Billede: Svilen Milev, freeimages.com

Strømmen genereres fra luftfugtighed og virker også i områder med tør luft.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2497

Billede: energizer

Energizer Power Max P16K Pro udkommer med Android 8.0 i september.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   2514

Billede: Debbie Mous, freeimages.com

Kinas National Energy Administration har afsløret at de fordoblede solenergiproduktionen i 2016, og i slutningen af året var den således på 77,42 gigawatt.

Det betyder at Kina er blevet verdens største producent af solenergi målt på kapacitet.

Det udgør dog blot 1% af Kinas totale energiforbrug, men NEA planlægger at tilføje yderligere 110 gigawatt inden år 2020.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   1   |   1651

Billede: youtube

Solar Roadways har installeret 30 paneler i Sandpoint i Idaho, der i sig selv producerer et lysshow men samtidigt også giver strøm til en fontæne samt omkringliggende toiletter.

Overfladen er stærk nok til at bære fodgængere og cyklister, og overfladen på panelerne kan varmes op så sne ikke bliver liggende.

Der er tale om SR3-paneler, der er 3. generation af Solar Roadways panelerne. De indeholder 336 LED'er der kan lyse i 16 millioner farver. Derudover indeholder de hver 4 varmeelementer, og genererer 44 Watt DC som konverteres til AC.

Sandpoint har desuden opstillet et webcam, så man kan følge med live: Klik her.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   2   |   1658

Billede: youtube

Videoen om "Solar Freaking Roadways" gik viralt forrige år, og nu bliver de testet på et fortorv til Historic Route 66 Welcome Center i Conway.

Formålet er at teste om teknologien er på et stadie, hvor den kan bruges på almindelige gader. Opstillingen forventes gennemført inden årets udgang.

For dem der ikke kender Solar Roadways, kan nævnes at princippet er at vejen består af brikker. Hver brik har solceller og er resistent overfor slitage og høj vægt.

Strømmen som solcellerne genererer, sendes til elnettet - og samtidigt har brikkerne indbygget LED'er til signalering samt varmeelementer der kan smelte eks. sne og dermed hjælpe til at undgå glatføre nemt.

Se eller gense "Solar Freaking Roadways" promotionfilmen ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   3   |   2039

Billede: youtube

Tyskland har med færdiggørelsen og idriftsætningen af verdens første store fusionskraftværk, Wendelstein 7-X, bragt fusionskraft et stort og vigtigt skridt fremad.

I øjeblikket producerer det dog blot hydrogen plasma, og generer således ikke egentlig energi. Det er dog et bevis for at stellaratorer kan fungere kontinuerligt og give energioverskud - modsat tokamak-baserede fusionsreaktorer, der kun virker i korte pulseringer. Stellaratorer bør desuden være mere sikre.

Testfasen løber frem til midten af marts i år, hvorefter man vil opgradere fusionskraftværket således at det kan fungere i længere tid ved højere temperaturer. Målet er at det kommer til at aflade 30 minutter ad gangen, og generere en termisk energi på 20 megawatt.

Det har taget 19 år at designe og bygge Wendelstein 7-X, hvilket har kostet EUR 1,2 milliarder.

Se en video fra åbningsceremonien af Wendelstein 7-X ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   7   |   3582

Billede: Google

Vestas har 2 gange indenfor den sidste måned kunne præsentere kæmpeordrer til USA - og det ene projekt blev underskrevet i mandags, hvor kunden er ingen ringere end Google.

Det er et ud af 6 grønne energiprojekter, der ialt skal generere 842 MW.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1888

Billede: youtube

Forskere har for første gang fanget et sort hul der udskiller en kort opblusning af energi, efter det opslugte en stjerne på størrelse med vores sol.

Normalt er et sort huls tyngdekraft så kraftig at ikke engang lys kan undslippe, men man har længe haft en teori om at hvis et sort hul opsluger en meget stor mængde gas fra eks. en stjerne, så kan hurtigt bevægende plasma undslippe fra den såkaldte begivenhedshorisont.

At indfange dette fænomen krævede hurtig aktion fra forskerne, der bestod af videnskabsfolk fra John Hopkins University samt et team fra University of Oxford.

Det sorte hul er 300 millioner lysår væk, og denne event er blevet døbt ASASSN-14li.

Se en film der beskriver fænomenet, ved at klikke på "Læs mere"-knappen nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   4367

Billede: Dan Candea, freeimages.com

Gymnasieelever på Viborg Tekniske Gymnasium har lavet Danmarks første fusionsreaktor. Fysiklæreren Bernhard Lind Schistad fik sidste år bevilling på 70.000 til at bygge en fusionsreaktor, og med hjælp fra sine elever fik han fremstillet og designet reaktioren, der kun mangler en sidste test før den kan tændes for første gang.

En del af reaktoren, nemlig den russiske neutrondetektor, blev købt på eBay til formålet.

Ydelsen for den lille reaktor er 40 kV, og det forventes at reaktoren vil være klar til brug indenfor de næste dage eller uger.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2675

Billede: Maxim Norland, freeimages.com

Forskere på Imperial College London har lavet en teoretisk metode til at opvarme et objekt til 10 millioner ºC på et splitsekund - eller mere præcist: 20/1.000.000.000.000.000 sekund (en tyve quadrilliontnedel af et sekund).

Denne forskning håber man på kan være et essentielt skridt på vejen mod at skabe en fusionsreaktor.

Traditionelt set har forskere brugt laser til at opvarme ting, ved at skubbe til elektronerne i materialet der skulle opvarmes. Disse elektroner skubber så ionerne rundt - men denne proces er langsom og ineffektiv. Forskernes teoretiske metode bygger på at skybbe direkte til ionerne, hvilket betyder at temperaturændringer foregår næsten øjeblikkeligt.

Læs den videnskabelige artikel emnet - klik her.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2097

Billede: Shuttleworth Design

I 2020 skal MARS (Mayflower Autonomous Research Ship) krydse Atlanten, hvor den bliver drevet af bølge-, vind- og solenergi.

Med skibet vil der være droner som skal udføre forskellige målinger og opgaver ude på havet.

Selve skibet er en trimaran, et tre-skroget skib, og skal fungere som en platform for ny navigationssoftware og energiformer.

For at kunne drive diverse instrumenter som forbruger strøm, vil MARS have solceller på overfladen.

Det er Plymouth University i samarbejde med MSubs og Shuttleworth Design, der udvikler og designer skibet, der 400 år efter Mayflower sejlede de første pilgrimme over Atlanterhavet, sender skibet afsted fra Plymouth, England til Plymouth, USA.

Redaktør: rboellund   |   Indsendt af: rboellund   |   0   |   2081

Billede: Ingeniøren

Solcellerne består af små lag plastik som alt efter bølgelængden på sollyset opfanges af farvestofferne i plastikket. Luminescent Solar Concentrators (LSC) er anderledes og billigere end de gængse siliciumplader som bliver brugt idag.

Hvor almindelige solceller har en effektivitet på 13 til 15 procent, så har disse kun 4-8 procent. Men professoren Michael Debije ved Technische Universiteit Eindhoven, mener at på grund af panelernes udseende at de kan bruges i det offentlige rum.

Solcellerne som osse kan bruges som lyddæmpere, skal opsættes ved A2-motorvejen i Holland indtil 2016, hvorefter dataen derfra skal gennemgås.

Michael Debije forestiller at solcellerne kan bruges mange steder, fra parkbænke til busstoppesteder - hvor de så længe der er sollys, kan hjælpe med at indbringe strøm.

Redaktør: rboellund   |   Indsendt af: rboellund   |   5   |   1999

Billede: youtube

Facebook har netop færdiggjort konstruktion af deres første drone, og vil snart gå i gang med at teste den.

Facebooks projekt med soldrevne droner der kan levere internetforbindelse via en kombination af lasere og radiosignaler, har set store fremskridt, ifølge CEO Mark Zuckerberg.

De har succesfuldt testet en ny laser, der kan transmittere data med 10 gigabits per sekund, hvilket er 10 gange hurtigere tidligere sete systemer, og den kan forbinde sig præcist med et punkt på størrelse med en mønt, fra mere end 16 kilometers afstand.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1838

Billede: Ariel Camilo, FreeImages.com

Hollandske forskere har bygget en solcelle, der benytter galliumphosphid til at skabe hydrogen gas af vand.

Den brugbare ydelse havner på ca. 2,9% i laboratorietests, hvilket er 10 gange mere effektivt end tidligere metoder, og samtidigt bruges der 10.000 gange færre eksotiske materialer.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   11   |   1959