![]()
Billede: hasselblad |
Torsdag, 23. juni 2016 - 08:05 FotograferingHasseblad afslører X1D: Et spejlløst mediumformatkamera med 51 MPixels Sony-sensorRygterne har svirret noget tid, og for nyligt slap der også billeder ud. Nu har Hasselblad bekræftet rygterne, idet X1D officielt er annonceret. X1D er et spejlløst mediumformatkamera - dvs. sensoren er større end det vi normalt ser (normalt ses hhv. 28mm og 35mm sensorer når vi snakker systemkameraer). Sensoren er produceret af Sony, og er en 51 MPixels CMOS-sensor der yder ISO 100-25600. Video indfanges i 1080p25. Blitzskoen er Nikon-kompatibel, mens objektivfatningen er helt ny, og går under navnet XCD. Skærmen er en 3" 920k touchskærm, og den suppleres af en 2,36 MPixels elektronisk søger. X1D har desuden både WiFi og GPS indbygget, ligesom den understøtter dual SD-kortslot. Man kan bestemme om man vil skyde i 1:1 eller 4:3 aspekt. Prisen bliver ca. 60.000 kroner for kamerahuset alene, og et kit der inkluderer et 45mm f/3.5 objektiv vil koste ca. 80.000 kroner. Hasselblad planlægger demonstrationer i løbet af juli i år, og levering til kunder i løbet af august i år.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
^ Gå til top | 1 |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam