![]()
Billede: reddit |
Torsdag, 21. januar 2016 - 12:07 OnlineDansker bag C++ deltog i AMA kl. 14 i går på RedditDet store internationale community, Reddit, har haft danske Bjarne Stroustrup på programmet, til en AMA (Ask Me Anything) klokken 14 i går (20/1). Stroustrup, der selv har en Reddit-profil, er kendt for have skabt og videreudviklet programmeringssproget C++, som han påbegyndte udviklingen af i 1978, mens han var chef hos AT&T Bell Labs. Se mere her: Reddit
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: LG |
Onsdag, 16. december 2015 - 13:40 HardwareLG annoncerer nye skærme og laptopsKoreanske LG har annonceret nye produkter, som vil blive fremvist til CES (Consumer Electronics Show) i Las Vegas.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Sigma |
Onsdag, 16. december 2015 - 08:58 FotograferingSigma har lavet verdens første glaskeramiske beskyttelsesfilterSigma har lavet et nyt beskyttelsesfilter af gennemsigtigt glaskeramisk materiale. Det er det første filter der bruger sådan et materiale til dets konstruktion, og det har givet en lavere vægt, tyndere profil samt højere brudstyrke end normale beskyttelsesfiltre. Sigma lover desuden at filteret har minimal indvirken på lystransmittering og skarphed, og filteret har en speciel vand- og olieafvisende coating. Det er desuden svært at ridse, med en hårdhed på 700HV, hvilket er 10 gange højere end konventionelle filtre. Coatingen beskytter samtidigt mod lens flares, idet der kun reflekteres 0,24% af det synlige lys der rammer filteret. Navnet er Sigma Water Repellent (WR) Ceramic Protector, og filteret kommer i størrelser fra 67mm op til 105mm. Den tyndere profil (50% tyndere end normale filtre) er praktisk for objektiver der har nemt til vignettering (mørkning i hjørnerne).
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Apple |
Fredag, 04. december 2015 - 08:29 SoftwareApple gør programmeringssproget Swift til open sourceApple annoncerede tidligere på året, at de ville gøre deres programmeringssprog Swift til open source. Dette løfte har de nu indfriet. Apple tror på at Swift vil være udviklernes foretrukne programmeringssprog de næste 20 år - ihvertfald når vi snakker apps til OS X, iOS og watchOS. Tidligere på året udkom Swift 2, og i starten af denne måned udkom 2.2. Med dette skifte er bl.a. introduceret nye protokoludviddelser, langt hurtigere kompilering og generelle optimeringer. Swift er desuden skabt til at arbejde pænt sammen med Objective C, og det er muligt at lave projekter i Swift der blander eksisterende Objective C kode med det nyere Swift. Fra Swift.org:
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Jason Morrison, FreeImages.com |
Torsdag, 03. december 2015 - 12:52 OnlineNSL overvågningsprogram er afsløret: Giver bl.a. adgang til browserhistorik, online købshistorik uden kendelseNSL (the National Security Letter) er et overvågningsprogram, der gør den amerianske regering i stand til at indsamle en bred vifte af private informationer - uden en kendelse. Selve brevene behøver nemlig ikke en underskrift fra en dommer, og ankommer til modtageren med en tavshedsklausul der forhindrer offentliggørelse af NSL til offentligheden og målet. Brevene sendes i tusindvis hvert år til banker, internetudbydere, bilforhandlere, forsikringsselskaber, læger mv. Tilbage i januar i år, bestemte Præsident Barack Obama at disse tavshedsklausuler ikke skulle være permanente længere.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Gustavo Molina, freeimages.com |
Torsdag, 03. december 2015 - 09:44 OnlineHTTP/2.0-forbindelser åbner med en skjult beskedEn britisk programmør ved navn John Graham-Cumming har opdaget hvad der kan ligne en protest i koden til næste generations hypertext-protokol, nemlig HTTP/2.0. Den starter nemlig med at sende noget der ligner vrøvl, men som nemt kan læses til ordet "PRISM". Det er en ændring der er sket i sommeren 2013, idet protokollen før skrev FOOBAR. Det passer med at beskeden blev ændret 9 dage efter Snowden offentliggjorde sine opdagelser og med ét hug blev verdenskendt. En af protokollens arkitekter talte for at designprincipperne skulle genovervejes, i lyset af de afsløringer Snowden var kommet med.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Samsung |
Fredag, 27. november 2015 - 11:45 HardwareSamsung masseproducerer 128 GB DDR4 RAM-moduler med TSV-teknologiSamsung er begyndt at masseproducere DRAM-moduler med den største kapacitet og højeste energieffektivitet nogensinde - nemlig deres 128 GB DDR4-moduler. Deres design er muliggjort via TSV-teknologien. 128 GB-modulet består af 144 stk. DDR4-chips som er arrangeret i 4 GB DRAM-pakker. Med 18 stk. på hver side er der 36 stk. ialt. Styringschips for hver 4 GB pakke indeholder data buffer funktioner, der optimerer performance og strømforbrug. Hastighederne går op til 2400 megabit/sekund, hvilket er dobbelt op på performance for det halve strømforbrug, i forhold til det tidligere DRAM-modul med den højeste kapacitet - nemlig 64 GB LRDIMM. Disse nye 128 GB-moduler er naturligvis designet til enterprise-servere og datacentre. I de kommende uger vil Samsung udgive et komplet lineup af TSV DRAM-moduler, og samtidigt booste overførselshastighederne til 3200 megabit/sekund.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 25. november 2015 - 15:01 SpilRetro City Rampage får en efterfølger: Shakedown HawaiiRetro City Rampage fra 2012 får nu en efterfølger ved navn Shakedown Hawaii. Udseendet bliver i 8-bit pixelgrafik, og spillet udkommer på både PC, PlayStation 4 og PlayStation Vita. Udvikleren Vblank udtaler at spillet desuden udkommer til Nintendo 3DS, og måske også næstegenerationskonsollen Nintendo NX. Siden Retro City Rampage udkom i 2012, blev det porteret til en række forskellige platforme - inklusive PlayStation 3, PlayStation 4, XBox 360, Nintendo Wii, Linux og Microsoft DOS. Se traileren for Shakedown Hawaii ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Gustavo Molina, freeimages.com |
Mandag, 23. november 2015 - 07:57 SoftwareGoogle Trends viser at Pythons popularitet er stigende, mens PHP er faldendePYPL (PopularitY of Programming Language Index), der skabes ved at analysere hvor ofte tutorials i de forskellige programmeringssprog søges efter i Google, viser at Java fortsat er det mest populære programmeringssprog. Den generelle trend er at Python er på vej frem, mens PHP er på vej tilbage, og det 25 år gamle Python har således overhalet PHP i popularitet. Et af de sprog fra PYPLs liste der ser ud til at være i fare for at folk forlader det, er Objective C, som bruges til iOS og Mac OSX apps af Apple. Det nyere Swift, der erstatter Objective C, har set massiv fremgang og kan meget vel snart gå hen og aflive Objective C helt. Top 5:
Se hele listen med flere detaljer her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: code.org |
Tirsdag, 17. november 2015 - 07:54 Software OnlineLær at programmere med MinecraftPå code.org er der nu en ny tilgang til at lære at programmere - nemlig ved brug af figurerne fra Minecraft-universet. I takt med at man løser opgaverne, stiger sværhedsgraden og nye begreber introduceres for hver opgave. Tanken er at man på en time kan løse en serie af opgaver, som så skal give én lyst til at tage hul på de øvrige serier af sværere opgaver. Code.org er et projekt, der primært henvender sig til børn og unge. Prøv det nye online værktøj - klik her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Torsdag, 12. november 2015 - 07:43 AppsPopulær app til både Android og iOS er malwareDen populære app InstaAgent der findes til både iOS og Android, er blevet taget i at sende Instagram kodeord videre til en privat server - i rå "clear text"-form. InstaAgent gav adgang til at man kan se hvem der har set éns Instagramprofil, men den har altså også gjort andre ting - såsom at stjæle folks loginoplysninger til Instagram. InstaAgent har bl.a. brugt disse oplysninger til at poste fotos på de berørte brugeres Instagramprofiler. InstaAgent er fjernet på både Apple App Store samt Google Play, og folk der allerede har nået at installere app'en opfordres på det kraftigste til at slette den, og ændre sit kodeord på både Instagram og alle andre steder hvor man bruger de samme loginoplysninger.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Intel |
Torsdag, 05. november 2015 - 15:31 HardwareIntel afslører mere om ydelsen i deres 3D XPoint hukommelsesteknologiIntel og Micron Technology annoncerede deres 3D XPoint hukommelsesteknologi tilbage sidst i juli i år. Dengang lovede de 1.000 gange hurtigere performance end NAND flash samt 1.000 gange højere holdbarhed end NAND flash. Teknologien, som Intel vil sælge under navnet Optane, er nu blevet fremvist igen - hvilket er anden gang, hvor første gang var til IDF 2015 i midten af august. Denne gang blev en prototype af en Optane SSD sat op imod den hurtige Intel P3700 NAND PCI Express SSD, i identiske serveropsætninger. Optane SSD'en vandt med en 4,4 gange hurtigere ydelse samt 6,4 gange mindre latency. I en anden test ydede Optane 7,13 gange hurtigere end den konkurrerende disk, og gav 8,11 gange lavere latency.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: id software |
Tirsdag, 03. november 2015 - 15:21 SpilDoom er genkodet i programmeringssproget RustRust blev oprindeligt udviklet af Mozilla, og har i modsætning til sprogene C og C++ garbage collection, hvilket hjælper en hel del til at undgå hukommelsesfejl og pointerproblemer. Det er et ægte systemsprog, hvilket betyder man kan skrive eks. drivere, hvilket ikke er muligt i bl.a. Java. I benchmarkopgaver ser Rust desuden også ud til at vinde over GCC (GNU Compiler Collection). Programmøren Cristi Cobzarenco har nu genkodet det kendte Doom fra 1993 i Rust, som en øvelse til at lære programmeringssproget at kende. Der er ikke tale om en oversættelse af den originale C-kode til Doom, men Cobzarenco har derimod skrevet en helt ny motor, som så genbruger grafik og baner fra det originale spil. Det betyder at man for at spille Rust-udgaven, skal have fat i de originale ressourcer.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Lockheed Martin |
Onsdag, 28. oktober 2015 - 15:20 AndetAstronauter og satellitter skal beskyttes mod rumskrot af radarprogrammet Space FenceDet amerikanske flyvevåbens radarprogram Space Fence er nu under konstruktion, efter at have bestået sit critical design review, der erklærer det modent til produktion og testfase. Det er den amerikanske forsvarsgigant Lockheed Martin, der står for at bygge selve jordstationen, som bliver beliggende på Marshalløerne. Forventningen er at Space Fence allerede er klar til test i starten af 2016, hvor det skal begynde at opspore satellitter og rumskrot - i størrelser helt ned til hvad der svarer til en tennisbold. Systemet kan desuden monitorere over 200.000 ødelagte satellitter, raketdele og diverse vragrester - på samme tid. Til sammenligning kan det system der bruges i dag, kun registrere objekter ned til hvad der svarer til en basketball i størrelse, og følge blot 23.000 objekter. Der bruges S-båndsradarer der opererer ved 2-4 GHz i Space Fence, og planen er at der skal foretages 1,5 millioner observationer om dagen. Disse observationer foregår i en radius på over 1900 km fra Jordens overflade.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Ann- Kathrin Rehse, freeimages.com |
Torsdag, 15. oktober 2015 - 11:39 AndetNy enhedsdefinition af kilogram er endeligt på pladsEnheden kilogram har i 126 år været bundet op på en cylinder af platinium og iridium, ved navn Le Grand K. Forskere har i flere årtier forsøgt at ændre på dette, således at enheden i stedet er bundet op imod en konstant, og kilogram-enheden er således også den eneste SI-enhed der stadigvæk er bundet op imod et fysisk objekt. Denne redefinition gør ikke enheden mere præcis, men derimod mere stabil. Et fysisk objekt kan tabe eller vinde atomer over tid - eller blive destrueret. Derudover vil den nye definition i teorien muliggøre adgang til alle, fremfor udelukkende dem der har adgang til Le Grand K, som befinder sig udenfor Paris i Frankrig. Den nye definition går ud på at tælle atomerne i to silicon-28 sfærer, og den vej igennem finde en fast værdi for Plancks konstant, som Committe for Weights and Measures (CIPM) i 2011 besluttede skulle danne grundlaget for at udtrykke kilogram-enheden. Går alt efter planen, vil kilogramenheden blive officielt redefineret i 2018, sammen med ampere, mol og kelvin.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam