TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 18. april, 2024
Hollandsk forbrugergruppe sagsøger Samsung for mangel på Androidopdateringer

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Torsdag, 28. januar 2016 - 11:34

  Mobil & tablet  

Hollandsk forbrugergruppe sagsøger Samsung for mangel på Androidopdateringer


Den hollandske forbrugergruppe Consumentenbond, der er Hollands største forbrugerorganisation, har sagsøgt Samsung i et forsøg på at få dem til at opdatere deres Androidenheder ordenligt.

Consumentenbond har været i dialog med Samsung i noget tid, men parterne er ikke nået til enighed. I lyset af dette trækker de nu Samsung i retten.

Forbrugergruppen forlanger at Samsung giver 2 års opdateringer til alle deres Androidenheder, hvor denne 2 års periode skal starte fra datoen hvor enheden sælges, frem for hvornår enheden kommer på markedet.

Det betyder at alle aktuelle Samsungenheder vil modtage opdateringer i 2 år efter man har købt dem.

Ifølge Consumentenbonds egne undersøgelser får hele 82% af Samsung mobiltelefoner der sælges i Holland, ikke opdateringer indenfor denne 2 års periode, hvilket medfører en lang række sikkerheds- og stabilitetsproblemer. Consumentenbond nævner desuden at andre producenter er skyldige i samme mangler.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2186


   
Netværksopgradering hos Valve: 100 gigabit skal håndtere op mod 10 millioner samtidige brugere

Billede: valve

Tirsdag, 26. januar 2016 - 14:32

  Spil  

Netværksopgradering hos Valve: 100 gigabit skal håndtere op mod 10 millioner samtidige brugere


Spilfirmaet Valve har opgraderet netværket til 100 gigabit/s, for at kunne følge med en forventet vækst i datatrafik på 75% om året, ifølge Valves globale netværksleverandør, Level 3.

Valves kendte spildistributionsplatform Steam, trækker i sig selv 450-500 petabyte fra Valves datacentre til brugerne hver måned. Det nye netværk skal kunne håndtere de ca. 10 millioner samtidige brugere på Steam.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2205


   
Windows 10 Mobile er ude til Lumia 950 og 950 XL - kommer snart til flere Lumia-modeller

Billede: microsoft

Tirsdag, 26. januar 2016 - 14:03

  Mobil & tablet  

Windows 10 Mobile er ude til Lumia 950 og 950 XL - kommer snart til flere Lumia-modeller


Microsoft Windows 10 Mobile for smartphones er allerede ude til Lumia 950 og 950 XL, og nu udkommer det snart til flere Lumia-modeller.

Migreringen anbefales at ske mens du har backup af vigtige data såsom billeder og videoer. Her anbefales at bruge SD-kort eller Microsofts cloud service, OneDrive.

Allerede nu kan værktøjet Mobile Upgrade Advisor hentes i betastadie, og spekulationer går på at udgivelse vil ske i løbet af februar.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2055


   
Samsung producerer HBM2 RAM-moduler for næstegenerations grafikkort

Billede: Samsung

Tirsdag, 26. januar 2016 - 09:52

  Hardware  

Samsung producerer HBM2 RAM-moduler for næstegenerations grafikkort


Samsung er gået i gang med at producere 4 GB RAM-moduler af typen HBM2, der er 7 gange hurtigere end DDR5. De produceres ved 20 nm og udbydes primært til serverproducenter, men også NVidia og AMD vil kunne bruge dem til at accellerere deres performance mens de samtidigt kan reducere strømforbruget på kommende grafikkort.

4 GB-modulerne produceres med 4 lag af 8-gigabit kerner, og i slutningen af året planlægger Samsung at introducere 8 GB-produkter med 8 lag.

Ifølge Samsung spares der over 95% plads i forhold til at bruge GDDR5 DRAM, hvilket betyder at NVidia og AMD kan lave grafikkort der udnytter pladsen bedre - til eks. at få dem kølet bedre og være hurtigere.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1916


   
Desert Bus får en efterfølger til Oculus Rift og PlayStation VR

Billede: desertbus.org

Torsdag, 21. januar 2016 - 15:23

  Spil  

Desert Bus får en efterfølger til Oculus Rift og PlayStation VR


Det originale Desert Bus spil blev/bliver betragtet som et af de værste og mest kedelige spil der nogensinde er lavet. Man kører rundt på en almindelig vej mellem Tucson, Arizon og Las Vegas, Nevada, med en max. hastighed på 45 mph (72,4 km/t). Turen tager 8 timer, og man kan ikke pause spillet.

Penn Jillette, kendt fra komikerduoen Penn & Teller, har nu afsløret at han arbejder på et nyt Desert Bus spil, der ligesom det første spil vil foregå i 1992 og være til Oculus Rift og PlayStation VR.

Årsagen til at Penn arbejder på dette spil, er velgørenhed, idet "Desert Bus for Hope"-organisationen har afholdt årlige Desert Bus maratons med online streaming, og rejst penge til Child's Play. De har indtil videre indsamlet over USD 3,1 millioner til fondens modtagere - nemlig børn på hospitaler, samt væresteder for børn der har været udsat for vold i hjemmet.

Penn arbejder sammen med Gearbox' Randy Pitchford om at få det nye spil til at blive virkelighed.

Penn & Teller stod også for den oprindelige titel, der i 1995 skulle være udkommet til Sega CD. Spillet var en del af en større spilsamling der hed "Smoke and Mirrors", men udgiveren gik konkurs før spillets udgivelse. Nogle år senere udkom spillet til Nintendo Wii, og kan nu om dage også findes til smartphone-platformene.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1963


   
Dansker bag C++ deltog i AMA kl. 14 i går på Reddit

Billede: reddit

Torsdag, 21. januar 2016 - 12:07

  Online  

Dansker bag C++ deltog i AMA kl. 14 i går på Reddit


Det store internationale community, Reddit, har haft danske Bjarne Stroustrup på programmet, til en AMA (Ask Me Anything) klokken 14 i går (20/1).

Stroustrup, der selv har en Reddit-profil, er kendt for have skabt og videreudviklet programmeringssproget C++, som han påbegyndte udviklingen af i 1978, mens han var chef hos AT&T Bell Labs.

Se mere her: Reddit


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2083


   
AMD afslører 64-bit ARM-baseret Opteron A1100 SoC med integreret dual 10 GbE

Billede: AMD

Torsdag, 21. januar 2016 - 11:48

  Hardware  

AMD afslører 64-bit ARM-baseret Opteron A1100 SoC med integreret dual 10 GbE


Opteron A1100 SoC, der tidligere bar kodenavnet Seattle, er AMDs første 64-bit ARM Cortex-A57-baserede platform.

A1100 består af 8 stk. Cortex-A57 kerner, op til 4 MB level 2 cache, 8 MB level 3 cache og 2 stk. 10 Gb ethernetforbindelser. Der understøttes op til 128 GB RAM og 8 stk. PCI-Express gen. 3 samt hele 14 S-ATA III-porte.

Opteron A1100 vil bestå af 3 produkter: A1170 med 8 kerner og max. CPU-hastighed på 2 GHz, A1150 med 8 kerner og max. 1,7 GHz og A1120 med 4 kerner der kører ved 1,7 GHz og med 2 MB cache.

Strømforbruget er på 32W for A1170 og A1150, mens A1120 kan nøjes med 25W.

Prisen for A1170 vil være omkring USD 150.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2006


   
Udenrigsministeriet har været hacket i 4 måneder

Billede: Hans van der Boom, freeimages.com

Torsdag, 21. januar 2016 - 10:17

  Online  

Udenrigsministeriet har været hacket i 4 måneder


Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), har opdaget at Udenrigsministeriet har været ramt af en virus i 4 måneder.

Det ondsindede programs ophav er officielt ukendt, og centerets chef, Thomas Lund-Sørensen, udtaler at der er tale om "en form for statsstøttet angreb". Indicier peger dog på et land i Mellemøsten, idet der anvendes arabiske navne og begreber i programmet.

Virussen blev oprindeligt sendt til en medarbejder skjult i en vedhæftet fil i en e-mail, og det er ifølge Thomas Lund-Sørensen første gang det er lykkedes hackere at få ondsindet software igennem ministeriets sikkerhedssystemer. Det er dog ikke lykkedes for hackerne at stjæle oplysninger, idet ministeriets sikkerhedssystemer blokerede for dette - dog kan det endnu ikke udelukkes at hackerne har hentet informationer ud. Systemerne viser dog at der ikke er hentet data ud.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2244


   
Carl Zeiss laver smartbriller der ligner almindelige briller

Billede: Carl Zeiss

Torsdag, 21. januar 2016 - 07:58

  Hardware  

Carl Zeiss laver smartbriller der ligner almindelige briller


Sidste år fremviste Zeiss en konceptuel prototype på smartbriller, der lignede ganske almindelige briller. Nu her et år senere har de et færdigt produkt klar - og de er så langt at de nu er på udkig efter en partner, der kan hjælpe dem helt i mål.

Brillerne ligner ikke et visir, men synes og (angiveligt) føles som almindelige briller.

Zeiss har opnået dette ved at inkorporere en Fresnelstruktur i en standardlinse, og derefter bygge en meget lille skærm ind i kanten af linsen. Lyset fra skærmen reflekteres ind i linsen, og rammer Fresnelstrukturen, der reflekterer lyset ind i øjet på bæreren. En smartphone fungerer som datakilde.

Linserne er blot 5 gram tungere end standard, hvilket skulle aflive smerteproblemerne i næsebenet hos de der har oplevet det med eks. Google Glass, der er langt tungere (og langt mindre diskrete).

Indtil Zeiss finder en visionær partner der kan hjælpe dem ud over kanten med deres nye smartbriller, ved vi ikke noget om pris, endsige hvornår produktet bliver kommercielt tilgængeligt.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2490


   
Exploit til antivirusprogrammet Trend Micro fundet af Google ingeniør

Billede: trend micro

Onsdag, 20. januar 2016 - 10:10

  Software   Online  

Exploit til antivirusprogrammet Trend Micro fundet af Google ingeniør


Google ingeniør Tavis Ormandy har fundet et sikkerhedshul i antivirusprogrammet Trend Micro, som bygger på en svaghed i Trend Micros Password Manager. Denne installeres automatisk sammen med selve antivirusprogrammet på Windowsinstallationer, og denne kan potentielle hackere bruge til at afvikle kommandoer og endda starte programmer på PC'en.

Som resultat deraf kan alle gemte kodeord i Password Manager også udlæses.

Trend Micro har sidenhen arbejdet sammen med Tavis Ormandy om at lave et patch, og de fik løst problemerne på under en uge.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2205


   
Google udvikler nyt SDK for 3D-lyd til Cardboard

Billede: wikipedia

Onsdag, 20. januar 2016 - 09:56

  Software   Mobil & tablet  

Google udvikler nyt SDK for 3D-lyd til Cardboard


Google opdaterer deres SDK så udviklere kan integrere 3D-lyd (det lydentusiaster kender som "binaural audio") med Cardboard.

Det nye Cardboard SDK vil bl.a. muliggøre at udviklere kan bestemme hvor langt væk fra hver lyd skal høres, og derudover emulere lydkildens materiale og størrelse.

Alt dette beregnes af CPU'en i den smartphone man bruger med Cardboard.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1919


   
CES 2016: Panasonic planlægger at kommercialisere Facebooks Blu-Ray lagringsmetode

Billede: panasonic

Torsdag, 14. januar 2016 - 08:36

  Hardware  

CES 2016: Panasonic planlægger at kommercialisere Facebooks Blu-Ray lagringsmetode


Facebook afslørede for et par år siden, at de brugte Blu-Ray diske som en billig og effektiv måde at langtidslagre de mange milliarder billeder som brugerne uploader til den kendte sociale portal.

Nu melder Panasonic ud, at de vil kommercialisere denne teknologi - og samtidigt arbejdes der på et nyt medie, der kan lagre 1 terabyte.

Den nye produktlinje hedder Freeze-Ray, fordi den bruges til den type lagring der kaldes kold lagring, hvor store mængder data kan gemmes i længere perioder og kun sjældent tilgås.

For Facebooks vedkommende gælder, at billeder som uploades af brugerne, vises meget ofte de første uger. Derfor gemmes de på en SSD eller konventionelle harddiske. Men som tiden går, bliver billederne vist mindre ofte, og ved et givent skæringspunkt flytter Facebook billederne over på højkapacitets Blu-Ray diske.

Dette er ifølge Facebook 50% billigere end at bruge harddiske, og 80% mere energivenligt.

Panasonics første generation for systemet brugte 100 GB medier, og allerede senere i år planlægger de at iværksætte 300 GB medier. Derudover arbejder de på at lave hhv. 500 GB og 1 TB medier.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2018


   
PostgreSQL 9.5 er ude nu, og tilføjer bl.a. UPSERT, Row Level Security og Big Data

Billede: postgresql.org

Onsdag, 13. januar 2016 - 11:34

  Software  

PostgreSQL 9.5 er ude nu, og tilføjer bl.a. UPSERT, Row Level Security og Big Data


Den kendte open source database, PostgreSQL, er nu ude i en ny version 9.5, der byder på nyheder som UPSERT, Row Level Security og Big Data.

UPSERT er en ny kommando, der står for "INSERT, ON CONFLICT UPDATE". UPSERT behandler nye og opdaterede rækker ens, således at visse typer konflikthåndtering nu sker i databasen.

Row Level Security (RLS) implementerer per-række og per-kolonne adgangskontrol. Databaseadministratorer kan således bestemme sikkerhedspolitikker der filtrer hvilke rækker bestemte brugere kan vise og/eller opdatere.

Big Data muliggør håndtering af og integrering med Big Data systemer. En række nye kommandoer bruges til disse formål.

Den nye PostgreSQL 9.5 kan hentes her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2052


   
Amazon begynder at sælge deres egne processorer

Billede: amazon

Onsdag, 13. januar 2016 - 10:20

  Hardware  

Amazon begynder at sælge deres egne processorer


Amazon har lavet deres egen processorserie ved navn Alpine. Disse processorer sælges direkte til fabrikanter.

Alpine processorerne er ARM-baseret, og beregnet til produkter såsom WiFi routere, lagringsenheder og hjemmeprodukter der skal være forbundne til internettet, og kunderne tæller allerede nu kendte mærker såsom ASUS, Netgear og Synology.

Processorerne produceres af Annapurna Labs, som Amazon købte i 2015 for over USD 400 millioner.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1890


   
CES 2016: Bilproducenter vælger Microsoft som partner til internetforbundne biler

Billede: microsoft

Onsdag, 13. januar 2016 - 10:11

  Software   Andet  

CES 2016: Bilproducenter vælger Microsoft som partner til internetforbundne biler


På CES har Volvo Cars, Nissan, Harman og IAV annonceret at de har valgt Microsoft som partner til internetforbundne biler, og tilslutter sig dermed Toyota, Ford, Qoros og Delphi der allerede arbejder sammen med Microsoft om dette.

Volvo Cars vil fremvise nye koncepter der integrerer Microsoft Band 2 med Windows 10 smartphones samt Volvo On Call app'en. Det vil bl.a. gøre det muligt at kontrollere ting i bilen, såsom aircondition, via stemmegenkendelse.

Harman vil integrere visse elementer af Office 365 direkte i deres infotainment systemer, hvor man bl.a. vil kunne planlægge møder og lave Skype-opkald mens man kører.

IAV planlægger at bruge Windows 10 Continuum til at streame Windows 10 via en mobilenhed, direkte til bilens dashboard for dermed at give adgang til Cortana, Outlook, Skype for Business og Groove Music.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2055


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s