TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Fredag, 19. april, 2024
B&O lancerer nye trådløse hovedtelefoner med aktiv støjdæmpning

Billede: B&O

Torsdag, 01. december 2016 - 09:40

  Andet  

B&O lancerer nye trådløse hovedtelefoner med aktiv støjdæmpning


B&O har lanceret BeoPlay H9, der er trådløse med aktiv støjdæmpning. H9 er dermed storebror til H7, hvilket også ses på designet, men aktiv støjdæmpning har bragt prisen op med USD 100,-.

Ligesom H7 har H9 touch kontroller på ydersiden af ørekoppene, således at man kan tappe og stryge for at tilgå funktionerne afspille/pause, volumejustering samt skippe sange og tage telefonopkald.

Batterilevetiden er ifølge B&O på 14 timer med aktiv støjdæmpning slået til, og en fuld opladning tager 3 timer. Batteriet kan udskiftes nemt af brugeren selv, så hvis behovet for et nyt batteri opstår skal man altså ikke igennem en større kirurgisk operation.

Prisen for de nye H9-hovedtelefoner ligger på 3.750 kroner.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1692


   
Bilproducenter planlægger ladestationer til lynladning af elbiler i Europa

Billede: wikipedia

Onsdag, 30. november 2016 - 11:18

  Andet  

Bilproducenter planlægger ladestationer til lynladning af elbiler i Europa


BMW, Daimler, VW og Ford har indgået et samarbejde og planlægger opføre ladestationer rundt omkring i Europa, til lynladning af elbiler.

Disse ladestationer skal kunne levere 350 kW, hvilker er næsten 3 gange så meget som en Tesla Supercharger der leverer 120 kW.

I 2017 vil man således opføre 400 ladestationer, mens der i 2020 skal være tusindvis af ladestationer rundt omkring i Europa.

Gruppen inviterer også andre bilproducenter til at være i samarbejdet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1409


   
DVB UHD-1 Phase 2 standarden er godkendt af DVB-gruppen

Billede: dvb

Tirsdag, 29. november 2016 - 11:42

  Andet  

DVB UHD-1 Phase 2 standarden er godkendt af DVB-gruppen


DVB-gruppen har godkendt en ny standard, der vil give højere billedkvalitet for TV-kanaler. Navnet er DVB UHD-1 Phase 2 (eller "audio-visual coding specification TS 101 154") og den understøtter 2 formater: PQ (Perceptual Quantizer) og HLG (Hybrid Log Gamma).

Den nuværende aktuelle standard, DVB UHD-1 Phase 1, bruges her i landet af bl.a. Stofa og Viasat.

Med Phase 2 får vi højere opdateringsfrekvenser - over 50/60 Hz, og op til 120 fps. Derudover understøttes højere dynamik med HDR og bedre lyd i form af NGA (Next Generation Audio), der samler en gruppe nye lydformater såsom Dolby Atmos og DTS:X.

Over 30 parter har været involveret i at få denne nye standard på plads, og nu er det op til TV-ydbyderne at få de nye muligheder bragt ud til slutbrugerne.

Den nye standard vil kræve en opdateret TV-tuner - enten indbygget i et nyt TV, eller i form af en ekstern boks.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1939


   
Delphi og MobilEye vil demonstrere deres selvkørende teknologi til CES 2017

Billede: mobileye.com

Tirsdag, 29. november 2016 - 09:47

  Andet  

Delphi og MobilEye vil demonstrere deres selvkørende teknologi til CES 2017


MobilEye var oprindeligt producenten bag chipsættene til Teslas Autopilot system, men Tesla og MobilEye gik hver til sit tidligere på året.

MobilEye vil dog i samarbejde deres nye partner Delphi, fremvise deres nye selvkørende teknologi ved navn CSLP (Centralized Sensing Localization and Planning) i Las Vegas næste år, i forbindelse med CES 2017.

Her vil deres testbil køre over 10 km med blandet motorvej og bykørsel. Ifølge Delphi kan den nye selvkørende platform præcisionsbestemme køretøjets lokation ned til 10 cm, selv uden brug af GPS, og navigere rundt i kørebaner selv hvis der ikke er trukket linjer op på vejen.

Derudover kan platformen detektere fodgængere og andre biler fra alle vinkler. Den færdige version af CSLP forventes udgivet i løbet af 2019.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1652


   
HPs test af The Machine varsler ny æra med hukommelsesfokuserede computere

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 29. november 2016 - 09:26

  Hardware  

HPs test af The Machine varsler ny æra med hukommelsesfokuserede computere


Hewlett Packard Enterprise har udført en succesfuld test af deres Memory-Driven Computing arkitektur, hvor der er fokus på at øge ydelsen gennem hukommelse fremfor rå processeringskraft.

Der er endnu tale om en prototype ved navn The Machine, men den viser at alt virker: Beregningsenheder der deler en mængde hurtig og permanent hukommelse, hurtige fotonbaserede datalinks og dertilhørende specialsoftware.

Prototypen skal bruge flere beregningsenheder for at udnytte det fulde potentiale, men allerede nu peger simulationer fra designfasen på at Memory-Driven Computing vil være op til 8.000 gange hurtigere end konventionelle PC'er i nogle tilfælde.

Dertil kommer at teknologien er skalerbar - helt ned til IoT-enheder (Internet of Things), så alle kan få glæde af den ekstra ydelse.

Memory-Driven Computing arkitekturen vil dog drage stor nytte af den kommende non-volatile hukommelsesteknologi, der først er sat til at udkomme omkring 2018-2019.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1951


   
Dreamblaster S1 kommer i Limited Black Edition

Billede: serdashop

Mandag, 28. november 2016 - 10:34

  Hardware  

Dreamblaster S1 kommer i Limited Black Edition


Da der har været overvældende interesse for S1 modulet (og X1 modulet med), har manden bag disse bestemt sig for at producere 110 stk. "Limited Black Edition" af S1 modulet.

Et Dreamblaster S1 modul, er kort sagt et Wavetable og MIDI daughterboard daughterboard, som enten skal monteres i en ekstern MIDI-adapter, monteres på et gammeldags ISA lydkort eller på et Arduino Shield.

Se mere på SerdaShop.

 


Redaktør: brostenen   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1846


   
Verdens ældste centralbank lufter muligheden for at indføre egen kryptovaluta

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Torsdag, 24. november 2016 - 07:56

  Online  

Verdens ældste centralbank lufter muligheden for at indføre egen kryptovaluta


Sveriges nationalbank er verdens ældste. Vicenationalbankchef Cecilia Skingley har nu luftet muligheden for at den svenske nationalbank, Riksbank, vil være den første i verden med en kryptovaluta. Den skal have navnet e-krone.

Cecilia Skingley udtaler:

Pointen er, at selv mennesker, der bor i Sverige, men som ikke kan få eller ikke ønsker at benytte kommercielle banktjenester, også bør have en chance for at deltage i økonomien og gennemføre deres daglige transaktioner. Riksbankens e-krone kunne være en mulighed for dem

Der nævnes desuden både tanker om en app eller et særligt kreditkort. Det vil dog ikke være en ukompliceret sag at få en national valuta, da en e-valutaer er særligt følsomme overfor folks tillid. Dette er afspejlet i den statsløse Bitcoins op- og nedture gennem tiden.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1568


   
Ny batteritype giver højere energidensitet, hurtigere ladning og højere holdbarhed

Billede: University of Central Florida

Onsdag, 23. november 2016 - 08:27

  Andet  

Ny batteritype giver højere energidensitet, hurtigere ladning og højere holdbarhed


Vi har før set revolutionerende nye batteriteknologier blive annonceret, men vi har endnu ikke set nogen af dem på markedet. Nu kommer videnskabsfolk fra University of Central Florida med en ny teknologi - i form af en fungerende prototype af et superkondensator batteri.

Prototypen fungerer stadigvæk som ny efter 30.000 ladningscycklusser, og giver en over 20 gange højere energidensitet end traditionelle li-ion/li-polymer batterier. Genopladning tager blot få sekunder.

UCF-videnskabsfolkene har viklet 2D-metaller (TMD'er) der blot er få atomer tykke omkring en 1D-nano tråd, således at elektroner kan passere meget hurtigt fra kernen og ud i skallen.

På den måde opnås et materiale der kan oplades ekstremt hurtigt, og samtidigt give højere energidensitet.

Batteriet er et "proof of concept", og i øjeblikket er teamet ved at patentere de nye processer. Det vil med andre ord tage noget tid før vi kan se et reelt produkt på markedet. Batteriteknologier baseret på superkondesatorer er dog generelt interessante, og spås af mange til at være fremtiden indenfor batteriteknologier.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1919


   
ADVARSEL: Ny ransomware spredes via Facebook

Billede: facebook

Tirsdag, 22. november 2016 - 15:41

  Online  

ADVARSEL: Ny ransomware spredes via Facebook


En ny ransomware spredes i øjeblikket via den populære sociale portal Facebook. I værste tilfælde kan den koste brugerne 2500 kroner idet dette er kravet for at få adgang til sine filer igen, efter ransomwaren har krypteret og låst alle filer på ofrets computer.

IT-sikkerhedseksperten Peter Kruse fra CSIS udtaler at der minimum er tale om at 10.000 personer allerede er ramt over de seneste 2 dage.

Man modtager en besked hvor man skal klikke på et link til et billede i SVG-format, og gør man det sendes selvsamme besked videre til ens venner.

Samtidigt åbnes en side i Google Chrome, der tilbyder at installere en udvidelse. Siger man ja, giver man adgang til en cryptolockervirus der krypterer og låser alle brugerfiler på computeren (billeder, regneark, dokumenter, musik osv.).

Vi anbefaler herfra redaktionen at sprede denne advarsel, og ignorere alle tilsendte beskeder af denne type.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2105


   
Her er minimumkravene til de kommende Windows 10 VR headsets

Billede: microsoft

Tirsdag, 22. november 2016 - 08:43

  Hardware   Software  

Her er minimumkravene til de kommende Windows 10 VR headsets


Sidst i oktober annoncerede Microsoft deres Windows 10 VR headsets, og det samarbejde de har indgået med en række 3. parts producenter for at få dette VR-headset ud til forbrugerne.

Det forlyder fortsat at prisen bliver omkring USD 299,- men nu har vi fået minimumkrav for den PC man der skal drive det:

  • 4 GB RAM
  • USB 3.0 understøttelse
  • DirectX 12-kompatibel GPU
  • 4 processorkerner

Dette fund er gjort gennem den seneste build 14971 af Windows, som Windows Insiders der i "Fast ring" har fået. Denne version inkluderer nemlig en "Windows Holographic First Run" app, der undersøger PC'en for netop de ovenstående maskinkrav.

Se en demo for Windows Holographic Shell ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

Om 4 processorkerner kræver 4 fysiske kerner, eller om 2 kerner med HyperThreading er nok, er endnu uklart.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1737


   
Næsten 3 millioner Androidmobiler er sårbare overfor nyt hijack via OTA-opdatering

Billede: google

Mandag, 21. november 2016 - 13:14

  Mobil & tablet  

Næsten 3 millioner Androidmobiler er sårbare overfor nyt hijack via OTA-opdatering


Ragentek firmwaren der bruges på en række af især de billigere Android smartphones, er ramt af en sårbarhed der kan give angriberne fuld kontrol over Androidenheden.

Forskere fra BitSight Technologies har opdaget 3 internetdomæner der er hard kodet i firmwaren. 2 af disse domæner var ikke registreret - og BitSight bestemte sig således for at registrere dem for at teste lidt.

BitSight opdagede 2,8 millioner enheder forsøgte at forbinde sig til deres domæner via denne exploit - inklusive enheder fra regeringer, banker og sygehuse.

Fordi Ragentek ikke krypterer kommunikationen der sendes til og fra Androidenhederne muliggøres hermed et MITM (Man-in-the-Middle) angreb.

BigSight har potentielt set reddet de 2,8 millioner fra at blive kompromitteret via de 2 domæner de har købt, men det 3. domæne er imidlertid registreret af andre, så der er fortsat et potentielt sikkerhedsproblem.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1418


   
NASA udgiver EmDrive publikation der går imod Newtons 3. lov

Billede: nasa

Mandag, 21. november 2016 - 08:28

  Andet  

NASA udgiver EmDrive publikation der går imod Newtons 3. lov


NASAs Eagleworks Laboratory team har endeligt udgivet deres publikation om EmDrive, som der den seneste måned har floreret en del rygter og leaks omkring.

EmDrive står for Electromagnetic Drive, og blev første gang teoretiseret i 1999 af den engelske opfinder Roger Shawyer.

EmDrive bouncer mikrobølger frem og tilbage i en kegleformet metalbeholder for at generere fremdrift. Ifølge Shawyers beregninger vil EmDrive kunne blive så hurtigt at at vi med denne teknologi vil kunne rejse til Mars på blot 70 dage.

Teknologien går imidlertid også imod Newtons 3. lov, der beskriver at der for hver aktion eksisterer en ligelig og modsat reaktion. Dvs. hvis der skal skabes fremdrift, skal der bringes noget den modsatte vej - og det sker ikke med EmDrive, hvilket umiddelbart virker som en umulighed.

Alligevel har EmDrive bevist at det virker i flere tests - og sidste år fik NASA Eagleworks Laboratory team'et så deres fingre i en EmDrive for at prøve at finde ud af hvad der foregår. Det er de resultater vi endeligt har fået svaret på.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1994


   
Landsretten har stadfæstet at det er ulovligt at køre for Uber

Billede: uber

Fredag, 18. november 2016 - 12:49

  Andet  

Landsretten har stadfæstet at det er ulovligt at køre for Uber


Østre Landsret har stadfæstet byrettens dom om at det er ulovligt at køre for Uber i Danmark.

Denne dom har bl.a. taxibranchen, politikere og politiet ventet på, og mindst 50 Uber-chauffører kan nu se frem til at skulle føre tilsvarende sager i byretten.

Det er dog kun Ubers Uberpop-tjeneste der er kendt ulovlig - Uber kan vælge at fortsætte med de mere klassiske taxi- og limousine-lignende tjenester - UberX og UberBlack.

Uberpop er den tjeneste hvor hver chauffør fungerer som underleverandør, og Uber app'en fungerer som taxameter, taxicentral og betalingsløsning.

Sagen mod selve virksomheden Uber fra 2014, er dog endnu ikke afsluttet idet man har ventet på netop denne dom.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1834


   
Raspberry Pi kan kompromittere en computers sikkerhed på under 30 sekunder via USB

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Fredag, 18. november 2016 - 08:59

  Hardware   Software   Online  

Raspberry Pi kan kompromittere en computers sikkerhed på under 30 sekunder via USB


Ved hjælp af en billig Raspberry Pi og et stykke software ved navn PoisonTap, kan en computer blive hacket via USB-porten.

Det kræver dog 3 ting: At PC'en er tændt, at en browser er åben og at man har adgang til en USB-port.

Når en enhed med PoisonTap tilkobles USB-porten, udnyttes den dårlige sikkerhed der er mellem et IT-systems interne dele. Således laver den på under 30 sekunder bagdøre og placerer sig selv som mellemmand i systemet. Det betyder at den kan opfange alt information der sendes til/fra browseren, og samtidigt modificere disse informationer - og naturligvis videresende dem til 3. part. Selv efter enheden er frakoblet USB-porten fortsætter hacket med at virke.

PoisonTap fungerer til både MacOS og Windows, og er lavet af hackeren Samy Kamkar. Det specielle er at PoisonTap i store træk er automatiseret, således at brugeren ikke behøver at være en ørn til cracking for at bruge værktøjet.

Samy Kamkar udtaler:

PoisonTap produces a cascading effect by exploiting the existing trust in various mechanisms of a machine and network, including USB/Thunderbolt, DHCP, DNS, and HTTP, to produce a snowball effect of information exfiltration, network access, and installation of semi-permanent backdoors

Det anbefales kraftigt at man aldrig lader sin PC stå tændt uden opsyn med en browser åbent.

Se PoisonTap i aktion med en Raspberry Pi Zero, ved at kikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1619


   
B&O præsenterer ny Cool Modern Collection: 11 messingtonede produkter

Billede: youtube

Torsdag, 17. november 2016 - 13:08

  Andet  

B&O præsenterer ny Cool Modern Collection: 11 messingtonede produkter


Bang & Olufsen har i forbindelse med deres 91 års jubilæum, lanceret en ny produktlinje, der går under navnet "Cool Modern Collection". Denne kollektion består af 11 messingtonede produkter:

  • BeoVision 14
  • BeoVision Avant
  • BeoRemote One Bluetooth
  • BeoSound 1 og 2
  • BeoSound 35
  • BeoLab 5, 17, 18, 19 og 90

Designsproget henter inspiration fra 1920'ernes Art Deco stil, og søger at skabe en skandinavisk fortolkning af varme og stil.

Alle produkter med undtagelse af BeoSound 2, er i handlen nu, og kan købes i B&O-butikkerne fra i dag.

Se B&Os præsentationsvideo af den nye kollektion ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1729


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s