TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Fredag, 26. april, 2024
Russiske hackere der beskyldes for at stå bag hack af USAs præsidentvalg går nu efter macOS

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 21. februar 2017 - 10:21

  Software  

Russiske hackere der beskyldes for at stå bag hack af USAs præsidentvalg går nu efter macOS


Sikkerhedsforskere hos Bitdefender har fundet en variant af den X-Agent malware der blev brugt af APT28-gruppen.

APT28-gruppen går også under andre navne - såsom Fancy Bear og Pawn Storm. De menes at stå bag trojaneren Sofacy der også kaldes X-Agent.

X-Agent-varianterne til Windows, Linux, Android og iOS er blevet fundet, men nu har Bitdefender fundet den første udgave til macOS.

Bitdefender har desværre ikke fået tilgang til den komplette angrebsvektor, så det er endnu usikkert præcist hvordan den virker.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1506


   
Apple fører salget af smartphones for 4. kvartal 2016 mens Android er den suverænt mest populære platform

Billede: José A. Warletta, freeimages.com

Torsdag, 16. februar 2017 - 08:20

  Mobil & tablet  

Apple fører salget af smartphones for 4. kvartal 2016 mens Android er den suverænt mest populære platform


Nye tal fra Gartner viser at 4. kvartal 2016 så Apple som den smartphone producent der solgte flest enheder - nemlig over 77 millioner enheder, svarende til en markedsandel på 17,9%. Dette er en fremgang på 0,2% fra 4. kvartal 2015.

Lige i hælene ligger Samsung med et enhedssalg på 76,78 millioner enheder, svarende til en markedsandel på 17,8%.

Der er et stykke ned til Huawei på 3. pladsen, der har solgt 40,8 millioner enheder og som har en markedsandel på 9,5% - men der er tale om en solid fremgang for Huawei fra året før, og det samme gælder Oppo der også er hastigt på vej frem.

Det mest populære operativsystem for smartphones er ubetinget Android - der med over 352 millioner solgte enheder i 4. kvartal 2016 har en markedsandel på 81,7%.

iOS kommer ind som nummer 2, med lige over 77 millioner solgte enheder (naturligvis præcist det samme tal producenttallet idet det jo kun er Apple der producerer iOS-enheder) og en markedsandel på 17,9%.

Herfra er der meget langt ned til nummer 3 - nemlig Windows, der med næsten 1,1 millioner solgte enheder blot har en markedsandel på 0,3%. Det er en fæl tilbagegang fra året før, hvor de solgt næsten 4,4 millioner enheder og havde en markedsandel på 1,1%.

BlackBerry er på vej helt ud - med blot 0,2 millioner solgte enheder og en markedsandel der dermed afrundes til 0%.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1707


   
Apple overgiver sig og vil nu følge dansk købelov

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Onsdag, 11. januar 2017 - 10:10

  Mobil & tablet  

Apple overgiver sig og vil nu følge dansk købelov


I december 2016 tabte Apple en retsag i byretten, hvor de havde lagt sag an mod David Lysgaard.

David Lysgaard havde i 2012 oplevet at få en ombytningstelefon (iPhone 4) med brugte dele. Han fik dengang medhold af Forbrugerklagenævnet der mente han skulle have 4.399 kroner plus renter tilbage - men Apple nægtede at efterleve afgørelsen og stævnede i stedet for David for at tvinge ham til at opgive kravet.

I oktober 2016 kom sagen for retten, hvor Apple prøvede at forsvare deres brug af "remanufactured" eller "refurbished" enheder, men den 9. december tabte Apple retsagen i byretten. Den 20. december meddelte Apple til Davids advokat, at de ikke agtede at anke sagen til byretten, og i stedet vil efterleve dansk købelov.

Apple er i skrivende stund i gang med at ændre deres interne procedurer, således at ombytningsenheder bliver fabriksnye fremfor renoverede.

Har man fået en ombytningstelefon fra Apple, bør man undersøge om den indeholder brugte dele, idet man dermed formentligt kan forlange den ombyttet til en fabriksny telefon.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1748


   
Konklusion efter iFixIt-teardown af Apple AirPods og deres ladeetui: Kan ikke repareres uden at ødelægge eksteriøret

Billede: apple

Onsdag, 21. december 2016 - 11:00

  Hardware   Mobil & tablet  

Konklusion efter iFixIt-teardown af Apple AirPods og deres ladeetui: Kan ikke repareres uden at ødelægge eksteriøret


iFixIt har udført et grundigt og ret omstændigt teardown af Apples nye AirPods og deres dertilhørende ladeetui.

Konklusionen er at hverken AirPods eller ladeetuiet kan repareres uden at ødelægge deres eksteriør, bl.a. fordi så meget af det er holdt sammen af store mængder lim.

De afslører dog også nogle interessante specifikationer - bl.a. batteriernes kapacitet og de SoC-løsninger der er at finde.

Den ekstremt svære tilgang til indmaden og dermed umuligheden i at reparere delene (eks. batteriskifte, portskifte osv.) gør at de nye AirPods får en "Repairability Score" på 0%.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1819


   
Apple gør det muligt at købe én enkelt AirPod til £ 65

Billede: Apple

Mandag, 19. december 2016 - 11:19

  Mobil & tablet  

Apple gør det muligt at købe én enkelt AirPod til £ 65


Apple har på en måde anerkendt at det er nemt at komme til at smide en AirPod væk, idet de nu har gjort det muligt at erhverve sig én enkelt AirPod til £65. Dette skal ses i lyset af at et helt par koster £ 159.

Apple har ellers en smart feature der hjælper til at opdage hvis man taber en AirPod: Hvis en AirPod ryger ud af øret, stopper musikken. Dette har både til formål at gøre opmærksom på at man muligvis har tabt en AirPod, og til at pause musikken hvis du blot vil høre hvad andre siger til dig.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 3050


   
Apple Airpods er kommet i handlen nu - 2 måneder forsinket

Billede: apple

Fredag, 16. december 2016 - 12:45

  Mobil & tablet  

Apple Airpods er kommet i handlen nu - 2 måneder forsinket


De længe ventede trådløse BlueTooth høretelefoner, Apple Airpods, kan endeligt købes efter at have været forsinket i 2 måneder. Der er ingen annoncering ude i forhold til hvorfor de først kommer nu.

Køber man dem gennem Apples netbutik, afsendes de først den 22. december.

Apples andre trådløse høretelefoner, BeatsX, forventes først at udkomme til februar 2017.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1590


   
iOS 10.2 er ude nu med en række forbedringer

Billede: Apple

Tirsdag, 13. december 2016 - 08:40

  Mobil & tablet  

iOS 10.2 er ude nu med en række forbedringer


Apple har udgivet iOS 10.2, der bl.a. byder på flere emojis, forbedret BlueTooth performance, bedre stabilisering i kameraet, højere frame rates for Live Photos, nyt layout og design for kontrol af musik mm.

For brugere i USA er der desuden tilføjet en ny TV app, men denne er ikke tilgængeligt for os her i Danmark endnu.

Af mindre nyheder finder vi bl.a. nye wallpapers, en ny video app widget og en "husk indstillinger" funktion til kameraet.

Opdateringen fylder over 350 MB og kan hentes nu.

Se Apples komplette liste over iOS 10.2 nyheder ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1545


   
Apple taber sag om ombytning af ny telefon

Billede: Apple

Søndag, 11. december 2016 - 14:21

  Mobil & tablet   Andet  

Apple taber sag om ombytning af ny telefon


Apple taber sag om retten til at ombytte en telefon med en genproduceret telefon ifølge Købeloven.

David Lysgaard købte i 2011 en iPhone 4, som dog går i stykker i 2012, da lydløsknappen ikke virkede. Efter at Apple opgiver at reparare telefonen, giver Apple David Lysgaard en "ny" telefon. David Lysgaard finder dog ud af at den "nye" telefon ikke ny, men er en telefon med genanvendte dele (refurbished). David Lysgaard indbringer sagen for Forbrugerklagenævnet over at han ikke har fået udleveret en ny telefon ifølge Købeloven

David Lysgaard vinder sagen i Forbrugerklagenævnet, hvor afgørelsen skriver at Apple har skrevet:

Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav, da de har foretaget omlevering i overensstemmelse med købelovens § 78. Den erhvervsdrivende har oplyst, at de leverede ombytningstele-foner alle var remanufactured. De har derudover oplyst, at en remanufactured telefon har nye ydre dele, men kan have genan-vendte indre dele, herunder bl.a. det fremadrettede kamera, det bagudrettede kamera, earpiece speakeren, logicboardet og vibratoren.

Den erhvervsdrivende har til støtte for, at der er foretaget omlevering i overensstemmelse med købelovens § 78, anført, at købelovens forarbejder ikke forbyder omlevering med et remanufactured produkt, at forbrugere, der tilbydes en sådan omlevering, stilles bedre, end hvis de havde fået foretaget en reparation af det oprindeligt købe produkt, herunder at forbrugere får en ny toårig reklamationsfrist efter købelovens regler.

Apple mener dog at selvom telefonen indeholder op til 5 genanvendte indre dele, er telefonen stadig ligeså god som ny. Ifølge Ekstrabladet kan de Genanvendte dele være logic boardet, kameraet eller vibratoren. Dette bakkes også op af en udtalelse fra en sagkyndig, hvor den sagkyndige udtaler at de genanvendte dele er ligeså god som nye med hensyn til levetid, funktionalitet og pris. Dog udtaler den sagkyndige at salgsværdien på telefonen kan være lavere, da der jo ikke er tale om ny telefon. 

Forbrugerklagenævnet mente dog ikke at Købeloven var blevet overholdt og afgjorde sagen i favor for David Lysgaard. 


» Læs mere   |   Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2227


   
Apple: Du får aldrig ny iPhone som byttetelefon under reklamationsperioden

Billede: Apple

Fredag, 28. oktober 2016 - 19:45

  Mobil & tablet  

Apple: Du får aldrig ny iPhone som byttetelefon under reklamationsperioden


David Lysgaard købte i 2011 en iPhone 4, som gik i stykker i 2012. Derfor fik han den skiftet ud med en ny iPhone 4. David Lysgaard finder dog senere ud af at han har fået en iPhone bestående af brugte dele. Derfor klager han først til Apple og derefter til Forbrugerklagenævnet. 

Forbrugerklagenævnet dømmer i 2013 til fordel for David Lysgaard, hvorefter Apple skal betale 4399 kr. med renter tilbage til David Lysgaard. Apple nægter dog, og vælger i 2014 at stævne David Lysgaard for at få sagen afprøvet ved domstolene. Sagen er nu kommet for retten. 

Michael Lanigan, der er teknisk chef fra Apple, forklarer at telefoner udleveret under reklamationsperioden aldrig er "nye" telefoner. Disse telefoner stammer typisk fra 3 kilder. Den første kilde er telefoner leveret tilbage af kunder, og som kan blive genbrugt. Den anden kilde er telefoner som ikke lever op til Apples kvalitetskrav under fabrikationen, og hvor nogle dele kan bruges igen. Den tredje kilde er telefoner, som er sendt ind til reparation, men som ikke kunne reparares. Dele fra disse telefoner kan så bruges i andre telefoner. De dele som bliver brugt, bliver repararet og testet for fejl, før de indgår i andre telefoner. Det er især 5 interne moduler, som genbruges. Det er blandt andet printkortet, kameraet og vibratoren. 

 


» Læs mere   |   Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1878


   
De største nyheder fra Apples keynote event

Billede: Apple

Fredag, 28. oktober 2016 - 13:51

  Hardware   Software  

De største nyheder fra Apples keynote event


Apples seneste keynote event bød bl.a. på en ny MacBook Pro og en ny Unified TV app til AppleTV.

Den største nyhed var ubetinget MacBook Pro, der byder på en række innovationer.

En af disse Macbook Pro er endda tyndere end MacBook Air, og alle de nye MacBook-modeller har fået den nye Touch Bar, der er en interaktiv erstatning for de ellers så velkendte function-taster (Fn).

Touch Bar er en OLED-strip der viser ikoner baseret på kontekst/software. Den bruges ved hjælp af touch og gestures.

Selve skærmen på MacBook Pro kan nu vise det store DCI-P3 farverum, der oprindeligt er udviklet til Hollywood. Ift. tidligere MacBook Pro-versioner er den nye skærm også 67% mere lysstærk og viser et 67% højere kontrastforhold.

MacBook Pro fås desuden også i 13" nu, og force touch samt Touch ID er også kommet til. MagSafe-ladestikket er blevet aflivet - fordi man nu kan oplade MacBook Pro gennem Thunderbolt-portene.

Derudover fremviste Apple en ny skærm fra LG, der er en 5K-skærm bygget specifikt til Apple Macbook Pro-modellerne. Samtidigt med at den fungerer som docking station for MacBook Pro kan den også oplade den tilkoblede laptop.

Priserne for de nye MacBook Pro modeller, der består af valget mellem 13" og 15", starter på 15.499 kroner.


Den nye Unified TV app til AppleTV kan vise en samlet oversigt over indhold fra de tjenester man abonnerer på. Derudover bruger den én samlet sign-on metode. Denne app kommer i en opdatering senere på året.

Se The Verge's optagelser af event'en ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2249


   
Ny iOS 10.1 opdatering giver Portrait Mode til iPhone 7 Plus og retter kritisk sikkerhedsfejl

Billede: apple

Onsdag, 26. oktober 2016 - 07:50

  Mobil & tablet  

Ny iOS 10.1 opdatering giver Portrait Mode til iPhone 7 Plus og retter kritisk sikkerhedsfejl


Apple har udgivet iOS 10.1, der bl.a. giver iPhone 7 Plus det nye Portrait Mode, hvor man kan skabe en meget lav dybdeskarphed i stil med systemkameraer med store sensorer.

Derudover er der en række nyheder og fejlrettelser til Photos, iCloud backup og iMessage.

Den mest kritiske sikkerhedsfejl er dog uden tvivl denne:

CoreGraphics
Impact: Viewing a maliciously crafted JPEG file may lead to arbitrary code execution

Det betyder i realiteten at det er nok at vise et JPEG-billede, som man i praksis ikke kan surfe internettet uden at støde på. Det er sikkerhedsforskeren Marco Grassi fra GreenLab der har fundet sikkerhedshullet, men der er ingen forlydender om hvilke iOS-versioner der er omfattet af sårbarheden eller hvordan den i praksis virker.

Sårbarheden er dog blevet tilføjet Common Vulnerabilities and Exposures databasen, så disse informationer skulle snart blive tilgængelige.

Udover iOS 10.1 er også watchOS 3.1 og macOS 10.12.1 ude nu.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1580


   
Nets indgår partnerskab der muliggør betaling med Apple Pay og Samsung Pay i nordiske banker

Billede: nets

Mandag, 10. oktober 2016 - 13:19

  Online  

Nets indgår partnerskab der muliggør betaling med Apple Pay og Samsung Pay i nordiske banker


Nets har indgået et partnerskab med Oberthur Technologies, og således vil nordiske banker understøtte udenlandske betalingsløsninger - bl.a. Apple Pay og Samsung Pay.

Det betyder at danske forbrugere i fremtiden vil kunne Apple Pay og Samsung Pay når de shopper.

Direktør med ansvar for mobile tjenester hos Nets, Hans Henrik Hoffmeyer, udtaler:

- Nets ønsker at være på forkant med udviklingen på det internationale betalingsmarked og sikre, at vores bankkunder kan understøtte nye betalingsmuligheder som f.eks. Samsung Pay. For det ønsker bankerne at kunne gøre

Bankerne skal dog individuelt indgå kommercielle aftaler med selskaberne - eks. Apple og Samsung, hvis de ønsker at integrere løsningerne i deres Wallet apps.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 4476


   
Jade Empire: Special Edition er udkommet til iOS

Billede: youtube

Mandag, 10. oktober 2016 - 12:48

  Spil   Mobil & tablet  

Jade Empire: Special Edition er udkommet til iOS


BioWare's Jade Empire udkom oprindeligt til XBox i 2005, og senere hen til Windows i 2007 som en Special Edition. Denne version udkom senere til både XBox, XBox 360 og Mac OSX.

Nu er spillet udkommet til iOS. Der er tale om en stor installation der kræver 4 GB plads.

Spillet er bygget op af 7 kapitler, og kombinerer RPG med fighting-genren. Kampdelen er i realtid.

Se traileren for spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1536


   
Hacker påstår at have jailbreaket iPhone 7 på 24 timer

Billede: Apple

Fredag, 30. september 2016 - 14:25

  Mobil & tablet  

Hacker påstår at have jailbreaket iPhone 7 på 24 timer


En hacker har lykkedes at komme uden om iPhone 7s sikkerhed og restriktioner. Den 19-årige hacker Luca Todesco (kendt som qwertyoruiop) udnyttede flere bugs for at jailbreake telefonen.

The iPhone 7 is a step in the right direction. Obviously it’s not 100 percent secure—like nothing else is.

Todesco fremviste sit jailbreak på twitter blot fem dage efter iPhones udgivelse og knap en uge efter iOS10.

Todesco ved endnu ikke om han vil dele hans fund med Apple, men han vil arbejde videre på at finpudse teknikken og på sigt få jailbreaket til at virke igennem Safari.

Apple ville ikke kommentere på jailbreaket, men en talsmand svarede følgende, da han blev spurgt om Todescos jailbreak er reelt:

I don’t but given his track record, I wouldn’t be surprised.


» Læs mere   |   Redaktør: Hykalos   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1790


   
iOS 10 har låst et lille antal iPhone og iPad enheder

Billede: Apple

Onsdag, 14. september 2016 - 08:30

  Mobil & tablet  

iOS 10 har låst et lille antal iPhone og iPad enheder


Opdateringen til Apples nye iOS 10, har gjort et lille antal iPhone og iPad enheder ubrugelige.

Fejlen er rettet - og til de få uheldsramte er der heldigvis en løsning:

  • Forbind enheden til iTunes
  • Gennemtving en genstart ved at holde Power og Home knapperne nede i 10-15 sekunder, hvorefter enheden starter i recovery mode. 
  • Du kan herefter vælge mellem "genskab" eller "opdater" og her skal du vælge "genskab". 
  • Når enheden er oppe igen, kan du fortsætte setupproceduren.
  • Forsøg evt. alt dette igen hvis det ikke virker i første omgang.

Hvis det fortsat ikke virker, og/eller hvis Home eller Power knapperne ikke virker, skal man kontakte AppleCare.

Apples Rene Ritchie har skrevet flg. på Twitter:

We experienced a brief issue with software update process, affecting a small number of users during the first hour of availability. The problem was quickly resolved and we apologize to those customers. Anyone who was affected should connect to iTunes to complete the update or contact AppleCare for help.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 1985


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s