Billede: Apple |
Mandag, 15. februar 2016 - 14:00 Mobil & tabletPas på: Manuel datosætning til 1. januar 1970 ødelægger iPhone/iPad/iPodEn alvorlig fejl i Apple iOS 8.x og 9.x forårsager at manuel datosætning til 1. januar 1970, vil ødelægge 64-bit enheder af typen iPhone, iPad og iPod. Hvis det sker, kan enheden ikke startes, idet den fanges i et uendeligt loop under opstart. Ikke engang iTunes fail-safe restore virker. Der spekuleres i at fejlen forårsages af iOS' måde at lagre datoer på, hvilket betyder at 1. januar 1970 gemmes som 0 eller en værdi mindre end 0, og alle processer der dermed er afhængige af datostemplet, fejler derfor. Problemet er ikke så meget at folk kommer til at gøre det ved et tilfælde, men mere at hackere vil kunne udnytte det til at bricke samtlige 64-bit Apple enheder, der er koblet op på et givet trådløst netværk, ved at få netværket til at agere som time server så enhederne automatisk opdaterer tiden til 1. januar 1970. TechStart anbefaler at folk med 64-bit Apple enheder og iOS 8/9 slår automatisk opdatering af tiden fra. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 3 | 2555 |
^ Gå til top | 1 |
© TechStart.dk | v1.5 | 2024 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam