Billede: Freepik.com

Den kan give op til 1 times varsel, og har en høj præcision og kræver væsentligt færre EEG-elektroder end tidligere bud.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1672

Billede: youtube

Deep learning algoritmen er blevet optrænget med millioner af billeder.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2175

Billede: google

 Og den er både mere præcis og effektiv end de menneskabte.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   2   |   7109

Billede: google

Google har udviklet en ny open source algoritme ved navn Guetzli.

Den virker ved at analysere billedet for hvilke farver og detaljer der skal beholdes og hvilke der skal smides væk, ud fra viden om det menneskelige visuelle processeringssystem.

Guetzli-algoritmen kan således reducere JPEG-filstørrelserne med 35% i forhold til den traditionelle libjpeg-algoritme og samtidigt gøre billedet pænere.

Navnet Guetzli er schweizertysk og betyder småkage.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   3   |   1857

Billede: google

Googles sikkerhedsafdeling har fremvist det første eksempel på en kollision i SHA-1 krypteringen.

En kollision for hash-algoritmer er en teoretisk mulighed for at skabe to filer, der får den samme hash-værdi. Dvs. at to forskellige input giver det samme output - eks. to filer der giver den samme hashværdi.

Det handler derfor om at sansynligheden for at det sker skal være så urealistisk som muligt, og at det ikke må være muligt at fremprovokere en kollision ved at kende en given fils hashværdi og regne sig frem til en anden fils der så får samme hashværdi.

Årsagen til at dette er et problem er at hashværdien bruges til kryptografisk bekræftelse for at eks. dokumenter der sendes, ikke er blevet intercepted og ændret. Hvis kollision er muligt og fremprovokation kan beregnes, vil man i teorien kunne intercepte et givent dokument sendt over en sikker forbindelse, ændre i det og matche hashværdien - og dermed snyde sikkerheden.

I 2013 blev der fremsat en teoretisk mulighed for kollisioner i SHA-1, og nu har Google demonstreret at det kan lade sig gøre i praksis.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1422

Billede: ramzi hashisho, freeimages.com

En fysiker ved navn Dr. Neil Johnson fra University of Miami har sammen med sit team, skrevet en algoritme der kan scanne ISIS-posts på sociale medier, og bruge disse til at forudsige gruppens næste terroristangreb.

Dr. Neil Johnson og hans team har gennemgået data fra den russiske sociale tjeneste VKontakte, hvor de har set efter pro-ISIS udtalelser på forskellige sprog. De resulterende data har de så brugt til at skabe en statistisk model, hvis mål er at identificere opførselsmønstre blandt ISIS-supportere.

Algoritmen ser på hvordan små, selvorganiserede grupper popper op online, forud for større kampagner.

Modellen kan ikke bruges til at forudsige angreb som dem vi har set i den seneste tid (San Bernardino og Orlando), hvor en eller to individer handler alene, men vil potentielt set kunne bruges til at stoppe store terrorangreb før det kommer for vidt.

Terrorist- og kommunikationseksperter har dog sat spørgsmålstegn ved algoritmens praktiske anvendelse, idet de har testet den på data for 2014-2015. Her kunne algoritmen kun forudsige ét angreb præcist; nemlig angrebet på Kobanî i Syrien i 2014.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1678

Billede: valve

En ny algoritme der er udviklet af et internationalt hold af forskere, heriblandt den danske lektor ved Aalborg Universitet Anders Drachen. Algoritmen er i stand til med 80% sandsynlighed at forudsige vinderen i en DOTA 2 kamp, allerede 9 minutter inde i spillet - på trods af at en kamp i gennemsnit tager omkring 40 minutter.

Den nye model er baseret på machine learning, der løbende foretager analyser på udfaldet af kampene. Analyserne bygger på clusteranalyser fra 412 stk. DOTA 2 kampe, og de store datasæt har gjort det muligt at identificere forskellige typer af "encounters" (når spillerne mødes i kamp).

Under en kamp analyseres der på forskellige parametre - hvor de to mest afgørende variabler er mængden af guld samt hvor meget XP en spiller indtjener. Disse parametre har nemlig en dominoeffekt, der spiller en afgørende rolle senere hen i spillet.

Anders Drachen udtaler:

Vi går ind internt i en kamp og får omsat hyperkomplekse interaktioner mellem spillerne til en model, som identificerer de vigtigste punkter under kampen

Forskerholdet arbejder på at få investeringer til at lave en online webudgave af værktøjet, som både spillere, kommentatorer og analytikere kan tilgå og bruge.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2255

Billede: facebook

Der har i lang tid hersket en teori om at alle er forbundet med alle, med højst 6 led; dvs. alle kan forbindes med alle gennem 6 personer.

Det har hidtil været vanskeligt at efterprøve - men nu har Facebook brugt Flajolet-Martin-algoritmen, og skabt en måde at beregne et såkaldt "seperationsindeks" på.

Dette indeks beskriver hvor langt væk man i gennemsnit er fra alle andre.

Det interessante er at ingen er ude i 5 led eller højere; alle har et indeks på under 5 led, og langt størstedelen befinder sig mellem 2,9 og 4,2 led. Gennemsnittet for Facebookbrugere er 3,57.

Ønsker du at kende dit seperationsindeks, skal du blot besøge siden her, mens du er logget på Facebook: Klik her.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   4   |   2210

Billede: ramzi hashisho, freeimages.com

Forskere fra University of Sao Paolo i Brasilien har skabt en ny algoritme, som angiveligt er oppe på en effektivitet på 95%, når det gælder om at genkende falske negative anmeldelser, beregnet på at skade omdømmet for nye firmaer. Desuden genkendes også falske positive anmeldelser.

Algoritmen hedder ORFEL (Online-Recommendation Fraud ExcLuder), og bruger en vertex-centreret algoritme, der kan individualisere lockstep-spor på en webskala graf, ved brug af parallel processering.

ORFEL er ikke den første algoritme af sin slags, men idet den medtager langt større mængder data end dens forgængere, er den langt mere præcis.

Testene er udført på bl.a. datatests fra Amazon, hvor ORFEL tog hensyn til bl.a. relaterede emner for hvert indlæg, på sociale portaler såsom Facebook og Google+, samt malwareangreb for tyveri af loginoplysninger.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   1932

Billede: deepinstinct.com

Forskere fra Israel fra firmaet Deep Instinct, er i gang med at skabe en deep-learning antivirus suite, som de rapporterer kan genkende nye malwares med 20% højere præcision end de nuværende bedste løsninger.

Det er fordi der ikke blot er tale om en aggressiv heurestics-indstilling som nutidens antivirusprogrammer må nøjes med, men derimod deep learning algoritmer, der er i stand til at lære bedre at genkende malwares.

Både Microsoft og Invincea har udgivet undersøgelser der demonstrerer potentialet for deep learning malware detection - og i et eksperiment blev der fundet 95% af nye malwares uden at opdatere.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2084

Billede: Google

Googles nye store AI-baserede søgeteknologi hedder RankBrain. Den er beregnet til at håndtere nye forespørgsler på søgning, som Google ikke har set i forvejen - hvilket udgør omkring 15% af alle søgninger.

Gennem de seneste måneder er RankBrain blevet den 3. mest vigtige faktor for visning af søgeresultater, ud af de flere hundrede faktorer der bruges.

AI-teknologier spiller en til stadighed større rolle i vores hverdag - eks. Facebook brugere allerede AI til at sortere artikler i nyhedslisterne, og Microsoft bruger det i deres Bing.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1909

Billede: ramzi hashisho, freeimages.com

En trio af nuværende og tidligere studerende ved MIT (Massachusetts Institute of Technology) har ved IEEE Symposium on Foundation of Computer Science i år, har vundet prisen for bedste "cutting-plane" algoritme, som er en generisk algoritme beregnet på at løse optimeringsproblemer.

Man har tidligere udviklet forskellige algoritmer for hver problemstilling, men den nye algoritme er generisk og kan således benyttes på mange problemstillinger. Det har den åbenlyse fordel, at der ikke længere skal optimeres på mange forskellige algoritmer, men kun én.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2009

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

En af de mest kendte og benyttede kryptografiske algoritmer, er SHA-1 (Secure Hash Algorithm 1).

Allerede i 2005 fandt cryptoanalytikere angreb på SHA-1, der tydede på at algoritmen ikke var til at sikre ting på sigt.

Alle store browsere har haft planlagt at stoppe med at acceptere SHA-1-baserede signaturer fra januar 2017, men en ny undersøgelse fra forskere fra Wiskunde & Informatica i Holland, Inria i Frankrig og Nanyang Technological University fra Singapore, tyder på at SHA-1 vil blive brudt allerede inden årets udgang.

Dette kan potentielt set være katastrofalt, idet mere end 28% af verdens digitale certifikater benytter SHA-1.

Den tidligere advarsel fra 2012, lød nemlig på at real-workd kollissionsangreb på SHA-1, først ville kunne betale sig i 2018. Dette var baseret på estimatet at det ville koste $ 700.000 dollars at udføre et direkte kollissionsangreb på SHA-1 i 2015, og blot $ 173.000 dollars i 2018. Hvor førstnævnte beløb er højt selv for interessegrupper indenfor hackere, så vurderes sidstnævnte beløb til at være indenfor deres rækkevidde.

Men baseret på undersøgelsen af forskere fra de 3 universiteter, vurderes det at sådan et angreb kan financieres i år, for mellem $ 75.000 dollars og $ 120.000 dollars. Årsagen hertil er at forskerne har opdaget en måde hvorpå grafikkort kan bruge teknikken "boomeranging", for at finde SHA-1 kollissioner.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1823

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

National Institute of Standard and Technology (NIST), har nu frigivet den endelige udgave af Secure Hash Algorithm-3 (SHA-3), der er efterfølger til SHA-2.

SHA-3 afløser ikke SHA-2 ifølge Shu-jen Chang fra NIST, men tilbyder i stedet en backup. SHA-2 har ikke udvist problemer, men skulle den gøre det har man altså nu SHA-3 som en backupløsning.

SHA-3 blev til via en offentlig konkurrence, hvor algoritmen Keccak vandt i 2012. Der var 64 projekter tilmeldt konkurrencen, hvoraf et af dem bestod af et hold med 4 danskere fra DTU samt 3 østrigere. De nåede til finalen som en af de 5 finalister, men blev slået af Keccak.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: vandborg   |   3   |   2141