![]()
Billede: western digital |
Torsdag, 31. august 2017 - 07:59 HardwareIFA 2017: Western Digital udgiver 9 nye My Cloud Home produkterWestern Digital har opdateret deres My Cloud produktserie med to nye My Cloud Home produktlinjer. My Cloud Home kan fås fra 2 TB op til 8 TB kapacitet, mens My Cloud Home Duo har 2 drev der kører i RAID 1 (mirroring) for redundans, og fås fra 4 TB op til 20 TB kapacitet. My Cloud Home giver mulighed for at tilgå drevets indhold hvor som helst du har en internetforbindelse, og kan sættes op til at synkronisere data mellem en række kilder - såsom computere, smartphones, USB-drev og social media kontoer. Bagpå enheden finder man bl.a. en ethernetport samt en USB-port, hvortil man eks. kan tilslutte USB-sticks. Indeni finder vi WD RED diske. Klik på "Læs mere" nedenfor, for at se priser i Euro.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: nvidia |
Tirsdag, 01. august 2017 - 11:18 HardwareSIGGRAPH 2017: NVidia annoncerer Quadro og TITAN xP som eksterne GPU-løsningerNVidia har annonceret to eksterne grafikkortsløsninger der professionelle designere der primært arbejder på laptops. Med de to nye eksterne grafikkort har NVidia gjort det muligt at bruge enten det Pascalbaserede TITAN xP eller Quadro i et eksternt GPU (eGPU) kabinet. Løsningerne gøres tilgængelige i løbet af september i år. Derudover har NVidia lanceret deres OptiX 5.0 SDK, der bl.a. har fået ray tracing understøttelse.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 14. juni 2017 - 10:18 SpilE3 2017: Code Vein udkommer til XBox One, PlayStation 4 og PC i 2018Bandai Namco udgav den første trailer til action-RPG-spillet Code Vein i maj - og til E3 har de afsløret at spillet udkommer i løbet af 2018. Derudover har de afsløret at spillet udkommer til både XBox One, PlayStation 4 og PC (via Steam). Code Vein foregår i en storby der er blevet raseret af en mystisk katastrofe og byens beboere har fået en mystisk blodtørst. Se E3-traileren ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 13. juni 2017 - 10:25 SpilE3 2017: Bethesda fremviser nyt fra Wolfenstein og Fallout 4 VRBethesda har til dette års E3-messe fremvist nyt fra spillene Wolfenstein II: The New Colossus og Fallout VR. Fallout 4 VR beskrives som et "full-length open-world game with near limitless content playable entirely in VR". Som noget nyt har Bethesda annonceret Creation Club, der er et mere integreret in-game modding system. De nye mods der kan fås via systemet kan betales med credits. Wolfenstein II: The New Colossus har B. J. Blazkowicz i hovedrollen, der i et dystopisk USA der er besat af tyskerne, skal forsøge at lede et oprør. Det nye Wolfenstein-spil udkommer den 27. oktober. Se trailer for Fallout 4 VR samt "full reveal" trailer'en til Wolfenstein II: The New Colossus, ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 13. juni 2017 - 08:14 SpilE3 2017: Minecraft får grafisk overhaling med Super-Duper Graphics PackSiden Minecraft udkom i 2010 er der ikke sket meget med grafikdelen, men det ændrer sig nu med Super-Duper Graphics Pack, der udkommer som en gratis download i løbet af efteråret i år. Selve blokkene, men lys og skygger er nu fysikbaseret, hvilket løfter hele den grafiske side betydeligt da det bl.a. åbner op for subtile såvel som kraftige reflektioner. Her understøttes også 4K-opløsning og teksturerne er således også blevet forbedret. Derudover er der tilføjet flere partikeleffekter. Se en video med alle de nye ting i Minecraft ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 13. juni 2017 - 08:02 SpilE3 2017: Sony lancerer PlayLink: Brug din smartphone som gamepadSony har nu officielt lanceret PlayLink, der er en måde at lade smartphones interface med PlayStation 4 og 4 Pro. PlayLink gør både konsollen mere social, idet flere kan medvirke i et spil på én gang - og giver samtidigt flere muligheder for spiludviklerne. Se PlayLink reveal-trailer'en ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: microsoft |
Mandag, 12. juni 2017 - 10:27 SpilE3 2017: Microsoft har annonceret XBox One X: Udkommer i novemberMicrosofts Project Scorpio er endeligt blevet afsløret - og navnet er XBox One X. Den nye konsol yder 6 teraflops på grafiksiden, hvilket er markant mere end PlayStation 4 Pro'erens 4,2 teraflops. Microsoft bruger en specialtilpasset GPU, der kører 1172 MHz og konsollen kommer med Ultra HD Blu-ray drev for 4K filmafspilning samt 1 TB lagring. Spil vil kunne køre i op til 4K-opløsning ved 60 fps. Konsollen er den mindste XBox nogensinde, og den udkommer den 7. november i år til ca. 3700 kroner.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Mandag, 12. juni 2017 - 10:13 SpilE3 2017: Bethesda annoncerer åben beta af Quake ChampionsBethesda har annonceret at en åben beta af Quake Champions til PC bliver tilgængelig allerede i dag. En af de spilbare karakterer er B. J. Blackowicz, der er hovedpersonen i det nye Wolfenstein spil: The New Colossus. Han vil være i stand til at bære dual-våben. Senere i år til QuakeCon vil der blive afholdt en turningering med $ 1 millioner i præmie. Se E3 2017 traileren ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Mandag, 12. juni 2017 - 08:22 SpilE3 2017: Ny annonceringstrailer samt udgivelsesdato er ude til The Evil Within 2Horrorspillet The Evil Within 2 udkommer den fredag den 13. oktober i år (ja, fredag den 13.) til XBox One, PlayStation 4 og PC, og er instrueret af Sjinji Mikami som også stod bag Resident Evil og Resident Evil 4. The Evil Within 2 følger ligesom forgængeren, detektiven Sebastian Castellanos og udgives af Bethesda. Se annonceringstraileren ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: apple |
Tirsdag, 06. juni 2017 - 15:00 Mobil & tabletWWDC 2017: Apple annoncerer ny iPad Pro med større skærm og A10X Fusion chipsætApple har annonceret en ny iPad Pro med 10,5" skærm. Den erstatter sidste års 9,7" iPad Pro, men uden at gøre selve enheden større. Det betyder at skærmen nu fylder langt mere af fronten, og kanten er dermed tyndere. Skærmen har 120 Hz refresh rate med automatisk temperaturstyring ift. omgivelserne, og indeni finder vi et nyt A10X Fusion chipsæt, der er en videreudvikling af det a10-chipsæt der er indeni iPhone 7 og 7 Plus. A10X er ifølge Apple blevet 30% hurtigere end forgængere i den tidligere iPad Pro på CPU-siden og 40% hurtigere for GPU'en. Skærmen er ratet til 600 nits lysstyrke, kan vise et bredspektret P3 farverum og reflekterer blot 1,8%.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: apple |
Tirsdag, 06. juni 2017 - 13:48 HardwareWWDC 2017: Apple har annonceret ny 360º højttaler: HomePodApple har annonceret et nyt produkt: En højttaler ved navn HomePod. HomePod understøtter Home Kit og AirPlay2, og har indbygget Siri. Højttaleren er 172mm høj og 142mm i diameter med en vægt på 2,5 kg. Derudover er den udstyret med en A8-processor. Flere Homepods kan synces sammen. HomePod udfordrer således Google Home og Amazon Echo med Alexa - dog adskiller HomePod sig ved at være "music first", så man må formode at højttaleren spiller musik væsentligt bedre end sine konkurrenter. Indeni finder vi A8-processoren, en subwoofer, 6 mikrofoner og 7 tweeter-enheder. Apple HomePod udkommer til december i år til en pris på $ 349, og vil kunne fås i hvid og sort.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: apple |
Tirsdag, 06. juni 2017 - 09:08 Mobil & tabletWWDC 2017: Apple annoncerer iOS 11Apple har annonceret iOS 11, der også fortæller lidt om hvad vi har i vente til iPhone og iPad. iMessage har fået et nyt design for app drawer til iMessage apps og klistermærker. Kompatible apps og klistermærkepakker er nu mere tilgængelige og synlige i iMessage. Alle beskeder synkroniseres desuden med iCloud for at optimere lagringskapaciteten på iOS-enheden. Desuden får iMessage nu Apple Pay på en ny måde, således at man kan betale andre via beskeder. Siri er blevet smartere og har fået machine learning evner, der bringer den tættere på Google Assistant. Efterhånden som Siri lærer dig bedre at kende, vil den foreslå kontekstbaserede emner og vil kunne oversætte mellem kinesisk, fransk, tysk, italiensk og spansk. Flere sprog vil blive tilføjet senere. Siri har desuden fået en ny mandestemme som lyder mere naturlig og udtryksfuld.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: boe |
Fredag, 02. juni 2017 - 13:23 HardwareSID 2017: Verdens første ægte QLED-skærme er fremvist af kinesisk producentHerhjemme kender vi primært QLED fra Samsungs markedsføring, men der er tale om en markedsføringsterm fra Samsungs side af. QLED (Quantum dot Light Emitting Diode) er oprindeligt en helt ny type selv-emitterende skærmteknologi, der ligesom OLED er sin egen lyskilde. LCD/TFT-paneler kræver nemlig en bagvedliggende lyskilde - tidligere brugte man CCFL-rør og i dag bruger man LED. Det er her Samsungs brug af udtrykket QLED bliver vildledende, idet der for dem fortsat er tale om en LCD-matrice. Kinesiske BOE (Beijing OptoElectronics) har nu fremvist de to første prototyper af ægte QLED-skærme - en teknologi der potentielt set kan udfordre OLED på kvalitet. De to skærme er hhv. en 5" QLED-skærm med 320x240 pixels opløsning (80 PPI) samt en 14" QLED-skærm med 960x540 pixels opløsning (80 PPI).
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Western Digital |
Onsdag, 31. maj 2017 - 11:08 HardwareComputex 2017: WD og SanDisk lancerer ny 3D NAND SSD-serie på op til 2 TBWestern Digital har annonceret at de nu udgiver deres første 3D NAND SSD'er til consumer markedet. Dette sker under WD Blue 3D og SanDisk Ultra 3D mærkerne. De to serier vil være identiske udover klistermærket på forsiden. SSD'erne vil fås i kapaciteterne 250 GB, 500 GB, 1 TB og 2 TB. Alle modeller benytter S-ATA 6 Gb/s, hvilket betyder at vi ikke vil få at se de ekstremt høje læse- og skrivehastigheder som vi typisk ser med NVMe PCIe SSD'er. Vi snakker i stedet her om 560 MB/s for sekventielle læsehastigheder og 530 MB/s for sekventielle skrivehastigheder. Random read IOPS er opgivet til 95K mens random write IOPS er sat til 81 K for 250 GB modellerne mens vi er oppe på 84 K for drev med højere kapacitet. MTBF er sat til 1,75 millioner timer, og holdbarheden for 250 GB-modellerne er 100 TB skrevet mens den for 2 TB-modellerne er 500 terabytes skrevet. WD Blue 3D vil desuden kunne fås i en M.2 2880 formfaktor. Der er ikke specifikke priser ude endnu, men Western Digital har indikeret at priserne vil starte på $99,99 for 250 GB og udgivelse vil finde sted i 3. kvartal i år.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: intel |
Tirsdag, 30. maj 2017 - 10:14 HardwareComputex 2017: Intel annoncerer ny Core X-serie med Core i9 som topmodelSå skete det endeligt: Den længe rygtede og ventede Core i9 er introduceret. Selve den nye Core X-serie benytter Socket 2066, og består af både i5, i7 og i9 modeller. Priserne er sat fra $ 242 for den lille i5-7640X og går op til $ 1.999 for topmodellen i9-7980XE. Topmodellen i9-7980XE har 18 kerner og 36 tråde med en ydelse på over 1 TFLOP. Intel har desuden udviklet deres eget væskekølesystem der virker på alle medlemmer af den nye Core X-serie såvel som visse ældre processorer. Klik på "Læs mere" nedenfor, for en videointroduktion samt flere detaljer om de nye processorer.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
^ Gå til top | 1 2 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam