TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Fredag, 19. april, 2024
Belgiens indenrigsminister siger at daesh kommunikerer ved brug af Playstation 4

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 16. november 2015 - 08:07

  Online   Andet  

Belgiens indenrigsminister siger at daesh kommunikerer ved brug af Playstation 4


I kølvandet på fredagens tragedier i både Paris, Frankrig og Beirut, Libanon, gik der en del opmærksomhed til Belgien, idet politiet havde formodninger om at en sort VW Polo med belgiske nummerplader der kørte tæt på teatret hvor daesh-terrorister holdt gidsler fanget, havde tilknytning til sagen. Derudover har politiet haft gennemsøgt et kvarter i Bruxelles, hvor man formoder at 3 af de 8 terrorister har haft boet.

Den øgede interesse for Belgien skyldes også, at daesh har hvervet flere "hellige krigere" fra Belgien end fra noget andet europæisk land.

Den belgiske indenrigsminister Jan Jambon nævner nu, at terrornetværkene på Playstation 4-platformen er i vækst. Ligeså var den kendte spillekonsol impliceret som teknisk kommunikationsværktøj, da en østrisk teenager blev arresteret i juni, for at have downloadet bombeplaner til sin konsol.

Årsagen til at terroristerne bruger konsoller, er at de er svær at monitorere, da man kan chatte direkte i specifikke spil, eller sågar tagge på vægge i spil som Call of Duty. De tilbyder på mange måder derfor en mere sikker måde at kommunikere på, end selv krypterede opkald og beskeder.

Der sammenlignes specifikt med WhatsApp, hvor den kendte konsol skulle være en mere sikker kommunikationsplatform end app'en.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2027


   
YouTube Music er oppe - ny streamingservice fra Google

Billede: youtube

Søndag, 15. november 2015 - 11:49

  Apps   Online  

YouTube Music er oppe - ny streamingservice fra Google


Googles nye service, YouTube Music, er oppe og tilgængelig - dog kun i USA i første omgang.

YouTube Music giver mulighed for at se musikvideoer og lytte til musik - gratis, blot med de sædvanlige reklameindslag. Abonnerer man på YouTube Red fjernes reklamerne.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1838


   
Facebook tester beskeder der sletter sig selv, i stil med Snapchat

Billede: Facebook

Fredag, 13. november 2015 - 13:00

  Apps  

Facebook tester beskeder der sletter sig selv, i stil med Snapchat


Facebookbrugere i Frankrig har fundet en ny feature i deres Messenger app; nemlig et timeglas i øverste højre hjørne. Dette fører til muligheden for at sætte en timer på den besked man sender, således at den sletter sig selv efter en time.

Facebook udtaler at de tester denne nye feature i Frankrig, og vil gøre den tilgængelig for flere, hvis brugerne i Frankrig bruger den.

Det ser ud til at være en måde for Facebook at integrere funktionaliteten fra deres Slingshot app i deres Messenger app på - hvilket grundlæggende set er bygget på samme koncept som Snapchat bruger.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2065


   
Et nyt Chrome exploit kan kompromittere alle Android enheder

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Fredag, 13. november 2015 - 11:55

  Mobil & tablet   Apps  

Et nyt Chrome exploit kan kompromittere alle Android enheder


 

I anledning af MobilePwn2Own har Quihoo 360 forsker Guang Gong, fremvist et exploit i Chrome der kan kompromittere selv de nyeste og mest opdaterede Androidenheder (i.e. Nexusenhederne), ved at brugeren blot besøger et inficeret website.

Det der er specielt her, er at der er tale om et enkelt exploit der muliggør dette, fremfor en række forskellige, der tilsammen medfører resultatet.

Det er en sårbarhed i JavaScript v8 der udnyttes, og PacSec vil nu belønne Guang Gong til CanSecWest sikkerhedskonferencen og en skitur i marts 2016. Derudover vil Google formentligt også udbetale en belønning til Guang Gong.

Sårbarheden tog forskeren 3 måneder at opdage og få helt på plads, og ved fremvisningen gik alt skræmmende glat og nemt. Her besøgte en Nexus enhed en given webadresse, og efterfølgende kunne Guang Gong kontrollere alt på enheden.

Eftersom sårbarheden ligger i JavaScript v8, kan den ramme alle Androidenheder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1999


   
Facebook tilføjer 360º videoer til iOS og lancerer nyt microsite til hjælp

Billede: Facebook

Fredag, 13. november 2015 - 10:49

  Apps   Online  

Facebook tilføjer 360º videoer til iOS og lancerer nyt microsite til hjælp


Facebooks 360º videoer har været tilgængelige på PC og Androidplatformene siden september i år, og nu er turen kommet til iOS.

Derudover har Facebook lanceret et "microsite" til at hjælpe med at skabe 360º videoer.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1800


   
3 amerikanske mænd er anklaget for datatyveri fra 100 millioner mennesker

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Torsdag, 12. november 2015 - 14:49

  Online   Andet  

3 amerikanske mænd er anklaget for datatyveri fra 100 millioner mennesker


Den amerikanske anklagemyndighed har offentliggjort anklageskriftet, med navne og detaljer på 3 formodede bagmænd til omfattende datatyveri der angiveligt har stået på siden 2007.

Her skulle være stjålet kundeoplysninger fra 12 virksomheder, herunder 9 virksomheder i den finansielle sektor og Wall Street Journal.

Bagmændene skulle have brugt de stjålne informationer, til at få kunderne til at købe aktier, for at pumpe aktiepriserne kunstigt op - og derefter sælge deres egne andele med dertilhørende fortjeneste.

Udover disse ting er de 3 mænd anklaget for at have drevet mindst 12 ulovlige online kasinoer samt en ulovlig bitcoin-exchange ved navn Coin.mx, hvor en 4. gerningsmand er med i sigtelsen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1865


   
Mozilla Firefox browser til iOS er ude nu

Billede: Mozilla

Torsdag, 12. november 2015 - 14:42

  Apps  

Mozilla Firefox browser til iOS er ude nu


Firefox-browseren er lang om længe kommet til Apple iOS-enheder, og kan nu findes på App Store.

Årsagen til at det har taget så lang tid, er at Apple kræver at browsere skal bruge iOS' standard browser engine, hvilket Mozilla ikke ville være med til.

Det har dog sidenhen ændret sig, og nu her over 3 år efter at Android fik Mozilla Firefox kom til Android, kan iOS-brugere også få glæde af den kendte browser.

Den er ude til både iPhone, iPad og iPod Touch, og kommer komplet med både pr0n mode privat browsing, "predictive" søgning samt understøttelse af Firefox-konto.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1940


   
BlueTooth får større rækkevidde og højere hastigheder i 2016

Billede: bluetooth.com

Torsdag, 12. november 2015 - 13:46

  Hardware   Mobil & tablet  

BlueTooth får større rækkevidde og højere hastigheder i 2016


BlueTooth SIG (firmaet der håndterer BlueTooth-teknologiens udvikling) har i dag udgivet et roadmap, der viser en række forbedringer til BlueTooth-protokollen.

BlueTooth Smart rækkevidden øges med x4 (lige nu maksimalt 100 meter) og hastigheder vil øges med 100% uden at kræve højere strømforbrug.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2176


   
Disneys prototype på et smartwatch kan identificere og tracke alt hvad du rører

Billede: youtube

Torsdag, 12. november 2015 - 13:12

  Hardware  

Disneys prototype på et smartwatch kan identificere og tracke alt hvad du rører


Disney Research har i samarbejde med Carnegie Mellon University lavet et "proof of concept" på et smartwatch, der bruger elektromagnetiske støjprofiler til at detektere når brugeren rører ved noget. Ideen kalder gruppen for "EM-Sense".

Mange hverdagsobjekter afgiver elektromagnetisk (EM) støj, og når man rører ved dem videreføres disse signaler til kroppen.

Det nye smartwatch kan aflæse disse signaler, og disse skulle være unikke nok til at de kan klassificeres og dermed genkendes.

Teknologien kan laves billigt - og forskergruppen brugte blot USD 10 på hardwaren til projektet, udover det smartwatch de tog udgangspunkt i (hvilket ligner at være et Samsung Galaxy Gear).

Succesraten for genkendelse er oppe på hele 96,1%.

Se en film om konceptet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2771


   
Tumblr har tilføjet chat - flere features er på vej

Billede: tumblr

Torsdag, 12. november 2015 - 13:04

  Online  

Tumblr har tilføjet chat - flere features er på vej


Det store billeddelings site Tumblr har nu tilføjet en instant messenger til chat, i stil med den vi kender fra Facebook.

Ifølge en Tumblr-medarbejder er der flere nye ting på vej - såsom muligheden for at dele posts og medier.

Chatten testes lige nu på 1500 kontoer, men man kan nemt aktivere chatten på sin egen konto, hvis man har en ven der allerede har fået den - ved blot at bede denne ven om at sende én en chatbesked.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1683


   
XBox One opdatering udkommer i dag: Sletter Kinect-gestures fra dashboard

Billede: youtube

Torsdag, 12. november 2015 - 12:12

  Software  

XBox One opdatering udkommer i dag: Sletter Kinect-gestures fra dashboard


I dag udkommer der en stor opdatering til XBox One. Denne opdatering fjerner Kinect-gestures fra dashboard'et, da folk alligevel ikke bruger det. I spil og apps der bruger Kinect-gestures virker de naturligvis stadigvæk.

Der er derudover store ændringer og optimeringer af menuer og koden bag, således at alt går langt hurtigere. Især de sociale features har fået et stort boost.

Vi har tidligere kastet et blik på hvad denne opdatering ville indeholde, som kan ses her.

En liste over alle nyheder kan ses på Microsofts XBox One Experience side her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1963


   
Microsoft vil gøre Bitcoin-teknologi mere tilgængeligt for banker

Billede: Microsoft

Torsdag, 12. november 2015 - 09:43

  Software   Online  

Microsoft vil gøre Bitcoin-teknologi mere tilgængeligt for banker


Bankerne rundt omkring i verden udviser stigende interesse for valutaer i stil med Bitcoin, og Microsoft mener at Bitcoin-applikationer kun er toppen af isbjerget af de muligheder man får, når man blander kryptografisk sikkerhed med blockchain pålideligheden.

Microsoft er gået sammen med ConsenSys om at skabe en platform ved navn Ethereum, for at hjælpe industrien med at lege med de blockchain-teknologier der bruges i kryptografiske valutaer.

Teknologien kan bruges til at sikre og verificere udveksling af data, hvilket gør det brugbart på tværs af en række forskellige industrier.

Med Etherium kan man skabe sin egen valuta, der vil være langt mere sikker end Bitcoin, på blot 20 minutter - og opdatere dens værdi hvert 15. sekund, hvilket er 40 gange hurtigere end Bitcoin.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1921


   
Ricoh annoncerer Pentax-D FA645 35mm f/3.5 objektiv for mediumformat

Billede: Pentax

Torsdag, 12. november 2015 - 09:29

  Fotografering  

Ricoh annoncerer Pentax-D FA645 35mm f/3.5 objektiv for mediumformat


Ricoh har annonceret et nyt vidvinkel primeobjektiv, ved navn Pentax-D HD FA645 35mm f/3.5 AL [IF] for mediumformat - hvilket vil sige Pentax 645D og 645Z kamerahusene.

Det giver objektivet en brændvidde på 27,5mm konverteret til 35mm mål. Mindst fokusafstand er 0,3m hvilket giver et maksimalt forstørrelsesforhold på 0,25x eller 1:4.

Specifikationer:

  • Mediumformat (Pentax 645)
  • 35mm (27,5mm i 35mm format)
  • f/3.5-f/32
  • 9 afrundede blændeblade
  • 10 elementer i 7 grupper
  • 0,3m nærdistance / 0,25x forstørrelse
  • Intern fokusering
  • 82mm filtergevind
  • Inkl. modlysblænde
  • Vægt: 570g

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1791


   
Facebook Messenger app får avanceret ansigtsgenkendelse - hvis man bor i Australien

Billede: Facebook

Torsdag, 12. november 2015 - 08:24

  Online  

Facebook Messenger app får avanceret ansigtsgenkendelse - hvis man bor i Australien


Facebooks populære Messenger app har fået en opdatering, hvor der udføres ansigtsgenkendelse af éns venner, på de billeder man uploader via tjenesten.

Denne nye feature er i gang med at blive rullet ud i Australien, men det er ikke sikkert vi får den at se her i Europa, på grund af EUs privatlivslovgivning og de retssager Facebook har oplevet i senere tid på området.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2020


   
Ny ARM Cortex-A35 processor bringer 64-bit til smartwatches

Billede: arm.com

Torsdag, 12. november 2015 - 08:02

  Hardware  

Ny ARM Cortex-A35 processor bringer 64-bit til smartwatches


ARM har annonceret deres nye Cortex-A35 processor, der er deres mest energieffektive 64-bit chip nogensinde, med et 32% mindre strømforbrug end deres midrange A53-processor og samtidigt 6-40% hurtigere end sin forgænger A7.

Den er desuden skalérbar, således at man kan få den i en 4-kerne version for entry level smartphones, eller man kan bruge den som 1-kerne i smartwatches eller andre små gadgets.

De første A35-baserede enheder vil dog først udkomme sent i 2016.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1881


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s