Billede: Fusion vector af starline, www.freepik.com

Den gamle rekord var en distance på 18 km; den nye er på hele 102,2 km.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1588

Billede: Svilen Milev, freeimages.com

Mus behandlet for progeria opnåede 45% længere levetid.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1868

Billede: ucsf

Det er en revolution for folk der har mistet evnen til at tale.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1784

Billede: youtube

En af de store udfordringer når en kirurg fjerner en kræfttumor fra en patient, er at bedømme om man har fjernet alle kræftcellerne. Man ønsker som udgangspunkt at fjerne så lidt væv som muligt, for at området man fjerner vævet fra kan opretholde dets funktion - men omvendt vil tilbageværende kræftceller kunne formere og sprede sig.

Den nye MasSpec Pen kan analysere væv og give et svar på om der er kræftceller i det, på blot 10 sekunder.

MasSpec Pen er testet på 253 vævsprøver fra mennesker, og har en præcision på 96%.

Læs mere og se en film om hvordan den virker ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1595

Billede: Miranda Knox, freeimages.com

Zika-virus er kendt for at forårsage fødelsdefekter og mikrocephali, men forskere søger nu at bruge den til at bekæmpe kræftceller i hjernen.

Glioblastoma (kræfttumor i hjernen) er den mest almindelige form for kræft i hjernen i USA, og behandling inkluderer typisk kirurgi, kemoterapi og stålebehandling - men glioblastoma er kendt for at kunne vende tilbage få måneder efter behandling. Årsagen er at behandlingerne ikke kan ramme stamcellerne der genererer kræfttumorcellerne, hvilket betyder at stamcellerne fortsætter med at generere kræfttumorceller.

Zika-virus kan dog angribe stamcellerne - og det er den egenskab der er så problematisk for fostre, idet den angriber centralnervesystemet og dræber neuroprogenitorceller (den type celler der blive til forskellige typer hjerneceller senere hen).

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1723

Billede: 123dan321, freeimages.com

Kunstigt blod findes allerede nu, men er meget kostbart at producere idet der typisk kun produceres meget få røde blodlegemer ad gangen.

Engelske forskere fra University of Bristol og NHS Blood and Transplant har nu udviklet en metode der kan give ubegrænsede mængder.

Normalt bruges stamceller til at producere røde blodlegemer, men stamcellen brænder ud allerede efter at have produceret ca. 50.000 røde blodlegemer. En pose blod indeholder til sammenligning ca. 1 trillion røde blodlegemer.

Forskerne har nu formået at gøre stamcellerne udødelige, ved at indfange dem på et tidligt stadie hvor de vokser i antal uden begrænsninger.

Således har forskerne skabt flere liter blod med denne metode i laboratorietest.

Det næste skridt er at få lavet udstyret til masseproduktion.

Den høje pris for kunstigt blod gør at man sansynligvis primært vil bruge det til at have meget sjældne blodtyper på lager til nødstilfælde.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1654

Billede: youtube

Forskere på Kansas State University (KSU) forsøgte for nyligt at lave sort kulstof sod gels, ved at detonere acetylengasser og ilt med en gnist.

Dette resulterede i sod der lignede "black angel food cake", ifølge chefforskeren Chris Sorensen.

Dette sod viste sig imidlertid at være grafen - der normalt er meget kompliceret og dyrt at masseproducere.

Grafen er et 1-atomigt kulstoflag, der består af kulstofatomer med sp²-bindinger i et heksagonalt gitter. Det udmærker sig ved at have en meget høj brudstyrke og samtidigt kunne fungere som superleder.

Grafen er spået en række interessante formål på grund af disse egenskaber - bl.a. i hurtigladende batterier, solceller og superledere, men den høje pris og komplicerede fremstillingsproces har hidtil sat en begrænsning på hvad man anvende det til.

Ifølge patentet som KSU team'et har søgt om, kræver deres nye metode blot luft, hydrokulstof såsom acetylen - og en gnist. Den resulterende eksplosion når 2.726,85 ºC, og dermed kræver denne metode langt mindre energi per gram produceret grafen, end de traditionelle metoder.

Forsker Arjun Nepal udtaler:

The real charm of our experiment is that we can produce graphene in the quantity of grams rather than milligrams

Se en præsentationsvideo for den nye grafen-fremstillingsmetode ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1645

Billede: University of Central Florida

Vi har før set revolutionerende nye batteriteknologier blive annonceret, men vi har endnu ikke set nogen af dem på markedet. Nu kommer videnskabsfolk fra University of Central Florida med en ny teknologi - i form af en fungerende prototype af et superkondensator batteri.

Prototypen fungerer stadigvæk som ny efter 30.000 ladningscycklusser, og giver en over 20 gange højere energidensitet end traditionelle li-ion/li-polymer batterier. Genopladning tager blot få sekunder.

UCF-videnskabsfolkene har viklet 2D-metaller (TMD'er) der blot er få atomer tykke omkring en 1D-nano tråd, således at elektroner kan passere meget hurtigt fra kernen og ud i skallen.

På den måde opnås et materiale der kan oplades ekstremt hurtigt, og samtidigt give højere energidensitet.

Batteriet er et "proof of concept", og i øjeblikket er teamet ved at patentere de nye processer. Det vil med andre ord tage noget tid før vi kan se et reelt produkt på markedet. Batteriteknologier baseret på superkondesatorer er dog generelt interessante, og spås af mange til at være fremtiden indenfor batteriteknologier.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   2   |   2079

Billede: youtube

Nathan Copeland brækkede nakken for over et årti siden, og mistede dengang følelsen i armene.

Nu har forskere støttet af DARPA, givet ham følelsen tilbage i form af en robotarm kombineret med et neuralt implantat, der bypasser Copelands naturlige sensor- og motor cortex. Det gør ham i stand til at føle når noget presser på robothånden - samt at styre den med sine tanker.

Det tog Copeland en måned at lære at kontrollere den nye opsætning, der markerer dem første gang nogensinde at kunstige sensorinput er blevet transmitteret direkte til hjernen.

Se en video med den fantastiske nye teknologi ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   3   |   2142

Billede: youtube

Et forskerhold fra Tsinghua University i Beijing, har skabt silke der har 50% højere brudstyrke af normalt, ved blot at fodre silkeormene med blade der blev belagt med en opløsning der indeholdt enten kulstofnanorør (sammenrullet grafen) eller grafen.

Forskerne fandt ud af at den nye silke har 50% højere brudstyrke end normalt og endda kan lede strøm. Derudover har det en mere ordnet krystalstruktur end typisk silke.

Kulstofmaterialerne er ikke synlige når man nærstuderer silken - heller ikke hvis man klipper det over.

Forskerholdet ved endnu ikke hvor stor en andel af kulstofmaterialerne der bliver en del af silken og hvor meget silkeormene omsætter og evt. udleder ad andre veje.

Nogle af planerne for den nye stærkere silke indbefatter biologisk nedbrydelige medicinske implantater samt økovenligt elektronik.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   1815

Billede: ramzi hashisho, freeimages.com

En af begrænsningerne for at opnå hurtigere computerydelse er hukommelsen, der traditionelt set skifter tilstand ved hjælp af eksterne magnetfelter.

Europæiske og russiske forskere har nu foreslået en nyt metode, hvor man skifter tilstanden ved hjælp af terahertz-stråling - eller de såkaldte T-rays, som mange kender fra kropsscannerne i lufthavne.

Forskerne har demonstreret konceptet på en svag ferromagnet, og fundet frem til at terahertz-strålernes effekt er 10x større end det traditionelle eksterne magnetfelt - hvilket betyder at T-rays potentielt set kan øge hastigheden for hukommelsesnulstilling med en faktor 1000.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   1   |   2024

Billede: Scott Horowitz, FoldIt

Spillere af et online puzzle spil ved navn FoldIt, har i en konkurrence imod forskere og computeralgoritmer, opdaget formen på et nyt protein der kan hjælpe med at bekæmpe Alzheimer.

Grupperne der konkurrerede mod hinanden om at fortolke de biokemiske data og opdage proteinets struktur, var hhv. 469 FoldIt-spillere, 2 trænede krystallografer, 61 U-M studerende der brugte et modelleringsprogram på computer - samt 2 separate computeralgoritmer.

Proteinet kan forhindre kalkdannelser, og dermed potentielt set hjælpe med at bekæmpe Alzherimer.

Medforfatter af spillet, Scott Horowitz, planlægger nu at inkorporere FoldIt i sin undervisning.

Læringen om proteiner og det konceptuelle omkring foldningen, er gået langt hurtigere for FoldIt-spillerne end for studerende der lærer om de samme koncepter på den traditionelle facon.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1940

Billede: youtube

Transistorer af kulstofnanorør er et af industriens store satsningspunkter, når det kommer til videreudvikling af processorernes hastighed og strømforbrug.

Årsagen er at netop denne type transistorer kan levere en væsentligt hurtigere ydelse ved et samtidigt væsentligt lavere strømforbrug - men indtil nu har hastighederne haltet en hel del bagefter moderne siliconbaserede processorer.

Forskere fra Wisconsin-Madison har ændret på dette, idet de har skabt de første transistorer af kulstofnanorør der har en højere ydelse end moderne siliconbaserede processorer.

Løsningen viste sig at være et eksta rent substrat af kulstof, hvor imperfektioner der begrænser ledeevnen var elimineret.

Slutresultatet var et produkt der besidder en 1,9 gange højere ledeevne end silicon.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1895

Billede: Roman Martinyuk, FreeImages.com

Professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet har undersøgt 26 mobiltelefoners antennekvalitet for Energistyrelsen og de nordiske telemyndigheder. Rapporten kan hentes her. Undersøgelsen er udført ved at holde telefonen op mod øret på en dukke på både venstre og højre side af hovedet og derefter er modtagefølsomheden angivet i TIS-værdier for både 2G (GSM 900 og 1800 Mhz), 3G (UMTS 900 og 2100 MHz) og 4G (800, 1800 og 2600 Mhz). Undersøgelsen er udført på en dukke med og uden krop. Der er foretaget en lignende undersøgelse (PDF) i 2013.

Undersøgelsen viser at iPhone 6S, iPhone 6S Plus, iPhone 6, Huawei P9, Lumia 950 og HTC 10 er de telefoner med den dårligste antenne.

Telefonerne med den bedste antenne er HTC Desire 626, Galaxy S5 mini, Galaxy J1, Doro Easyphone 530X, Lumia 640 og Lumia 950. 

Professor Gert Frølund Pedersen udtaler at de dårligste telefoner har brug for et antennesignal, der 100 gange kraftigere end telefonerne med den bedste antenne. Han mener at den bedste løsning ville være en mærkningsordning, således at forbrugerne kan se hvilke telefoner, der har dårlige antenner. Dog er telefonproducenterne ikke med på sådan en ordning. 

Han mener i stedet at det bedste vil være at se på telefonens antennemodtagelse for GSM 900.

» Læs mere   |   Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2027

Billede: José A. Warletta, freeimages.com

5G bliver arvtager til 4G/LTE, og nu har den amerikanske regering afsat 400 millioner dollar svarende til ca. 2,7 milliarder kroner, til forskning og udvikling af 5G over de næste 7 år.

Telemyndighederne FCC har netop godkendt at tage frekvensbånd over 24 GHz i brug til 5G, hvilket man forventer vil give hastigheder på op til 100 gange hurtigere end vi ser i dag.

Samtidigt forventer man langt lavere responstider og endnu højere kapacitet.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1998