TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Søndag, 28. april, 2024
Bitcoin slår ny rekord med $ 2000 værdi for 1 bitcoin på trods af faldende markedsandel

Billede: wikipedia

Mandag, 22. maj 2017 - 08:11

  Software   Online  

Bitcoin slår ny rekord med $ 2000 værdi for 1 bitcoin på trods af faldende markedsandel


Kryptovalutaen Bitcoin har slået ny rekord, og 1 Bitcoin er nu over $ 2000 værd. I skrivende stund er den faktisk oppe på $ 2196.

Men samtidigt er Bitcoins markedsandel for kryptovalutaer faldet drastisk de seneste måneder - fra ca. 80% markedsandel helt ned til 47%. Til gengæld kryptovalutaerne Ethereum, Ripple og Litecoin steget i markedsandel.

Generelt er stigende værdi en tendens på kryptovalutamarkedet.

Se de nuværende kurser i US dollar på coinmarketcap her samt i realtime på cryptocompare her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2139


   
Ubisoft bekræfter 4 nye AAA-franchisetitler: Assassin's Creed, Far Cry, The Crew og South Park

Billede: ubisoft

Onsdag, 17. maj 2017 - 13:00

  Spil  

Ubisoft bekræfter 4 nye AAA-franchisetitler: Assassin's Creed, Far Cry, The Crew og South Park


Ubisoft har bekræftet udgivelsen af 4 nye spiltitler indenfor de populære AAA-franchises, Assassin's Creed, Far Cry, The Crew og South Park.

Den officielle Far Cry Twitterkonto har pubiceret et foreløbigt Far Cry 5 logo. Der er endnu ingen officielle udmeldelser om hvad spillet vil handle om, men der er rygter om at teamet vil blive det vilde vesten og lancering i løbet af september i år.

Assassin's Creed: Origins vil foregå i oldtidens Egypten. Spillet er blevet udskudt et år fordi Ubisoft ønskede at skabe det største spil i franchisen.

South Park spillet har fået et endeligt navn - nemlig The Fractured But Whole, og der er allerede trailer ude. Spillet skulle være udkommet den 6. december 2016, men blev udskudt i september sidste år, og sidenhen udskudt igen i februar i år. Ubisoft siger at spillet først vil blive udgivet i løbet af 2018.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1325


   
IBM annoncerer 2 nye kvanteprocessorer med hhv. 16 og 17 qubits performance

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 17. maj 2017 - 08:24

  Hardware  

IBM annoncerer 2 nye kvanteprocessorer med hhv. 16 og 17 qubits performance


IBM har annonceret 2 nye kvanteprocessorer der yder hhv. 16 og 17 quantum bits (qubits). Dermed er der tale om en kraftig forbedring fra den tidligere generation, der kunne yde 5 qubits, og som stod for regnekraften i Quantum Experience platformen.

Quantum Experience har afviklet mere end 300.000 eksperimenter siden den åbnede op for offentlig adgang i sommeren 2016, og forventningerne til den nye platform er at den vil blive langt mere tilgængelig.

Ved at tænke ud over 0- og 1-taller kan platformen løse problematikker som er for komplekse for traditionelle computere.

Ønsker man at vide mere bør man kikke på nedenstående links:

Introduktion til kvantecomputere: Klik her
Begynderguide til kvantecomputere: Klik her

Man kan allerede nu efterspørge betaadgang, hvilket kan ske via SDK'et på GitHub.

Derudover kan man lege rundt i den nye "experiment composer".


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1604


   
Intels 4 nye Itanium CPU'er bliver de sidste: Farvel til Itanium

Billede: intel

Mandag, 15. maj 2017 - 08:23

  Hardware  

Intels 4 nye Itanium CPU'er bliver de sidste: Farvel til Itanium


I 1989 begyndte Intel at udvikle 64-bit processoren Itanium, og den første Itanium blev udgivet i 2001. Allerede i 2002 så vi Itanium 2, som Intel udviklede i samarbejde med HP - og disse blev produceret helt frem til 2010 (med forskellige udgaver der kom til undervejs). I 2010 udkom Itanium 9300 og i 2012 udkom Itanium 9500.

I år udkom den seneste version af Itanium - nemlig kodenavnet Kittson, bedre kendt som Itanium 9700. Det skete den 11. maj - og topmodellen er Itanium 9760 med 8 kerner, 16 tråde og 2,66 GHz clock frekvens. Derudover har de udgivet 9750, 9740 og 9720.

Dette bliver de sidste processorer i Itanium-serien.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1517


   
The Sims er på vej til iOS og Android

Billede: youtube

Torsdag, 11. maj 2017 - 13:13

  Apps  

The Sims er på vej til iOS og Android


Klassikeren The Sims af EA udkom for 17 år siden. Nu har EA udsendt en såkaldt "soft launch trailer", idet spillet er på vej til iOS og Android.

Spillet virker til at være en nærmest 1:1 port af det 17 år gamle spil, og således kan man lave sin egen Sim som man kan bestemme udseendet for, bygge huse, interagere med andre Sims og opnå "true virtual love".

Derudover kan man følge sin Sims familie i flere generationer, og således låse op for arvestykker og andre stat boosters.

The Sims Mobile er ikke første gang EA har udgivet et Sims-spil til de mobile platforme, idet de tidligere har lavet The Sims Freeplay - men The Sims Mobile er et ægte selvstændigt spil, og byder på langt mere dybde og gameplay end Freeplay-versionen.

Udgivelsesdato og pris vides endnu ikke.

Klik på "Læs mere" for at se den nye "soft launch trailer".


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1628


   
Den genfødte Nokia 3310 udkommer den 24. maj til under 500 kroner

Billede: Nokia

Onsdag, 10. maj 2017 - 14:00

  Mobil & tablet  

Den genfødte Nokia 3310 udkommer den 24. maj til under 500 kroner


HMD Global har meddelt at den genfødte Nokia 3310 udkommer den 24. maj i England til £ 49,99 (ca. 444 kroner).

Tidligere har HMD Global dog nævnt prisen 49 Euro indenfor EU, hvilket svarer til blot 367,50 kroner.

Den nye Nokia 3310 kører med Nokia Series 30+ operativsystemet, og har en standbytid på 31 dage samt taletid på 22 timer.

For øvrige specifikationer - klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1680


   
Toshiba demonstrerer deres 64-lags BiCS 3D NAND-baserede NVMe SSD

Billede: toshiba

Onsdag, 10. maj 2017 - 08:35

  Hardware  

Toshiba demonstrerer deres 64-lags BiCS 3D NAND-baserede NVMe SSD


I øjeblikket afholdes Dell EMC World konferencen i Las Vegas, og her fremviser Toshiba for første gang deres 64-lags BiCS 3D NAND-baserede NVMe SSD. Der er tale om en prototype i XG-serien med 1 TB kapacitet.

Toshiba planlægger at udskifte alle SSD'er i deres klient-, datacenter- og enterpriseprodukter til BiCS 64-lags 3D NAND, da det er både hurtigere og billigere at producere.

I februar sendte Toshiba samples af deres nye BiCS FLASH enheder til samarbejdspartnere.

Toshiba er det hurtigst voksende indenfor lagringsmedier ifølge IDC.

Når Toshibas 64-lags BiCS 3D enheder rammer markedet senere i år, får de skarp konkurrence af Samsung der også har en 64-lags 3D-teknologi, som de ligeledes planlægger at udgive i løbet af i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1515


   
Oculus lukker deres VR-filmstudie

Billede: oculus

Fredag, 05. maj 2017 - 13:51

  Andet  

Oculus lukker deres VR-filmstudie


Oculus Story Studio lukker. Det skriver Jason Rubin, firmaets vicepræsident, på en blog.

Firmaet har kun eksisteret i lidt over et år, men Story Studio har allerede vundet priser for deres kvalitetskortfilm såsom Henry, der vandt en Emmy.

I stedet for at skabe eget indhold vil firmaet fokusere på at hjælpe med at finansiere 3. parts filmprojekter, hvilket vil ske ved uddeling af $ 50 millioner til skabere af VR-indhold der ikke er spil.

Derudover lover Rubin at Oculus fortsat vil lave software og ressourcer, såsom video tutorials, produktions- og distributionstips mv.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1499


   
Google Chrome vil automatisk skifte til 64-bit versionen under Windows

Billede: google

Onsdag, 03. maj 2017 - 10:38

  Software   Online  

Google Chrome vil automatisk skifte til 64-bit versionen under Windows


Med Chrome version 58 vil Google nu automatisk skifte brugere over fra 32-bit versionen til 64-bit versionen, såfremt de bruger et 64-bit Windows operativsystem og har mindst 4 GB RAM.

Det er der flere fordele i: RAM management, grafisk performance og sikkerhed - men langt fra alle har kørt 64-bit versionen, til trods for at 32-bit computere har været ude af handlen i mange år nu.

Google Chrome version 58 blev udgivet den 2. maj, og har man endnu ikke fået opdateringen kan man blot klikke på det lille ikon med 3 prikker øverst til højre i browseren, vælge "Hjælp" og derefter "Om Google Chrome", hvorpå opdateringen burde gå i gang automatisk.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1556


   
Intel lapper sikkerhedshul der har eksisteret siden 2008

Billede: intel

Tirsdag, 02. maj 2017 - 08:09

  Hardware   Software  

Intel lapper sikkerhedshul der har eksisteret siden 2008


Intel har endeligt fået lappet et sikkerhedshul der har eksisteret siden 2008.

Sårbarheden ligger i Intel Active Management Technology (AMT), Intel Standard Manageability (ISM) og Intel Small Business Technology firmware versioner 6.x, 7.x, 8.x, 9.x, 10.x, 11.0, 11.5 og 11.6.

Sårbarheden består i at en hacker kan få kontrol over de features som disse produkter styrer. Dette kan ifølge Intel ske på 2 måder:

  • En upriviligeret netværks hacker kan få systemprivilegier til tilkoblede Intel manageability SKU'er: Intel AMT og Intel ISM.
  • En upriviligeret lokal hacker kan opnå upriviligeret netværks- eller systemprivilegier på tilkoblede Intel manageability SKU'er: Intel AMT, Intel ISM og Intel SBT.

Intel anbefaler at man gennemlæser flg. dokument for at bestemme om man har et AMT, SBA eller ISM system: Klik her.

Derudover bør man gennemgå flg. guide for at tjekke om systemet har en firmware der er omfattet af sårbarheden: Klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1612


   
Danger Zone er annonceret: Hvor meget skade kan du gøre med en bil?

Billede: Three Fields Entertainment

Torsdag, 27. april 2017 - 08:20

  Spil  

Danger Zone er annonceret: Hvor meget skade kan du gøre med en bil?


Spilfirmaet Three Fields Entertainment har annonceret spillet Danger Zone.

I spillet styrer man biler rundt på en testfacilitet, tankstation eller køkken, og man får points ift. hvor meget skade man kan gøre.

Når spillet udkommer om en måned kommer det med 20 forskellige scenarier som man kan smadre.

Danger Zone udkommer i løbet af maj på Steam og PlayStation 4 til en pris på $ 12,99.

Se flere billeder fra spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1419


   
Tesla fordobler antallet af Supercharger-ladestationer i 2017

Billede:

Tirsdag, 25. april 2017 - 08:25

  Andet  

Tesla fordobler antallet af Supercharger-ladestationer i 2017


Tesla har siden 2012 bygget 5.400 Supercharger-ladestationer rundt omkring i verden. Det er i sig selv imponerende - men Tesla stopper ikke der: Inden udgangen af i år, vil de have fordoblet dette antal til over 10.000 Supercharger-ladestationer.

Derudover har Tesla bygget over 9.000 Destination-opladere, der er beregnet til bl.a. hoteller og moteller, og som benytter Tesla Power Wall Connectors. Dette antal vil være ca. 15.000 ved udgangen af i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1679


   
Italiensk dom vedkender at brug af mobiltelefon gav hjernetumor

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Mandag, 24. april 2017 - 11:29

  Mobil & tablet  

Italiensk dom vedkender at brug af mobiltelefon gav hjernetumor


En italiensk dom har for vedkendt at arbejdsrelateret langtidsbrug af mobiltelefon gav en mand en godartet hjernetumor.

Manden der hedder Roberto Romeo, har i 15 år brugt mobiltelefonen i forbindelse med sit arbejde, mellem 3 og 5 timer dagligt i 15 år.

Det er første gang nogensinde at en retssal har vedkendt en forbindelse mellem brug af mobiltelefon og en hjernetumor.

Der er ingen specifikke studier der påviser seriøse helbredsfarer ved af brug af mobiltelefon, men der er tale om en relativt ny teknologi hvor langtidsstudier endnu ikke forefindes.

Romeo står nu til at få udbetalt € 500,- om måneden som kompensation, selvom dommen kan appelleres. Romeo har fået fjernet tumoren, men det kostede hørelsen idet operationen krævede at man fjernede den akustiske nerve.

Stråling fra mobiltelefoner er i øjeblikket på en observationsliste, hvor de betragtes som muligvis kræftfremkaldende for mennesker. Denne type observationsliste fortæller at man ikke kan fastslå en sammenhæng mellem kræft og radiofrekvente felter, og at emnet kræver yderligere forskning.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 1955


   
Sony lancerer Alpha A9: Spejlløst professionelt fullframe

Billede: sony

Torsdag, 20. april 2017 - 08:02

  Fotografering  

Sony lancerer Alpha A9: Spejlløst professionelt fullframe


Sony tilføjer nu en ny topmodel til deres spejlløse fullframe kamera lineup: Alpha A9.

A9 er vejrforseglet, har 2 kortslots, giver hele 20 fps i kontinuerlig og har hele 693 autofokuspunkter der dækker 93% af billedrammen.

Den elektroniske søger er desuden redesignet og kan nu køre ved 120 fps. Derudover er den langt mere lysstærk end man har set tidligere i eks. A7 II-generationen.

De to kortslots kan fungere således at både billeder og video gemmes på begge hukommelseskort samtidigt, således man har redundans.

Sensoren er en nyudviklet 24,2 MPixels stacked CMOS som er back-illuminated, og som ifølge Sony giver større dynamisk rum samt forbedret signal-støjniveau.

Derudover har Sony lagt et nyt type batteri i kameraet, med over dobbelt så høj kapacitet som tidligere.

Alpha A9 udkommer i maj i år til en pris på ca. DKK 40.000.

Klik på "læs mere" for flere billeder samt specifikationer.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1638


   
Audi fremviser E-Tron der skal tage kampen op mod Tesla

Billede: audi

Onsdag, 19. april 2017 - 15:41

  Andet  

Audi fremviser E-Tron der skal tage kampen op mod Tesla


I 2019 får vi Audi E-Tron lineup'et at se. I mellemtiden fremviser Audi dog en prototype på deres E-Tron Sportback til Auto Shanghai i Kina.

Der er tale om en elektrisk SUV der skal tage kampen op mod Tesla Model X.

Batteriet er et 95 kWh li-ion med flydende køling, og det giver 500,5 km rækkevidde. I bilen finder man 3 elektriske motorer, der går fra 0-100 km/t på 4,5 sekund. Det er hurtigt - men noget langsommere end Tesla Model S med Ludicrous Mode på 2,3 sekunder.

Konceptbilen har kameraer i stedet for sidespejle, forenden kan projicere animationer på vejen og der er monteret store 23" hjul.

Kina er verdens største marked for elektriske biler, med ca. 150.000 ladestationer rundt omkring i landet, og 100.000 mere på vej i løbet af 2017. Audi planlægger derfor at tilbyde 5 forskellige E-Tron modeller i Kina.

Klik på "Læs mere"-linket nedenfor, for flere billeder!


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1494


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s