Billede: adobe

Adobe fjernede kravet til at man har et Creative Cloud abonnement for iOS tilbage i oktober - og nu har de gjort det samme for Android.

Med 1.4 opdateringen for Android, kan Lightroom Mobile nu bruges helt gratis på Android også.

Lightroom Mobile muliggør bl.a. redigering af DNG raw-filer, men hvis man vil have sine redigeringer og filer til at synkronisere med sin desktop, skal man dog punge ud for et Creative Cloud abonnement.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1848

Billede: adobe

Det gratis videoredigeringsprogram fra Adobe, nemlig Premiere Clip, har været ude i noget tid til iOS - og nu er turen kommet til Android.

Premiere Clip kan lave videoer fra filmklip og billeder der er gemt på en smartphone eller tablet, og kan dele resultatet direkte på Facebook, Twitter samt YouTube.

Derudover arbejder den sammen med Adobe Premiere Pro CC, såfremt man har et betalt abonnement på dette.

Selve Premiere Clip er dog helt gratis. Se en video om Premiere Clip og dens interaktion med Premiere Pro CC, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1995

Billede: Lytro

Lytro der nok er mest kendt for deres ILLUM light field kamera, har annonceret DepthFX, som er en opdatering til deres Lytro Desktop software.

Lytro Desktop bruges til at redigere billeder som er skudt med Lytros egne kameraer, der tillader fokus og blændeåbning og dermed også dybdeskarphed, at blive redigeret efter billedet er skudt.

DepthFX åbner op for at man kan justere eksponering, farvemætning og farve osv. baseret på dybde. Man kan endda udskifte baggrunden langt nemmere og hurtigere end tidligere, uden brug af green screen.

Lytro Desktop 5.0 bliver tilgængeligt den 8. december i år.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1951

Billede: Google

Vi hørte først om Googles Accelerated Mobile Pages (AMP) i starten af oktober i år, og nu melder Google ud at de hurtige mobilsider medtages i deres søgeresultater tidligt i 2016.

Derudover er der nyt om reklamedelen, som Google forsøger at bevare, hvor ad blockers lige nu tager en stor del af deres omsætning.

Apple annoncerede for nyligt at de ville understøtte ad blockers i Safari under iOS 9.

Ad blocker software bruges i stigende grad, dels for at undgå irriterende reklamer men også for at få sider til at loade hurtigere. New York Times rapporterede for nyligt, at deres forside blev hentet dobbelt så hurtigt med "Purify" ad blocker'en installeret på en iPhone.

Google har forsikret at trafikanalyseværktøjer såsom deres eget Analytics og kritiske reklamedata ikke vil blive berørt af ændringerne for AMP, men de har endnu ikke udmeldt hvor meget trafik man vil spare for både webindhold og reklamer.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2070

Billede: Danske Bank

Hvis man har et telefonnummer og gerne vil slå det op, finder man ikke ejeren på eks. Krak og andre tjenester, hvis ejeren har valgt hemmeligt nummer.

Det gør man derimod på MobilePay - hvor der er en bekræftelsesskærm inden man gennemfører betalingen, som viser hvem indehaveren af nummeret er.

MobilePay opfordrer nemlig brugerne til at opgive deres rigtige navn ved oprettelsen, således at man sikrer at man overfører penge til den rigtige person. Og det gør langt de fleste.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Froggaard   |   3   |   2864

Billede: Tesla Motors

Tesla Motors har besluttet sig for at tilbagekalde samtlige Model S modeller de nogensinde har lavet, hvilket tæller over 90.000 biler. Årsagen er en fejl i forbindelse med sikkerhedsselen som kun er set ét sted - og som endnu ikke har været årsag til nogen personskader. Fejlen var at en enkelt bolt var gået i stykker, fordi den ikke var samlet ordenligt fra fabrikkens side.

Teslas proaktive reaktion i forbindelse med sikkerhed skyldes at sikkerhed er deres førsteprioritet.

Efter at have inspiceret over 3.000 biler, har de ikke fundet andre med fejlen, men alligevel har Tesla valgt at tilbagekalde alle Model S-modeller.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   2   |   2058

Billede: Tesla Motors

Elon Musk har på Twitter sat søgning i gang efter "hardcore software engineers", til udvikling af Teslas autopilot software.

Han nævner desuden at han vil foretage job interviews personligt, og at Autopilot team'et rapporterer direkte til ham.

Should mention that I will be interviewing people personally and Autopilot reports directly to me. This is a super high priority.
...
Ramping up the Autopilot software team at Tesla to achieve generalized full autonomy. If interested, contact autopilot@teslamotors.com.

Elon Musk påstod for 2 måneder siden, at Tesla vil have fuldt automatiske biler indenfor 3 år.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2074

Billede: journals.plos.org

Et forskerhold på University of California har oplært duer til at genkende kræft fra røntgenbilleder. Det er gjort ved at vise duerne et mikroskopisk billede af brystvæv, når belønne dem når de korrekt trykkede på en farvet knap der svarede enten til rask eller kræftramt væv.

Efter 15 daglige sessioner á 1 time hver, fik duerne en 85% succesrate.

Sammenlagde man resultaterne mellem 4 duer resulterede i 99% succesrate.

Duerne var lige så gode til at spotte små kalkdepoter associeret med kræft, som på mammogrammer optræder som hvide prikker.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   0   |   2457

Billede:

Mange digitalkameraer kan lagre de rå billeddata (RAW) som et selvstændigt filformat, således at man kan fremkalde billedet senere hen på sin computer. Denne proces udføres automatisk af kameraet hvis man skyder i JPG, men vælger man selv at styre den såkaldte demosaicing, følger der en lang række fordele med, primært relateret til kvalitet når kontrastkurver og farver bearbejdes.

Nyhedsbureauet Reuters har for freelancere nu valgt at forbyde billeder der er skudt i RAW-formatet, fremfor billeder der automatisk er processeret til JPG i kameraet.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   4   |   2091

Billede: Microsoft

Microsoft Windows 10 udkom i sommers, og er det seneste skud på stammen i Windows-familien.

Den 20. november 1985 så den første version af Windows dagens lys, hvor den blev solgt til USD 99. Det er 30 år siden i dag.

Det var bygget på DOS, der blev introduceret i 1981, og som Microsoft købte af programmøren Tim Paterson.

Versionen hed Windows 1.01, og var Microsofts første tillægsprodukt beregnet til installation oven på MS DOS, for dermed at give en grafisk brugerflade.

Derfra skulle der gå 10 år før Windows blev markedsført som et selvstændigt styresystem.

Den kernel vi kender i dag, bygger dog videre på NT-kernellen (New Technology). Windows NT navnet blev sløjfet i 1998, og 2 år senere kom Windows 2000, som var den første ægte 32-bit Windows til masserne.

ComputerWorld har taget et detaljeret kig på årene der gik - klik her for deres gennemgang af Microsoft Windows' historie.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Froggaard   |   7   |   2218

Billede: Ford

Andre bilmærker har allerede lavet app-forbundne biler, og mest kendt er nok Tesla, der var blandt de allerførste - og nu er det blevet Fords tur.

Deres nye Sync Connect app giver mulighed for at parre smartphone og bil, og den første bil der får muligheden er Ford Escape i 2017-modellen, som er en SUV-crossover. Her vil det blive muligt at kontrollere centrallåssystemet samt at starte motoren. Derudover kan man se status på bilens brændstofniveau, olieniveau og batteriladning, og via GPS'en tracke bilens lokation.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2119

Billede: Google

Siden Googles biler kom på gaden tidligere i år, har de tilsammen kørt mere end 1,9 millioner kilometer - uden at have fået en eneste bøde.

Bilerne er af sikkerhedsmæssige årsager, sat til max at kunne køre lige over 40 km/t, så der er nok heller ikke mange steder de reelt set vil kunne få en bøde for at køre for hurtigt.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   6   |   1989

Billede: http://news.vanderbilt.edu/

Kvanteprikker, dvs. nanokrystaller der er 10.000 gange mindre end bredden på et menneskehår, kan bruges til at muliggøre opladning af batterier på blot 30 sekunder - men problemet er at effekten kun virker på få genladninger.

Nu har forskere hos Vanderbilt University fundet en måde at komme rundt om dette problem på, ved at bruge svovlkis.

Svovlkis, eller pyrit som mineralet hedder, er et biprodukt når man producerer kul, og derfor er det et billigt materiale. Det er en sammensætning af jern og svovl, og kaldes kemisk korrekt jerndisulfid.

Teamet på Vanderbilt University har prøvet at tilføje kvanteprikker af svovlkis til standard lithiumbatterier, såsom de knapcellebatterier vi kender fra quartzure og bilnøgler med fjerncentrallås, og den mest optimale størrelse de fandt frem til var 4,5 nanometer.

Teamet observerede at disse nanopartikler har en størrelse, der tillader jern at bevæge sig på overfladen, mens lithium'et reagerer med svovlforbindelserne i svovlkiset.

Der kunne dermed opnås hurtigere ladetider og batteriets generelle genladningsevner.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   2   |   2034

Billede: NASA

Den 2. november 2000 indviede astronaut Bill Shepherd og cosmonauterne Yuri Gidzenko og Sergei Krikalev den internationale rumstation ISS, og blev dens første indflyttere.

Ialt har der været 220 mennesker fra 17 forskellige lande ombord på ISS, og rumstationen er gået 87.600 gange rundt om Jorden.

Dengang bestod ISS ikke af meget mere end 3 trykregulerede moduler, nogle forsyninger samt et par solcellevinger for energi. I dag er rumstationen på størrelse med en fodboldbane, og består af 15 trykregulerede moduler. Vægten er oppe på 454.000 kg, og 3,3 millioner linjer software kode kører det hele. For at opnå alt dette, har det krævet 115 opsendelser.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2637

Billede: Roman Martinyuk, FreeImages.com

Gert Frølund Pedersen, ekspert i antenner og stråling og professor ved Aalborg Universitet, udtaler at covers mod mobilstråler er en dårlig investering.

Årsagen er at alle mobiltelefoner har variabel sende- og modtagestyrke, som afpasses i forhold til signalstyrken.

Kort fortalt vil et cover der begrænser en mobiltelefons "stråling", også begrænse dens signalstyrke - og mobilen vil modreagere, og det eneste man ender med at få ud af det, er at batteriet drænes hurtigere. Gert Frølund Pedersen udtaler:

Det svarer til, hvis du var på 1. sal, og så gik ned for at ringe fra kælderen. Man kunne lige så godt tage noget sølvpapir og pakke telefonen ind i

Desuden udsender mobiltelefoner ikke stråler, men radiobølger. Mere specifikt er der tale om non-ioniserede radiobølger.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Hekatombe   |   8   |   2485