TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Torsdag, 25. april, 2024
One Education søger støtte på IndieGogo til modulær hybrid laptop for børn

Billede: indiegogo

Torsdag, 26. november 2015 - 11:09

  Hardware  

One Education søger støtte på IndieGogo til modulær hybrid laptop for børn


OLPCs australske partner, One Education, søger nu støtte på IndieGogo for deres Infinity hybrid laptop, som er beregnet til børn.

Infinity er en ekstra holdbar tablet baseret på Android, med udskiftelige moduler til CPU, kamera og batteri mv.

Ideen er at den kan opgraderes løbende. Tablet'en kommer med en 8,9" skærm, 1,4 GHz processor, 1 GB RAM og 8 GB lagerplads som kan udviddes med microSD-kort.

One Education arbejder desuden på moduler der inkluderer hurtigere hardware, Windows 10 understøttelse, bedre kameraer og Gorilla Glass skærm.

Prisen er USD 250 per stk. og ønsker man at købe 10 stk. er prisen USD 2.390,-. One Education forventer at starte med at sende Infinity ud i løbet af september 2016.

Kampagnen har p.t. indsamlet lige under USD 7.500 ud af de USD 50.000 som de søger. Der er 44 dage tilbage af kampagnen.

Se en video med en præsentation af Infinity ved at klikke på "Læs mere"-linket.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2163


   
CyanogenMod muliggør Android 6

Billede: Google

Onsdag, 25. november 2015 - 11:46

  Mobil & tablet  

CyanogenMod muliggør Android 6 "Marshmallow"-opdatering på udvalgte Android-smartphones


Det er som bekendt ikke alle Android-enheder der får de nyeste opdateringer, og det gælder også den seneste Android 6 "Marshmallow". CyanogenMod har nu muliggjort at man kan opdatere til Android 6 "Marshmallow" via CyanogenMod 13, der dog p.t. er en eksperimentel version.

Modellerne der kan få opdateringen med CyanogenMod er Nexus 7, LG G4, Galaxy Tab Pro 8.4, LG G3 Verizon, Moto X 2014 og OnePlus One.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2029


   
Google annoncerer Android Studio 2.0 med primært fokus på hastighed

Billede: youtube

Tirsdag, 24. november 2015 - 10:19

  Software   Mobil & tablet   Apps  

Google annoncerer Android Studio 2.0 med primært fokus på hastighed


Google har til Android Dev Summit fremvist deres Android Studio 2.0, som er Googles 2. generation IDE (Integrated Development Environment) for deres mobile platforme.

Der er i den nye version fokuseret mest på et højt niveau for stabilitet samt hastighed. Android Studio 2.0 er således op til 2,5 gange hurtigere end dens forgængere.

En ny feature ved navn Instant Run gør at udviklere kan se resultaterne af kodeændringer - både i en emulator samt på en fysisk enhed. Nye projekter lavet i Android Studio 2.0 vil automatisk virke med Instant Run, mens projekter bygget i tidligere versioner for Ice Cream Sandwich og senere Androidversioner, kan modificeres til at bruge denne feature.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2085


   
LG fjerner trækker Watch Urbane 2 fra butikkerne på grund af fejl

Billede: youtube

Fredag, 20. november 2015 - 11:07

  Andet  

LG fjerner trækker Watch Urbane 2 fra butikkerne på grund af fejl


Hvis du havde planer om at købe et LG Watch Urbane 2, så læs med her. LG har besluttet sig for at fjerne Watch Urbane 2 fra alle butikker, og har standset lanceringen hos Verizon som ellers var planlagt i dag.

Årsagen er en hardwarefejl der påvirker hverdagsbrug af det kendte smartwatch. Watch Urbane 2 var det første Androidbaserede smartwatch med egen mobilnet forbindelse.

Der er endnu ingen forlydender om hvornår uret vil vende tilbage på hylderne.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1989


   
Android Xposed samt modulet GravityBox er ude nu til Android i nye versioner

Billede: Google

Torsdag, 19. november 2015 - 09:37

  Mobil & tablet  

Android Xposed samt modulet GravityBox er ude nu til Android i nye versioner


XDA Developers community'et er kendt for at gå ekstremt i dybden med smartphones.

Både frameworket Xposed og modulet GravityBox har længe været de mest kendte værktøjer til modifikationer som man ikke ellers ville kunne udføre.

Xposed giver adgang til at man kan lave sin egen custom ROM med de features man ønsker uden at man skal udføre ROM flashing.

GravityBox er en "startpakke" til Xposed frameworket - i stedet for at installere hver feature en efter en, så installerer GravityBox en lang række af de mest populære Android tweaks, som man så kan slå til og fra alt efter ens behov.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: OstepopS   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1771


   
Google Photos kan nu slette billeder automatisk som du har backup af

Billede: Google

Onsdag, 18. november 2015 - 15:25

  Apps  

Google Photos kan nu slette billeder automatisk som du har backup af


I går fik Androidbrugere en ny mulighed i Google Photo - nemlig "Free Up Space", som er en indstilling under "Settings"-menuen. Denne sletter billeder som du allerede har backup af i din cloud.

Dette tiltag er beregnet på at brugere kan spare plads på deres enheder, såfremt de ikke behøver at kunne tilgå billederne offline.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1807


   
Undersøgelse viser at apps udgør en sikkerhedstrussel på både iOS og Android

Billede: TechStart

Tirsdag, 17. november 2015 - 12:55

  Apps  

Undersøgelse viser at apps udgør en sikkerhedstrussel på både iOS og Android


Checkmarx og AppSec Labs har lavet en ny undersøgelse ved navn "The State of Mobile Application Security 2014-2015", der tager et kig på sikkerheden i applikationerne på hhv. iOS og Android.

Det er en almen opfattelse at iOS skulle være mere sikker, fordi iOS kører en strammere restriktion overfor udviklere - både i form af deres sandbox og fordi Apple gennemgår alle apps før de rammer App Store.

Men når det kommer til sårbarheder betyder dette ikke noget - idet dårlig håndtering af eks. kodeord der i visse tilfælde sendes som klartekst fremfor krypteret, kan få lov til at finde sted.

Selv i tilfælde hvor apps er kodet grundigt og kompetent, er der en risiko for at data der deles med udvikleren, opbevares ukorrekt eller måske endda videresendes til partnere, der igen kan udgøre en øget risiko for forringet sikkerhed.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 6   |   Antal visninger 2598


   
Et nyt Chrome exploit kan kompromittere alle Android enheder

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Fredag, 13. november 2015 - 11:55

  Mobil & tablet   Apps  

Et nyt Chrome exploit kan kompromittere alle Android enheder


 

I anledning af MobilePwn2Own har Quihoo 360 forsker Guang Gong, fremvist et exploit i Chrome der kan kompromittere selv de nyeste og mest opdaterede Androidenheder (i.e. Nexusenhederne), ved at brugeren blot besøger et inficeret website.

Det der er specielt her, er at der er tale om et enkelt exploit der muliggør dette, fremfor en række forskellige, der tilsammen medfører resultatet.

Det er en sårbarhed i JavaScript v8 der udnyttes, og PacSec vil nu belønne Guang Gong til CanSecWest sikkerhedskonferencen og en skitur i marts 2016. Derudover vil Google formentligt også udbetale en belønning til Guang Gong.

Sårbarheden tog forskeren 3 måneder at opdage og få helt på plads, og ved fremvisningen gik alt skræmmende glat og nemt. Her besøgte en Nexus enhed en given webadresse, og efterfølgende kunne Guang Gong kontrollere alt på enheden.

Eftersom sårbarheden ligger i JavaScript v8, kan den ramme alle Androidenheder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2002


   
Populær app til både Android og iOS er malware

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Torsdag, 12. november 2015 - 07:43

  Apps  

Populær app til både Android og iOS er malware


Den populære app InstaAgent der findes til både iOS og Android, er blevet taget i at sende Instagram kodeord videre til en privat server - i rå "clear text"-form.

InstaAgent gav adgang til at man kan se hvem der har set éns Instagramprofil, men den har altså også gjort andre ting - såsom at stjæle folks loginoplysninger til Instagram. InstaAgent har bl.a. brugt disse oplysninger til at poste fotos på de berørte brugeres Instagramprofiler.

InstaAgent er fjernet på både Apple App Store samt Google Play, og folk der allerede har nået at installere app'en opfordres på det kraftigste til at slette den, og ændre sit kodeord på både Instagram og alle andre steder hvor man bruger de samme loginoplysninger.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2009


   
Google vil designe deres egne smartphone chipsæts

Billede: Google

Onsdag, 11. november 2015 - 07:57

  Mobil & tablet  

Google vil designe deres egne smartphone chipsæts


Google har ifølge The Information været i kontakt med mikrochip-producenter, om at udvikle chips baseret på Googles egne designs.

Således ønsker Google at tage hånd om de performancemæssige udfordringer som de ser komme, især i forbindelse med VR- og AR-teknologierne.

Især AR (Augmented Reality) er hårdt for processoren, idet man her lægger 3D-grafik henover et video feed eller en transparent skærm, hvilket betyder kontinuerlig måling og processering af det man ser foran skærmen, sammenlagt med renderingstid og placering af 3D-objekter ift. processeringen af billedet.

Indtil videre kan disse informationer ikke verificeres fra andre nyhedssider end The Information, som er en betalingsside.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Chewy   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1795


   
TAG Heuer har lanceret deres Connected Android Wear smartwatch med Intel Atom processor

Billede: TAG Heuer

Onsdag, 11. november 2015 - 07:48

  Hardware   Andet  

TAG Heuer har lanceret deres Connected Android Wear smartwatch med Intel Atom processor


TAG Heuer har lanceret deres bud på et smartwatch ved navn Connected - til en pris på $ 1500 dollars.

En unik ting ved dette tilbud er TAG Heuers tilbud om at man efter 2 års garantien er udløbet, kan bytte sit ur til ægte mekanisk TAG Heuer ur - hvis man altså lægger yderligere $ 1500 dollars.

Connected måler 46mm og kører på en Intel Atom Z34XX processor og har 4 GB lagringsplads. Derudover har uret Bluetooth LE, WiFi og er udstyret med gyroskopsensorer.

Til gengæld har det hverken GPS, hjertemonitor eller højttalere.

Batterilevetiden er af TAG Heuer sat til 30 timer, og urkassen er lavet af grade 2 titanium.

Se TAG Heuers introduktionsvideo af Connected ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1993


   
OmniRAT lader hackere kontrollere både Androidenheder, Windows, Mac og Linux

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 10. november 2015 - 13:09

  Software   Mobil & tablet   Online  

OmniRAT lader hackere kontrollere både Androidenheder, Windows, Mac og Linux


En ny Remote Access Trojan (RAT) ved navn OmniRAT, er dukket op på det sorte marked, og sælges af tyske udviklere.

OmniRAT er 10 gange billigere end DroidJack, og sælges for priser på mellem blot 173 og 345 kroner.

Software i sig selv er ikke ulovligt, men det bliver ulovligt når det bruges til ulovlige formål. Antivirusproducenten Avast opdagede en ondsindet kampagne i aktion i midten af august i år, der involverede en version af OmniRAT, og som spredte sig via SMS-beskeder.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2008


   
BlackBerry kan bypasse udbyderne for at levere Android sikkerhedsopdateringer

Billede: BlackBerry

Tirsdag, 10. november 2015 - 08:29

  Mobil & tablet  

BlackBerry kan bypasse udbyderne for at levere Android sikkerhedsopdateringer


På det seneste har flere Androidproducenter lovet månedlige sikkerhedsopdateringer, men problemet er at de skal have godkendelse fra udbyderne, hvilket betyder at mank an komme til at vente flere uger på at opdateringerne kommer.

BlackBerry vil med deres Priv, undgå denne barriere, og de har således en direkte måde at patche alle Priv-modeller på, selv hvis de er låst til et specifikt netværk.

I tilfælde hvor en Priv er firmaejet, kan firmaet endda bestemme hvornår enheden opdateres.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2082


   
TeamViewer 11 Beta er ude nu: Kan tilgå Androidenheder og køre på Chromebook

Billede: teamviewer

Mandag, 09. november 2015 - 13:01

  Software   Mobil & tablet   Apps  

TeamViewer 11 Beta er ude nu: Kan tilgå Androidenheder og køre på Chromebook


Det populære TeamViewer rammer snart version 11, og denne er p.t. i public beta.

Her er en del nyheder at hente - og den største er nok at man nu kan bruge TeamViewer 11 til at kontrollere Androidenheder uden opsyn (såkaldt unattended access), givet at personen der ejer enheden, har givet adgang hertil.

Det gør fjernsupport langt nemmere til folk med Androidenheder, idet man fremfor at skulle guide folk til hvordan de skal gøre, blot kan overtage styringen og gøre tingene selv - også selvom de ikke er tilstede.

Derudover kan TeamViewer køre på Chromebooks nu, ligesom der officielt understøttes Windows 10, OS X El Capitan, iOS 9 og Android Marshmallow.

Af andre nyheder kan nævnes at desktopversionen har fået en ny toolbar, og at vedligeholde en forbindelse kræver nu mindre båndbredde.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Chewy   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2243


   
Ny type Android adware er næsten umulig at fjerne

Billede: Google

Mandag, 09. november 2015 - 12:52

  Apps  

Ny type Android adware er næsten umulig at fjerne


Forskere fra Lookout har opdaget en ny type Android adware, der nærmest er umulig at afinstallere, og som eksponerer enheden for potentielt farlige root exploits samt udgiver sig for at være en af tusinder af populære apps - såsom Twitter og Facebook.

Forskerne har fundet mere end 20.000 tilfælde af trojanske apps, der indeholder kode eller andre features fra officielle populære apps, som er tilgængelige i Google Play, og som er udgivet til 3. parts markeder.

Fra et brugerperspektiv ligner disse apps den ægte vare, og i mange tilfælde giver de endda også den samme funktionalitet og oplevelse.

Men bag facaden gemmer der sig farlige explots, der giver root adgang til Android. Disse exploits giver trojanerramte apps adgang til at installere sig som systemapplikationer.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Chewy   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2133


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s