensorrensning, hvilket betyder at man oftere skal rense sensoren selv. Derudover har D3400 ikke nogen ekstern mikrofon port - hvilket er en stor ulempe for dem der ønsker at bruge deres kamera til mere seriøse filmemner.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1867


   
WWW startede for 25 år siden

Billede: iamwahid, FreeImages.com

Søndag, 07. august 2016 - 14:00

  Online  

WWW startede for 25 år siden


D. 6. august 1991 lancerede Tim Berners-Lee den første hjemmeside. Hjemmesiden havde ikke nogen besøgende og det var først da Tim Berners-Lee annoncerede det på usenet d. 23. august, at der kom besøgende. Med lanceringen var World Wide Web (WWW) som vi kender det i dag født.

Senere kom der en browser, Mosaic, fra NCSA i 1993, og CERN gjorde softwaren bag WWW frit og tilgængeligt. Tim Berners-Lee havde tiltænkt at WWW skulle være en kommunkationsplatform for akademiske papirer, men det er sidenhen blevet meget mere.


Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1695


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s